| UGENS RÆB |
Cirkushest uden Rytter |
tilbage |
|
Træd du bare nærmere og tag dig en velfortjent pause fra højtidsforberedelsernes stadigt mere sindssyge stresshelvede. Jeg kan samtidig garantere dig, at baren her er 100% nisse- og troldefri zone. Tag dig en velskænket, mens du holder et frikvarter fra Cirkus Jul, der ovenikøbet nu synes assisteret af Cirkus Vinter, med blæst, kulde, afskyelig sne og evigt mørke til at akkompagnere byens julepynt. Oveni er vi så også i disse dage her omkring byens hovedstrøg belemret af Cirkus Tolkien. Voksne mænd og kvinder, der valfarter omkring i trolde- og andre gevækstlignende kostumer for bedre at kunne identificere sig med denne 'Ringenes Herre', der har indtaget vor by og alverdens andre byer ligeså! Ja undskyld mig, hvis jeg træder dig for nær her! Jeg ved, at der er adskillige tilbedere af dette eventyr - sågar blandt mine bartenderkolleger og stamgæster - men om jeg så er den sidste, gamle kyniker i denne verden og står alene med min undren, så kan jeg altså for min død ikke gennemskue fascinationen ved dette fantasiunivers. En slags Harry Potter for voksne! Eller Pokémon! Jeg har skam prøvet at læse Tolkien, flere gange. Men efter max. 8-10 sider er projektet blevet søvnopgivet eller forladt med hovedrysten. Hver gang. Sådan er det, men fred være med jer eventyrfetichister alligevel! På trods af 100.000 (+) solgte biografbilletter og allehånde kulturanmelder- og ekspertjubelbrøl, sågar fra kendisser som Dronning Daisy og prinsgemalens gravhund samt Bogart 'det-er-godt-bare-det-er-fransk' Michelsen, så forbeholder jeg mig ret til fæfri zone her i baren, så længe jeg er på arbejde!
Jeg skal ellers love for, at min gode kollega -smølle fik en større skare vestegnsfanatikere på nakken i sidste uge blot for at udtale sin uforbeholdne og personlige mening om forstæder og for at kommentere en vis stor sjællandsk klubs forunderlige mani med at kommentere hver en detalje i FC København/Parken Sport & Entertainment A/S på trods af, at man angiveligt har mere end rigeligt nok i sig selv. Mht. det første, så lever vi heldigvis i et samfund, hvor hovedparten af os
stort set selv kan bestemme, hvor vi vil bo! Og som inkarneret storbymenneske
- med alt hvad storbymiljøet indebærer af skæve eksistenser og etnisk og social mangfoldighed dør om dør - så deler jeg sgu
-smølles opfattelse af
I øvrigt var fodboldmessen i mine øjne også noget af et cirkus. Jeg skal erkende, at jeg
kun kiggede forbi fredag aften, der øjensynligt var det dødeste tidspunkt hele
weekenden. Og dødt var det, havde det ikke været fordi, man rendte ind i diverse
mennesker, man kendte og blev budt på en Carlsberg øl på OBs og FC Københavns
stande (en befrielse fra det Faxe Flad i plastickrus til 35
kr., som Forums caféer ellers Standene med sportsfarmaka og kampafviklingstilbehør har selvfølgelig haft kundeemner og salg for øje. Fanklubberne kunne måske rekruttere enkelte nye medlemmer, boderne sælge lidt merchandise (julegaver?), andre lidt rejser osv., og spillere på klubstandene måske glæde det ungdommelige publikum med lidt autografer. Men ærligt talt. SIFs stand, der lignede en boglade for billigudgaver af Mortens Bruuns bog. Farum og Viborg kommuners reklamer for sig selv, camoufleret som Farum Boldklub hhv. Viborg FF (okay, tegningerne for et nyt Viborg Stadion var dog interessante), Adidas' stand, passet af BIF A/S, Siemens' reklamestand, bestyret af AaB osv. Ja, Københavns egen stand var da også som at gå en tur i supershoppen, hvilket man jo kan gøre dagligt, uden entre! Sammen med interesseorganisationerne, repræsenteret på messen, skulle jeg mene, at det overordnede mål for en fodboldmesse måtte være at skabe større interesse for fodbold og dermed f.eks. også flere tilskuere på de stadigt mere affolkede stadions. Med det in mente kan det jo undre, at messen afholdes ca. 3 måneder før, den næste superligakamp spilles! Endnu mere kunne man dog undres over, hvad Skoda Danmark lavede på messen, for ikke at tale om standen for Lars Boms/Brian Nielsens filmflop på en fodboldmesse! Ren Cirkus.
Cirkus. Det er jo også det som ledelser i og fans af de øvrige klubber herhjemme ynder at kalde vores klub. 'Cirkus PSE' eller 'manegen' (om klubbens hovedsæde, Parken). På bunden handler det jo kun om brødnid og misundelse. Og jeg er da i grunden særdeles godt tilfreds med at være tilhænger af den klub, der som en af de få her i landet har indset, at det er bydende nødvendigt med udenomsaktiviteter for at få en fodboldforretning til at løbe rundt. Og som den eneste har formået at skabe det indtægtsgrundlag, der gør, at jeg kan være sikker på også næste år, og om 10 år, og om 20 år at kunne stå med mine bartenderkolleger og venner af huset på vores sæsonkortpladser og se fodbold med FC København. Uanset om der står hjemlig liga (hvis der da er flere professionelle klubber tilbage!) eller Euroliga eller noget helt tredje på programmet. Så kan 'de' kalde det cirkus nok så meget de vil. Det der interesserer mig, er trækplastret i cirkus. "Hesten". Og det er og vil fortsat være fodbolden. Ret beset er der mindst lige så meget cirkus
over de øvrige klubber. Komik og akrobatik er hovedingredienser i
en cirkusforestilling, og vi ser i høj grad både farcer og økonomisk
akrobatik uden sikkerhedsnet i AB, AGF, Lyngby FC, Silkeborg m.fl.
Og SBUs flagskib har jo også forsøgt at skabe egen 'manege' på
deres nye, ambitiøse stadion. Bare uden held. Fodbold alene får
ikke stadion til at løbe rundt, og man har endnu ikke formået at
trække øvrige, økonomisk givtige arrangementer ud til ovalen på
marken i Windy City, hvor det med de fancy, åbne hjørner i
underetagen er så bidende koldt at opholde sig i blæsevejr - og
det blæser altid herhjemme - i de kolde måneder, at man vel i
stedet for Vilfort Park, som de hardcore BS'ere ynder at
kalde det, burde døbe stadionprojektet Beaufort Park! Men næste akt i forestillingen Cirkus Lyngby er allerede i gang og kommer til at præge vinteren henover DBUs repræsentantskabsmøde og helt frem til start på forårssæsonen. Hvem skal gøres ansvarlig(e) for, at farcen fik lov at udvikle sig så pinefuldt og grotesk? Der bliver nok tale om at tørre lorten af på en procedurefejl hos en menig pen- og blækhusarbejder, og så kan pampertoppen og diverse underudvalg sammen med tågehornene i Divisionsforeningen bruge tid på at diskutere, hvad der skal ske med Lyngby, både med hensyn til de allerede spillede og de resterende kampe. Det skal nok blive underholdende. Cirkus Kaos!
I vores egen andedam, Cirkus PS&E, har cirkushesten mistet sin Rytter. Thomas Rytter valgte forståeligt nok den neongrønne VfL trøje i Wolfsburg og en VW frem for den Mercedes, cirkusdirektør Østergaard så patroniserende tilbød ham. Sjovt nok har vi hernede i bulen en særlig evne til at hylde klubbens spillere, når de er 'ude' eller på vej ud af en eller anden grund. F.eks. serverede Jan Saxo etablissementets hyldest til Michael Mio for fjorten dage siden samtidig med, at Mio lagde op, og i fjor på nøjagtigt denne tid hyldede vi vores lille litauer, Donatas, der havde fået en overraskende renaissance i efterårssæsonen som makker til Ståle Solbakken på den centrale midtbane. Men til vores - og andres - store overraskelse så man efter denne hyldest stort set ikke mere til Donatas, ikke engang efter Ståle's tragiske uheld. Motorrummet på den centrale midtbane udgjordes af Mio og kometen, Christian Poulsen i mesterskabsforåret, og her i efteråret har den centrale akse heddet 2xChristian (og kaptajnen skal nok snart få sin velfortjente hyldest hernede i øvrigt, ovenpå et sublimt efterår!). Og nu altså min hyldest til Rytter, her hvor han er smuttet sydpå til hårde D-mark - dvs. Euro fra 1. januar - og gunstig skat. En fortjent mulighed til superligaens i særklasse - også uden blåhvide briller - bedste højreback. Siden Roy Hodgsons takeover sidste efterår har Thomas Rytter udvist en enestående stabilitet, vel at mærke på et konstant, højt niveau. Han har taget stadigt større ansvar, og er blevet langt mere disciplineret i sit spil og optræden, ligesom han i en lang periode har været skadesfri. Jeg kommer til at savne hans kompromisløse fight, og ligeledes de talrige redningsaktioner, hvor han egenhændigt - som superligaens vel nok hurtigste forsvarer - har løbet modstanderangribere op og afværget oplagte målchancer. Her i dette efterår under Hans Backe er Rytter endda blevet væsentligt mere offensiv med rush og overlaps frem af banen, som da han startede i FC København i 1998 under Kent Karlsson. Samtidig har han vist sig at være den eneste på holdet med nosser nok til at skælde en Jacob Laursen hæder og ære fra ved flere lejligheder. Jo, engagementet hos Rytter var der, lige til det sidste. Jeg er desværre bange for, at tabet af Thomas Rytter får større konsekvenser for forsvaret og holdet, end det måske umiddelbart ville syne af. Det er en naturlig udvikling - og derfor langt fra uventet - at Rytter drager udenlands igen. Det gør bare ikke afgangen mindre trist, satans trist! Af de tre potentielle - og forventede - udlandsfarere i forsvarskæden, var Rytter helt klart den, jeg nødigst ville af med. Ikke bare var han forsvarets hurtigste mand, han var også den eneste hurtige i forsvaret! Højre back er ydermere den eneste plads på banen, hvor vi faktisk ikke har en umiddelbar afløser. Skal vi finde substitutten i egne rækker, hedder det omskoling af Bo Svensson eller satsen på de unge og superligaurutinerede Christian Traoré eller Hjalte Nørregaard. Ingen af de tre nævnte markerer sig dog som nævneværdigt hurtigere end en skovsnegl. Jacob Laursen har spillet højre back før, men vil nok betragte denne plads som en klokkeklar degradering. I virkeligheden er den bedst kvalificerede backafløser vel Christian Poulsen. Det er dog nok rimeligt utænkeligt, at Hans Backe skulle fjerne Poulsen fra den centrale midtbane, også med tanke på, at Christian under alle omstændigheder er væk til sommer, og så står vi igen uden højreback! Mest sandsynligt er det måske derfor nok med en hurtig back udefra. Kenneth From, FCM og Lars Jakobsen, OB, har været nævnt i spekulationsspalterne. Sidstnævnte skulle dog med 99% sikkerhed være at finde i Hamburg inden så længe. I den engelske første division har vi så Thomas Thøgersen og Steen Nedergaard spillende. Om nogen af dem er interesseret i at vende hjem er dog yderst tvivlsomt. Og Bjarne Goldbæk vender næppe hjem for at spille højreback i København, selvom han er bekendt med pladsen fra Fulham. Endelig er der så muligheden, at Holmstrøm henter en udenlandsk spiller til København. Og så er spekulationerne først uoverskuelige. Hvorom alting er: Copenhagen, we have a problem! Lidt skidt i øvrigt at Thomas Rytter ikke blev hyldet ved Amnestykampen sammen med Mio! Det kunne han godt have fortjent. Thomas Rytter debuterede for FC København den 15. marts 1998 (mod AB), og nåede i alt 114 kampe (47-34-33) i denne omgang, afsluttende med nederlaget på Roskildeegnen den 9. december. Statistik selvfølgelig hentet på www.nipserstat.dk. Med Rytterens farvel har dette cirkus mistet en af sine bedste artister. Forhåbentlig vender han tilbage hertil en dag.
Men ellers skal der jo nok blive rigeligt med underholdning i det danske fodboldcirkus efter vinterpausen. Allerede i vinterpausen vil DBU - udover udredning af Lyngbyfadæsen - bidrage med formandsvalg. En ny superligastruktur skulle ifølge dagspressen også være nær en afgørelse henover vinteren/foråret. Sågar med en tilbagevenden til det ærkeamerikanske og utiltalende fænomen: Slutspil! Jeg håber i den grad ikke, det går så galt, da jeg ubetinget er tilhænger af, at et mesterskab afgøres over én, lang, sammenhængende turnering. Slutspilsformen giver mulighed for at blive mestre via blot en god halvsæson, og vil endvidere - afhængig af struktur - risikere et utal af ligegyldige og uinteressante kampe i grundspillet. For ikke at tale om, at vi, hvis den aktuelle turnering afvikledes efter den foreslåede form, skulle møde Brøndby, AB, AaB, Esbjerg, FC Midtjylland, OB og Viborg fire (4) gange i indeværende sæson. Gaaaaaab! Endelig kan vi også komme til at stifte bekendtskab med Cirkus Hodgson henover foråret og sommeren. Ikke uventet holdt Roy 'the Renegade' ikke længe i Udinese. Morsomt var det jo at høre, at selvom Seria A i intensitet og kvalitet og tilskuer- samt medieinteresse så klart overstiger superligaen, så var Udinese som klub rent organisatorisk FC København langt underlegen. Morsomt også, at Roy Hodgson angiveligt skulle være et varmt emne og interesseret i at afløse Stuart Baxter i Lyn i Norge med tanke på, at Roy netop angav varmere og behageligere klima i sit 'elskede' Italien som en anden væsentlig parameter til at forlade København. Hvor mildt er klimaet lige for Mr. og Mrs. Hodgson i fjeldhelvedet mod nord? Senest var det dog fremme i aviserne, at han har en ejerlejlighed i København og derfor agter at bosætte sig her! Man kan så spørge sig selv, why he left in the first place! Skulle han vende 'hjem' til København, er det dog næppe på Øster Allé han skal søge job. Brøndby er nok ikke noget dårligt bud!
Og det nye år vil givet også bringe masser af historier og begivenheder i FC København. Lige nu er tiden nok mest til tilbageblik på det forgangne år. Det må dog være min kollega, Martin CXs privilegium på årets sidste vagt i givet fald at give sig af med det. Jeg vil nøjes med at konstatere, at 2001 trods alt var et rigtigt godt Københavner år. Mesterskabet selvfølgelig. Det kan man vel kalde en god julegave. Og endelig igen europæisk bold på højeste niveau. Og uden at falde igennem mod storhold som Dortmund (pt. toer i bundesligaen), Ajax (pt. etter i æresdivisionen) og Lazio (pt. sjette i Seria A, potentielt fjerde). Det har været en kanonoplevelse at fornemme europæisk storhed og intensitet på højeste niveau i disse kampe, som skærende kontrast til halvdøsige superligakampe mod Viborg og FC Midtjylland, f.eks. Alt i alt bød kalenderåret 2001 på 45 turneringskampe. Heraf 23 sejre, 15 uafgjorte og blot 7 nederlag (i superligaen alene 18-12-4). Ikke desto mindre er vi desværre alligevel i en situation, hvor vi ikke bliver danmarksmestre på ny i denne sæson. I september fik jeg på puklen som pessimist for at hævde, at løbet var kørt, efter et nederlag på Brøndby stadion sendte os 10 points efter hovedkonkurrenterne (de eneste konkurrenter) til titlen. Lidt fik vi rettet op, men et nyt nederlag - efter sigende lige så fortjent som første gang derude; jeg var ikke i landet den dag og så ikke kampen, men bulletiner fra selv de blå-hvideste briller har overbevist mig om, at et videokig af kampen heller er nødvendigt - har gjort situationen status quo! Vi er atter 10 points efter Brøndby før forårets tretten kampe. Ja jeg siger tretten, selvom matematikken siger, at der resterer fjorten kampe. For både vi og Brøndby har en 'kamp' endnu mod Lyngby, og uanset hvad DBU beslutter omkring det videre forløb af Lyngbyfarcen, vil det ikke ændre ved, at både FC København og Brøndby får enten 3 points (sejr) eller 0 point (Lyngby trækkes) for den 'kamp'. Og da vi i mesterskabsforåret trods ubesejret altså 'kun' tog 8 points fra Brøndby (primært via to sejre over netop Brøndby), endda i femten kampe, skal man vist være mere end almindeligt, blåøjet optimist for ikke bare at konstatere, at guldet i 2002 ender på vestegnen. Desværre. Egentlig paradoksalt, for vi har faktisk gjort det lidt bedre dette efterår i forhold til i fjor på samme tid. I mesterskabssæsonen gik vi til vinterpause med 30 points for atten kampe (8-6-4). I år overvintrer vi med 33 points for nitten kampe (9-6-4). Ja, vi havde endda også 33 p. efter de atten kampe (for en mere 'lige' sammenlignings skyld, 9-6-3). Men hvor vi i fjor gik til vinterpause blot 3 points efter Brøndby, er vi nu - trods 3 points flere på kontoen - hele 10 points efter forstadsklubben. Forskellen er meget enkel. Hvor vi i fjor blev mester takket være 9 points af 9 mulige i de tre indbyrdes regionalopgør med Brøndby, lider vi i år under at have tabt foreløbig to af to kampe mod Brøndby. Var de kampe endt lige - en sejr til hver eller to uafgjorte - havde pointforskellen blot været fire points. Og selvfølgelig endnu bedre, hvis vi - som i fjor - havde haft positiv indbyrdes statistik. Det viser altså endnu engang, hvor uhyre vigtige de indbyrdes opgør er. Og med kun ét indbyrdes møde tilbage i denne sæson, kan vi altså ikke hente meget ind på Brøndby på den konto i forhold til mankoen på 10 points.
Nå, det bliver sent. Du skal vel også videre ud i det stressede juleræs. Men kig bare ind igen i vores lille julefri oase. Jeg skal nok skaffe nogle flere mandariner og marcipankonfekt. Og øl har vi altid i rigelige mængder. En sidste én at skrubbe hjem på? Det er efterhånden ingen hemmelighed, at jeg ikke er den store julefan. Bevares man kan da altid finde en ro og tilfredshed ved børnenes glæde i denne højtid; men personligt ville det nok glæde mig mere, hvis man i højere grad lagde vægt på sidste halvdel af ordet juleferie, når nu man har de her mange fridage. Ja, endnu gladere kunne man jo blive, hvis ikke julen altid var så uløseligt forbundet med vinter, hvor vintre på disse breddegrader betyder blæst, kulde, regn/slud/sjap (eller sågar sne), og mørke. Mørke 16-17 timer i døgnet! Kunne man bare holde jul (og vinter) på Barbados eller omegn, iført badebukser og et righoldigt udvalg af romsjusser! Men sådan skulle det ikke være. Jeg vil så trøste mig med, at i morgen er årets såkaldt 'korteste dag'. Så fra weekenden går det den rigtige vej igen, mod lysere tider og et nyt fodboldforår. Skål og rigtigt Glædeligt Juletræ til dig og dine. Holger
Og på jukeboxen spiller: Robbie Williams:
Swing when you're winning
Diverse: MAMMA MIA! The Musical Frank Sinatra: Blue
Skies (Early Years Recordings)
Ugens sang: | ||
