Hej med dig kære stamgæst. Nu må du ikke blive alt for forskrækket over at se mig bag baren, men nu forholder det sig således, at Jan, som ellers skulle have vagten i aften, skulle ud at rejse, og så skulle han jo finde en afløser. Efter rådslagning med de andre bartendere, som alle helst ville slippe for den ekstra tjans, spurgte han så høfligt, om det ikke lige var en opgave for mig? Som han udtrykte det, hænger jeg jo alligevel altid i baren og kender både bartendere og stamgæster godt, så hvorfor ikke drikke mine øl på den anden side af baren for en gangs skyld? Det kunne jeg jo godt se fornuften i, og så håber jeg bare, at du bærer over med mig, hvis betjeningen ikke går helt så hurtigt, som du er vant til.

Jan har for resten taget Holmstrøm med sig, og det må jeg altså sige, at jeg er temmelig glad for. I mellem os to føler jeg mig altså ikke helt tryg ved det gadekryds. Jeg er nogle gange ved at tabe min fadøl i bare forskrækkelse, når hunden lige pludselig begynder at gø! Og der skal jo ikke altid så meget til, før den sætter i et ordentligt hyl.

Ja, det er altså ikke fordi, at jeg ikke er glad for dyr! Jeg har rent faktisk selv både kat og fisk derhjemme. Eller "har" er måske så meget sagt om katten, for katte er jo nogle selvstændige væsener, hvilket Piet Hein som bekendt engang skrev et lille gruk om, og det vil måske være mere rammende at sige, at katten ind i mellem overnatter i min lejlighed og spiser den mad, som jeg stiller frem til den.

Min kat har i øvrigt ført et lidt omtumlet liv. Den blev født i min baggård, men som killing blev den skræmt væk af en af de større hankatte dernede. Pjevsen indså fornuftigt nok, at den ikke havde kræfter til at tage kampen op med de store børster, før den var blevet noget større og fortrak derfor over på den anden side af gaden. Her var der et par små knægte med blåfrosne knæ, som tog den til sig, men så for tre-fire år siden stod den lige pludselig i min baggård igen og løb med op af bag- trappen til min lejlighed, da jeg kom hjem fra arbejde. Og det har så været dens hjem lige siden. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad der lokkede den til. Måske den kunne lugte, at jeg havde været forbi fiskehandleren på vejen hjem og havde en halv lakseside i tasken?

Da knægtene på den anden side af gaden fandt ud af, hvor katten var blevet af, tog de det forresten meget ilde op. De himlede op om, at katten havde svigtet dem, og at den også ville forlade mig en dag og vandalisere mit hjem på vejen ud. Men det kunne jeg nu ikke rigtig hidse mig op over. Det ligger jo i en kats natur kun at blive et sted, sålænge den er tilfreds med forholdene dér, og hvis den finder ud af, at naboen har noget tykkere fløde at byde på, kan man ikke se kattens røv for bare poter. Sådan er det bare med katte!

Det hjalp nu vist heller ikke på kattens popularitet hos dens tidligere værter, at den åbenbart som en afskedshilsen havde været på fisketur i deres akvarium og havde spist en enkelt eller to af deres højtelskede guppyer. Men som jeg ser det, lader man altså ikke ustraffet sådan nogle natmadder med gæller flyde rundt i et uoverdækket akvarium, når man samtidig har et rovdyr gående frit omkring.

Som sagt ligger det nu nogle år tilbage, men selvom ungerne er blevet en smule større, kaster de stadig sten efter katten og råber af mig, hvis de kan se deres snit til det. Jeg har tit følt mig fristet til at tage lidt hårdt fat i de to møgunger, men så har jeg måtte overbevise mig selv om, at det ikke var den sande humanistiske måde at opdrage børn på, og at de drenge da på et eller andet tidspunkt måtte finde ud af at komme videre med deres liv.

Her i sidste uge skete der imidlertid noget, som ikke ligefrem hjalp på situationen. Som sagt har de to knægte en vis interesse for akvariefisk, og på en eller anden måde var det for nogle år siden lykkedes dem at få deres små beskidte næver i en leopardmalle. Da det gik op for dem, hvor meget sådan en sjælden fisk egentlig er værd, solgte de den nu til en udenbys akvarieentusiast, for i pengenød er de altid derovre på den anden side af gaden.

Nu går jeg jo også selv og hygger mig med lidt akvariedrift (nej, katten har sgu ikke adgang til det værelse, hvor akvariet står hjemme hos mig!), og for kort tid siden så jeg en annonce i Den blå Avis for netop en leopardmalle. Nu er det jo ikke fordi, at jeg ikke er glad nok for de fisk, som jeg har i forvejen, men jeg er da altid interesseret i nye spændende fisk, som kan gøre mit akvarium endnu flottere, og særligt efter at min kære blå diamant diskus på tragisk vis måtte sige farvel til akvariet, var jeg på udkig efter lidt fornyelse. Jeg kontaktede derfor gutten, der havde leopardmallen til salg, og det pudsige var, at han over telefonen kunne fortælle mig, at det faktisk drejede sig om den selv samme fisk, som ungerne i sin tid havde solgt!

Vi aftalte hurtigt en besigtigelse, men jeg blev ærligt talt noget skuffet, da jeg så tog over og besøgte sælgeren. Leopardmallens farver var helt falmede, og den svømmede sløvt rundt i et af hans mindre akvarier, som om den var på valium. Jeg besluttede mig imidlertid for at tage en chance - måske fiskens nye ejer ikke havde passet den godt nok, og den blot trængte til at komme hjem til trygge rammer i København - og da sælgeren samtidig var til at forhandle med, lykkedes det mig faktisk at købe den til en ganske fornuftig pris.

Nu havde jeg så egentlig bare tænkt mig at gå og vente spændt på, om leopardmallen genvinder sit gamle humør, men Gud hjælpe mig, om de to skarnsunger ikke har hørt, at jeg har købt deres gamle fisk og laver et værre postyr ud af det! De hyler op om, at fisken ved hjælp af sindrige svømme- mønstre, som skulle have fungeret som en eller anden særlig form for kode, for år tilbage skulle have meddelt dem, at den aldrig ville lande i mit akvarium. Sig mig, hvor langt ude er det!?!

Næ, du. Giv en akvariefisk nok med mad, hold vandet i den rigtige temperatur og mug så ellers ud i akvariet med jævne mellemrum, så skal den sgu nok lære at holde at ethvert akvarium, som man sætter den i. Men det rippede jo også op i de gamle sår med katten, og det var lige før, at den også blev bebrejdet mit nyindkøb. Som om at min kat bestemmer, hvilke akvariefisk, som jeg skal købe! Godt nok er det et udspekuleret pelsdyr, men den slags sager har den trods alt ikke forstand på. Nå, hvem ved, måske bliver møgungerne rent faktisk voksne en dag og finder noget bedre at tage sig til. Ellers må jeg jo bare købe en hamster til dem.

Åhh pis! Nu har jeg stået og fablet om de skide dyr hele aftenen! Du burde da have stoppet mig for længst! Jeg havde jo lovet bartenderne også at snakke lidt om fodbold i aften, det hører sig jo ligesom til her på stedet. Men nu hænger dine øjne jo helt nede på kinderne, så det er vist for sent at begynde på en længere snak om det emne.

Men vi kan jo hurtigt blive enige om, at man som FCKfan føler, at man kan gå på vandet i disse dage. Den for FCK så uvante gevinst på 3-0 i Århus sikrede os ikke alene den fjerde sejr i træk men lagde også det maksimale pres på de nærmeste forfølgere, Silkeborg og Brøndby, et pres som intet af holdene kunne klare. Dermed udbyggede vi noget overraskende vores føring af superligaen, og med 10 mål i de sidste tre kampe og et spil, som selv de kritiske medier har kaldt et mesterhold værdigt, tegner det jo usædvanligt lovende.

Til trods for at vi både har et solidt points- og spillemæssigt forspring til konkurrenterne, og guldrusen allerede mandag aften skyllede hen over Sidelinien, har jeg det nu personligt sådan, at jeg efter alle de miserable sæsoner næsten ikke tør tro på DM-titlen, før Mio kysser pokalen. Indtil da foretrækker jeg faktisk ikke at tale alt for meget om opfyldelsen af den drøm, som så længe virkede helt uopnåelig. Selvom FCK efter weekendens resultater ligger til at kunne afgøre det hele allerede den 10. juni i Parken, uanset udfaldet af Silkeborgs og Brøndbys indbyrdes opgør, har jeg da heller ikke turdet lade være med at sikre mig en billet til Odense. Men efter så mange års forgæves venten gør en uge fra eller til nu ikke så meget i det store regnskab, altså lige bortset fra endnu et par grå hår til parykken…

Hans CL

Ups! Jeg var lige ved at glemme at fortælle, hvad der er på jukeboxen i denne uge! Og nej, du får heller ikke i denne uge lov til at høre Carsten Lykke her på stedet! Man har vel visse standarder.Du kan derimod vælge mellem følgende:

Ugens albums:

Daft Punk: "Discovery"
Discohousens mestre fra Frankrig holder niveauet fra debutpladen "Homework".

Llorca: "Newcomer"
En jazzet udgave af St Germain og mit bud på det næste franske band, som vil slå igennem her- hjemme. Vega, I kan godt allerede gå i gang med at booke!

Ugens numre:

Gorillaz: "Clint Eastwood"
Nyd Blurs Damon Albarns flabede stemme i forgrunden på dette engelske tegneseriebands største ørehænger.

Spooks: "Things I've seen"
Et dejligt atmosfærefyldt nummer fra det amerikanske hiphopkollektiv, der i Ming Xia har en sangerinde, som sagtens kan give Lauryn Hill kamp til stregen.

mail