 |
Store Luredag |
|
|
Du står altid og lurer! Bevar mig vel!, siger jeg bare. For den lurende Brinch er ikke alene. Jeg står fx, også ofte og lurer hernede bag baren, og denne aften kan jeg konstatere, at der bliver drukket hvede til den store guldmedalje. Nå ja, aftenen før Store Bededag, eller skal vi blot hyle i kor efter Store Hvededag. Jeg har ikke længere styr på hvor mange fade, som jeg har slæbt ind i de sidste timer, men det er efterhånden en pæn sjat. I drikker som svin, kære kunder, og her bag baren nyder vi den liflige klang fra kasseapparatet. Eller rettere vi lurer da lidt på det, som vi kan kalde en slags synergi-effekt? Jamen hvorfor ikke. Alt sammen er jo til fælles gavn, og vi bartendere holder os selvfølgelig ikke tilbage, når de vådere sager skal smages til. Ja ja, kære kunde, ja dig med brillerne, jeg har set hvordan du står og lurer i øjeblikket, der ovre i hjørnet. Men trøst dig, for I virkeligheden er vi jo her for det samme. Vi lurer stemningen for alle andre, altid rede til at lægge en fælles skulder til fodboldsorger, ægteskabskriser, og andre eksistentielle livsproblemer. Det er vores fælles lod, vi er de evige lurere, vi lytter, vi drikker, og vi skænker altid øllet frisk fra fade, og her bag baren giver vi alligevel aldrig kredit. Vi bliver blot kolde og kyniske facader, når talen falder i den retning. Vores øjne bliver hårde og vi trommer utålmodigt med fingre i disken, når vi taler kontant afregning. Vi har simpelthen ikke råd til andet, hvis vores verden skal hænge sammen. Men akkurat dette havde du måske ikke luret?
En verden bør hænge sammen for at give nogen mening, og for at den skal gøre det har vi nogle love og regler. Der må være noget fastlagt, noget vi kan forholde os til og indrette os efter, og måske ligefrem enten bifalde eller opponere imod. Det gør det nemlig nemmere for alle parter. Eller rettere det burde det gøre, men det forholder sig bare ikke altid sådan. Det må man konstatere. I denne verden af forskellige verdener har vi noget der fx. hedder en fodboldlov, en samling af nogle givne regler hvor efter man har besluttet hvordan en fodboldkamp bør afvikles. Denne lov administreres som mange af de andre love vi omgiver os med af en på forhånd given dommer. En slags neutral opmand, som man på forhånd har udstyret med nogle specielle beføjelser, der er hævet over de to stridende parter på banen og derfor skal hjælpe ham til at afvikle en kamp til - om end ikke begge parters fornøjelse - så dog accept. Det virker helt logisk, at indrette tingene på denne måde, der bør jo stadig - som nævnt - være en mening med tingene. Men heller ikke her forholder det sig bare altid sådan. Det må man også konstatere.
Og så er det at vi bliver konkrete hernede! For jeg er eddermame ved at være temmelig træt af de dommere som vi forsynes med til vores hjemmekampe inde i Parken. Der eksisterer klare regler for hvad der fx. kan kaldes en offside-kendelse. Der eksisterer også klare regler for hvad der er et frispark, og endog endnu klarere regler for hvad det betyder for en spiller, hvis denne egenhændigt hævner et frispark, som han ellers har fået. Jeg har i vores sidste to hjemmekampe set regler omgået i en sådan grad, at det kun kan karakteriseres som et problem. Et ganske væsentligt problem. Jeg ved at vores sportsdirektør, Niels-Christian Holmstrøm, flere gange har sagt, at det ikke nytter noget at protestere mod enkelte dommerpræstationer. Det kan han for så vidt have ret i, for vi har heller ikke fandens mange dommere at vælge i mellem. Men faktum er også at nogle af de dommere, som har været sat til at dømme de seneste kampe hvor vi har været involveret, simpelthen ikke er deres job værdigt. Det er efterhånden så grelt, at jeg pure nægter at skrive under på frasen om at tingene udjævner sig over en hel sæson. At summen af dommerfejl og -skøn i sidste ende bliver en lige potte for alle parter, der kommer i berøring med disse. Det gør de ikke, for det kan simpelthen ikke lade sig gøre efterhånden. Med mindre vi får mindst to soleklare offside-mål foræret i hver af de resterende 5 runder. Det gør vi næppe. Og bemærk venligst, at der ikke er tale om at tørre egne elendigheder eller nederlag af her. Vi har vundet de sidste mange kampe, og har spillet alt fra fremragende til hæderligt. Men det ændrer intet ved, at man alt for ofte i de sidste uger er gået hjem fra Parken med et indebrændt raseri af den anden verden, fordi et eller andet fjols af en myndighedsperson mere eller mindre har fløjtet, vinket, eller det modsatte, en kamp halvt i stykker. Som jeg ser det, er der kun en ting at gøre. Dommersystemet i Superligaen må ændres. De dårligste dommere må kunne degraderes i en periode, nøjagtig som en klub kan degraderes hvis den gør det dårligt. Der skal være tale om en egentlig nedrykning, hvor de fx. 3 dårligste dommere efter et overordnet bedømningssystem rykker ned i 1. division for en halvsæson. De 3 bedste fra næstbedste række får så en chance for at bevise deres værd, mens de degraderede kan gøre det samme i kampe hvor tempo og spilintensiteten alt andet lige er lavere. Jeg er ganske med på at dommerhvervet til tider kan være ganske utaknemmeligt, jeg er ganske med på at der skal gøres mere for at forbedre standens generelle vilkår, men hvis det overhovedet skal give bare lidt mening, må der også stilles større krav til deres kvalitative formåen end der gøres i øjeblikket. Jeg gider ikke mere af Anders Mosegaards opstyltede "nøj-hvor-er-jeg-modig-at-turde-dømme-imod-hjemmeholdet"-attitude, jeg gider ikke mere af Lars Gerners tilfældige flagvifteri, der kan gøre selv Dansk Blindesamfund bekymret, og jeg gider ikke mere af Steen Pedersens tumlen rundt en halv bane fra alle spilsituationer.
Nuvel, vi taler regler, vi taler nedrykning, og vi lader dommerstanden hvile for denne gang. Men vi lurer på dem, tro mig. Vi lurer overalt. Og vi vil gøre det som en hel flok Jens Jørgen Brinch'er nu. For det er svært at komme uden om AB-sagen. Meget svært. For sjældent har dansk fodbold sgu oplevet større tåbelighed. Og Dame-Ove, som Brinch engang kaldte ham Christensen, qua hans rolle som tidligere træner for damelandsholdet, har i højeste grad et medansvar her. Det benægter han sådan set heller ikke, men det gør bare ikke sagen mindre tåbelig. Som situationen om de ulovligt benyttede AB-spillere står nu, med AB's anke, kan vi meget vel komme til at stå efter sæsonafslutningen uden at vide hvem der rykker ned sammen med Lyngby. På tekst-TV her til aften kan man læse, at sagen først måske først kan finde sin endelige afgørelse engang sidst i juli. I bedste fald. Noget Superligaen simpelthen ikke kan leve med - og for så vidt heller ikke 1. Division. Hvad jeg ikke fatter her er så, at DBU har nogle klare regler, der siger at en klub højest må benytte 3 ikke-EU spillere på banen ad gangen. Det er vel ganske klart, at sætter man en fjerde på banen, så overtræder man den regel. Man kan diskutere for og imod selve reglen, i et større fremtidsperspektiv, men så længe reglen findes må den være gældende. Derfor kan jeg heller ikke se, at der bør være så meget at rafle om. Vejle får sin sejr og AB mister sin. AB har jo ovenikøbet selv erkendt at have begået en brøler. Men sådan spiller klaveret alligevel ikke. AB har nemlig luret, at AGF og Silkeborg er pisse sure på dem nu, fordi Vejle har fået 3 skrivebordspoints foræret, som kan blive direkte afgørende for hele nedrykningsstriden. Jeg siger: tough luck Silkeborg og AGF! Men vi andre skal ikke leve med at reglerne ikke følges og at sæsonen ikke afsluttes midt i maj. Enten Silkeborg eller AGF, hvis nedrykkeren bliver en af dem, kan så passende sende en millionregning til Amatørernes Boldklub efterfølgende. Specielt dedikeret med de herrer Frimann og Dame-Ove's navn, men for os andre må selve turneringen og det fælles sportslige tælle over særegne interesser. Superligaen skal slutte den 16. maj i år. Lyngby-affæren har allerede skabt nok virak - en sag mere orker de færreste forhåbentlig.
Samtidig hersker der dog ingen tvivl om at DBU må i gang med en kraftig revision af sine regelsæt. En ting man også kunne tage fat på i samme moment, var at få bedre styr på transfer/leje-markedet. I mine øjne virker det helt vanvittigt at en klub som AGF kan købe og leje spillere i hobetal i skrivende stund. Altså 5 runder før en sæsonafslutning. Rent faktisk kan de fortsætte med at indgå lejeaftaler indtil tredjesidste runde. Det er helt lovligt. Men jeg tillader mig at lure på om det er særlig sportsligt. At en klub som tilsyneladende har lidt penge på kistebunden, kan hente "forstærkninger" i en desperat kamp mod nedrykning - eller om et mesterskab, for den sags skyld - indtil blot 3 runder før sæsonafslutning. Teoretisk set kunne vi gå ud og leje en Battistuta, en Owen, eller en Vieri, hvis deres turneringer ellers var slut og deres klubber og de selv var velvillige, for at gardere os i mesterskabsstriden mod Brøndby. Og endnu mere teoretisk - vice versa. Hvis jeg har forstået denne regel rigtigt, så holder den ikke over en hvedebamse. Lejeaftaler kan langt hen ad vejen vise sig at være et lotteri, men muligheden bør ikke stå åben så langt hen i en turnering, som den tilsyneladende gør. Med den nuværende turneringsform vil det være logisk at sætte en transfer-deadline (inklusive lejeaftalerne) før de 11 sidste runder. Altså den sidste tredjedel. Det giver alle klubberne, uanset midler, et fair catch i den sidste afgørende fase. Og ja, gu handler det her også om at jeg ikke gider at se Jacob Laursen rende rundt og surmule i AGF's forsvar på Århus Stadion den 5. maj. Jeg aner ikke, hvor meget gavn han kan gøre for Gymnastikforeningen. Om overhovedet nogen set fra deres perspektiv (læs i øvrigt kollega Smølles skælmske hilsen!). Men der er sgu også noget principielt i, at man gerne vil møde nogenlunde det modstanderhold som ens konkurrenter møder. Og den slags bør der være ordentlige regler, der regulerer og sørger for sker.
Men nok om regler. Vi lurer dog stadig dybt og i alle kroge. Der findes nemlig også situationer hvor jeg simpelthen ikke fatter folk hernede. Ja, det er nogle af jer, kære venner! En sådan situation åbenbarede sig i aftes efter returen i pokalsemifinalen mod Esbjerg. Alle var enige om, at det var en stor præstation at kvalificere sig til pokalfinalen, men nogle mente så alligevel at det ikke var godt nok. Vi skulle have vundet i Esbjerg! I stedet spillede vi åbenbårt kedeligt og håbløst! Jeg korser mig! Bevæger man sig bare to skridt baglæns fra begivenhedernes centrum, så ser man et hold der er i gang med klubbens bedste sæson nogensinde. Siden jeg for 4 uger siden stod og lurede hernede sidste gang, har vi hentet 8 points på Brøndby, og kan nu faktisk selv afgøre om vi vil være mestre. Oveni er så kommet en pokalfinale. I de yderste drømme står vi faktisk til at kunne vinde The Double. Det er aldrig sket i klubbens historie, og det sker måske heller ikke denne gang, men vi har aldrig nogen sinde været så tæt på denne drøm siden sommeren 1992. Akkurat før den sommer var en af vores moderklubber i B1903 meget tæt på efter en sæson med masser af glimrende fodbold. Den gang kiksede de det hele, de tabte mesterskabet i sidste runde og tabte pokalfinalen i Århus mod AGF. Nu 10 år senere har vi også demonstreret pragtfuld fodbold som FC København. Der er lidt B1903 fra dengang i os, og der er helt sikkert noget KB. Men først og fremmest er der en hel masse FC København, der står midt i sin bedste sæson nogensinde. Jeg siger det gerne lige ud; jeg har aldrig - i mine år i Parken - set et bedre hold end det vi har lige i øjeblikket. Det er bedre end mesterholdet fra sidste år. Det er langt mere offensivt orienteret, og kan spille akkurat den type underholdende fodbold, som vi har set os selv gøre i alskens dagdrømmerier i de sidste sæsoner. Og samtidig skaber holdet de resultater, som jeg har tørstet efter. Jeg ønsker intet skruet tilbage til 99-00 sæsonernes 8-pladser. Derfor har jeg også ufatteligt svært ved at forstå den negativitet som skal omgive en resultatfikseret uafgjort i Esbjerg eller de kampe som vi ikke vinder klart. Så lad os dog vise bare en lille smule taknemmelighed her i de sidste 3 uger af sæsonen. Det gavner også spillerne på banen, er jeg sikker på!
Vi har fået et hold der har klasse. Og nu kan vi lure helt vildt, lure på de 2 points som vi mangler på Brøndby. Måske henter vi dem, måske ikke. Og vi kan lure på pokalfinalen. Her til aften blev det klart at modstanderen kommer til at hedde OB. Os der så deres kamp på TV'et hernede i bulen, var ikke i tvivl om at Randers Freja gav OB langt større problemer end Esbjerg gav os i går. Jeg tror ikke at det siger al verden om hverken os eller OB til det indbyrdes møde på Kristi Himmelfartsdagen. Men Randers Freja fortjener en lille cadeau her på falderæbet. Personligt havde jeg gerne set dem som modstander, dels fordi vi har særdeles gode pokalfinaleerfaringer med hold fra næstbedste række, og dels fordi jeg har en gammel ven som er trofast mand til de fleste af deres hjemmekampe. Også her til aften. Jeg kunne godt have undt ham og hele Randers by en tur i Parken og den lille snert af forgangne tiders storhed som det kunne have givet dem. Og OB kommer jo alligevel forbi hver sæson. Men sådan blev det desværre ikke. Nu må vi lure på OB, som vi må lure på Brøndby og deres altid hengivne partisoldater, alt i mens Jens Jørgen Brinch står og lurer på Ove Christensen, og jeg rent personligt står og lurer på at finde et belejligt tidspunkt til at lukke og slukke bulen hernede for natten.
Det tidspunkt kommer nu, akkurat lige nu! Må jeres lurepassere være med jer derude! Og lad mig så lige sige, at jeg er ganske vild med ham den anonyme skribent, der har optrådt med kampreferaterne på det officielle site fck.dk den seneste tid. Sidst nu i Esbjerg. Prægtigt arbejde, gamle dreng, der står selvfølgelig en fri hvede og lurer hernede i bulen, hvis du lyster. Jan Saxo På jukeboxen klang: Ugens CD'ere The White Stripes: "White Blood Cells"
Bob
Dylan: "Highway 61 Revisited" Ugens nummer Mark Lanegan: "One Way Street"
| ||
