Kl. 13.15: Bussen er stadig i Jylland

Bussen triller stadig ud ad de jyske motorveje, men undervejs er der blevet tid til et stop på McDonals ved DTC-centeret i Vejle. De fleste spillere har tænkt på vægten og bestilt McFeast-menuer, men en enkelt Filet-O-Fish fra frituren er også røget over disken. Vi finder frem til ophavsmanden bag den overraskende ordre og beder om en nærmere forklaring: "Jeg kan sådan set bare godt lide den," smasker Thomas Røll tøvende. Han er tydeligvis lidt beklemt ved den journalistiske mandsopdækning af spillertruppen i dag.

Tilbage i bussen finder spillerne deres respektive pladser, og alt ånder fred og ro, måske lige med undtagelse af den synlige utilfredshed hos Carsten Fredgaard, der endnu engang har fået sædet lige ved siden af toilettet. De andre spillere lader som ingenting, men deres medlidenhedsfulde ansigtsudtryk siger det hele: De kan godt forstå, det er max-nederen at sidde i dunsten af Closan hele vejen fra København til Ikast blot for at tilbringe 90 minutter på bænken.

Rastløsheden er så småt begyndt at brede sig som konsekvensen af generel kedsomhed og forventningerne til aftenens kamp. En spiller, der i denne forbindelse skal slippe for navns nævnelse, foreslår spøgefuldt en afstikker til Vejles klubhus med henblik på afholdelse af en rask lille konkurrence i Cola-bæger-kast, men forslaget dysses hurtigt ned.

Pludselig brydes den døsige stemning af hævede røster fra midten af bussen. Det er Zuma og Bisgaard, der er kommet op at toppes. Zuma er blevet sur på Bisgaard, fordi han kigger ham over skulderen og læser med i Zumas tegneserier. Begivenhederne tager fart, da den lille uoverenstemmelse udvikler sig til et hidsigt skænderi om hvem der ville vinde i en wrestlingmatch mellem Hulk og Spiderman.

Heldigvis træder Carsten V. Jensen hurtigt ind og får skilt de stridende parter. Bisgaard får lov at låne Carstens nye nummer af Serieparaden, "men kun på opturen!", fastslår assistenttræneren. Det er den slags håndfaste, men venlige og vigtigst af alt upartiske indgreb, der er så vigtigt et redskab for medlemmerne af trænerstaben, som ud over at få spillet til at glide på banen også skal sikre ro og orden i geledderne, når den i forvejen hårdt prøvede trup udsættes for det store psykiske pres, en bustur gennem Jylland nu engang er.

Efter det kortvarige afbræk i stilheden, sænker den slumrende stemning sig atter over bussen. På bagsædet er Magnus Kihlstedt og Tomas Antonelius begge faldet i søvn. Magnus har som altid sin oppustelige nakkepølle med på turen, og han ser meget fredfyldt og tilfreds ud, selv om han har savlet lidt på puden. Anderledes urovækkende er Antonelius' sovepositur. Han er faldet i søvn med hovedet på skrå, hans ansigt er klemt mod ruden i en akavet nakkestilling, og han snorker vedvarende, men dæmpet.

Antonelius' ansigtsudtryk er forpint, og et par sæder længere fremme ser massør Jesper Larsen bekymret til. Vi spørger til en forklaring på de dybe panderyker: "Det er ikke godt, at Tomas er faldet i søvn i en stilling, hvor nakkemuskulaturen udsættes for belastning. Tomas har tidligere haft problemer med hold i nakken, senest i OB-kampen hvor han ikke kunne løfte hovedet højere end til nærmeste modspiller, når han skulle slå et indlæg."

Mens Jesper Larsen overvejer, om det er en god idé at vække Antonelius, sidder Peter Møller stadig meget koncentreret foran tv-skærmen, der viser Casper & Mandrilaftalen. Som han har gjort under hele turen, sætter Peter jævnligt DVD'en på pause og puffer til sin sidemand Christian Poulsen for at få forklaret pointen i de underlige sketches med gør-det-selv-manden Tanja, Broder Salsa, Gentleman Finn og alle de andre. Christian har været tålmodigheden selv siden afgangen fra København, men nu er han ved at være en smule irriteret, og han foreslår Peter Møller, at han på næste tur vender tilbage til DVD'en med Sussi & Leos "The Road Show", der har holdt nr. 32 underholdt på alle de foregående udebaneture siden ankomsten til FCK.

Vi overlader Møller og Poulsen til DVD-diskussionen, op opsøger atter Bo Svensson i vores utrættelige jagt på spændende beretninger og hyggelige anekdoter. Tidligere har Bo fortalt os, at han ikke har nogen særlige ritualer i optakten til en kamp, men det svar kan vi ikke stille os tilfredse med, så vi stikker igen til emnet og spørger Bo, om ikke han er kommet i tanker om noget i mellemtiden. Det er han ikke, hvilket er lidt beklageligt for nyhedsværdien af dette indslag.

Omgivet af alle stjernerne fra FC København er det let at glemme turens absolutte leder og frontfigur, nemlig træner Hans Backe. Den ansete svensker formår dog selv at gøre opmærksom på sin person, da han via højttaleranlægget bekendtgør, at det er blevet tid til et fast indslag før kampene, nemlig lodtrækning om straffesparkstjansen i aftenens kamp. Stemningen i bussen skifter med ét fra døsende sløvhed til lyden af knitrende nervøsitet, da hatten med lodsedler går rundt. Spændingen er bevaret, til den sidste seddel er delt ud, og rundt omkring i bussen kommer små lettelsens suk, efterhånden som spillerne hver især konstaterer, at de er sluppet for det tunge åg. Til sidst er det kun Morten Bisgaard, der ikke har løsnet op for det krampagtige ansigtsudtryk, og de andre spillere begynder at drille midtbanespilleren med hujen og klappen.

Således fortsætter turen mod Ikast og kampen mod FC Midtjylland, og mens spillerbussen passerer Brande, har Morten Bisgaard låst sig inde på lokummet.

/Simon