Måske er det bare mig. Men det tror jeg nu alligevel ikke. Det første fingerpeg fik jeg i (tisse)pausen mellem halvlegene i gårsdagens kamp. Folk gik rundt og rystede på hovederne og småbandede - men, stort set uden undtagelse, med et større eller mindre skævt grin på. Jo, der var undtagelser - eksempelvis thundersen, der slet og ret var sur! Men det generelle indtryk var en besynderlig blanding af vantro og sørgmunter erkendelse af, at vi da lige netop i den kamp skulle spille så uengageret og - nåja - elendigt.

Trods en væsentlig bedre anden halvleg tabte vi som bekendt ganske fortjent, og reaktionsmønsteret fortsatte efter kampen. Både under tribunen, uden for, på vej til Stadion, på vej til bussen, i toget ...

Måske er det selvforsvarsmekanismerne, der går i aktion. At man skal finde trøst i nederlagets stund. Men jeg tvivler.

Hvad er det egentlig, jeg snakker om? Min skuffelse, såmænd. Eller rettere, mangelen på samme. Misforstå mig ikke. Selvfølgelig er jeg skuffet. Meget. Men pointen er, at det er jeg ALTID, når FCK taber - eller bare spiller uafgjort! Umiddelbart ville man vel forvente, at skuffelsen over en tabt pokalfinale derfor skulle være monumental. Det er den bare ikke hos mig. Sandt at sige er jeg - selvom jeg erkender, at det er svært at vurdere objektivt - mindre skuffet i dag, end jeg ville have været, hvis vi havde tabt i søndags - eller sidste gang vi mødte OB, eksempelvis.

Årsagen må jeg søge i det forløb, foråret har haft. I vinters var fokuseringen på, at vi skulle i pokalfinalen (og underforstået vinde den!) samt for alt i verden blive minimum nr. 3 i ligaen. Og så måtte vi se, om BIF fik gummiben og satte alt over styr. Nu har jeg jo hele tiden selv været en af de lalleglade jubeloptimister, der har hævdet at det godt kunne lade sig gøre at hente de ti point. Og måske er det her, hunden ligger begravet.

Hvad er det, der er sket i dette forår? BIF fik - og det er min påstand - IKKE gummiben. Jo, måske tendenser dertil i de sidste par kampe før Hareides exit. Og hvis de var sprunget ud i fuldt flor havde vi i givet fald allerede været mestre nu. For det fantastiske ved foråret er ikke BIFs pointhøst - den har været stort set som man kunne forvente. Derimod har vi selv haft så forrygende et forår, at det kan tage pusten fra selv en Mykland (hvilket vi måske netop så i går ;-D).

Det er ikke kun spillerne, der indtil i går havde spillet med kniven for struben i hver eneste kamp - vel vidende, at hvis de ikke vandt, så ville det være game over i titelkapløbet. Det gælder jo også os andre. Derfor har intensiteten og forløsningens glæde også været så enorm, som det eksempelvis var tilfældet omkring Vejle-kampen.

Men pokalfinalen kunne ses som en klat flødeskum på toppen af en hidtil særdeles velsmagende forårsfodboldkage. Med fremragende resultater og forrygende spil. For første gang i foråret var der ikke pres på. Jo, der var 28.431 forventningsfulde tilskuere. Jo, der var muligheden for sølvtøj(!) til pokalskabet. Og triumfens sødme. Men - for første gang i foråret havde et nederlag - eller bare manglende sejr - set med de fremadrettede briller ikke nærmest fatale, negative konsekvenser. Vi er sikre på 2. pladsen og uefa-cuppen. Og vi tror alle på, at der er store ting i vente i den kommende sæson, uanset hvad. For OB var det uendelig meget anderledes. For dem var gårsdagens finale den foreløbige kulmination på et meget langt, sejt træk. Og det kunne i den grad ses på banen. Og, mener jeg altså, også føles her bagefter.

Og så er det, jeg konstaterer, at jeg i dag mest af alt har det lige modsat den følelse, Holger gav udtryk for i går på vej væk efter kampen. Som Holger udtrykte det, så valgte holdet af alle dage lige netop i går til at spille forårets værste kamp. Af alle kampe netop i en finale.

Men, ærlig talt. Når jeg ser tilbage - og frem! - så var kampen i går den kamp af alle her i foråret, jeg HELST ville tabe, hvis jeg nu selv kunne vælge. De andre cupkampe frem til finalen skulle køres hjem, for finale i Parken med FCK VILLE vi simpelthen ha' i år - og det fik vi som bekendt. Og i samtlige ligakampe har kravet været 3 point, 3 point, 3 point. Da vi blev jordet af Email mod AGF og af egne afbrændere mod AB var skuffelsen og gravkammerstemningen til at tage og føle på. Ligeledes koldsveden i de perioder, hvor de tre point var på vippen mod eks. Vejle, Silkeborg m.fl. Men alt er lykkeligvis gået op i en højere enhed.

Vi har hentet BIF, og vi har nu muligheden for selv at afgøre mesterskabet. Skuffelse efter en tabt pokalfinale - joda. Men alt med måde. Kikser det på søndag, SÅ er mådehold i den forbindelse ikke et ord, der i en rum tid fremover vil kunne forbindes med FCK, hverken spillere eller tilhængere. Omend vi så kan grave i arvegodset og i en skønsom blanding af selvironi og objektiv fodboldvisdom kan udfolde os om "næste år" ...

Så jeg vil på underfundig vis fordøje min underlige fornemmelse af begrænset skuffelse, der her bagefter ikke rigtig formår at forplante sig til negativitet. Og så glæde mig til 90 (95, hvis vi fører ;-D) minutters intensitet og fodboldfest på søndag. Hvilke følelser, der vil være dominerende søndag aften og tiden derefter - i alt fald til torsdag(!) - det må vi vente og se. Men - i modsætning til i går, hvor min ellers allestedsnærværende lallegladhed ikke ganske formåede at undertrykke en nagende tvivl inden kampen - så har jeg en rigtig god fornemmelse forud for kampen på søndag.

Afslutningsvis lad mig kort bemærke, at OBs sejr var fortjent. Pokalkampe bæres i høj grad af tænding, entusiasme - det er ikke uden grund, at MOM i pokalfinaler kåres som "pokalfighter". Og når det nu ikke skulle være os selv, så har jeg det faktisk ikke helt skidt med at det var lige netop OB, der løb af med triumfen.

Sharkie

PS: En sjov ting i toget i går - mødte to store spejderflokke, der var på tur i det danske forsommerland - og de ville stort set alle høre om, hvordan kampen havde været. Mest entusiastisk var såmænd nogle 13-årige tøser. Der blev også snakket søndagssuppeligasnak. Og det sjove er - de kom fra hhv. forstadskommuner (Rødovre, Ballerup m.fl.) samt Brønshøj og Valby. Og hvem holdt de med? vel ca. 85-90% FCK, en enkelt ABer og to BIF-fans ... Jo, det bliver en god fremtid!