|
I
can hear the timer ringing
I can hear the whistle blow
I can hear the customers, they're saying
"Yes, it's time to go home"
Der
er stille hernede i vores spruthus, her ud på natten hvor vi skal
til at tænke på at lukke, og i aften har der nu heller ikke været
det helt store at se til. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at
vores lokale ikke er nogen luftig balsal, eller balkonen på Park
Café - til gengæld tager vi heller ikke 44 kroner for en stor fadøl.
Vores kunder skal være glade, når der kommer en sval brise
flydende ind gennem døren. Vi har sat en lille blæser op på
disken, og den prøver så godt den kan at røre lidt rundt i den
tykke luft hernede, men det lykkes ikke rigtig.
Det eneste der for alvor hjælper er, at klokken som nu nærmer sig
de små timer, og at der kan komme lidt frisk natteluft herned. Så
tørrer vi det sidste sved af panden, skruer ned for lyset og sætter
lidt tænksom musik på. The Triffids' The Black Swan i
aften. 'Too Hot to Move, Too Hot to Think'. Det bliver ikke meget
bedre. Det stinker af australsk sommer. Hvor ironisk, at når de
koger under sommerens hedebølger, foregår det omkring jul og nytår.
De skal være den perfekte ledsager til den gin & tonic, der
vist vil falde på et meget tørt sted lige nu. Tag du også en, sådan
en flaske tonic er alligevel for stor til én drink.
Nu
er det til at holde ud hernede. Men I skulle have været her i går.
Der var pludselig proppet med folk. Der er alligevel færre københavnere
end man tror, der har kabel-tv og kan tage TVDanmark 1. De sad i
vindueskarme og radiatorer og kiggede på den lille skærm. Dejligt
- der var ca. 30 grader hernede, og de købte selvfølgelig oceaner
af øl, mens de sad og snappede efter luften.
Det var heller ikke let at ånde, slet ikke at bevæge sig, og det
er det jo aldrig i tung, varm og fugtig luft. Det holdt nu ikke
vores kunder fra at brokke sig. Der var en del, der gerne havde set
en noget mere festlig forestilling, og under kampen var der højlydt
klagen. Både spillerne på banen og den hårdtarbejdende blæser på
bardisken blev bedt om at løbe mere og arbejde hårdere.
Sjovt nok var det de samme folk, der før kampen begyndte havde
fortalt med et skævt glimt i øjet om hvor lidt produktiv deres
arbejdsdag havde været, på grund af heden. Hvem ved, måske havde
man glemt at ens fodboldhelte er mennesker som en selv og simpelthen
ikke kan sætte sig ud over, at heden ligger over en som en dyne.
Everything
has been delivered
Everyone has called it a day
There's the doorman checking in his pocket
for his weekly pay
Selvfølgelig
var det da ikke kønt at se på. Det var bare effektivt under omstændighederne,
det var første skridt på vej til den pæne bonus der venter. Det
var professionelt, og så er det mindre vigtigt, at man ikke
ligefrem underholder alverdens tv-seere. De er trods alt en ret begrænset
flok lige til denne kamp. Underholdningskravet lå hos georgierne,
og for så vidt gjorde de et ganske hæderligt forsøg på at
opfylde det.
Det mest underholdende var dog stadig at følge de tekniske
anstrengelser hos de to udsendte fra TVDanmark, Peter Grønborg og
Morten Bruun - krydret med en række mystiske kameravinkler fra de
lokale kameramænd, som produceren til tider klippede ind for at
give et dogmeagtigt præg til affæren. Affæren sluttede med et
skrigende morads af lyserøde og gule striber hen over skærmen, så
fjernbetjeningen måtte frem. Det er længe siden, man har set en
kamp i sort/hvid, men det gav et vist nostalgisk præg at måtte
konstatere at det var København i 'de mørke trøjer'.
Mens
det var professionelt, virkede det dog ikke gennemprofessionelt.
F.eks. prøvede Kim Madsen at gå Jesper Olsen i bedene med en tværpasning
så vanvittig, at selv en mikroput ville blive sat af holdet for at
gøre noget lignende. Det var da også ham, der skaffede
udligningen, selv om flere af vores gæster straks himlede op om, at
"det var ham vores nye svenskers skyld". Han virker
allerede nu som flavour of the month, når det gælder om at
finde en syndebuk. Selv de mægtige UEFA er på nakken af ham og
bebrejder ham også udligningen i deres
kampreferat. Hvordan det skulle være hans skyld, at Kim Madsen
pludselig header mod krogen i sit eget mål er svært at forstå.
Kihlstedt stod korrekt inde i det lille felt, men kunne vel knapt
have ventet at Kim ikke bare ville heade på mål, men desuden ville
få så præcis og vellykket en afslutning afsted. At han
overhovedet fik skrabet bolden på overliggeren var en præstation i
sig selv.
And
from this window, I can see the street below
I can hear the hit parade on the radio
There's dirty dishes piling up in the sink
But it's too hot to move, and it's too hot to think
Måske
er det varmen, der gør at folk kører på instinkt. Sommetider
kunne man virkelig tro, at alle har glemt at vi blev mestre for
nylig, og at vi ikke bare skal forsvare en ottendeplads, men også
spiller Totocup og derfor burde feje de der georgiere ud af brættet.
Det burde egentlig ikke være nemt at glemme et sæt guldmedaljer,
men det virker det sommetider som om. Der var flere af gæsterne,
der lignede tordenskyer efter kampen, og konstaterede at sæsonstarten
var en katastrofe. De så ud som om alt andet end en 8-0-sejr over
Vejle ville få dem til at gå hjem og give deres cockerspaniel en røvfuld.
Faktisk var de ganske gode, både Torpedo og Viborg. Og det er nok
rigtigt nok, hvad der er sagt til højre og venstre - at holdet kun
kan skuffe i år. Tænk over det: hvis Vejle bliver slået på søndag,
har holdet allerede skrabet flere point til sig på to kampe end
hvad vi gjorde i de første fem i sidste sæson.
Men
dette er København. Fri tænkning og kritik er tilladt. Det ville
ligne os dårligt, hvis ikke vi kunne tage fat på ting der faktisk
ikke virker rigtige. F.eks., mens det er absurd at give Kihlstedt
skylden for målet mod Torpedo, er det da rimeligt at være
nysgerrig omkring spørgsmålet, om han altid har svært ved at
komme væk fra sin streg ved hjørnespark. Det kneb i hvert fald
gevaldigt mod Viborg, hvor han blev holdt tilbage af et par store,
stærke folk der stod i vejen for ham. Den slags er ikke betryggende
mod et hold som Lazio, der har Mihajlovic som stort set skyder på mål
hver gang han har chancen fra højre hjørne.
Outside
the dog is growling
In a dark and hollow tone
He'll be going out tonight, there's nothing here
to make him stay at home
Ooh,
den linie får mig til at tænke på vores gamle køter Holmstrøm.
Ingen tvivl om, at han på dette stade ville have forladt spruthuset
gennem den åbne dør, der fører David McCombs mørke, lyriske
stemme ud på den øde gade. Han brød sig aldrig om at høre på
dem af os, der stod med furede rynker og tænkte højt på
fremtiden. På en måde var det godt at have en slags alarm, der
kunne gå af når man greb fat i for negative tanker. I hvert fald
var der en del, der blev nervøse af hans snerren, når deres
stemmer blev for skingre og nervøse.
Jeg er nu heller ikke nervøs som så. Der skal efterhånden mere
til end en sejr i sæsonens første kamp, og en 1-1'er i en svær
udekamp under et strengt klima, til at gøre mig nervøs. Det var hårdere
for nerverne, da holdet tabte 3-0 i Vejle for år siden, og vores
spillere kom op at slås indbyrdes. Folk der siger at vores hold er
i opløsning ved ikke hvad de snakker om.
Problemet er bare, at efter sidste sæson skal der ikke meget til
for at se ud som et hold i kaos. Under Roy Hodgson var der
organisation på banen og uden for, og hvis reserverne - David og
Brattbakk - ikke gad være reserver kunne de komme et andet sted
hen.
Der forekom ikke sådan noget som første halvleg mod Viborg - selvfølgelig
fik vores modstandere chancer, men de vadede ikke i dem som Viborg
gjorde. I en periode var der pivåbent. Og hvor det i Kutaisi var
Kim Madsen, der kvajede sig, var det mod Viborg Jacob Laursen, der
leverede en pivende slap indsats.
Det
er en sjov ting med det de kalder professionalisme. Der har været
snakket så meget om det at være professionel, og om hvordan
Laursen er en af de mest professionelle typer i dansk fodbold. Jeg
har ikke rigtig fattet præcis hvad professionel er. Jeg ville ikke
have gættet på at det var professionelt at fortælle om sine ønsker
om at komme væk, når man sidder med en BT-journalist i Georgien -
en fyr, der er sendt med i håbet om at få et scoop eller to med
hjem, som kan ledsage kampen. Jeg ville især ikke have troet at det
var professionelt, når man få dage forinden havde spillet en
rigtig skidt og sjusket kamp. Jeg ville have troet, at det fik en
til at se uprofessionel ud.
Men hvad pokker, det er åbenbart stilen. BT's Kim Mikkelsen fik i
hvert fald gennemgået det halve af F.C. Københavns kontraktforhold
i onsdagens udgave. Laursen ville væk, Zuma ville gerne blive
indtil VM, Rytter ville have mere i løn. Mens man får en
fornemmelse af at Mikkelsen formentlig har sludret i timevis med
diverse spillere, og håndplukket de detaljer der kunne skabe
kioskbaskere, er det stadig mystisk hvorfor nogen føler sig kaldet
til at diskutere den slags detaljer med pressen. Jeg kan ikke se
hvad det rager mig, ligesom jeg ikke mener at mine private forhold
rager andre. Men måske er det bare mig der ikke forstår mig på
professionalisme.
I
can hear the baby crying
Listen... Mama's crying too
No-one gets much sleeping done
till they've been crying through and through
Der
er selvfølgelig ting at rette op på, men tid er der nok af. Selv
med en elendig start og i hvert fald endnu to meget bovlamme
perioder i sidste sæson blev vi mestre. Min egen teori er, at
skulle holdet gå i opløsning skal vi nok lægge mærke til det.
Det er ikke sket endnu, for at sige det mildt. Der skal mere end et
par Viborgfriløbere og en 5-0-sejr til BIF til at få panikken til
at bryde ud hernede. Og hvad angår at spille mod Lazio, hvilket nok
skal komme til at ske, så tænk tilbage på sidst vi var med i
Europa. Der var vel ikke mange der var synderligt begejstrede over
at spille 2-2 mod Aarhus Fremad inden vi skulle møde Levski og
senere Chelsea. Det gik okay alligevel.
Ja, måske er det gin & tonicen, der taler, for jeg begynder
vist efterhånden at lyde som den meningsmafia der dominerer
opinionen i en konkurrerende klub - I ved, dem som altid siger at
alt er fint, og at vi har den perfekte trup, og at ledelsen altid gør
det rigtige. Jeg får helt kvalme. Det er ikke meningen at trække
noget ned over hovedet på nogen, men for guds skyld, vent dog med
at beklage nederlagene indtil vi rent faktisk har tabt. Og det er,
som min gode kollega Holger påpeger, ikke sket en eneste gang siden
Stamværtshuset åbnede i november sidste år. 7-9-13.
-smølle
Og
på jukeboxen spiller - udover Triffids:
Ugens sang:
Kylie Minogue: ' Can't Get You Out of My Head'
Den nye single fra den lillebitte, storlækre australier. Lige
snuppet fra den uofficielle side LiMBO efter at nogen fra Kylies pladeselskab havde lækket den. Den er
fjernet nu - for sent. Heldigvis, for denne single som kommer i
september er høj, høj klasse.
Ugens albums:
Zero
7: Simple Things
Oops. Jeg kom til at rose den gale sang i et gammelt ræb, det
skulle have været Zero 7's single 'In the Waiting Line'. Men det er
heldigvis helt ligemeget, for hele dette album er pragtfuldt og kan
bedst betegnes som dette årtusindes svar på Massive Attacks
mesterværk Blue Lines. Den nemme sammenligning er stadig Moon
Safari med Air, men der er bedre sange og færre tomme kalorier hos
Zero 7…
Black Box Recorder: The Facts of Life
For et par måneder siden blev denne perle endelig udgivet i
Danmark, og har garanteret solgt elendigt. Mens den søde pop med
Sarah Nixeys stønnende sukkerstemme henover er lige til at gå til,
er Luke Haines' bitre og giftige tekster om skummel sex,
frustrationer og engelsk livsstil næppe noget familien Danmark kan
bruge til meget. Synd for dem.
Pepe Deluxe: Super Sound
Perfekt at mixe drinks til, og såmænd også at vælte rundt til
efter at drinksene er drukket - det er ikke det mest originale,
denne finske blanding af hiphop, cocktailkitsch, big beat og
samplegalskab, men det er fandme en fornøjelse at høre på hele
vejen igennem. En stor tak i øvrigt til Copenhagen Lads' mand i DR,
der skubbede denne lækre lille disc i spruthusets jukebox - der
bliver den!
Beach Boys: Today/Summer Days (and summer nights!!)
Hvorfor vidste man bare, at da Mike Love kom til Tivoli med sit
pinlige Beach Boys-cirkus, ville TV-avisen præsentere dem som det
band der havde et hit med surfersange i begyndelsen af tresserne…
"og de spiller stadig!" Hør her, I kulturnihilister,
Beach Boys stod i tresserne og en del af halvfjerdserne for noget af
det bedste pop der nogensinde er skrevet.
Til en Beach Boys-novice: Begynd med disse to albums, der for nylig
blev genudsendt på én cd. Den koster 70 kroner i Guf. Og når først
du elsker de sange, så køb Pet Sounds, som vil ændre dit liv til
det bedre.
|