...are made of this. Sang Annie Lennox og Eurythmics helt tilbage i 1983. Og "this" kan nok udskiftes med "gold" i disse dage, hvor ens mentaltilstand svæver rundt i en slags dag- (og guld-) drømmende trance, hvor man med kun ét i hovedet er, om ikke ligefrem til fare for sine omgivelser, så i hvert fald lettere uopmærksom!

***og FC Københavns målscorer til 2-0 var Heine FERNANDEZ...***

Undskyld, havde du bestilt en fadøl for et kvarter siden, siger du? Hmm, det kan jeg ikke huske; men der ser du. Man kan ikke koncentrere sig, og så kommer de her flashes hele tiden på den indre nethinde, hvor kampen på søndag og mulige scenarier før, under og efter matchen udspiller sig non-stop! Heldigvis synes gæsterne hernede - også dig! - mindst lige så fordybet i det forestående guld-brag, så det kan vel lige så vel være dig, der har glemt at bestille den øl, du påstår, jeg har glemt at skænke? Lad os bare være enige om, at både du og jeg sammen med flere tusinder af Københavnere i denne tid hører til en befolkningsgruppe, der vel egentlig burde interneres i Parken med køleskab, bærbar PC og sovepose indtil søndag aften. For vi er næppe til megen gavn for kunder, arbejdsgivere, koner, kærester, familie, studier etc. Alt forstummer ved siden af kampen på søndag, som dukker op i 90% af ens sammen- hængende tanker!

***og det var FC Københavns nr. 2, Thomas Rytter, der blev udvist...***

Hele tiden afspilles situationer om og i kampen på den indre videofremviser! De gode forudanelser blandes med de dårlige, og Byens farmaceutiske udsalgssteder kan melde om drastisk stigning i salget af alskens beroligende medikamenter. Det receptfri apotek ude på den anden side Knippelsbro kan vist også berette om en markant vækst i omsætningshastigheden. Hernede "sælger" vi selvfølgelig ikke den slags. Kender vi ikke noget til, og det er skam ikke derfor døren til baglokalet er låst og folk banker kodede signaler på selvsamme dør! Nej, nej, uha, vi sælger skam kun øl og sprut, og i rigelige mængder kan jeg tilføje! Og jeg skal da ikke være mere hellig, end at jeg må indrømme, at jeg vist også napper en enkelt eller to genstande mere end på en "normal" vagt! For at dulme nerverne og de her forbandede flashes, der buldrer rundt i hovedet på én. Man "glemmer" alt andet. Således glemte jeg også i går at indsende de første opgaveløsninger i Bent Jørgensens zoologiske brevskolekursus. For jeg må erkende, at man snart skal være kongelig, privilegeret dyre- og kreaturpasser af første grad for at bestyre denne her bule! Efter at Jans barselsvikar, Hans, har beriget etablissementet med katten Flemming og mallen Frede, går jeg efterhånden kun og venter på, at filmholdet bag optagelserne af 'Fierce Creatures II' skal dukke op!

Lige med hensyn til Frede og især hans gællede venner ovre i vores nye akvarium, har vores frokostkok da fået den geniale idé, at i stedet for at købe benfri sild og ansjoser i dyre domme, fisker vi pyntet til jodlebøffen og æg- og rejemaden direkte op af akvariets spisekammer. Hvad fanden, sild, ansjos, guppy ... det smager lige rædsomt, og kan man servere friskoptagne hummere på fancy restauranter, kan vi også tilbyde økologisk garniture her, lige fra "havet".

***og vi sidder i dag 40.887 tilskuere i Parken...***

[...New Gold dream, crashing beats and fantasy]
Ingen tvivl om, at de gyldne drømme martrer enhver Københavners hverdag i dette nu. Kunne man bare få vished for, at den gyldne drøm også bliver gylden virkelighed, helst allerede på søndag.
Pudsigt nok syntes drømmen (håbet, "visheden") størst hos de fleste efter AGF-kampen, hvor København med udgangen af spillerunden havde opbygget et tre points forspring. Der var ingen tvivl, mesterskabet var i hus.

Efter pointstabet mod Lyngby har drømmen antaget mareridtsagtig karakter hos de fleste. Nu er vi "kun" to points foran. Nu går det galt! Helt ærligt har jeg svært ved at se panikken, for teoretisk set er et 2-points-forspring med to spillerunder tilbage bedre end et 3-points-forspring med tre runder tilbage! Af den simple grund at der er seks points hhv. ni points at tabe. Og hvis en træner eller spiller på forhånd fik lov at vælge én af de to situationer, ville han selvfølgelig foretrække to-runder-tilbage scenariet.

***Brøndby overtog førstepladsen, da FCK fik gummiben...***

Ja, det er et af de ubehagelige flashes. Heldigvis ikke det jeg "ser" mest, men åbenbart det en stor horde af paranoidt negative København-fans sammen med en tilsvarende horde af genopvågnede Brøndby- tilhængere hyper igen og igen siden forrige weekend.
Lige pludselig er det en fordel for Brøndby at være to points efter FC København. Jeg fatter det simpelthen ikke! Det lyder lige så latterligt som det evige fodboldkommentator-dogme om, at en 2-0 føring er den "farligste" føring! Også selvom vi anerkender sovepudeeffekten, så er det altså bedre at føre med to mål end kun et, eller skal man for alt i verden undgå at øge til 2-0 eller 3-1? Skal træneren hive den formastelige ud af kampen, der var så letsindig at øge til et to-måls-forspring. Det er jo farligt, tænk hvis de andre nu scorer!? Øh hov, Fætter Guf, så vinder vi jo altså alligevel!

Nu skal det altså også være en  bagdel for København at være to points foran, fordi Brøndby har fordel af at ligge i baghjul. Okay, jeg griber teorien, Brøndby har fordelen og vinder desfølgende på søndag! Men aha! Så er Brøndby jo foran os i tabellen før sidste spillerunde. Det må jo så være godt for os, og så bliver København alligevel mestre! Logisk bagvendt ræsonnement!

Seriøst vil hvilken som helst træner selvfølgelig gerne før sæsonen sælge hvadsomhelst for en 2-points- føring før de to sidste spillerunder med nærmeste rival på hjemmebane! Og det er da også helt og holdent Brøndby, der er de pressede på søndag. Nederlag og de er definitivt væk fra mesterskabet. Uafgjort og de skal satse på København-nederlag i Odense i sidste spillerunde, samtidig med at Brøndby selv skal vinde en af den type kampe, holdet har haft sværest ved at administrere overhovedet i denne sæson. En "let" hjemmekamp, der bare skal vindes! Så summa summarum for Brøndby er, at de skal have alle tre points i Parken! De skal satse!

***da Todi Jónsson gentog '97-kunststykket og øgede til 2-0 mod et alt-satsende Brøndby- mandskab...***

Og al statistik i denne sæson taler da just heller ikke for, at Brøndby skulle kunne vinde. Begge turneringskampe har givet København-sejre. København er klart forårets stærkeste mandskab, ubesejret i 17 kampe, suveræne i en special-tabel for de 26 kampe Jacob Laursen har været i klubben (kun ét nederlag) - en masse fordrukken statistik herom kan læses her - og i det hele taget et hold, der er utroligt svært at spille og score imod, og som samtidig råder over ligaens mest uberegnelige indivi- dualister helt fremme.
Og selvom det retfærdigvis skal siges, at Brøndby ikke kun i den "rigtige tabel", men også i forårs- og Laursen-stillingen er næstbedste hold, så virker København som et bedre organiseret hold med bedre individualister og bedre coaching, ligesom Københavns kram på SBU's flagskib i Parken illustreres af, at seneste turneringsnederlag herinde til Brøndby daterer sig tilbage til maj 1998.

Men tjek selv alskens FCK-Brøndby statistik på www.nipserstat.dk.

Så alt i alt ser det ikke så ringe ud endda, for at sige det på optimistisk jysk, og det er da også, hvad jeg "prædiker" for alle. Den eneste, jeg faktisk mangler at overbevise om sejren, er mig selv, for det kører stadig rundt i baghovedet, at det kan gå galt. Ingen statistik og intet på-papiret-bedre-hold har vundet hver gang. Intet er givet, jf. bare DK-Malta i går. Og lige præcis en næsten-finale og ny-klassiker (hvornår er klassikeren mon ikke "ny" længere?) kan ende i hvad det skal være, uanset hvor mange meter statistik og formbarometre, vi printer ud.

***For FCK scorede Thomas Thorninger og Sibusiso Zuma...***

Nah, skal vi ikke bare satse på alle gode gange tre for Thorninger og Zuma, og en 2-1 sejr!?

Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så vil en neutral opmand før sæsonens næstsidste bold afsige kendelsen: FORDEL, København!

[...Promised you a miracle, belief is a beauty thing ... as Golden Days break wondering]
Om vi ligefrem har brug for mirakler for at komme til at opleve gyldne dage, er nok en kende overdrevet. Lad os i stedet håbe, at miraklernes tid er forbi for Brøndby. At de brugte den sidste portion held og dommertække for denne sæson i Silkeborg forrige søndag. Hvis held og uheld samt tvivlsomme dommer- kendelser skal udlignes hen over en sæson, så skulle Brøndby vel strengt taget være modgangsmodne på søndag (eller onsdag).
Paradoksalt i øvrigt at de mest "bange" København-fans frygter en "Schalke"! Ret beset kunne man jo vende Schalke-situationen og sige, at før sidste spillerunde i Bundesligaen, hvor Schalke var 3 points efter Bayern München, skulle det jo nærmest fordre helt eventyrligt held, for at Schalke overhovedet skule nå frem til den gyserafslutning i de sidste sekunder, som de kom! Så det var ikke kun Bayern der var heldige den dag. Og ret beset minder vores situation, om end med to runder tilbage, vel mest om Bayerns.

***Dommer Knud Erik Fisker underkendte liniedommer Jens Larsens offsidevinken og dømte straffe til Ruben Bagger...***

Uanset om det skulle gå os med eller imod, må man håbe, at det ikke bliver kontroversielle dommer- kendelser, der bliver samtaleemnet efter søndagens kamp. Den seneste spillerundes overskrifter var jo netop hele tre fejldomme, hvor den/de neutrale så noget, ingen andre kunne se, eller netop ikke så noget, som alle andre kunne se. Ikke for at at jeg gider trampe rundt i "straffesparket" i Silkeborg, men her dokumenterede TV-billederne jo netop det helt ubegribelige i, at hverken dommer eller liniedommer kunne se den hands. Netop med hensyn til liniemændene havde jeg egentlig troet - og håbet - på en væsentlig større indflydelse fra deres side, da de blev "forfremmet", ud fra devisen fire (eller seks) øjne ser bedre end to, fra linievogtere til liniedommere. Det synes desværre ikke at være tilfældet. Endnu.

Jeg er ikke tilhænger af amerikanske videotilstande under en kamp. Det er en - sommetider mere charmerende end andre tider - del af fodboldspillet, at dommeren og hans liniemænd undertiden begår fejl. De er mennesker og kan have en dårlig dag som spillerne. Til gengæld burde der også være konsekvens og sanktionsmuligheder. En spiller risikerer at blive sat af, hvis han underperformerer, eller sågar få karantæne, hvis han - gentagne gange - forbryder sig mod spillets regler. En lignende "pause- sanktion" kunne måske være passende til en formsvag dommer.

***FCKs sejrsmål banket ind af Pascal Simpson i dommerens overtid ...***

Se, det ville være et lille mirakel. Og mit yndlingsflash. Nærmest ren kult, hvis Pagge, der i den grad er blevet urimeligt hetzet af alt for mange fodboldignoranter, kunne sparke skabet til København.

[...Brilliant days, wake up on Brilliant days]
Min gode kollega Smølle causerede i sidste uge over, at ens nattesøvn spoleres totalt i disse tider. Umiddelbart inden og efter søvnen - når det altså lykkes at lukke øjnene nogle få timer - er det kun FC København for den indre nethinde. Og givet også under søvnen. Jeg kan heldigvis aldrig huske, hvad jeg drømmer om natten, hvilket jeg egentlig er taknemmelig for, når man betænker, hvor meget jeg dag- drømmer for øjeblikket.

***Og Brøndby kom aldrig til nævneværdige chancer ...***

Det var, som Smølle var inde på, lettere at få tilfredsstillet søvnbehovet i sidste sæson, og forrige og ... syvende-/ottendepladsen var permanent. Hver enkelt kamp var bare en kamp, hvor vi skulle se lidt bold, og det ikke havde den store betydning, om vi vandt eller tabte. I dag har hver kamp betydelige konse- kvenser for tabellen, og hver eneste overståede såvel forestående kamp bliver grundigt konsekvens- beregnet, også - især - på de tidspunkter, hvor man burde indhente lidt af søvnefterslæbet.

Vi har netop overstået to landskampe, som man skulle tro kunne aflede opmærksomheden lidt fra København og de gyldne drømmerier. Men nej! At sidde i Parken - FC Københavns Parken - to gange på fem dage og se tre inferiøre hold udkæmpe nogle lidet ophidsende fodboldkampe, kunne i hvert fald ikke - netop i Parken - fjerne min fokus fra det, det handler om. Og på lystavlen kom der underligt nok hele tiden til at stå FC København og Brøndby IF i stedet for Danmark og Tjekkiet/Malta.

Smølle har jo været lidt ude med riven efter landsholdet og også fået sine verbale hug fra nær og fjern. Dog var han i lighed med resten af personalet hernede til landskamp i går! Også hernede har den eneste stamgæst, der formaster sig herind i fuldt roligan-ornat hældt byger af uvejrs-gloser efter Smølle. Jep, det er ham Thorvald, og nøp, han er her ikke nu. Han har lovet at lufte Holmstrøm, mod at vi ikke sender hans klodsregning hjem til Fru Thorvald!

Personligt har jeg egentlig ikke så meget imod landsholdet, og jeg ser da alle deres hjemmekampe live i Parken. Og generelt finder jeg det da ganske interessant at se, hvad de enkelte hold kan byde på, når de træder op med nationens ypperste. Især ved VM- og EM slutrunder, hvor man jo sidder limet til skærmen. Men engagere mig i det kan jeg ikke. Hverken generelt eller med hensyn til vort eget lands- hold specifikt. Vi skal tilbage til de glade VM-dage i Mexico 1986 for at opleve undertegnede med en rødhvid kasket og/eller halstørklæde, da vi lammetævede Uruguay og Tyskland på storskærmen i Tivoli og tømte skuffelsens ølglas, da Jesper Olsen og Emilio Butragueño sammesteds slukkede dynamit- drengenes gulddrømme. Nå ja, vi festede da vist også i 1992 - i "civil" - men med den vejrmæssigt sublime sommer var hver dag en (have-)fest alligevel, så vidt jeg husker.

I dag rækker min nationalfølelse altså ikke til at leve helhjertet med i, hvad landsholdet foretager sig. Det interesserer, men det rører ikke. Og min nationalisme rækker da heller ikke længere end til at rejse mig ved afspilningen af nationalhymnen, lige som jeg gør nytårsaften ... og ved modstanderens national- hymne. Så det er mere almen dannelse! Uden at jeg kan komme i nærheden af at betegne mig selv som kosmopolit, så er der ingen tvivl om, at jeg af sind er mere kosmopolitisk og urbant anlagt end national. Jeg elsker byen, min by, som jeg har tilbragt 38 år i. Som jeg ville elske London eller Sydney eller Chicago, hvis det var dér, jeg boede/var vokset op. At min by, København, så tilfældigvis ligger i Danmark, er jo bare ... ja, et tilfælde!

***Mine damer og herrer: Byd velkommen til Byens Hold, FC KØBENHAAAVN ...***

Bum! En kort snak om landsholdet, og vi er lukt tilbage i den nervelammede virkelighed, hvor det handler om og foregår i København. Det er "Brilliant Days", vi vågner op til, i den forstand det er forventningsfulde og anspændte dage. "Rigtige" Brilliant Days at vågne op til bliver det vel først fra på mandag eller tors- dag, hvis mesterskabet i mellemtiden er parkeret det rigtige sted! Og til næste sæson med Fredgaard, Røll og supertalenterne - Hodgson approved! - Traoré og Nørregaard til at føje nye dimensioner til Københavns midtbanespil ... og Europacup endelig igen.

Nej stop, nu flyver tankerne for langt. Jeg kan ikke overskue at tænke længere end til på søndag!  

[...And the world goes hot - And the CITY takes]
På søndag! Det skal være dagen hvor Byen tager skabet hjem til Byen - i Byen. Efter syv sæsoner med mesterskabet delt mellem sjællandske og jyske klubber, er det på høje tid, at Metropolen igen markerer sig som Superligaens ypperste hold.

***Og sejrsfesten varede hele natten i de Københavnske gader...***

Ingen tvivl om, at der bliver varmt i Byen på søndag, hvis det skulle blive sejr til The Boyz in White. Selv ikke de Voldborgske efterårsagtige vindstød og novembertemperaturer vil kunne hindre varmestrålingen fra Parken/Østerbro i at nå udover de yderste Københavnske forstæder i takt med, at 20-25000 euforiske fans af Byens Hold valfarter ud i aftenen/natten for at formidle det lykkelige budskab. Hvad der kommer til at foregå af spontane og planlagte jubelscener, kan man kun fantasere om. Hernede i Spruthuset har vi da hørt rygter om streaking gennem Fælledparken, rygsvømning i Rigets pyntebassin, Togaparty på Trianglen, græstørvsopgravning i Parken, Anita Ekberg badning i Sct. Hans Torv fontænen etc. etc. Det bliver en lang, varm og våd nat, når Byen fejrer sit Hold!

Åh ja. "Byens Hold"! Det begreb var der igen en af vores små naboer, der jamrede lidt over. Denne gang vores nærmeste nabo, B93, der i kampprogrammet til kampen mod Frem mente, at de selv, Frem, Fremad Amager og Brønshøj med rette måtte være "byens hold", da de havde eksisteret i deres respektive bydele i Københavns kommune siden ruder konges tid, og ikke skulle stå i "byens hold" skygge af et hold med rødder i Frederiksberg og Gentofte kommuner.
At tågehornene bag denne "program-erklæring(!) end ikke betragter FC København som en "rigtig" klub, vil jeg ikke engang værdige en kommentar (ingen grund til at trampe i, hvor længe overbygningens fundament og moderklubberr, KB og B1903, har eksisteret), men at man ikke vil anerkende FC København med administration og hjemmebane på Østerbro i hjertet af Københavns kommune som det eneste hold, der kan samle HELE København på tværs af bydelsskel, forbliver en gåde. De fire "traditionsklubber" formår vel knapt med deres gennemsnitlige hjemmepublikum lagt sammen at kalde flere tilskuere af huse end det rigtige "Byens Hold" til en intern træningskamp i vinterpausen! Frem i Valby, Fremad på Amager/Sundby, Brønshøj i Vanløse/sovebyen og B93 på Østerbro kan vel alle maksimalt aspirere til at kalde sig "bydelens hold" respektive. Måske det er der, skoen trykker for undermålerne fra Østre Gasværk. B93 er formentlig ikke engang bydelens hold længere, nu hvor BK Skjold har overhalet dem økonomisk og organisatorisk, har mindst lige så mange tilskuere og sportsligt formentlig er på samme niveau som B93 om 1-2 sæsoner!?

***FC - vi fortjener det ...***

Hvad ... gav jeg dig en gammel dansk i stedet for en Fernet Branca? Der kan du bare se, tankerne er helt andre steder! Det er jo pinligt. Som at tage fejl af kirsebærvin og maltwhisky! Beklager, du får en dobbelt Fernet på huset ... skænk selv, jeg er vist utilregnelig i aften!

[...Like a Glittering Prize ... first taking hearts, then our last breath away]
Så for satan, nu er helvede løs. Er Holmstrøm kommer tilbage? Hvem fanden har åbnet døren til baglokalet og sluppet Flemming ud? Nu får katten og Holmstrøm raseret bulen på 30 sekunder. Ham Thorvald med pomfrit-armene kan jo ikke holde Holmstrøm ... genial idé med hund og kat på samme værtshus!

***FCKs kaptajn, Michael Mio, med mesterskabstrofæen ...***

Når voksne mænd græder! Hvis dette flash går i opfyldelse, er der utvivlsomt mange, der vil få problemer med at bekæmpe klumpen i halsen. Både blandt spillere og ledere på de indre linier, og blandt fanskaren udenfor linierne. Måske allerede på søndag, selvom der hverken bliver flødekandeløft eller medaljeover- rækkelse her! Også denne normalt så kyniske bartender vil sikkert få problemer med knuden i maven, hjertevarmetermostaten og åndenøden, når den ultimative pris for en lang sæsons slid (ovenpå på syv års elendighed) tilfalder kaptajn Mio på vegne af Byens Hold.

***Mogens Krogh's desperate mål i overtiden knuste FCKs mesterskabsdrømme ...***

Hvordan følelsesregistret bliver spillet ud, hvis vi ikke vinder guld, tør jeg slet ikke tænke på. Ja allerede på søndag vil vantroen og desillusionen brede sig som en friturebrand i et papmaché-opbygget TV- kulisse-køkken, hvis de unævnelige skulle løbe af med sejren. Selvom en Brøndbysejr på søndag altså IKKE er definitivt farvel til Københavns mesterskabsdrømme!
Personligt tror jeg nok, jeg vil føle sæsonen spildt. 11 måneders arbejde, der lige manglede den afgørende finish. 11 måneders arbejde ned i kloakken. Der vil i hvert fald gå lang tid på den anden side af sommerferien, inden man vil kunne glæde sig over sølv/bronze, UEFA-plads og en velopbygget stabilitet. Så tæt på stregen vil det være krepérligt at springe i målet!

[...Coming home in the Big Sleep, Deep Sleep, coming home]
Uanset sejr over Brøndby bliver det først på onsdag, guldet skal bringes hjem fra Albaniland. Det kan blive en kæmpe fest på dagen, måske den anden kæmpefest på fire dage!

***FCKs tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink deltog i gamle kolleger og spilleres guldrus...***

Som en der oplevede KB's guldtriumf i Næstved på sidste spilledag i 1980, kan jeg tale med om, at den ultimative, orgastiske mesterskabsforløsning selvfølgelig ville være at afgøre skabet i den absolut sidste kamp. Men et håb om én lang festdag med en hvilepuls under 200 gør, at jeg af både helbredsmæssige og humørmæssige grunde inderligt ønsker, at det hele er afgjort inden, vi tager til Odense. Også selvfølgelig fordi intet vil være større end at tage skabet i eget hus mod arvefjenderne fra vestegnen, hvorefter turen til Odense er en ren formalitet, hvor vi i en hyggekamp ganske enkelt bare skal over og hente guldet!

Bartenderne med stamgæster - et slæng på den anden side af 20 hoveder - er selvfølgelig også på plads i Odense. Faktisk plejer vi at afslutte (og starte) sæsonen med en mindre fest. Sidste år var sæson- afslutningen tilmed garneret af grillparty syd for Køge tilsat mesterskabsgratulationer til de ultimative bonderøve på Herfølge Stadion, hvor andre sæsonafslutninger rent fodboldmæssigt har været mest dødvande omkring betydningsløse kampe om betydningsløse placeringer!

Men i år kan det igen blive mesterskabsfest, denne gang bare for os selv. Og måske starter festen allerede søndag kl. 16:51 i Parken? Jeg håber det - og jeg skal tro på det. Måske vi ses!

Og måske vi ses i Odense og fester videre på vejen hjem, og hele natten og hele torsdagen ... og så ... så kan vi endelig komme til at sove. Sove den dybe søvn med fred i sindet og et gyldent smil på læberne.

Og nu vil jeg smutte ud bagved, inden det bliver til ren psykedelisk tågesnak. Ikke to tanker hænger sammen ... lad det nu blive søndag, så vi kan komme videre! Hey! Hvem hentede vandpiben ud fra baglokalet? Kan I selv passe baren?

København - min By, mit Hold, mit Hjerte!

Holger

Også jukeboxen bærer denne gang umiskendeligt præg af de gyldne forhåbninger.

Ugens Album:

Simple Minds: New Gold Dream
Vi omskriver den oprindelige undertitel (81•82•83•84) til "(01•02•03•04)" og ellers illustrerer titlen på dette album - et af de helt essentielle og gennemført fremragende albums i New Wave/New Romantics æraen i starten af firserne - jo kun så ganske, hvad vi alle tænker og drømmer i disse dage! Alle [] citaterne ovenover er i øvrigt hentet fra dette albums formidable sange.

Ugens Numre:

Spandau Ballet: 'Gold' - En gruppe der startede i samme genre som, og samtidigt med, Simple Minds, men udviklede sig mere i retning af den blankpolerede - og ganske iørefaldende - pop. 'Gold' er selv- følgelig også fra poptiden. En flot popsang, hvis titel berettiger en plads i denne uges temajukebox!

David Bowie: 'Golden Years' - Geniet Bowie behøver ingen yderligere præsentation. Lad ham stå som den ypperlige fortolker af de forhåbentligt gyldne år, der ligger foran Byens Hold.

Shirley Bassey: 'Goldfinger' - John Barry's bedste Bond-melodi, fra den måske bedste 007-film, sunget af en af de største divaer. Lad sangen tjene som hyldest til Københavns - forhåbentlig - Mr. Goldfinger, hvad enten han hedder Roy eller Jacob til fornavn!

FC KØBENHAVN - KOM OG VÆR MED!