|
Jeg er så pisse klog... |
||
|
På den anden side, kære gæst, hvad skal vi også vide det for. I det gamle Grækenland drønede en anden filosof rundt og belemrede gud og hver mand med, at han vidste at han intet vidste. Jamen, hvad skal vi også vide det for. Hvorfor skal vi vide hvad Peter Møller pludselig vil i FC København, hvorfor skal vi vide hvorfor vi har en ledelse der har skrevet kontrakt med ham. Hvorfor skal vi vide, hvad vi vil med ham og han vil med os. For vi ved, at vi intet ved. Seriøst har jeg intet at udsætte på Peter Møller. Åh jo, jeg synes han har været lidt af en klovn. En tragikomisk fætter som med tiden har fået sagt ganske mange lidt uheldige ting. Men det er der absolut intet ondt i, jeg har også i tidens løb sagt ganske mange lidt uheldige ting. Der er ligesom ikke dér at skoen trykker, når jeg så bramfrit og ublu kaster mig over vores nyeste indkøb. Næ nej, jeg ved såmænd godt, at jeg intet ved om Peter Møller. Men jeg husker ham, eller rettere jeg husker ikke at han har spillet mange seriøse fodboldkampe siden VM 1998. Der var par kampe i Brøndby, og der har været 10 minutter her og 7 minutter der nede i Spanien. Og vist endda vist lidt hos Fulham i vinters. Men intet seriøst, intet tilnærmelsesvis overbevisende - og her er det så at filmen knækker for mig personligt. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg intet forstår.
Når en klub som FC København henter en spiller som Peter Møller, så må der være ganske vægtige grunde. Man må have et akut behov, man må have en meget stor tiltro til at han vil kunne udfylde en rolle som den nuværende spillertrup skriger efter. Peter Møller er angriber, men vi står ikke i noget akut behov for flere angribere, selv om et par stykker er skadet lige i øjeblikket. Som angribertype er Møller vel at betegne som targetspiller, men heller ikke her kan jeg se at vi har større mangler. Heine, Pascal - og såmænd også Todi - kan udfylde samme roller på banen. Jovist igen, alle tre er skadet lige i øjeblikket. Men det varer formodentlig ikke evigt, og når disse tre er kampklare igen, så er de hver for sig bedre fodboldsspillere end hvad jeg har set fra Møller i de sidste mange år. Lægger man så oveni at Møller må formodes at være ganske langt fra kampform, så er det at man ender med at sende sit tomme blik ud i lokalet, ender med den der følelse at der er sket noget, som man slet ikke kan forholde sig til, endsige blot føle noget for. Lidt som hvis en jer hernede pludselig kom styrtende ind i lokalet og påstod, at der stod en gejrfugl og blaffede med vingelapperne i porten overfor værtshuset. Jamen, jeg er spejlblank. Alt vil være tomhed og jag efter vind bag pupillerne. Samtidig vil jeg dog indrømme, at det er mig inderligt i mod at modtage en ny spiller i klubben med et skudsmål som ovenfor beskrevet. Principielt mener jeg at alle skal have en fair chance, ja, det er ligefrem vores forbandet pligt som fans at give nye spillere en fair chance inden vi begynder vores sædvanlige kaskader af brok. Men akkurat her, akkurat i dette tilfælde bør de herrer Holmstrøm og Østergaard nok gøre os fans den tjeneste at forklare sig godt og grundigt. For lige nøjagtig her vil jeg gerne vide, at jeg intet ved.
Hvis vi så får ham på banen, altså ham Niels Christian, så må han også gerne forklare, hvad der er blevet af den vekselvirkning mellem uddannelse af egne talenter og stabile indkøb, som han engang bedyrede var en nødvendighed i opbygningen af et godt hold. For det værste ved hele denne affære er næsten det signal som det sender ned i talentrækkerne. Til fx. ung angriber som Mads Westh, der ikke rigtig føler at han får sin chance netop nu, trods han hagler mål ind i Danmarksserien. Sandt at sige avler vi ikke en skid i øjeblikket. Vi indkøber til højre og venstre, og især til angrebet. Først en georgisk fætter som ikke har spillet et eneste minut i Superligaen endnu, trods han må forventes at være i nogenlunde form, og nu Peter Møller. Hvis talentarbejdet er blevet så dårligt, at vi ikke længere kan bruge de unge spillere fra egne rækker, men hele tiden må købe tvivlsomt supplement udefra, så må man seriøst til tage fat om den del af organisationen. Det er meget godt at KB's eller B1903's drengehold vinder pokaler og vi hylder dem i Parken. Det er meget godt at KB's ynglinge vandt DM sidste efterår, men hvis ingen spillere fra moderklubberne længere har en chance for at gå hele vejen og en dag debutere i Parken, så er det ikke længere meget godt. Det er sgu meget skidt. Det er i hvert fald meget skidt, hvis fodboldklubben FC København stadig har intentioner om at beholde sine rødder i de to amatørforeninger som hidtil har været baglandet. Og et eller andet sted bliver det også meget skidt, for hele samhørigheden omkring klubben. Især for dem der bidrager med sit frivillige arbejde inden for selve organisationen, men et eller andet sted også for mange af os fans på sidelinien. Jeg er ikke den eneste der ind imellem tager ud på Frederiksberg Stadion for at se en Danmarksseriekamp, eller en ynglingekamp ovre på Peter Bangs Vej, og jeg er heller ikke den eneste der kender den helt specielle fornøjelse ved at have set en ung gut spille ynglingebold og et par år senere se ham træde ind i Parken, som det er sket for Rune Pedersen, Kim Madsen, eller Bo Svensson. Det er også en del af det at være fodboldfan, at se et par af "vores egne" træde ind hvor det virkelig gælder. Det giver følelsen af at være sammen med en rigtig klub, at også selv kunne avle og bygge nedefra. Nøjagtig som det opbygger en egen kultur om en spillertrup, at nogle af spillerne har stået distancen hele vejen, så at sige. Dette ikke sagt for at romantisere. Professionel fodbold handler også om at købe succes, men hvis det hele ender i en køb-og-smid-væk kultur, så ligner det i mine øjne det samme som en "nul kultur", som jeg personligt snart vil finde temmelig ligegyldig. Og lige nu og her har jeg svært ved at se nogen forkromede symbiose mellem egen spilleravl og indkøb. Altså jeg ved, at jeg intet ved.
Lidt skælmsk kunne man næsten sige, at det ikke altid behøver at være lige skidt at være en fattig fodboldklub. Når man bader i penge, fristes man oftest til at vælge den nemme løsning, at blot købe sig videre. Noget der i længden ikke altid viser som den rigtige løsning. Den skriver man sikkert gerne under på i Lyngby og AB i disse dage, men man bør - i samme skælmske tone - også understrege, at det at have penge altid giver muligheden for at vælge. Så kunsten er i virkeligheden at have slanterne ved hånden uden at stirre sig blind på dem. De skal derimod bruges som et fornuftigt værktøj i valgproceduren. Hvilket i virkeligheden så er et spørgsmål om at besidde en smule kultur - eller på det mere menneskelige plan en smule format og selvbevidsthed. Jaja, jeg er bare skide klog, jeg ved nemlig at jeg ikke ved.
Okay, nok er blevet sagt og ingen er blevet glemt, heller ikke Jørn Terkelsens anonyme investor oppe i Lyngby. Det bliver simpelthen for patetisk at berøre. Lad os i stedet bevare fokus i vores andedam. I denne uge har vores egen Christian Poulsen også truffet et valg. Han bliver i FC København, har sagt nej tak til de x-antal millioner på lønkontoen som engelske Birmingham tilbød ham. Sportslige hensyn, lød begrundelsen. Jamen, smag på den. Sportslige hensyn, hvad taler den unge mand om. Sportslige hensyn. Det er sgu noget af det mest revolutionerende jeg har hørt fra en talentfuld fodboldsspiller på 21 år længe. Vi har set adskillige unge danske spillere defilere udenlands i de seneste år, vi har selv haft et par stykker i ungdomsrækkerne. Sebastian Svärd, Sladan Peric, Dennis Bo Mortensen. Unge talenter, yngre end Poulsen, der er draget ud til det store eventyr og siden helt er forsvundet i anonymiteten, men sikkert til en god hyre. Sådan kan det jo gå. Hvis man vælger det. Poulsen gjorde det ikke, knægten er totalt u-trendy, han vil hellere forsøge sig i Superligaen. Han har besluttet sig for at vente, har besluttet sig for at han har det godt i FC København. Jeg har, fra da jeg så Poulsen første gang ude på Peter Bangs Vej til en prøvetræning, under Roy-tiden, helt tilfældigt en formiddag, altid syntes at han rummede noget særligt. Nu er jeg helt og aldeles overbevist. Poulsen rummer noget særligt, han har krummer, han har nosser, og det var en fornøjelse at se ham tilbage på midtbanen i aftes mod AGF. Meget stor respekt til knægten. At vores midtbane så igen hang sammen og lignede noget der bør tages seriøst, tilskriver jeg såmænd ikke bare ham. Misforstå mig ikke. Løns spillede fremragende og den fremskudte Røll ligner også en mand der er ved at finde sin plads på holdet. Sammen med Poulsen udgjorde de en fornuftig treenighed centralt. Men Poulsen spillede sgu sin bedste kamp længe, hans ord om at træner Backe har fået sat noget godt i gang igen, som han selv gerne ville deltage i, de holdt stik. Flere af de andre spillere virker også som de er ved at finde niveauet fra foråret, især Laursen synes at trives bedre igen. Absolut betryggende. Måske er derfor også alligevel betryggende at træner Backe udtaler, at han ser frem til at få en Peter Møller i truppen, for lige at vende tilbage til det hængeparti. Nja, eller hvad? Det lyder vist som noget han - altså Backe - får løn for at sige. Johoo, jeg ved sandelig, at jeg ikke ved.
Og således kom denne aften alligevel til at handle en helvedes masse om FC København. Meget mere end egentlig tiltænkt - og nok mere end behørigt - søndag aften klokken cirka 18.50, godt et kvarter før søndagens Super Cup mod Silkeborg blev fløjtet i gang. Jeg var ikke i Parken i søndags, det lugtede for meget af træningskamp til at anspore min interesse, det indrømmer jeg. Derfor valgte vi også at holde baren hernede åben, og jeg noterede mig da at flere andre valgte TV-transmissionen. Eller i hvert fald havde den hensigt. Men den store verden udenfor vores lille biks ville det anderledes. CNN Breaking News brølede pludselig igennem. Det er efterhånden næsten blevet en dårlig vane for mine bartendertjanser, at verden ude omkring eksploderer på mine vagter. Terrorangrebene i New York og Washington kom for 4 uger siden, og i denne uge har det så været payback-time for amerikanerne plus os mere eller mindre allierede. Hernede zappede vi mellem CNN og kampen i Parken på 3+, en bizar strid mellem det nære og det fjerne, mellem det alvorlige og det meget mere alvorlige, og det i sådan grad man følte sig hensat til Coppolas film-klassiker "Apocalypse Now". Bomberegn over Kabul krydret med fodbold fra Parken. Verden er syg, og vi er sandelig selv en del af den. Lad mig blot sige, at jeg forstår bombardementerne i Afghanistan, jeg forstår at ingen nogensinde skal slippe ustraffet fra de frygtelige ting som skete for 4 uger siden. Men jeg håber også at USA forstår, at man intet vinder ved at bombe et forarmet land, med en forarmet befolkning i det uendelige. Det skaber kun mere af den slags sindssyge, som kan få mennesker til at kapre et passagerfly og flyve det direkte ind i en skyskraber. For igen at bruge "Apocalypse Now" (Se den film eller gense den i extended version nu) så er 10 soldater der er rede til at ofre sit liv for en sag langt stærkere end 1000 professionelle soldater med alverdens teknologi til rådighed. Men fuck denne verden, jeg ved nemlig at jeg ikke ved... og jeg ved i hvert fald at dette efterår er mere vanvittigt end noget jeg kan huske. Og engang i 1986 var der en mand der sang følgende, en sarkastisk hymne fra et amerikansk bombefly på vej til at smide sin ladning over et unavngivent arabisk land: Six o'clock in the morning Jan Saxo Ugens næsten vilkårlige Top 5: Kylie Minogue: "Can't get you
out of my head" Travis: "Sing" John Cale: "Heartbreak Hotel" U2: "Unchained melody" The The: "Sweet bird of truth"
| ||
