Jamen, goddag. Undskyld, hvis jeg lod dig vente, men jeg var inde i baglokalet og prøvede at få et overblik over vores lagerstatus. Det er jo ikke, fordi vi er overrendt i dag, men hvis vore kunder har det som jeg, så er det måske også meget forståeligt. Jeg fik rigeligt at drikke i går aftes efter kampen. Måske lidt vel rigeligt, men jeg har prøvet værre. Jeg var dog glad for, at det er et Stamværtshus vi driver, og ikke en børnehave eller for den sags skyld stort set alle andre etablissementer: Der er mange fordele ved at kunne åbne lidt sent. 

Nå, jeg skal ikke genere dig med historier fra krigen. Hvad med om jeg lavede et par Bloody Mary? Det skulle eftersigende være noget af det bedste medicin mod netop de symptomer, som jeg døjer med. Det er nu ikke så slemt endda, og det hjalp allerede en hel del på hovedet at læse morgenaviserne. Hvis ikke du har læst dem, så hænger de ovre i stativet. Det er jo sjælden god presse, F.C. København får for tiden, så det gælder om at nyde det, så længe det varer. Success is temporary...

Jeg formoder, du var i Parken igår? Hvis ikke har du noget at indhente.

Det er vel overflødigt at poste flere floskler ovenpå det bjerg af vittige ordspil og snedige metaforer, som dagens aviser har bragt om kampen i onsdags. Ikke desto mindre vil jeg ikke forbigå den i tavshed. Så gør dig klar til mit personlige bidrag. Visse klichéer er garanteret.

Det var forbløffende.

En dejlig fodboldoplevelse.

Selvom avisernes rubrikker som allerede nævnt svømmede over i begejstring, og kampen retteligt fik masser af spalteplads, selv på forsiderne, så har vores egen genopførsel af slaget mellem David og Goliath - henført til en fodboldgrønsvær - ikke haft større nyhedsværdi i udlandet end det har kunne formidles i notitsstørrelse. Vist har det skabt overskrifter udenfor landet. I Italien. Det gælder ikke.

Det er ikke, fordi omverdenen er ligeglad med SS Lazio. Slet ikke. SS Lazio er for tiden vel een af de tyve bedste klubber i Europa, og rent pekuniært een rangerer de endnu højere. De vil blive savnet, hvis de ikke kvalificerer sig til Champions League. Der er blot det ved det, at det tror de fleste stadig på, de gør. Spørg hvemsomhelst og hvemsomhelst vil svare, at Lazio højst sandsynligt vinder tilstrækkeligt stort over F.C. København i Rom. Medmindre naturligvis du spørger en af os. Sådan defaitisme klæder ikke en bartender.

Men ingen er uenige om, at returkampen i Rom bliver en enorm udfordring. Vinder vi dernede - om ikke også selve returkampen så i det mindste samlet set - kan vi være sikre på, at det bliver bemærket. Det bliver uhyggeligt spændende, og hvis ikke det var for min katastrofalt dårlige privatøkonomi, så tog jeg sammen med et par af mine bartenderkollegaer og nogle af de mest standhaftige stamgæster derned og så den. Ak, ja. Hvis blot drikkepengene kom lidt hyppigere og i større mængder.

Indtil da kan vi læne os tilbage og glæde os over, at selvom UEFA ikke har til sinde at standse den ulige kamp og blot forære os Champions League-trofæet, så har vi dog gjort det så godt, som nogen kunne forvente. Ikke at vi skal hvile os på laurbærrene, men selv hvis det utænkelige skulle ske, og vi på grund af en ren teknikalitet skulle undgå at kvalificere os til Champions League, så har vi vist, at vi har klasse til at skabe resultater i Europa.

Det er vigtigt.

Nuvel, man skal naturligvis ikke på forhånd udelukke, at vi kan vinde en europæisk turnering, men sandsynligheden taler imod det. Og det er da også meget morsomt at se nogle af de spillere i levende live, man har set i fjernsynet. Ligesom det også sportsligt er en oplevelse, at møde hold, der er stærkere end de, vi møder i den hjemlige liga.

Men hvis vi skærer ind til benet, og betragter det hele lidt kynisk, så er det vigtigste, vi får ud af at spille i Europa, penge. "It's always nice to get some cash" sagde Winston Churchill, da han takkede for Nobelprisen i litteratur, og kontanterne flyder - i modsætning til drikkepengene - i en liflig strøm og fra mange forskellige kilder, når holdet kan skabe resultater i Europa.

Europacupkampe skaber opmærksomhed om F.C. København. Danskerne er et nationalistisk folkefærd, der elsker at se, når danskere er bedre end udlændinge til dette eller hint. Det er ligegyldigt, om selve gøremålet under andre omstændigheder ikke kunne interessere en det mindste; så længe det involverer en dansker, der er bedre end en udlænding, så er det tilsyneladende god underholdning. Det er hyggeligt på en uhyggelig måde, når vi finder sammen i national eufori. Som TV3s annoncør sagde mellem FC Midtjylland og Brøndby IFs kampe i eftermiddags, "Behold bare klaphat og dannebrogsflag nær lænestolen, for vi har mere UEFA-cup-fodbold på programmet". Uha!

Altså tænder folk for fjernsynet for at se F.C. København spille europæisk, og mange fans, der ellers sympatiserer med andre klubber, holder med F.C. København. Måske giver denne midlertidige holden-med-København dem endda en så stor oplevelse, at deres midlertidige velvilje holder ved og bliver permanent.

Nogle bryder sig ikke om sådanne fans. De mener ikke, at deres loyalitet er stærk nok overfor klubben. Men ærligt talt skal vi vel alle begynde et eller andet sted. Lad os nøjes med at råbe medløber efter de fans, der forlader os, når det går dårligt, og i stedet byde de nye fans velkomne.

På den vis får klubben flere kunder i butikken. Hvad mere er, så får familien Danmark en mulighed for at se, hvad der står på maven af de Københavnske spillere. Carlsberg. Nemlig. Du og jeg ved det, men problemet er, at det er der utroligt mange såkaldt almindelige mennesker, der ikke gør, og det er skidt for værdien af et sponsorat.

Ikke fordi familien Danmark ikke er klar over, at der er nogen, der kalder sig Carlsberg, og de sælger øl, men hvis Carlsberg mener, det kan skabe flere Carlsbergdrikkere, så skal jeg i hvert fald ikke være den, der modsiger dem, for vi har masser af Carlsberg i hanerne her i Stamværtshuset.

Europacupkampe tiltrækker også flere mennesker på tribunerne. I det mindste flere end hvis de ingen europacupkampe spillede, og til kampe mod så attraktive hold som fx SS Lazio er der næsten fuldt hus. Sådanne kampe er ofte en god anledning for de fans, der bor urimeligt langt væk til at besøge Parken for første gang. Der var nogle, der bemærkede usædvanligt mange "Laudrup"-trøjer, og måske endda nogle, der talte med hovedlandsaccent. De kan virke lidt kejtede, men der en første gang for os alle, og den er som regel en smule kejtet. Helt sikkert er det, at de, der har oplevet en Parken, som den tog sig ud mod SS Lazio, kommer igen. Og igen. Og før du eller jeg ved af det, færdes de akkurat så hjemmevant på stadion, som vi fra den hårde kerne.

Det lyder meget alfaderligt, og naturligvis kan intet ændre på, at provinsboere er nogle forbandede bonderøve, men så længe de er klar over det, og så længe de er klar over, at F.C. København er byens hold - ikke Danmarks, at klubben repræsenterer københavner og københavnsk mentalitet, så skal de ikke nedgøres for at have god smag, hvad angår deres valg af klub. "Laudrup"-trøjer er dog svære at forsvare.

Nå, vi kom fra pengene. Med flere europacupkampe får vi naturligvis også flere præmiepenge fra UEFA. Penge, der kommer fra salg af sponsorater og tv-reklamer. Derudover er europacupkampene et udstillingsvindue for vores bedste spillere. Lige netop her er F.C. København jo i en særstilling blandt de danske klubber i kraft af vores gode økonomi, men selvom vi ikke behøver at sælge vores bedste spillere, ville vi være godt dumme, hvis vi ikke gjorde det. Forudsat prisen er rigtig, selvfølgelig. Og prisen kan kun blive rigtig, hvis vi kan reklamere "varerne" for købedygtige kunder.

Men der er også mere langsigtede - mere økologiske og bæredygtige - årsager til, at det er godt, at F.C. København kan skabe europæiske resultater. Det er, at der ryger flere penge til dansk fodbold. Nu kan du mene, at du vil blæse de øvrige danske klubber et stykke, men problemet er jo, at vi ikke helt kan slippe for dem. Ligaerne i Europa er endnu nationalt afgrænsede, og vi kan jo ikke spille med os selv. Det er i hvert fald ikke så sjovt alene, som når man er sammen med nogen.

Hvad mere er, når vores modstandere ikke er særligt spændende, så er det heller ikke spændende for hverken tilskuere eller for spillerne og trænerne selv. Der er forskel på Serie A og Superligaen, er der nogen, der siger, og selvom det sikkert er en afgørende faktor for Sibusiso Zuma, så forklarer klimaet ikke hele forskellen. Det handler om penge. Derfor vælger spillere og trænere at spille for italienske, engelske eller spanske klubber frem for danske, finske eller georgiske.

Det er altså i vores egen interesse, at styrke dansk klubfodbold som helhed, hvis vi ønsker at styrke vores egen position internationalt. Og vi er vel at mærke i en position i øjeblikket, hvor vi bør kunne styrke dansk klubfodbold som en helhed uden at risikre, at vores monolitiske økonomiske status krakelerer. 

Lige præcis derfor har jeg efterhånden også ændret holdning til de andre klubbers europacupkampe. Det er flintrende ligegyldigt om de tjener en halvtreds millioner kroner gennem deres deltagelse. Det kan ikke true os. Hvad, der ikke er ligegyldigt, er, at de tjener point ind til Danmarks efterhånden temmelig slunkne kvotient, og dermed kan sikre, at vi - fx selv hvis vi skulle blive nummer to - kan spille om kvalifikation til Champions League. Som det ser ud i øjeblikket, så ryger nummer tre i Superligaen i Toto-turneringen næste år. Det er en ond cirkel, dansk klubfodbold er inde i.

Jeg indrømmer gerne, at jeg vil have overordentligt svært ved at glæde mig over en Brøndbyernes Idrætsforening-sejr, men jeg håber ikke, de taber, og jeg vil tilstræbe mig en neutralitet. Hvad angår FC Midtjylland eller Silkeborg, så skal de have et oprigtigt "held og lykke" med på vejen.

Forhåbentlig tager dansk klubfodbold et skridt på vejen mod en liga med flere penge, bedre spillere, bedre trænere og mere seværdig fodboldspil med dette efterårs europacupkampe.

Martin CX

Ugens Sange:

Pepe Deluxe: "Before You Leave"
Bran Van 3000: "Astounding"
Missy Eliott: "Get Ur Freak On"
Orbital: "The Box"