Hey sprutslæber!! Kunne man udbede sig en afsvalet Carls Jul i et rent
glas – tak! Nu håber jeg Hr. bartender, at De er klar til mine beske
bemærkninger til dette traktørsteds stigende begejstring for FC Københavns
deltagelse i en kommende UEFA/Atlant/Euroliga. Hvad er dette for en
mainstream og udsigtsløs tankegang, der præger toppen af dansk og
international fodbold disse tider?
Det hele startede med, at man med et hult drøn devaluerede
Europacuppen for mesterhold og den forsøgsvise Champions League (CL)
ved at lukke udvalgte landes 2’ere og 3’ere ind, som rettelig hørte
til i UEFA-cuppen. Lennart Johansson og hans frygtsomme kumpaner bøjede
sig for storklubbernes ufravigelige krav om flere internationale
kassekampe i løbet af sæsonen, som skulle finansiere de løbske lønnings-
og transferpriser, og et generelt økonomisk overforbrug i de fleste af
disse klubber. Uden blusel slagtede man den sportslige berettigelse på
politisk manér, og devaluerede mesterskabsbegrebet, på samme måde
som alverdens inferiøre bokseforbund har evnet at gøre med
verdensmesterskabet i en uoverskuelig mængde af vægtklasser. Siden
hen har man slagtet Pokalvindernes Europacup, og lagt den ind under
UEFA-cuppen, og derved fjernet et ikke uvæsentlig incitament for de
nationale topklubber, og deres interesse i at deltage helhjertet i
hjemlandets pokalturnering.
Det barokke bestod i, at man havde lukket visse landes 5 bedst
placerede mandskaber in i CL, og den næste 4-5 stykker ind i
UEFA-cuppen, så Pokalvindernes turnering havde udviklet sig til tredje
rangs Europacup – et selvmål af samme karat som Brian Jensens fra Brøndbys
0-1 nederlag mod B93 på Øbro Stadion, eller en inflation man ikke har
set mage siden 1920’ernes Tyskland, efter franskmændene med sædvanlig
situationsfornemmelse havde indkradset deres krigsskadeserstatning
ovenpå 1. Verdenskrig i Ruhr-områderne, og efterladt den Tyske
republik med akutte soliditetsproblemer og ingen købekraft. Resten af
historien medførte en destabilisering af landet og god grobund for
rabiate politiske holdninger uden den store respekt for menneskeheden.
I overført betydning har man destabiliseret de fleste af de mindre
landes ligaer økonomisk såvel som sportsligt, med Rosenborg som
lysende eksempel på, hvor lidt spænding der reelt kan være om et
nationalt mesterskab.
Kunne jeg bede om endnu en af de veltempererede Carls Jul, og tag
selv en med, det er trods alt december – tak for det! Pebernødder!!!
Få dem væk!! Sidste gang jeg kiggede forbi åd jeg et kilo, og nu kan
jeg altså ikke udholde tanken om disse fækalielignende knolde.
Nu ser det ud til, at UEFA atter vil bøje sig for klubbernes krav
om øget internationalisering af klubfodbolden, og tilføje en
permanent liga a la den foreslåede Atlantliga, hvor de mindre landes
storklubber heriblandt Danmark kan få lov til at bidrage med et hold
eller to. Dette vil være den endelige og fuldstændige
kommercialisering, amerikanisering og endelige sportslige aflivning af
europæisk fodbold. Vi vil blive tilbudt kampe mod storheder fra
udlandet, eller rettere sagt falmede storheder, og sandsynligheden for
resultatmæssig succes synes ikke at ligge lige for, hvis man kigger på
de seneste års internationale ynkelige resultater for dansk
klubfodbold, der nu rangerer på linie med Finland, Ungarn og Litauen.
FC Københavns sportslige berettigelse i et sådant selskab synes jeg
ikke ligner en oplagt succeshistorie, og interessen vil med garanti
blive lunken med udsigten til, at en 8. Plads vil være en stor bedrift
i sig selv. I det hele taget forsvinder det lokale præg, og efter min
smag charmen ved den gensidige indbyrdes rivalisering.
Tag igen boksesporten, hvor man inderst inde godt er klar over, at
Stald Palles verdensmestre i princippet kun ville ligge mellem nummer
15-20 stykker på en overordnet rangliste, og som oftest møder
bokserne håndplukkede modstandere af tvivlsom sportslig styrke, og det
samme gør sig i stor udstrækning gældende for Promotor Vester. Hvor
tit taber danske professionelle boksere til en af deres udenlandske
modstandere? Hvor tit er der tale om en jævnbyrdig modstander? Hvor
interessant rent sportsligt og æstetisk er den slags at kigge på i længden?
Aviserne skriver spalte op og spalte ned, og bidrager til folkets brød
og skuespil, men det hele virker indholdsløst og tomt, når de danske
bokseres eneste mål er at score en kassekamp mod en af de amerikanske
verdensmestre, for at blive halalslagtet i bokseringen af en
modstander, der er overlegen på alle fronter. Er det den rolle vi ønsker
at se dansk klubfodbold i? Er den rolle overhovedet indbydende for
Byens Hold? Vil vi møde op i Parken for at se FC København hente et
par enkelte sejre, et par uafgjorte og tabe resten af gildet? Vil Brøndbys
tilskuere sidde på deres opreklamerede stadion følgende deres afguder
og håbe på, at holdet i aften ved hjælp af en lucky punch henter
point mod et af de falmede storhold? Hvis det er den fodboldret, man
vil servere for os fans, så synes jeg, den ser temmelig uspiselig ud.
I forvejen er TV-kanalerne ved at nå mætningspunktet for, hvor meget
tv-fodbold man orker at overvære live fra Parkstadion eller Old
Trafford.
Skulle jeg komme med et fornuftigt bud på, hvordan flest mulige
hold kan komme til at spille vedkommende internationale
klubturneringer, så ville modellen se ud som følger:
- Champions League: for nationale mesterhold, sidste års
vinder af samme turnering – und nicht weider. Gennem kvalifikation
skal de 16 bedste mesterhold lukkes ind i selve ligaen.
- UEFA-cuppen: kvalifikation for alle 2’ere og 3’ere +
sidste års vinder af turneringen. Sammen med de 16 bedste hold fra
Toto-cuppen + 16 kvalificerede hold fra UEFA’en laver man en
UEFA-league i stil med CL.
- Pokalvindernes Europacup: genoplives i den oprindelige
form, som en rendyrket knockout turnering.
- Toto-cuppen: alle 4’ere og 5’ere deltager i en knockout
turnering indtil de 16 bedste hold er fundet.
I de ovennævnte turneringer kan det næppe undgås, at en form for
seedning finder sted. Denne seedning skal udregnes efter forgående sæsons
resultater for det/de pågældende lande. UEFA-liga + Champions League
skal køre sideløbende med de nationale turneringer, og det skal være
et ufravigeligt krav, at man gennem de nationale turneringer
kvalificerer sig til eventuel deltagelse i en af ovenstående mulige
Europæiske klubturneringer. UEFA og FIFA burde interessere sig mere
for selve spillet end alle de lokkende milliarder af kroner; og de
burde sørge for at udvikle indholdet af fodboldsporten og ikke kun
formen. Når det er gjort, så skal sponsorerne nok blive ved med at
hoste op, så længe efterspørgsel og kvaliteten er iorden.
Sådan blev det luftkastel af en Atlantliga ganske kort og effektivt
aflivet; hvilken alligevel var endt som en form for røvtur på 2.
eller 3. klasse. Kunne man bede om noget mere årstidshumle? Og hvis
ellers nissepigerne på bardisken begyndte at istemme Silent night
acapella, så vil der ikke være et øje tørt. Monstro
papirspamfletten fra sidste uge ikke beder pænt om nåde, så han kan
overvære optrinet med en 47’er i næven og duften af nelliker?
Nå for fanden!! Tiden løber, og Thorvald her må hellere se at
komme hjem til lillemor og køteren, der er kalvefrikassé på menuen,
og mon ikke SAT 1 kan fremvise et klip eller 2 fra Bundesligaen? Man
bliver jo taknemmelig i denne tid med fodboldtørke og permanent overtræk
på lønkontoen.
Hyg dig bartender til næste gang Skæve Thorvald dropper forbi.
Skæve Thorvald
alias Peter CF2