Velkommen til endnu engang, kære kunde!

Du undrer dig måske over endnu engang at se mig på denne side af baren, men Martin, som ellers havde vagt i aften, har travlt med at læse til eksamen, og da jeg selv stadig kan huske (om end det efterhånden står noget uklart i erindringen!), hvilket stress dét giver, ville jeg da gerne give en hånd med.

Det var nu ikke helt uden betænkeligheder, at jeg accepterede at lege stand-in i aften, for udover at lange øl over disken forventes det jo også af mig, at jeg skal underholde vidt og bredt om fodbold i almindelig og FCK i særdeleshed. Det er faktisk ikke nogen helt nem opgave i denne fodboldfattige tid, hvor det nærmeste man kommer lidt FCKbold er TVbilleder der illustrerer, at selvom turneringen foregår i et andet kontinent, og modstanderen hedder Burkina Faso (eller Ghana), formår Zuma med holdkammerater stadig ikke at score på selv de mest oplagte målchancer! Så må vi bare håbe, at Benni McCarthy ikke snart præsenteres som FCKs nye verdensstjerne…

I det mindste må vi glæde os over, at selvom FCKs første træningskamp først spilles på lørdag, har vi i vinterpausen ikke skulle snydes for at se vores klub omtalt i medierne. Dette har ikke mindst været på grund af klubbens spillersalg, hvor det på forunderlig vis er lykkedes at skille sig af med en hel 4-backkæde i løbet af ganske få uger! 

Allerede i forbindelse med salget af Rytter og Niclas lød der kritik af, at klubben ikke havde formået at holde fast på sine nøglespillere for eksempel ved at være liiidt tidligere ude med sine kontraktudspil. Nu kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at de to herrer stillede så høje krav til deres lønforhøjelser i klubben, at det reelt ikke havde været muligt at få dem til at underskrive en ny kontrakt, selvom den var blevet præsenteret for dem allerede for et år siden. Men Kim Madsen?!? 

Der er ingen, der skal bilde mig ind, at klubben ikke kunne have bundet ham endnu nogle år, hvis man havde givet ham et ordentligt kontraktudspil i god tid, særligt når man kan høre Madsen selv udtale i Løvetimen, at kontakten med Wolfsburg er af absolut nyere dato. Og måske var Madsen ikke FCKs mest lysende talent, men fast mand i midterforsvaret var han nu alligevel. Selvom lønnen selvfølgelig er højere i udlandet, er det jo heller ikke fordi, at Madsen, eller hans forsvarskollegaer for den sags skyld, er forsvundet til en klub, hvor en finaleplads i Champions League eller lignende sportslige triumfer er det næste punkt på dagsordenen.

Herfra skal i hvert fald lyde en kraftig opfordring til Holmstrøm, eller hvem der så end måtte stå for kontraktsforhandlingerne i vores klub, når TVkameraerne ikke lige snurrer, til at komme lidt længere frem i skoene. Med den snarlige afgang in mente skal Madsen nok ikke satse på at få mange optrædener i foråret, og så skide sjovt bliver det altså heller ikke at se et helt nyt forsvar blive spillet sammen. For os FCKfans altså! Fans af vores konkurrerende klubber skal nok få sig et billigt grin i ny og næ…

Herudover har der selvfølgelig været de obligatoriske nyindkøb. Hvis vi ser bort fra Zivkovic, som efterhånden er en gammel nyhed, har vi indtil nu måtte nøjes med to så forskellige spillere som en stor solariebrun og velfriseret ABer og en lille nordmand med pjusket hår og skæg. Begge skal nu nok blive ganske interessante at følge.

Her stopper FCKs optræden i vinterens medielandskab dog ikke. Med vanlig ydmyghed har Østergaard og Holmstrøm på skift udtalt sig om alt, lige fra superligaens fremtidige udformning, over genforhandlingerne til TVrettighederne til suppen, til DBUs kommende formandsvalg. Senest er det så købet af Parkens kontortårne, som atter har bragt klubben eller måske snarere PSE, virksomheden bag, i aviserne.

I mellemtiden formåede Østergaard endda at få den tvivlsomme ære at pryde forsiden af BTs sportssektion pga. telefontrusler rettet mod hans person. Nu skal man nok have meget ondt i bagdelen over den megen omtale af alt, der har med FCK at gøre, for at mene, at lige netop dén historie var et velplanlagt mediestunt fra Østergaards side, men ikke desto mindre skulle der efter sigende være folk i de mere ydmyge kvarterer udenfor byen, som oprigtigt tror, at den historie blev plantet for at tage opmærksomheden væk fra resultatet i en eller anden obskur indendørsturnering! Ja, så må man altså efter min ringe mening være meget langt ude - vest på!

Som om dette ikke var nok, har endnu en sag skaffet FCK omtale i medierne, og tillad mig lige at indlede den historie med et mindre sidespring. Som bekendt er en af vores stolte traditioner i fanskaren ved at løbe af stabelen netop nu. Det er selvfølgelig den årlige fanfraktionsquiz i Løvetimen, som jeg taler om. Årets spænding består i, om de gamle Fusionsnipsere, som nu stiller op for henholdsvis mine midlertidige kollegaer hos Stamværtshuset og vores værter, CFerne, kan vælte det autistiske gummidyr, René, af pinden, eller om det skal vise sig at være en undertippet dark horse, som f.eks. Hjaltefetichisten Torben, der ved mest om fodbold. Samtidigt er det jo også meget sjovt selv at prøve at gætte med på spørgsmålene derhjemme.

Nu er det jo ikke alle, som befinder sig foran en radio i Københavnsområdet i tidsrummet mellem 17 og 18, og derfor er der rigtig mange, som har sat pris på efterfølgende at kunne høre udsendelserne på www.fck.dk. Da hjemmesidens webmaster åbenbart valgte at tage af sted på skiferie i sidste uge (hvilket skal være ham vel undt), opgav man imidlertid at lægge Løvetimeudsendelserne på nettet, i det man åbenbart fra klubbens side ikke har fundet det umagen værd at lære en anden person op i denne sikkert yderst teknisk udfordrende kunst. Nu kan man mene, at den prioritering måske ikke står helt mål med den pleje af fansene, som Østergaard ellers ynder at drage land og rige rundt for at holde foredrag om. Men hvad kan man så i stedet finde på klubbens hjemmeside?

Ja, den 16. januar dukkede der en noget usædvanlig pressemeddelelse op på siden under overskriften "Myter om Cirkusbygningen". Den umiddelbare baggrund herfor var en historie fra Ritzau, som drejede sig om, at Indenrigsministeriet overvejede at se nærmere på, om Københavns Kommune støttede FCK ulovligt ved at udleje Cirkusbygningen på (for) fordelagtige vilkår. Man kan være ganske enig med Østergaard i, at det var lidt pudsigt, at Cirkusbygningens lejeforhold skulle kunne opfattes som et eksempel på ulovlig støtte til en professionel fodboldklub, når FCK blot var trådt ind i en allerede eksisterende aftale på uændrede vilkår, da FCK fik lejen af Cirkusbygningen med i hatten ved købet af Parken fra Gefion. Men da Østergaard ligefrem karakteriserede pressens kritiske artikler som "en veltilrettelagt strategi i forbindelse med udbudsrunden", måtte man alligevel undres. Var den gamle rorgænger nu ikke ved at blive lige så paranoid, som de fans af andre klubber, der råber op om utilbørlig styring af pressen, blot de ser FCK omtalt i en notits i et lokalblad?

Det skulle nu hurtigt vise sig, at Østergaard ikke var uden belæg for sine udtalelser. To dage senere kunne Politiken således bringe en historie om, at en anden af bejlerne til den nye lejeaftale for Cirkusbygningen, den svenske showrestaurantkæde, Wallmans Salonger, havde inviteret hele det københavnske Kultur- og fritidsudvalg på tur til Oslo for at smage på maden og se showet, og at to af udvalgets medlemmer havde sagt ja tak. Personligt tror jeg nu, at Østergaard og PSE havde stået bedre rustet i konkurrencen om at vinde de københavnske lokalpolitikeres gunst, hvis hele udvalget (og Borgerrepræsentation med) var taget med til showet, hvor de, ifølge Wallmans danske hjemmeside, havde kunnet risikere at blive udsat for at "tjenerne, der netop har serveret tournedos, synger et medley over George Michaels"! 

Skandalen rullede videre mandag morgen, hvor det glimrende ugeskrift af samme navn kunne bringe citater fra en af de mere brogede profiler i PRbranchen herhjemme, Nikolai Lassen fra Lassen Kommunikationsrådgivning A/S. Ikke alene indrømmede han, at han havde "brugt energi på at have nogle københavnske oppositionspolitikere i Oslo", så han kunne få sig "nogle venner, som arbejder for mit cirkusbygningsprojekt". Derudover udtalte han følgende; "Jeg må erkende, at jeg efterfølgende har informeret mine udmærkede journalistkontakter på et stort nyhedsbureau, som leverer til alle danske aviser, om nogle af de oplysninger, jeg fik". Det fremgår utvetydigt af Wallmans danske hjemmeside, at Nikolai Lassen er presseansvarlig for virksomheden, og man skyder nok ikke meget ved siden af, hvis gætter man på, at det er Ritzau, som villigt har optrådt som Lassens forlængede arm i kampen om Cirkusbygningen. 

Senere samme dag kom svaret på FCKs hjemmeside, hvor Østergaard skød med skarpt efter svenskernes bud på nye tider i den gamle bygning, medens Politiken bragte endnu en artikel om sagen. Her kaldte Lassen Østergaard for "en hykler", medens Østergaard måtte spørge sig selv; "Er det virkelig sådan, at man skal have reklamemennesker til at grave skidt frem, så står jeg af. De har fået folk til at insinuere, at borgmestre, der går til fodbold en gang imellem, sikkert laver aftaler. Det er en stærk fornærmelse over for både politikerne og mig - så uartigt, at jeg savner ord". 

Nu kan man jo sige, at det i sig selv er en præstation at gøre Østergaard mundlam, men ellers kan jeg ikke være uenig med kulturborgmester Martin Geertsen (V) i, at duellen mellem Wallmans og PSE ikke ligefrem har været præget af værdighed. Som den foreløbige afslutning på historien kan jeg for resten fortælle, at Borgerrepræsentationen her torsdag aften har besluttet at forkaste alle fire indkomne tilbud og sende Cirkusbygningen i en ny udbudsrunde, så indtil videre har der været tale om skønne spildte kræfter fra de to kombattanter. 

Tilbage står mindst ét ubesvaret spørgsmål. Skyldes Østergaard massive offensiv i denne sag blot, at hans ærgerrighed og fighterinstinkter forbyder ham at smide håndklædet i ringen, når han udsættes for urene tacklinger, eller er den et tegn på, at Cirkusbygningen betyder mere for PSEs økonomi og overordnede strategi, blandt andet fordi stedet udgør et godt supplement til den væsentligt større Parken i kampen om underholdningsbegivenhederne i København? Det kan jeg ikke give noget éntydigt svar på, da det alene fremgår af PSEs seneste årsregnskab, at Cirkusbygningen sammen med bowlingcentret, konferencecentret og Sportscaféen gav indtægter på i alt 63 mill. kr., mens man må gætte sig til de korresponderende udgifter.

Hvis man trods alt skal prøve at drage nogle konklusioner oven på denne rodede historie, må det dels være, at Østergaard, til trods for sin ikke helt ubetydelige velvilje til at stille op i medierne, langt fra har nogen kontrollerende indflydelse på pressen. Når Østergaard vælger www.fck.dk som sit talerør, må det stå klart for enhver, at han ikke har noget hoforgan blandt de mere etablerede medier, som ukritisk viderebringer hans syn på verden. 

Og dels viser forløbet, at klubbens egen hjemmeside nok skal bruges til at informere klubbens fans om fodboldholdet FCK, når det ellers ikke kræver for megen tid og penge, men at hjemmesiden i endnu højere grad skal bruges som Østergaards platform, når der skal afleveres budskaber til omverdenen, som måske har knapt så meget med fodbolden at gøre. Men at netop denne klub drejer sig om meget andet end fodbold, bør ikke komme bag på nogen. Det er jo dét, som har været med til skabe vores storhed, så det ville være en kende for hyklerisk at beklage sig over fænomenet, men derfor kan man jo godt forholde sig til det.

Hans CL

Før du tumler ud af døren, skal du da også lige høre noget af vores nye musik på jukeboxen:

Ugens albums:

Zero 7: Simple Things
Dette er det album, nævnt i Smølles gennemgang af 2001's bedste plader, som jeg selv kan give min varmeste anbefaling. Som Smølle også er inde på, er skiven ofte blevet sammenlignet med franske Airs Moon Safari, men disse musikalske englændere bør nu også høres i deres egen ret. En smuk plade.

Röyksopp: Melody A.M.
Vi bliver lidt i den samme genre, men denne gang går turen til Norge. Nordmændene spyer måske ikke nye kvalitetsnavne ud med samme fart som deres svenske brødre, men denne afdæmpede og stemningsfulde lounge-plade kan bestemt måle sig med det bedste fra resten af Europa.

Ugens numre:

Röyksopp: "Poor Leno"
Dette er nordmændenes nyeste single og vel nok deres mest up tempo nummer til dato, hvor sørgmodig vokal er kombineret med en simpel danserytme. Det fungerer fint både i sofaen og på dansegulvet.

Peter Frödin og Jimmy Jørgensen: "Vent på mig"
Her kunne jeg fortælle om to mandestemmer, som klæder hinanden godt, og en iørefaldende popmelodi. Men jeg bryder sammen og tilstår, at den primære grund til, at dette nummer er kommet med i jukeboxen, er, at jeg ikke kan vente med at se Smølles reaktion, når han på sin næste vagt hører denne musik strømme ud af højttalerne, for den skal nok blive spillet af stedets gæster!

mail