Slutspillet giver rystelser over hele kroppen. Tanken om et mesterskab virker paralyserende på evnen til at se indad. Alle forsøg på logisk følgeslutning ender i: "Vi kan selv smide det væk"; eller endnu værre når man siger det i datid: "Det var vores egen skyld, vi smed det". Langt fastere grund har jeg under fødderne, når jeg kigger på en klub i dyb krise. I splid med sig selv, uden de bedrifter man forstår sig selv igennem, uden det spil, man spejler sig i. Lyngbykampen bliver for sindssyg - jeg holder mig til BIFs nedtur, velvidende at bøtten kan være vendt den 10. juni klokken 17.00.

Hareide Raus
Da Kim Christensen tørrede sin oppasser med en kropsfinte og bankede kuglen i mål, vidste jeg instinktivt, at jeg overværede et lavpunkt i enhver limsniffers livshistorie. Et besøg tirsdag aften på allehaderos.dk forsikrede mig om, at jeg havde ret. Henrik kunne ikke ramme tonen - oplevelsen lå udenfor registret af standardiseret selvhad og selvglad surmulen. Spillet, resultatet, råbene, vandkampen, spisesedlerne, Ekstra Bladets overskrifter på Rådhuspladsen, det var bunden, der var nået.

Det springende punkt er hvor mange likvider, der er til rådighed. Ud fra den kalkyle kan man indlede en prikkerunde. BIFs trup er voldsomt overvurderet, og det er svært alene at give Hareide skylden for de meget svingende præstationer. Man stiller med dem, der blev tilbage, da de gode stoppede eller blev solgt. Det er en standard Superligavare. Den styrke, holdet viste i efterårets slutning, er man uden Bjur og Colding meget langt fra at have i dag. De udgjorde uden tvivl den stærkeste højrefløj i Danmark igennem slutningen af 90erne.

Truppen

1. Kroghen er gammel, men der er nye undervejs dog uden erfaring fra bedste række
2. Højreback mangler, Danton er god i centeret men håbløs langs linjen.
3. Centerforsvaret ustabilt med mange skiftende konstellationer, Per Nielsen er værre end Tur uden kontaktlinser en aftenkamp i regnvejr.
4. Ingen kreative midtbanefolk. Daugaard er ikke sin generations midtbane mand. Han er veg og usammenhængende.
5. Jeg lugter en Bagger på vej væk - ved ikke hvorfor, men det tror jeg.
6. Lindrup er fuldstædigt overvurderet - og bliver aldrig til noget. Han har levet i tre år på en finte på baglinjen i Barcelona.
7. Kroghens løb er ikke til at forudsige, og det samme gælder hans udvikling, og det i sig selv er et problem.
8. Jonson er alt for svingende, minder om en ung Todi, og nok for gammel til at ændre på det forhold.
9. Svensson er alt for løbende og tænker ikke, men kan da fortsat bruges.
10. Nordin er en farveløs spiller, men kan, hvis han får et fast ståsted på holdet, blive en vigtig brik, en Laursen type i bagerste kæde.
11. Mikkel Jensen er god men alt for ofte skadet - hvilket gælder en række af spillerne.
12. Peter Madsen er talentfuld, men alt for vild i sit spil og derfor ofte skadet.
13. Martin Smith kommer aldrig tilbage - forget it lads! Han lever stadig højt på en halvleg mod Laudrup i 1999.
14. Ravn er en idéløs spiller og gement midtbanefyld.
15. Gravhunden er gået ned, men det skyldes manglende indlæg. Han skal nok komme igen, og er nok ligaens skarpeste afslutter, men mangler stadig en del kilo på rammen for at gøre fyldest i feltet.
16. Oumar Barro kan en del, men ligner Graulund for meget som type, der er ikke plads til begge to.
17. Kenneth Rasmussen er en ligegyldighed på banen.
18. Auri Skarbalius er da okay men ikke andet.

Spillertruppen er ujævn og mangler evner i boldomgang, pasningsspil og gennembrudsstyrke i alle kæder. Spørgsmålet er ikke om man spiller 4-4-2 eller 4-3-3. Problemet er i al sin enkelhed at Brøndby ikke længere kan støvsuge det danske marked for bestik. Samtidig er arvesølvet enten solgt eller slidt op, og det, der er købt i rustfrit stål, er i det store hele gement cafeteriaudstyr uden nævneværdig gensalgsværdi.

Det finansielle råderum
På den baggrund udgør det finansielle råderum et væsentligt fortolkningsredskab for den videre analyse. Ipswich skrev i marts:

"M.h.t. til det finansielle råderum i BIF A/S må jeg konstatere, at markante ny-investeringer (i spillere eller storskærm o.s.v.) p.t. afhænger af en aftale med og forståelse fra bankerne (af kassebeholdningen på DKK 4,4m er DKK 4m "deponeret som sikkerhed for køb af materielle anlægsaktiver.." - hvad der hentydes til ved jeg ikke, men BIF kan ihvertfald ikke umiddelbart bruge disse penge). BIF A/S kan dog sagtens allerede have etableret yderligere lånemuligheder med bankerne - men der nævnes ikke noget om det i regnskabsmeddelelsen - og bankerne er vel næppe helt lette at "trække til truget" når man allerede har lån på DKK 190m?"

500.000 til "holdets genrejsning" er ikke meget. Vi stiller derfor det spørgsmål - hvem skal sælges? Af de nuværende spillere er det vel kun Bagger, Gravhunden, Jonsson, Svensson og Nordin der kan hente priser på over 5 millioner. Som BIF spiller for tiden, taber man i samlet spillerværdi, hver gang en ny kamp igangsættes.

Det er i den sammenhæng at 2-1 målet bliver historisk. Per Bjerregaard står i den situation at han kan vælge mellem:

1. Hareide Raus
2. Processen under Hareide
3. Processen ½ år med - hvorfor ikke Køhlert?

Personligt kan jeg kun anbefale, at man forfølger model nummer 2. Løsning nummer 1 vil være det samme som at konkludere, at truppen er god nok, og deri tager man grueligt fejl, og model nummer 3 vil være det samme som at udråbe for samtlige Danmarks sportsaviser, at man netop har spildt 30 millioner og næsten to år.

Bjerrregaards evindelige pres for at få resultater har skabt meget ugunstige vilkår for træneren, og kan kun læses som en manglende tillid til hans evner og hans planlægning. BIF har ikke truppen til en 4-3-3 og vakler fortsat fremad med for mange systemer. Det skaber et ujævnt bundniveau hvor spillerne ikke har faste aftaler at falde tilbage på. Der må tages en beslutning om hvilket system der skal spilles og truppen trimmes derefter. Den manglende konsekvens i spillesystemer betyder, at BIF, ligegyldigt hvilket system man spiller, står med store huller, og man mangler pt. forstærkninger i alle kæder.

Det er her financieringen kommer ind. Har man midlerne til at forstærke truppen i alle kæder med 1-2 spillere? Næppe. Hvad er så løsningen? Bjerregård tører det af på Hareide.

Vandkampen
Udviklingen omkring de unge mænd, der ville i bad i mandags, er instruktiv. Hareide og en række andre figurer omkring holdet (spillere, assistenter etc.) går ud og siger, at de blev overfaldet og følte sig truede. Fans skyder om tirsdagen skylden på BT og Ekstrabladet for at piske en stemning op. Bjerregård går derefter ud og underkender de udtalelser, andre ansatte tidligere er fremkommet med, og udtaler samtidig, at Faxe er et godt bud på en ny træner. Han svajer med pøblen for at fastholde sin egen leder- position, men begår en samtidig en tillidsmassakre internt i organisationen.

Dette er ikke nødvendigvis nogen katastrofe for organisationen, men det udskyder på ubestemt vis det forestående generationsskifte. Med denne handling har PB nemlig sat alle andre organisatoriske mekanismer ud af kraft og reduceret dem til en ting: Pøblens krav til PB og PBs magt i Brøndbyernes IF og BIF A/S. Faxes genopdukken på Vestegnens firmament er tegnet, der skal følges. Hareides efter- følger er allerede udpeget - og hvis jeg var ham, ville jeg bede om et møde med bestyrelsen.

Det spørgsmål, man sidder tilbage med, er derfor hvilken opbakning Bjerregaard har i bestyrelsen, der på det seneste har været påfaldende tavs. Her gives to læsninger af tavsheden: Bjerregaard har bestyrelsens fulde opbakning og den har længe ønsket at give Hareide sparket, og efter 1-2 nederlaget til os 1. april, har det været oppe og vende. Eller; bestyrelsen afventer om Bjerregaard er istand til at ride krisen af. Hvis det ikke sker inden årets udgang, søger man at etablere en ny organisatorisk struktur, hvor kompetencerne spredes mere ud svarende til andre danske fodboldselskaber. Den danske fodboldverden er fyldt med kvalificerede kandidater, det handler om at give dem kompetencerne, og det vil koste Bjerregaards hoved.

En kinaæske af spørgsmål
Hvorfor har Hareide så fået længere snor for flere penge end fx Morten Olsen? Svaret er ganske enkelt: Man har ikke haft råd til at fyre ham! Det ville være at spille fallit - også overfor den med Hareide følgende tocifrede millioninvestering.  Og hvad med "hans" spillere, Nordin, Svensson og Jonson, skal de samme vej? Det er en kinaæske af gåder der åbnes, hvis man fyrede Hareide i løbet af sæsonen.

Men hvis man næppe har haft råd til at fyre Hareide, og ikke har haft råd til kvalificerede afløsere for bærende og uvurderlige folk som Colding og Bjur, er det nok begrænset, hvad Bjerregaard kan hente af midler hos bestyrelsen. Så skal der nok sælges ud først, men materialet er spinkelt. Interbankhistorien sidder i baghovedet hos bestyrelsen, der stensikkert ikke har lyst til at gældsætte BIF A/S yderligere, og pt. er gælden højere end selskabets markedsværdi.

Der blev satset stort med nyt stadion og Hareidepakken, og i sidste sæson også meget dyre lejemål af Bjørnebye og Møller. Spillere man ikke havde råd til at købe. Tilsvarende lejemål har man ikke råd til nu.

Det ligner en Faxeløsning fra nytår, og så kan Bjerregaard, Faxe, Olsen, Vilfort og de lokale starte "forfra" med at opbygge et slagkraftigt hold i den gode, kammeratlige, socialdemokratiske campinghabitånd i Haveforeningen Brøndby. Men mens de gamle drenge derude tøffer rundt i Trabi og med bomuldsdug, kører en række af de øvrige provinsklubber rundt i Mercedes med campingvogn. Det spørgsmål, der dukker op hele tiden, er om Kim Christensen slukkede femten års fest? Og dog, hvad nu hvis vi taber til LFC? Og Bæby slår et tømmermandsramt SnIF hold på søndag. Er bøtten så vendt?

DNA - Vesterbro