|
Farvel kampprogram, min gamle ven! |
||
|
De obligatoriske diskussioner i disse dage handler selvfølgelig om vores forventninger til det kommende forår. Bliver Løns forårets profil? Kommer han i det hele taget til at spille her i foråret? Bliver det Todi-time igen som sidste forår, eller vil skaderne definitivt stoppe ham? Og hvad med det nye forsvar, vil det fungere? Og hvad med ham fætter Mykland? Lad mig sige det kort og klart, min eneste forventning til dette forår er at vi sætter os på en af de europæiske pladser. Enten via en pokalsejr eller via en top 3-placering i tabellen. Mere vil jeg egentlig ikke forlange. I stedet vil jeg blot afvente og dække mig bag det diplomatiske udsagn: "Jeg følger udviklingen!" og i stedet gå over til noget mere konkret.
Umiddelbart virker det ikke svært at få øje på en startopstilling på søndag, hvis truppen ellers kommer intakt tilbage for det interimistiske træningsophold hos Manchester City. (Hvor sympatisk egentlig, at det netop er hos dem. Nå ja... jeg siger det jo bare, ikke!). 1. Kihlstedt Denne startopstilling er hverken synderlig original eller revolutionerende. Det var såmænd også uden den store forbløffelse at jeg konstaterede at vores husværter, Copenhagen Fathers, havde fiflet sig frem til samme i deres optakt. Den er helt igennem papirslogik (lige til et kamppr... nå nej!). Zuma ville være første valg som angrebsmakker til Todi, men han har karantæne i AGF-kampen og er derfor først med ugen efter ovre i Vejle. På midten bør der heller ikke være den store tvivl. Løns trisser fortsat småskadet rundt, og så vidt jeg har kunnet tyde bulletinerne fra diverse træningsture, så er han næppe helt kampklar til de første kampe. Så Poulsen og Mykland begynder som de to centrale, mens Bisgaard må betragtes som sikker højrekant qua sine offensive evner og den fortsatte fremgang han demonstrerede i efteråret. Han må så oveni leve med at være den spiller, som vi fans (inklusive undertegnede) forventer os mest af i foråret. Dokumenteret af en afstemning på fck-online i vinterens løb. Ja, helt fint Bisgaard, vi er fuldstændig enige. I BT i tirsdags pegede træner Backe så på Thomas Røll, som en spiller han nærede store forventninger til. Derfor kan vi nok også konkludere, at Fredgaard ikke har kunnet fravriste Røll førstepositionen i venstreside over vinteren. Mon ikke at det også har glædet Røll lidt ekstra at få sin gamle Silkeborg-kammerat Bora Zivkovic med i truppen. Samme Bora så jeg i øvrigt spadsere fornøjet rundt en eftermiddagsstund inde på Strøget for et par uger siden med en smøg i kæften. Han lignede en mand der glædede sig til det hele, og som vi siger hernede i bulen, os rygere i mellem: Respekt, mand! Men altså... midtbanen bliver næsten som i efteråret, hvilket man ikke kan sige om forsvaret med 3 nye spillere og "reserven" PC. Sidstnævnte får sin store chance her fra begyndelsen, og personlig tror jeg at han sætter sit navn fast blandt de første 11 på taktiktavlen. Teknisk er han ingen Niclas, men han er stærkere defensivt og det er ikke uvæsentligt for en back. På højre side bliver det spændende at se vores nye svensker, Tomas Antonelius, som alle åbenbart er enige om ligner en "Rytter"-kloning i sin spillestil, men med bedre humør og stærkere offensive kvaliteter. Jamen, får vi styr på et indlæg eller to fra højrebacken, skal jeg være den sidste til at klage. Centerforsvaret bliver formentlig spritnyt. Bora med smøgen sender efterårets faste mand, Kim Madsen, ud på bænken, og Albrechtsen er næppe købt for et beløb i omegnen af de 10 mio. for at sidde udenfor fra start. På banen fortsætter han forhåbentlig med at være dansk fodbolds største forsvarstalent og lidt til et stykke tid endnu, og indkasserer en VM-billet ved kasse 1 hos Morten Olsen til sommer.
Hermed skulle Parken være kridtet op til søndag. Den sædvanlige forventningsfulde optimisme er banket op, mens et par moderate forbehold skal danne fundamentet. Holdet er under genopbygning, de mange nye skal lige finde hinanden etc. Så vi tænder smøgen, inhalerer dybt og nikker indforstået. Vi har haft slemme forår, vi har haft gode forår, og vi har lige haft et rigtig godt, og fælles for dem er at de alle er begyndt i marts. Sådan er det. Mest åbne spørgsmål er vel i virkeligheden hvem der er blevet viceanfører efter Niclas og dermed skal bære bindet mens Løns er ude? Må man gætte på Poulsen? Jeg sætter mine slanter der, selvom jeg ikke har for vane at være heldig i væddemål. En kollega hernede i bulen er i hvert fald svært glad i disse dage for at have holdt på Canada som OL-guldvindere i ishockey. Jeg gider ikke at nævne hvem!
Når sæsonen begynder på søndag bliver det også første gang vi tilskuere kommer til at opleve en kamp uden mulighed for at fedte os igennem et kampprogram. FC København har nemlig afskaffet dem i traditionel forstand og har i stedet indgået et samarbejde med gratisavisen MetroXpress om at inkludere et 4 siders tillæg i fredagsudgaven som erstatning. Alle de kloge hoveder siger at det er en fornuftig løsning. Men jeg ved nu ikke! For mig har disse programmer altid været et helligt ritual, der med tiden kan forvandles til små historiedokumenter, og jeg kan ikke undslippe en fornemmelse af, at noget elementært er blevet frataget mig. Guderne skal vide at det program, som jeg (næsten altid) har købt mest af alt har lignet et ordinært udsalgskatalog fra et af forstædernes utallige storcentre, spædet en smule op med hæderlige billeder, lidt statistik om os selv og modstanderne, og en lettere filosofisk indledning fra sportsdirektøren. I ældre tider gav trænerne såmænd også gerne kampene et par ord med på vejen. Men det har virkelig aldrig været hverken en omfangsrig satsning ud det journalistiske eller den vilde kunstneriske nydelse, vores kære kampprogram, og såmænd heller ikke andre danske klubbers. Alligevel har det altid været der, et slags evigt monument på det at gå til fodbold. Når man kører hjem fra Parken på cyklen, så stikker programmet halvt op fra baglommen. Det skal det gøre, ellers føles der lidt tomt bagtil. Det er gerne gnidret og foldet, næsten knækket på langs, og alt efter omstændighederne er det præget af regn eller snevejr, og måske en ølsjat eller to, som et manifest på fysisk tilstedeværelse. Åh jo, jeg har en pæn stak af dem liggende i min vindueskarm derhjemme. Til stor undren for mere uindviede gæster og i virkeligheden mest til ingen verdens nytte. Men de er der, for jeg var der, og nu kommer der bare ikke flere, selvom jeg stadig er der. Jeg tror at mange, der var med på Stamford Bridge i efteråret 98 og købte Chelsea's program, fik sig et mindre kulturchok. Af den positive art. Hold kæft, det var en ny verden, et overflødighedshorn af læsestof. Det samme gør sig gældende for andre kampprogrammer i England som jeg har købt senere og netop dette er en anden og mindre sentimental grund til at jeg stædigt vil fastholde protesten mod afskaffelsen af programmet. Vores eget var som nævnt en flig i røven i sammenligningen, men det var der dog rent symbolsk og kunne måske en dag blive bedre. Det var jo hvad man håbede på og drømte om. Et rigtigt kampprogram som de engelske! Jeg ved godt at der er økonomi og ressourcer til forskel mellem os og England, men at blot opgive det hele i stedet. Det er sgu næsten lidt for sølle, FC København. Oveni synes jeg så at informationsniveauet fra klubbens side virker som en faktor i PS&E-koncernen, der mangler bare middelmådig prioritet. Hvis fx. klubbens officielle hjemmeside holdt et højt niveau og virkelig forsynede os med daglige indslag og små historier fra klubben og moderklubbernes univers, jamen, så kunne man relativt hurtigt - eller i hvert fald inden for en overskuelig tidsramme - glemme dette nu skrottede kampprogram, når man nu ikke gider at forbedre det. Det er desværre ikke tilfældet. Igen er det selvfølgelig et ressourcespørgsmål, men i PS&E's tilfælde ikke så meget spørgsmålet om at have eller ikke have (var det 56 mio. plus på kontoen før skattefar i halvårsregnskabet?), men at omdirigere nogle interne pengestrømme til en større fælles gavn. Vi har en Løvetime-radio som er ganske uvurderlig, og det har været en stor gevinst at de daglige udsendelser nu - stort set - er blevet internet-tilgængelige. Men man savner og vil nemt komme til at mangle noget elementært. Noget vedholdende og mere håndfast til eftertiden, en papirssag man blot kan rode frem fra arkivet i vindueskarmen og bladre igennem i et lettere sentimentalt eller videbegærligt øjeblik. Et rigtigt kampprogram, der vejer en smule i hånden og, som med den rette omsorg vil kunne leve længere end både du og jeg.
I Løvetimen (tirsdagsudgaven) kunne man dog fornemme at der er et plaster til såret på vej. Sådan lidt mellem linierne lød det til at der var et nyt "FCK-magasin-lignende" FCK-magasin (de var slet ikke så ringe dengang!) på bedding fra officielt hold. OK, vi venter i spænding, og håber at det bliver lidt mere indholdsrigt end den forlængst afdøde FCK-avis, som hurtigt mistede sin brod, hvis den overhovedet havde nogen, inden der gik arrangement- og annoncesalg i pivtøjet. Det er meget godt at klubben gerne blærer sig med en markedsføring på over 2 mio. kroner med Carlsberg-reklamer osv. (jvf. fck.dk), men vi er allerede en del der for længe siden er hoppet på limpinden og faktisk forventer noget bedre og en smule mere substans end serier af reklamer i busser og S-toge tilbyder. Og taler vi penge, noget man i hvert fald forstår sig på inde i koncernen, så jeg betaler gerne 25-50 kroner for lidt tekstmæssig havregryn om FC København og vil stadig gerne også læse stof fra både KB og B1903. Der er et stort hul at fylde ud, og det er blevet lidt større med afskaffelsen af kampprogrammet. Et par centimeter i den forkerte retning.
I lørdags var der repræsentantskabsmøde i DBU, det var vist den officielle betegnelse. Der blev valgt en ny formand, en fynbo ved Allan Hansen, som alle var mere eller mindre enige om i mangel af bedre kandidat. På samme møde var det også meningen at en ændring af turneringsstrukturen skulle have været på dagsordenen. Det kom den dog aldrig. Det forslag som et udvalg - hvor vores egen Flemming Østergaard også var med i en periode, inden det gik op i ren sandkasse og min plastic-and er større end din - blev taget af bordet inden selve mødet. En erkendelse af at forslaget var kommet for sent ud og næppe ville høste flertal på så hastigt et grundlag. Kernen i dette forslag var at omdanne dansk topfodbold til en slags overliga med 2x12 hold med efterfølgende slutspil, og samtidig få aflivet den nuværende superliga med 3 indbyrdes møder pr. sæson. Lad mig sige det straks, jeg er tilhænger af slutspillet som det foreligger i ændringsforslaget. Ikke fordi jeg betragter det som et ideal sig selv eller guds gave til fodbolden, men simpelthen fordi det kan være en fornuftig løsning i et land af Danmarks størrelse, arealmæssigt så vel som befolkningsmæssigt. Debatten har allerede raset heftigt også hernede i bulen hele vinteren igennem, og både kollega Holger og senest nu Martin har pisset deres territorier af i de sidste måneders ræb. Jeg har så gjort det i andre sammenhænge og kan eftrrfølgende billige Martins synspunkter. Dansk fodbold behøver at eliten får mere magt, vi kan ikke blive hængende i en forestilling om at fodboldforretninger og amatørforeninger bør vægte lige meget. Det er to forskellige verdener og skal fodbolden herhjemme udvikle sig skal de adskilles tydeligere. Et skridt på vejen vil være den strukturændring, som blev taget af bordet i sidste øjeblik. Den vil begrænse det professionelle selskab til 24 klubber, hvilket jeg betragter som nogenlunde det antal klubber som "professionalisme" herhjemme kan rumme, hvis man betragter begrebet bredt og inkluderer semiprofessionelle tilstande. Mere kan et land som Danmark ikke rumme ressourcemæssig og økonomisk, og det er endda formodentlig i overkanten. Samtidig er det nødvendigt at de klubber som satser professionelt selv kan styre de former de opererer under. Dansk fodbold har brug for en velfungerende top, for at hænge på i europæisk sammenhæng, men det er ikke et spørgsmål om at klubber som FC København, Brøndby og AaB blot skal spille mod hinanden i et væk. Det er et spørgsmål om at finde en balance, balancen mellem eksklusiviteten og lukketheden og eksklusiviteten og åbenheden. Nøjagtig som Martin skitserede i sidste uges ræb. Et selskab af 24 klubber synes jeg lyder som en god begyndelse, den sikrer spændvidde nedefter i strukturen og holder samtidig intensiteten i toppen med indførelse af et slutspil. I Tipsbladet i fredags harcelerede kommentatoren Jens-Jørgen Brinch over både antallet af kampe, de 36 runder med grundspil (22) og slutspil (14), og kompleksiteten i ændringsforslaget, og gjorde sig til talsmand for en regulær række med 16 hold. Omkring antallet af kampe forstår jeg ikke hans synspunkter. Vi spiller en turnering med 33 runder nu, og 3 yderligere pr. sæson har jeg svært ved at se som et problem. I Skotland spiller man ex. 38 runder og i Schweiz har man mange år spillet en turnering lig forslaget, altså på 36 runder. Og det er vel to lande vi sagtens kan sammenligne os med. Omkring kompleksiteten af strukturen kan jeg godt følge ham et stykke af vejen. I forslaget opererer man med en liga A og B om efteråret og en liga A, B og C om foråret. Personligt mener jeg at man kunne fremme forståelsen ved at kalde tingene ved deres rette navn. Jeg har i det hele taget aldrig fattet dette med en superliga som overbygning på en 1. division. Sandt at sige er en 1. division vel at betragte som bedste række. Eller hvad? Står det til mig, og det gør det som bekendt ikke, vil jeg kalde efterårsturneringen i forslaget for 1. og 2. division og forårets for mesterskabsspil, kvalifikationsspil, og nedrykningsspil. Det er præcis hvad det er, og ikke en skid andet. Liga mig her og der bør skrottes - det bliver endnu et resultat af endeløse kompromisser og lappeløsninger, som man bør gøre sig den tjeneste snart at rydde op i. Alene dette tror jeg kunne fremme meget forståelse for hvad en ny struktur handler om. Noget andet er så, at der SKAL åbnes mere for topklubbernes 2-hold. De skal kunne spille sig helt op til rækken under de 24. Det vil også fremme den talentudvikling som mange af 16 holdsturneringens tilhængere er bekymret for. Det vil fremme topklubbernes mulighed for at fastholde de talenter i eget regi, som ikke lige brager direkte igennem som en Poulsen, men som behøver lidt længere tilpasningstid fra ynglingerækken. Fastholder man den nuværende struktur med 44 klubber over de bedste 2-hold, vil en klub som FC København hele tiden være tvunget til at udleje de unge spillere, der befinder sig i periferien af førsteholdstruppen. Enten det eller de vil selv forsvinde. Det er muligvis i Morten Olsens interesse, men det er ikke i den enkelte klubs. For det er ikke hensigtsmæssigt at et talent som man selv har fostret forsvinder, for så eventuelt at skulle købes tilbage et par sæsoner senere. Igen handler det selvfølgelig om en balancegang, nogle talenter matcher på et højere niveau end andre, nogle vil altid forsvinde, nogle vil blive udlejet, men ikke alle behøver at ende med at spille så langt nede i rækkerne, at sportslige udfordringer reelt mangler og de føler sig tvunget til at søge nye græsplæner. Derfor skal 2-holdene havde bedre sportslige vilkår. Jeg tror i øvrigt heller ikke at det vil skade de mindre klubber at møde hverken vores eller Brøndbys 2-hold. Der er et pænt stort fan-engagement for talenttrupperne begge steder, og den vil ikke blive mindre hvis 2-holdene matches bedre sportsligt højere oppe i rækkerne. Det kunne sagtens betyde flere tilskuere også for dem.
Det korte af det lange i hele denne diskussion er indtil videre blevet, at ændringen af turneringen er blevet udsat et år. Til februar næste år. Den praktiske ændring står stadig ved magt, i følge arbejdsplanen sæsonen 2003. Vi lægmænd, lommefilosoffer, og mandagstrænere må vente og se hvad som sker. Det groteske står stadig tilbage, at alle egentlig er enige om at den nuværende Superliga med 3 indbyrdes kampe ikke holder. Nogle er så ved at dø ved udsigten til et evt. slutspil, nogle af os andre ser det som en fornuftig udvej på en situation som påkræver en bedre løsning end den eksisterende. Sagen her er også, at der kun - indtil videre - er ét alternativ at forholde sig til. Nemlig forslaget, som blev midlertidigt trukket tilbage i lørdags. De mange tilhængere - diverse trænere, Brinch i Tipsbladet, vores egen gode Holger etc. - af 16 holdsturneringen har ikke noget enslydende alternativ. Jeg har i hvert fald ikke fået øje på det. Man savner lidt en større plan omkring 2-holdenes situation, antallet af prof-licenser og eliteklubbernes autonomi etc. med udgangspunktet i x-antal divisioner med 16 hold. Gerne liggende på et skrivebord i DBU-regi som alternativ nummer to. Hvis den kommer til at gøre det, vil jeg gerne revurdere og forholde mig på samme vis som jeg har gjort hidtil. Igen slutspil og 4 indbyrdes kampe pr. sæson er ikke et ideal, men ej heller rendyrkede dårskab ud fra dansk fodbolds givne vilkår.
Ja, kære kunde, jeg har bemærket at du er blevet en anelse vissen i blikket. Der er heller ikke meget Jameson tilbage og min cigaretpakke er næsten tom. Kort fortalt er vi vist nået til det punkt hvor du må videre, vores faste partner Muhammed og hans taxi kender allerede ruten, og jeg må se at få gjort kassen op inden natten. I morgen er det fredag, i overmorgen er det lørdag, og så bliver det forår igen. Vi ses i Parken på søndag, gamle ven! Jan Saxo På Jukeboxen hørte vi: Ugens CD: 22
Pistepirkko: Rally of Love Ugens nummer: Love
Shop: Alle har en drøm at befri | ||
