Godaften i stuen!!Hej Holmstrøm!! Ja jeg tog et friskt ben med til
husets vogter, jeg synes, han har virket noget pirrelig her på det
sidste. Jeg har lagt mærke til, at han kigger skummelt på gæsterne,
hver gang de taler om landsholdsfodbold, og specielt hvis gæsterne
mindes 70 og start 80'ernes helt store danske fodboldkoryfæ Allan
Simonsen, så har jeg hørt ham knurre arrigt. Hvad er der med den køter,
spurgte jeg mig selv? Jeg tror sgu han trænger til lidt nye vitaminer,
og en fornuftig lårbensknogle fra en kalv. Nej der er hverken
kogalskab eller mund og klovsyge i det kødben dér.
Jeg er egentlig mere bekymret for den allestedsnærværende
bartender Smølle. Han virker lidt slidt i betrækket, og han har alt
forlænge skamredet sine kæpheste sammen med husets vicevært.
Egentlig tog Mogens Stibolt fat i et særdeles interessant emne omkring
landsholdsfodbold. Jeg skal være den første til at erkende, at man
rent landsholdsmæssigt har været nede i en bølgedal. Dette skyldtes
både spillet på banen, men også en del spilleres indstilling på og
udenfor banen. Her tænker jeg blandt andet på vores selvpensionerede
målmand, hr. Schmeichel - rolig Holmstrøm... hey!! Jan få ham lige
til at dække. Har Smølle nu prøvet at lære hunden nye tricks?
Hov, jeg har sgu da helt glemt at bestille - en stor fad, og noget
til at varme knoglerne på. Jaja tag bare en med selv - I plejer jo
ikke at være fedtede hernede.
Nej, vi må gøre noget ved ham Smølle og en del andre FCKfans, for
hvem landsholdsfodbold er blevet en yndlingsaversion. Jeg synes
faktisk, at det danske landshold er begyndt at vise nogle af de takter,
der førhen har tryllebundet det meste af nationen. En del andre lande
ude i Europa har også forstået at udvikle en mere publikumsvenlig og
fremadrettet spillestil. Ser man på det danske hold, så er det
specielt viljen til at VILLE spillebold og fremgangen på holdet rent
teknisk, der på sigt vil gøre holdet i stand til at skabe en kamp på
egen hånd. Der er utrolig meget talent i det hold og en vilje til at
vise "flaget", hvilket man skal tilbage til VM i 1998 for at
finde. Den spillestil, der bliver eksponeret, er kombinationen af lige
dele organisation, fight, kreativitet og krydret med lækre detaljer
som spil for galleriet. Det er jo den slags spil vi i årevis har
udbasuneret, at FC København har været eksponent for. At det er en
sandhed med kraftige modifikationer, det er en helt anden diskussion.
Jeg kan kun få øje på meget få svagheder på det landshold, og
udover en del af spillernes unge alder, så er det højre back, hvor
jeg ikke stoler på Thomas Helveg. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at
se vores egen Thomas Rytter blive spillet ind på den plads. Han har om
nogen gjort meget store fremskridt under Roy Hodgsons ledelse. I forårets
to første kampe har han spillet fejlfrit, og samtidig er de allerværste
unoder pillet ud af hans spil. Nu skal det ikke forstås således, at
jeg ikke under Niclas Jensen sin landsholdsudtagelse, men det undrer
mig meget, at det ikke er Thomas Rytter, der er inde i
landsholdsvarmen. For det første må man erkende, at oldingen Jan
Heintzes niveau er et par klasser over, hvad Niclas pt er i stand til,
og derfor er Niclas ikke noget reelt alternativ endnu. Helveg derimod
synes ikke at besidde samme styrke, og specielt hvad angår hurtighed
kniber det gevaldigt for ham - ligesom det gjorde for Søren Colding,
da han havde pladsen. Her mener jeg bestemt Rytter kunne gøre sig gældende,
fordi han i FC Købernhavntruppen er den hurtigste spiller, og i hele
ligaen kun overgås af meget få spillere, deriblandt esteren Andres
Oper. Da Rytters fightervilje og placeringsevner også er blevet
forbedret kraftigt, efter Jacob Laursen er kommet til, så synes jeg,
det er på tide, at Roy og FC Københavns sportsdirektør begynder at
hype Thomas Rytter.
Skader siger du!! Ja, det er rigtigt, at Todi ofte er uheldig med
skader, når han har spillet for Færøerne. Men har disse kampe ikke
gjort, at hans niveau stadig er stigende? Dette kunne sagtens blive det
samme for Rytter, Niclas og om få år Christian Povlsen, der har taget
alle med storm. Hvis man kigger på Brøndbys succes, så skal man ikke
undervurdere betydningen af, at indtil flere af deres stamspillere
gennem tiden har været en del af inventaret på landsholdet. Udover
deltagelse i Europacup, så har landskampene været med til at gøre
deres bedste spillere bedre. Det skal forstås således, at når de har
vænnet sig til det høje tempo i landsholdsammenhæng, så har det
givet noget overskud i superligaen, hvor de dermed har kunnet agere
bedre støtte for de unge fremadstormende talenter. I dag har Brøndby
ikke længere noget fast kontingent af danske landsholdsspillere, og
det kan være medvirkende til den større jævnbyrdighed blandt
topholdene i Superligaen, at ingen længere har et internationalt
forspring. Samtidig har spillerne i de danske klubber givet udtryk for,
at det giver en god portion gejst at have landsholdspillere i klubben,
fordi det giver de andre noget at måle sig imod. Ser man bort fra
M&Ms forbrug af AB spillere, så hænger min tørstige logik fint
sammen.
Kunne man få fyldt op? Lidt jams i form af chips ville være rart!
... Hvad fanden er det her for noget? Det er sgu da Frolics ... jeg æder
sgu ikke hundekiks - jeg sagde chips ... du ved franske kartofler eller
flæskesværd!! (pokkers til distræt betjening) Sig mig er du
forelsket - eller er dine tanker allerede ude på Brøndby Stadion og
kampen på søndag? Frolic!! Hvorherrebevares...
Skuer man ud på resten af kontinentet, så synes den gamle
magtbalance at være rykket en anelse. Lande som Tyskland og England er
ikke længere supermagter i landsholdsammenhæng. Italien og Spanien er
ikke længere hold som man behøver at nære en overnaturlig frygt for.
Faktisk synes kun det franske landshold at befinde sig i en klasse for
sig selv, sammen med argentinerne og brasserne. Mange af de mindre
eller små lande er heller ikke mere det rene slagtekvæg, hvis man
undtager miniputstaterne. Hertil hører også Færøerne, der alligevel
synes, at høre til de mere ubehagelige bekendtskaber af disse nationsmæssige
dværge. Et land der i snart 10 år har markeret sig internationalt
oplever til gengæld den helt store nedtur, og det er selvfølgelig
Norge jeg taler om. En trup med masser af gode fodboldspillere, der
ikke længere synes at kune holde fast i kollektivets dyder. Jeg kan
ikke lade være med at tænke på, hvordan en Ståle Solbakken i fuld
vigør kunne have pyntet. Nå, det er spekulationer, og fredagen vil
muligvis gøre os mere kloge på hans situation; fortsat god bedring
til Ståle skal lyde fra undertegnede. Set gennem mine ofte slørede øjne,
så er Norges helt store problem, at den defensive organisation ikke længere
fungerer. Den defensiv, som Norge er blevet hånet og udskældt for,
men også den massive defensiv de havde så stor succes med. I
Superligaen kan man sagtens drage en parralel til Viborg, der spiller
lidt efter samme koncept. Jeg tror ikke Viborgs træner Kim Poulsen længere
finder inspiration fra det norske landshold, og her rammer vi lidt væsentlig
ting ved landsholdsfodbold. Det har altid fungeret som en
inspirationskilde for Superligaens trænere. Dette er blot et frækt gæt,
men jeg kunne godt forestille mig, at et par trænere vil prøve at
sadle om fra det ultra defensive og destruktive 4-5-1 system over mod
Olsens meget fleksible system, der ikke er så talfikseret. Kampen mod
Tjekkiet afslørede evene til at spille 4-4-2, 4-3-2-1, 4-3-3, 4-5-1 i
samme kamp. Defensivt afpasser man sit spil til modstanderens
formationer, og offensivt absorberer man de muligheder modstanderens
forsvarsformation efterlader. M&Ms koncept er i grunden et opgør
med den meget stive defensive struktur, som alle Superligaholdene
spiller efter - ikke mindst FC København. Det kommer muligvis til at
koste landsholdet, fordi man spiller med en pæn portion risiko, men et
eller andet sted er det påkrævet, at man prøver at løfte dansk
fodbold ud af det internationale dødvande, det har befundet sig i de
sidste 4-5 år, hvor stagnation eller tilbagegang har været dagens
orden.
Avs!! Nu er Smølle vågnet op til dåd, det kunne være man skulle
gå ud, og hælde vandet fra kartoflerne, inden den første
konfrontation opstår. Jeg er spændt på om det lykkes at rykke lidt
ved den stædige bartenders vrangforestillinger. Du må hellere gøre
plads på bordet, og line en flaske spirikum, isterninger op ... det
bliver vist en lang aften ved stambordet
På gensyn
Skæve Thorvald
Alias Peter CF2