Nu var der jo nok ikke mange af jer, der så det her interview
med Stig Møller, som blev vist i BIF’s klub-tv på DK4 for godt en
uge siden. Det var synd, for det er reelt reality tv på en måde,
som Paul Gazan må have våde drømme om, når han sover uroligt om
natten, bekymret over den grinagtige afslutningsfiasko på hans stort
anlagte program Big Brother.
Interviewet med det tidligere medlem af Steppeulvene er stof til
eftertanke, og en stærk advarsel til alle unge mennesker, der
overvejer at gro langt hår, spille sløj musik og blive hippie i det
hele taget. What goes around comes around – man kan ikke udsætte
sig for hvad som helst uden at det har konsekvenser. Vi bringer
interviewet i sin fulde ordlyd!

[Vi er i Stig Møllers studie, hvor han spiller på
sin akustiske guitar – i baggrunden kører hans dansk- topklassiker
"Sikken dejlig dag"]
"Alle jer, der ikke kender den gamle hér – jeg hedder
Stig Møller, og jeg har spillet musik siden jeg var tolv år eller sådan
noget lignende."
[Stig interviewes, mens han ryger en smøg]
"Da jeg var dreng, spillede jeg fodbold. Jeg har faktisk
beviser på det, fordi jeg har knækket min tå, som du kan se. Den ser
sjov ud her". [Stig viser sin tå frem for
kameraet] "Den er knækket i fodbold –
HAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!" [Stig slår en
skoggerlatter op]
"Men efter jeg brækkede den, så har jeg ikke rigtig –
jeg spiller ude i gården med Thor og de andre unger. Søs Fengers
dreng en gang i mellem også, han er fantastisk, han kan lave alle
Laudrups numre, stå oppe på bolden og dreje rundt, altså. Jeg nyder
det, og jeg synes at leg er det vigtigste i livet, og jeg synes at de
voksne er nogle røvhuller, at de gør det hele om til arbejde."
[Et lille break]
"Jeg blev jo Brøndbyfan, fordi Brøndbyfansene blev Stig Møller-fan
ved at synge min sang. Det greb mig sådan i hjertet, at sådan noget
kan ske uden at jeg ved det. Og så syntes jeg bare, at jeg ville give
dem tilbage igen ved simpelthen at lave den sang om til en fodboldsang.
Fordi der sker jo at, hvis du synger: "Sikken
dejlig dag det er. Nu. Får. Brønd. By. Mål!" Den
tanke, ikke også, det er en skabende tanke. Det er en tanke, der
skaber. Det er ikke en, hvor du sidder og venter og ikke får en skid,
vel? Hvis du fyrer den af med overbevisning, så får Brøndby edder [uforståeligt]ende
mål, det skider jeg på. For den skaber verden, ikke også?"
[Intervieweren, der lyder ca. otte år gammel: "Hvilke
energier har Brøndby så i forhold de andre klubber?"]
"Aaaaaarh. Det er jo... Jeg ved det ikke. Jeg har jo ikke
dobbeltchecket alle klubber, vel? F.eks. Hvidovre, ikke, der er jo også
nogle rødder der, som sparker fodbold, så man skriger, altså,
simpelt- hen. Og sådan er det jo alle steder, der er nogen, der bare
siger "Goddaw, kammerat".
Det er ligesom når du går til ballet, du ved, så er der én af
dem, hun lander bare rigtigt rytmisk hele tiden, så det kilder i
maven, ikke også. Og så kommer der ham der drengen ind, som er lidt
hvalpe-agtig, og han hopper rundt og lander ved siden af hele tiden
– kender du ikke nogen? HAHAHAHAHA- HAHAHAHAHAHA!!!
Brøndby, de rammer altså ret meget rigtigt, de gør, og jeg ved
ikke hvem, de må have en eller anden fighterånd, ikke også, der gør
at selv om det går dårligt, så bliver man bare ved til det sidste om
man så skal dø af det, og det er det der gør at fodbold er – altså,
vi hader jo politikerne fordi de er fulde af løgn. De platter og
manipulerer, mand, og drejer verden rundt indtil den passer til deres røv,
ikke også. Men på fodboldspladsen, der er fandeme ikke nogen, der kan
lyve, du, vel? Der er ikke nogen, der kan snyde, du, det er simpelthen
bare, du, der står drengene helt råt og helt rå og ærlige, du, og
der er ikke noget... det er bare ærligt, mand!" [Stig
slår ud med armene]
[Nyt break]
"Frem med guitaren, Sikken dejlig dag det er i dag, NU! FÅR!
BRØND! BY! MÅL!" [Stigs sangforedrag
ledsages af luftguitar] "Og så har I bare at lave det,
HAHAHAHAHA!"
[Klip til en lidt mindre agiteret Stig]
"Altså, jeg har det sådan, at jeg går gennem op- og
nedture i en fodboldskamp lige så mange gange som spillerne gør, altså,
jeg lever mig lige så meget ind i det som gør, og jeg er fuldstændig
forpustet, og det ene øjeblik skriger man og rejser sig op og rejser
armene op og brøler af lykke, og så næste øjeblik, så
16.000 mennesker: "Øøøøøøøøørrrrrrhhhhhhh" –
HAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!"
[Intervieweren: "Hvad er så den bedste
oplevelse, du har haft med Brøndby?"]
"Ååååh, det var da de spillede i Tyskland. I
Karlsruhe. Da kom jeg ind dér lige i slutningen af første halvleg, og
så hørte jeg bare ham der speakeren rakke Peter Møller ned. Det
skulle han aldrig have gjort. Så greb jeg også spaden, og så blev
jeg rigtig sur, og så sang jeg med høj røst, så hele køkkenet
rungede: "Nu får Brøndby mål". Og mine damer og herrer,
Peter Møller fik da lige scoret to mål inden pausen, ikke, og tror du
vi hyggede os, du.
Og næstefter fortsatte jeg, og så fik de lige tre mål, og tror
du Møller havde det godt, du".

Og her vælger man at afbryde Stig Møller.
Som nævnt – vi vil ikke stille os som moralens vogtere, vi er
trods alt bartendere og har en kro at drive. Men stadig er det noget,
der gør indtryk. Og spørgsmålene hober sig op:
Bliver man fan af Brøndby, fordi man er en hippie?
Blev Brøndbys fans Stig Møller-fans, fordi han er en hippie?
Er Brøndby den dygtige balletpige eller den hvalpede dreng?
Scorede Møller, fordi Møller begyndte at synge?
Scorede Møller ikke i virkeligheden det fjerde og femte mål til
allersidst?
Og er Rollo & Kings grandprix-vinder et rip-off af Stig Møllers
sang?
Det er ikke sikkert, at vi nogensinde får det at vide. Meget, meget
tankevækkende tv var det.
-smølle