Er du til vodka? Vi konkluderede hernede, at georgiere tro mod deres fortid i unionen af sovjetrepublikker var inkarnerede vodkadrikkere. Og det er de da muligvis også. Det var derimod fejlagtigt af os at antage, at der ville komme et kaukasisk rykind ifm. gårsdagens CL kval.kamp i Parken. Så vi har et anstændigt antal uåbnede vodkaflasker, der bare venter på at blive søbet, hvorfor G&Ts i disse dage udskiftes med vodka. Heldigvis er vodka fremragende spiritus, så længe man holder sig fra parfumerede metervarer som Smirnoff o.lign. Og man kan drikke det med næsten hvad som helst, hvis man ikke foretrækker den straight, f.eks. Stolichnaya! Skal der blandes noget i, foretrækker jeg personligt friskpresset æblesaft, til nød æblejuice. Det kan faktisk snildt konkurrere med G&T som sommerdrik, og lidt varieret kost er jo aldrig at foragte!

Og sommer er det da stadig. Knap så lummerfis nu med lidt vind i ny og næ og et lille drop i temperaturen, men folk sidder da stadig ude i gårdhaven i skjorteærmer og korte rør. Personligt måtte det gerne være sådan her året rundt! Jeg er bedøvende med humørsvingende og "farveskiftende" årstider. Og vinterlandskaber kan jeg sagtens helt undvære. De gør sig på postkort og intet andet.

Det tegner jo ellers stadig godt herinde! Gennem dristige, men fornuftige investeringer er FC København blevet til den absolutte, økonomiske mastodont i dansk fodbold. En magtfaktor. Ikke kun fordi den finansielle ledelse længe før alle andre amatørisme- og foreningsinficerede fodboldledere herhjemme indså, at der nødvendigvis måtte ikke direkte fodboldrelaterede indtægter til for at drive en fodboldforretning, men også fordi man har formået at satse på de rigtige aktiviteter/tiltag og tjene penge på dem. Ikke som en bolchebutik nord for Gentofte, der p.t. må have kunstigt, økonomisk åndedræt for at overleve et håndboldeventyr (til småpenge). Og ikke som en "socialdemokammeratisk" kommunegeschæft vest for Rødovre, der troede man kunne score samme indtægter som Parken ude i deres nye, stormomsuste "dome". Første forsøg blev flyttet væk og indendørs i en minihal. Andet forsøg nåede man ikke engang at komme i betragtning til, da et amerikansk TV-selskab efter at have besigtiget Parkens faciliteter ikke fandt det umagen værd at drage ud og kigge på et vindblæst mellemklassestadion på en mark i forstæderne!

I øvrigt ikke fordi "århundredets boksebrag på dansk grund" mellem den ellers så Brøndbytro Bamsebrian og Hannibal Lecter klonen med tyrenakken og minus-IQ'en, Tyson interesserer mig en dadel. Boksning er nogenlunde lige så lidt ophidsende som redskabsgymnastik, kunstskøjteløb, skihop mv., hvor et antal dybt korrumperede, elitære officials skal bedømme, hvem der vinder! Skulle boksning fænge, burde man tage skridtet fuldt ud, inspireret af antikkens gladiatorer, østens nævekæmpere eller det amerikanske kontinents prizefighters. Dvs. kampen er først slut, når en af kombattanterne enten har opgivet eller ikke længere kan rejse sig ved egen hjælp! Så har man en reel vinder, ligesom i reelle sportsgrene, hvor det handler om flest, længst, højest eller hurtigst!

Nå, penge lugter ikke, og bortset fra en eventuel uheldig påvirkning af banen kan det i hvert fald aldrig komme FC København til skade, at Parken scorer en solid fortjeneste også på et boksestævne. Den grovskitse, der i sin tid blev lagt for den økonomiske udvikling i og omkring Parken og FC København, er blevet til en tegning med stort format. Ja, vel nærmest et skønmaleri!

Efter en del pauvre, til tider miserable, år på den sportslige front, er der nu også fremgang at spore her. Alvorlig fremgang endda. Holdet er ubesejret i 20 superligakampe i streg, eller 22 turneringskampe i alt, hvis vi tæller CL kval.kampene med! Hov! Jeg må sige det igen, selvom du selvfølgelig har hørt det til bevidstløshed. Holdet har ikke tabt, efter vi åbnede denne lille ydmyge sprutbiks! Og det altså selv om vi ikke har landets absolutte stjernespiller i vores trup. Du ved ham dér Mads Jørgensen, som fodboldoraklerne vestpå har helgenkåret og forventer vil blive købt af Real Madrid for ca. det dobbelte af, hvad kongeklubben betalte for Zidane! Plus "alle" de øvrige superstjerner og superteknikere, de mener at råde over. Vi derimod har klaret vores winning streak - nå ja, incl. et DM -  med et hold af "standardspillere", som en træner fra Kaukasus i fri journalistisk oversættelse ytrede før onsdagens returmøde. Bl.a. til udelt moro for de førnævnte forstadsfolk, der ikke forpassede muligheden til at overfortolke - med og uden humoristisk glimt - og drage paralleller til deres egen brede "stjernetrup".

Nu kan "standard" jo gradueres fra det formatløse over det middelmådige til den høje standard. Og høj standard, format, er der over det grundrids, Mr. Hodgson rentegnede, og som Kent Karlsson nu har fået fornøjelsen af at farvelægge med nye, spændende nuancer. En tegning med et stort format. I de fire betydende kampe, som 01/02 sæsonen indtil nu har budt på, har holdet vel egentlig kun spillet "godt" i ca. 3x20 minutter. Længe rigeligt til tre overbevisende sejre. Saunakampen under eksotiske forhold øst for Sortehavet kan vi se bort fra, om end også det var professionelt arbejde.

Netop professionelt arbejde har så også været kendetegnende for de to superligakampe og CL kval.returen mod Kutaisi. Holdet har i høj grad spillet i kontrolleret sommer-mode, om end enkelte koks i de bageste organisationer har været at spore. Sandsynligvis pga. skiftet til mere offensivt anlagt spil, 5-10 meter længere fremme på banen. Et systemskifte Mr. Hodgson adviserede, allerede inden sidste sæson sluttede, og som folk som Thomas Røll og Carsten Fredgaard direkte blev indkøbt til. Det er så i stedet blevet Kent Karlsson, der har fået fornøjelsen at udføre systemskiftet i praksis. Trods lidt svigt bagtil har skiftet endnu ikke kostet nederlag. Og de fire baglænsmål - et i hver kamp - alle efter dødbolde, skal nok i mindst lige så høj grad tilskrives koncentrations- og kommunikationssvigt. Sidstnævnte ikke så unaturligt med en ny målmand i rækkerne. Men gedigent professionelt og holdtaktisk arbejde har givet pligtsejre på et tidspunkt, hvor holdet langtfra er toptunet, og man kun er i gang med at få indspillet tre nye, højkapacitetsspillere.

Det kendetegner i den grad et mester- og tophold, at man fra den ene superligakamp til den anden skifter tre-fjerdedele af midtbanen, uden det skyldes skader/karantæner/formkriser, og alligevel kører en ganske enkel og overbevisende sejr hjem. Det er klasse, og det må indgyde en vis respekt hos konkurrenterne, at København har en bredde måske aldrig set tilsvarende i den danske fodboldturnering, og en trup der også af flere såkaldt "uvildige eksperter" betegnes fuldt ud på højde med Morten Olsens Brøndbytrup, der i 1991 var et par minutter og en romersk støvlesnude ved navn Völler fra en UEFA Cup finaleplads. Giver også lidt perspektiv til vores forestående kamp mod SS Lazio. 

Tag f.eks. vores 18-mandstrup mod FC Torpedo Kutaisi. Selv med de blå-hvide briller i skuffen kan der næppe være tvivl om, at i hvert fald samtlige 16 markspillere ville gå direkte ind i startopstillingen i en hvilken som helt anden superligatrup! Og udenfor 18-mandstruppen sad endda så prominente herrer som de skadede Todi Jónsson og Pascal Simpson samt en Donatas Vencevicius, der er i orden, men simpelthen bare er røget bag i køen, trods han var på banen eller i det mindste på bænken i hele mesterskabssæsonen. Tal om luksusproblemer for Karlsson.

Og når de tre nyindkøb er faldet helt til, og for Bisgaard og Fredgaards samt de restituerende Todi og Pagges vedkommende er kommet i fulde omdrejninger/kampform, så råder vi altså - på det gamle mesterholds organisatoriske fundament - over en offensiv strikeforce, der må give enhver superligatræner og -forsvarer koldsved: Zuma, Todi, Bisgaard, Heine, Røll, Fredgaard, Thorninger, Pagge. Afsluttere, targetspillere, fløjspillere, driblere, måloffensive midtbanespillere, oplæggere. Intet forsvar vil normalt kunne dæmme op for blot 3-4 af disse gennem en hel kamp. Jeg tror, vi går et endog meget fornøjeligt fodboldefterår i møde! Det er en tegning i det helt rette, offensive format!

En manddomsprøve og en målestok for, hvor højt et niveau, vi har nået, skal vi så se på onsdag. Ja faktisk er der en både mental og fysisk styrkeprøve allerede på søndag. Kan vi bevare rekorden som ubesejret i Midtjylland? Har spillerne noget som helst andet end Laziokampen i hovederne og benene, og vil B-kæden slå til? Vi skal nok ikke forvente at se mere end max. et par stykker blandt de forreste seks få genvalg til startopstillingen mod Lazio! Ja, på papiret kunne Karlsson vel vælge at stille med 2x11 forskellige folk søndag og onsdag, men så drastisk går han selvfølgelig ikke til værks. I de bageste bastioner vil man f.ex. nok vælge at generalprøve visse mønstre op til mødet med Lazio.

Og Laziokampen bliver kampen, hvor holdet der - i hvert fald indtil på søndag - har været ganske overlegent i den hjemlige liga og i det hele taget ikke tabt en turneringskamp siden 8. november 2000 for alvor skal vise, hvilket format der er over tegningen. SS Lazio er med afstand det stærkeste hold, FC København har mødt siden Chelseakampene i 1998. Her ser vi lige bort fra træningsmatcher mod Rangers og Celtic, som vi dog har spillet lige op med!

Normalt set ville chancen vel være 1 til 10 for at slå Lazio. Eller på niveau med OB's chancer mod Real Madrid i 1994. Og OB vandt jo, i øvrigt med Morten Bisgaard på holdet! Men nu ligger kampen på det for København vel allermest gunstige tidspunkt, vi overhovedet kan møde Lazio på. Den italienske turnering begynder først 4 (dvs. nu 5!) dage efter returkampen på Olimpico. Og at italienske hold så absolut er til at tale med i sæsonopstartsfasen, demonstrerede Helsingborg IF jo til fulde mod Inter i forrige sæsons CL-kval. Det kan lade sig gøre, og det indbyrdes styrkeforhold Lazio og København imellem med de aktuelle niveauer i respektive turneringsfaser in mente ligner vel mere end Real-OB kampen Kaiserslautern-OB. En kamp som OB også vandt - i sagens natur, da den lå før OBs møde med Madrid! - bl.a. på et dommedagsdrøn af en vis Carsten Hemmingsen nede i det sydvesttyske! Eller for at tage et mere nærligt sammenligningsgrundlag med Københavnske briller, så er forskellen mellem FC København og Lazio anno 2001 vel meget analog FC København ctr. Chelsea anno 1998! Et bomstærkt Chelseahold - regerende Cup Winners Cup vindere og semifinalister i 98/99 CWC - som FC København spillede resultatmæssigt helt lige op med og faktisk trykkede helt i bund i en fantastisk anden halvleg i returkampen - som specielt en vis færing næppe husker tilbage på med glæde - en pivende kold novemberdag i Parken. Retfærdigvis skal med, at vi uden en veritabelt storspillende Michael Stensgaard i målet kombineret med en decideret offday for Chelseas angreb nok havde tabt med en 3-4 stykker på Stamford Bridge. Men vi var set over 2 kampe ingenlunde underlegne, og det vil vi heller ikke være mod Lazio, selvom den sandsynlige udgang på den holmgang bliver et samlet nederlag. Dog ikke af samme dimensioner som mod Milan i 1993!

Udover det er tidligt på sæsonen, så kan vi måske også drage fordel af, at selv topprofessionelle fodboldatleter fra Seria A med vanlig italiensk arrogance nok vil undervurdere FC København, uanset hvor længe siden det er, København har tabt. Som Morten Bisgaard sagde på P3 sporten torsdag morgen. "De vil komme med litervis af brylcreme i håret og ubevidst koncentrere sig mere om, hvorvidt frisuren holder i nærkampene, end de vindes!"  Nok et meget rammende billede. De vil komme og spille ultradefensivt og afventende, man kan ikke forvente andet af et presæson italiensk mandskab på udebane med Dino Zoff ved roret. Og en uafgjort eller sågar et knebent nederlag vil nok være tilfredsstillende for SS Lazio, der utvivlsomt har en klippefast tro på, at de nok skal afgøre sagerne hjemme på Olimpico.

Uanset København vinder eller taber, kan både spillere og vi tilskuere se frem til mødet med en sand stjerneparade. Og vi får rig lejlighed til at måle Zuma overfor Nesta, Heine (Todi) overfor Mihajlovic ... i det hele taget et letbenet og rapfodet Københavnsk angreb overfor et temmelig tungt og langsomt italiensk forsvar. Bisgaard - der kender Laziofolkene og bestemt ikke virker tynget af ærefrygt - og Fredgaard får nok også chancerne på fløjene i løbet af de to kampe, og burde kunne løbe fra de italienske backs. Når det er sagt, skal man dog hele tiden huske på, at uanset de virker ekstremt tunge i forsvaret - jf. bedømmelse fra Panathinaikos' Jan Michaelsen, der netop har mødt Lazio i en træningskamp - så taler vi altså om spillere, der har spillet hundredvis af internationale kampe på allerhøjeste niveau. Det er altså ikke Kutaisis eller Vejles forsvar, vi er oppe mod.

På midtbanen Poulsen og/eller Røll overfor Mendieta og Fiore. Ilddåb. Men selvom vi taler om kanonspillere - baskiske Mendieta i den grad en af mine favoritspillere og Fiore et af de største italienske midtbanetalenter - så er de altså lige kommet til klubben, og har endnu ikke spillet betydende kampe. På den baggrund havde det nok været mere frygtindgydende at stå overfor ind- og sammenspillede typer som Nedved og Veron. Dem har Lazio gudskelov solgt for uhyrlige summer. Tilbage er dog hardhitteren Diego Simeone, argentinsk jernmand, der sjældent går fra banen uden blod på støvlerne. Mon ikke det bliver Mio, der skal tage slagsmålene med ham?

Og Danmarks - Nordens? - bedste forsvar står også over for en svendeprøve. Hernan Crespo og Claudio Lopez ligner de sandsynlige modstandere, men i kulissen også halvgiftige fætre som Salas (solgt-ikke solgt-solgt-ikke solgt...) og Inzaghi (lillebroderen), eller måske nyindkøbte Kiko fra Atlético Madrid. Laursens rutine samt erfaring med verdensklaseangriber fra Premier League er af uvurderlig betydning her!

Selv med manglende kampform og overmodig arrogance bør Lazio selvfølgelig sikre sig pladsen i CL-gruppespillet. En måske begyndende nervøsitet pba. af et ubønhørligt sejrskrav fra omgivelserne, har også bevirket, at Lazioledelsen har vist en anden side af den italienske arrogance. Uden overhovedet at forespørge i København, har man altså dikteret, at onsdagskampen skal påbegyndes 18.15 i stedet for kl. 19, og returkampen i Rom spilles tirsdag i stedet for onsdag, uagtet at Københavnske fans allerede er i fuld gang med at booke Romturen, at (vigtigere endnu) klubben, FC København, har lavet megen forplanlægning baseret på onsdag d. 22. og nu også skal flytte suppekampen mod AB. Om det er hensyn til andre italienske hold, hensyn til TV eller slet og ret chikane af af en "mindre klub fra et lillebitte land", skal være usagt. Måske lidt af hvert.

Overfor en spillertrup, hvoraf alene Mendieta repræsenterer en handelsværdi på det tredobbelte af hele Københavns trup, må man dog stadig nøgternt set formode, at vi taber. Også i august måned. Men netop dette faktum kan måske være en ekstra lille fordel for København, lagt til kampform og selvtillid (troen på, at vi efterhånden ikke kan tabe!). Ingen forventer eller kræver en sejr, i modsætning til romerne. Et nederlag vil være "ventet", hvorfor FC København, uden overdreven respekt, burde kunne spille mere frigjort. Der er alt at vinde. "Skæbnekampen" var mod Kutaisi. Den sikrede mindst 4 europæiske kampe mere. Og efter et eventuelt nederlag til Lazio er der med blot en smule lodtrækningsheld rimelige muligheder for både sportslig og økonomisk succes i mere end to kampe i UEFA Cup!

Endnu større sportslige udfordringer og økonomiske guldæg er der selvfølgelig i Champions League. Og så langt væk synes den nu heller ikke at være, mesterligaen. Måske et par bartendere eller tre danser sejrsdans i Trevifontænen med en horde af Københavnske fans tirsdag aften, d. 21. august. We'll be coming, we'll be coming, we'll be coming down the Via del Foro Italico..... 

Og den rom(!) du lige bestilte, får du altså først, når vi har tømt vodka-lageret! Tegningen er stadig til noget stort, minimum store oplevelser. Foreløbig tegner det dog først og fremmest til en stor brandert!

Holger

Og på jukeboxen spiller:

Ugens album:

The Human League: Dare

Ugens sang:

INXS: 'Old World New World'
"We're learning the primitive rights, we're doing as the Romans do ... Old World New World, I know nothing, but I'll keep listening" 

Tegningen er til, at vi - København - med tiden lærer at gebærde os som italienerne (romerne), både på og uden for banen! We dare them!