Tag et kig omkring dig og kig på ansigterne hernede i dag. Hvad ser du? Fra hvor jeg står kan jeg se lettelse, optimisme og en god del vantro. Og først og fremmest dyb glæde over at tavlen er visket ren igen. 

Al angsten fra efteråret, hvor det var os der havde de store europæiske oplevelser, men hvor Brøndby samtidig sprintede afsted i ligaen og fik den kæmpeføring som vi blev hånet med hele vinteren, er væk. Dengang hvor en BIF-supporter til enhver tid svarede på hvad som helst med bare at sige "10 point", og hvor den forrygende økonomiske fremgang i vores klub fremkaldte den let overbærende reaktion, at hvis man ikke var interesseret i det sportslige måtte man jo koncentrere sig om det økonomiske. Som regel fulgt op med "Plasticfans." Og "10 point".

Lettelsen og glæden hernede, blandt spruthusets bægersvingende, råbende og festende mennesker, er ikke til at tage fejl af. Det betyder nemlig i høj grad noget hvad der sker på det sportslige plan. At regne med det modsatte er bare at vade rundt i forstokkede og fortærskede fordomme som der findes så meget af - vi kalder dem BIF-sandheder, ikke mindst fordi det udtryk pisser så mange gevaldigt af. 

Gu' er det da interessant hvad der sker på banen. Og det der sker på banen er, at vi nu er tilbage ved begyndelsen, i stort set samme situation som efter allerførste runde. Dengang hvor BIF med en 5-0-sejr over AGF overtog den førsteplads som vi havde indtaget om lørdagen, da vi slog Viborg 2-1 i Parken. Altså à point med en lidt dårligere målscore. Hele det palaver vi har været igennem over de sidste mange runder har været forgæves, kunne det se ud til.

Men hvis der er en ting denne sæson ikke har været, så er det netop forgæves. Al respekt for Roy Hodgson og hvad han opnåede, men ærlig talt har det været bedre i år, og det gælder altså også en god del af Kent Karlssons æra. Men først og fremmest Hasse Backes bedrifter, selvfølgelig. Jeg overgiver mig; nu er det altså okay at spærre øjnene imponeret op. Hans hold har slået de kommende hollandske mestre ud, og spillet helt lige op med de kommende tyske mestre, som samtidig er kommet i UEFA-cuppens finale efter et par imponerende 4-0-sejre, hvilket ikke var noget de var i nærheden af mod os. Og så har Backes hold spillet sig i pokalfinalen, og hentet de berygtede ti point der allerede skilte os fra vores udfordrere da han tog over. 

Og hvad mere er, og dette er en rigtig primær grund til at folk står hernede og kyler bajere ned som var det en nationalsport (vent lidt, det er det jo…) er at vi nu har et af de sjældne hold der rent faktisk både spiller godt og skaber resultater. Kedelige København - von wegen? Igen al respekt for Roy, men der er nu mere ved at se på et hold der prøver at underholde.

Ikke at det var særlig stor fodbold, der blev spillet onsdag aften mod Vejle, selvfølgelig. Det var fortjent nok at vi vandt, selvfølgelig, også selv om Vejle gjorde det mere end hæderligt. Det var milevidt fra den ynkelige kujonfodbold som AGF viste i marts. Og så er det jo bare ironisk, at de i modsætning til AGF ikke fik noget ud af det.

Vejle kunne så glæde sig over at deres konkurrenter også gik hen og tabte. Især AGF var kummerlige, og når man går hen og taber 5-0 med fire runder tilbage, så bliver man endnu mere latterlig at høre på, når man hårdnakket prøver at få det hele til at lyde som om at man udelukkende rykker ned fordi DBU laver en usportslig - ikke ukorrekt, vel at mærke, men usportslig - skrivebordsbslutning. Magen til klynkeri som det der er kommet fra ledelsen i Silkeborg og AGF omkring AB-sagen (Ove-gate…) kan selv ikke Ove "Du står altid og lurer" Christensen overgå i sin vildeste raptus.

Ja undskyld hvis jeg står her midt i den gode stemning og virker sur. Men jeg er ved at være træt af pis fra den side. De sku' ha' et trælår - hele bundtet. En ting er, at det fortjener en hurtig og grundig undersøgelse, om DBU's regler er i strid med en EU-retsakt, nemlig en associeringsaftale med Polen. Meget tyder på, at det er de, og så bør AB have deres point igen. Men det er ikke det vi snakker om, og det er ikke det tårerne flyder over. Tværtimod er argumentet, at det er dybt urimeligt, at Vejle har fået pointene, for de har ikke 'fortjent' dem.

Gu' har de da så! De har fortjent pointene, for sådan er reglerne, alle kender dem (undtagen den dynamiske duo Ove Christensen og Per Frimann, lader det til), og de er klokkeklare. Hvis du er bagud, og din modstander sætter en udlænding for meget ind, så er i dag din heldige dag, gamle jas. For så har du vundet kampen. Den bliver de to klubber simpelthen nødt til at æde, og de burde have holdt deres kæft for længe siden.

Det er grotesk når de fremturer med at Zidan jo kom ind da det stod 0-4, og resultatet ikke stod til at kunne ændres. Og hvad så. Reglen er stadig absolut. Og tro mig, jeg er ikke særlig imponeret når AB og de to forsmåede jydeklubber så finder en advokat frem, der kan stå og nævne en bestemmelse der kan give mulighed for i 'særlige tilfælde' at fratage det ene hold sejren, men samtidig også undlade at give modstanderne de tre point.

Det ville jo være et totalt skråplan. Så skulle der sidde et udvalg og bedømme fra sag til sag om man nu havde fortjent pointene. 0-4 med otte minutter igen - ingen point til Vejle. Hvis det havde stået 1-0 til Vejle da Zidan kom ind, og han havde scoret et hattrick, så skulle de tre point til VB være oplagte. Men hvad så ind imellem? Hvis Vejle havde været bagud 0-2 i stedet for 0-4? Eller det havde stået 4-4? Eller Zidan havde spillet en halv time? Eller AB havde vundet 4-0 med alle fire udlændinge inde i hele kampen? Skulle Vejle så kun have haft et point? Eller måske to? Vorherrebevares. Og klynkerne siger ovenikøbet, at Vejle ikke skal have point, fordi det forrykker billedet i nedrykningsstriden. Okay, så gælder reglerne altså ikke efter 22. runde eller hvad? Eller kun for hold der ligger i midten af tabellen og intet kan nå?

Usportsligt, mand - det eneste åbenlyst usportslige ville sgu da være at pille de tre point fra Vejle fordi man ikke synes, udfra nogle letkøbte betragtninger, at de har 'fortjent' dem, og fordi det giver AGF og Silkeborg problemer med nedrykning. Problemer som de til syvende og sidst har skabt helt selv ved at spille elendigt gennem hele sæsonen og vinde alt for få af de 33 kampe, som de selv har haft muligheden for at afgøre når denne sæson er slut. Det ville virkelig klæde dem at prøve at koncentrere sig om selv at tage point i stedet for at klynke over noget der reelt ikke kommer dem ved.

Ja ja, fred da være med det. Jeg må indrømme, at lidt af min arrigskab kommer af et dybfølt ønske om at se AGF rykke ned i år, for de pynter altså ikke på ligaen, selv om de da i det mindste er blevet en anelse mere livlige efter at Stampe er røget ud og en masse nye spillere er kommet ind. Men også at det er lidt trist at det åbenbart er svært at stå ved de regler som jo rent faktisk er vedtaget af klubberne selv på DBU's repræsentantskabsmøde. Det var det samme da Lyngby gik rabundus. Pludselig var der utilfredshed med et ret klart regelsæt, fordi dets følger virkede forkerte - ikke mindst i en enkelt klub, der ville vinde enormt ved at få nulstillet deres dårlige resultater mod Lyngby. Og så skulle der pludselig tvinges en anden løsning igennem end den oplagte. Men den går ikke, Granberg. Heldigvis.

En anden ting er, at DBU's regler i sig selv kan være forvirrende. Vidste du, kære gæst, at hvis Zuma eller Mykland får en advarsel i pokalfinalen, så kan den spiller være ude af Brøndbykampen tre dage senere? Det er da en erhvervsrisiko, der vil noget. Rolig nu, det var jo ikke meningen at du skulle have din bajer galt i halsen. Men de to skal i hvert være forsigtige.

Ser du, jeg har været en flittig lille bartender og skrevet til DBU om spørgsmålet om hvad dælen der egentlig sker med spillere der har optjent karantæne i pokalturneringen. Hvis der havde været flere kampe, så ville man afsone karantænen der. Men der er jo ikke flere kampe efter finalen. Og vi ved, at hvis man ryger ud inden finalen, så skal man afsone i ligaen. Men gælder det også efter finalen?

Tjah, det gør det nok. Hanne Jensen fra DBU's turneringsudvalg svarede: Nej; karantænen skal afsiddes i førstkommende kamp efterfølgende - uanset den udløses i finalen - idet turneringen 01/02 dermed er afsluttet - og man dermed er "ude" af turneringen, selvom man vinder den! Der er ikke lovgivet konkret for pokalvinderen, og jeg er ikke umiddelbart kendt med at der har været fortilfælde siden reglen ikrafttrådte.

Det tager jeg som en bekræftelse på, at enhver opsparet pokalkarantæne skal afsones mod BIF. Jeg ved så ikke engang hvor mange point Zuma og Mykland overhovedet har skrabet sammen. Forhåbentlig ikke nok til at nå de 15 point, hvis de skulle rende ind i et kort i finalen. 

Den tid, den sorg. På sådan en aften skal man i virkeligheden prøve at sætte sig lidt ud over hverdagens små problemer, for fodbold er virkelig hverdagen for tiden - det er jo et halsbrækkende tempo det hele foregår i, og jeg tror virkelig Peter Møller, når han siger at fremover bliver det bare hektisk og nervebetonet, og at man formentlig kan kigge i vejviseren efter det smukke spil. 

Det så vi mod Vejle og gangene før mod Silkeborg og Esbjerg, og så er det jo så meget desto bedre at de rent faktisk gik hen og vandt. I virkeligheden har det været på udebane, at holdet har virket mest dominerende, som man kunne se mod Esbjerg i sidste uge. Da Esbjerg efter i alt 150 minutter indså at de havde spildt tiden, og endelig begyndte at slås for det for alvor, var det for sent. 

Det er den ro der er på udebane, der gør at jeg ikke er nervøs for kampen mod AGF. En helt anden ting er så om det nuværende spil er godt nok til at slå Brøndby. På den anden side er det for mig totalt utænkeligt, at spillet overhovedet kommer til at se sådan ud mod netop BIF. Det største problem bliver nok snarere hvis spillerne er trætte efter pokalfinalen.

Og så blev jeg igen hevet ind i de praktiske problemer. Det var jo stadig ikke meningen. Der er mere end dagligt ævl og kævl involveret i den tilfredsstillelse jeg står her bag baren med lige nu. Der er mere end simple betragtninger om Todi eller Møller skal starte inde, eller om Kihlstedt kan gribe en bold på en nogenlunde ortodoks måde. Det går ud over om Klaus Eskildsen ikke rent faktisk fik et kæmpe skub i ryggen af Zuma inden han fik sin advarsel, og om han til gengæld ikke skulle have haft et rent rødt kort for sin nødbremse senere. Og over om samme Zuma hellere vil spille mod Brøndby end mod Madagascar. Og det er mere principielt end Mogens Kroghs armhule, der åbenbart er så stor at hvis han lugter af armsved, så har han brug for at vaske sin albue.

Der jeg ville hen inden jeg begyndte at tale om detaljerne er, at nu får jeg ikke flere chancer for at skrive dette i et Ræb inden sæsonen slutter: Det har altså været stort at opleve denne sæson. Det har været allerhelvedes god lir. Og jeg ved at det sikkert vil blive oplevet som et forsøg på at lave en slags 'forsikring', altså prøve at dække sig ind i tilfælde af en mulig skuffelse, men skulle vi ikke gå hen og vinde mesterskabet, så skal det ikke have lov til at ændre på det indtryk. 

Jovist vil jeg da være skuffet over at det ikke lykkedes at forsvare mesterskabet alligevel, trods den fine slutspurt. Men uanset hvad visse desperate personer prøver at bilde sig selv ind i et forsøg på at efterrationalisere, og få deres egen fortvivlelse på afstand over at have mistet et forspring på ti point, så er skuffelsen over spinkelt at misse et mesterskab, som man allerede afskrev for længe siden, meget mindre end frustrationen over at ligge ti point bag sine lokale rivaler og se dem vinde mesterskabet mange runder før slutningen. Sådan som det skete for nogle år siden, og som vi alle frygtede det ville i de måneder hvor BIF-supporterne havde håneret. 

Jeg tager alt det som et ynkeligt forsøg på at tale sig fra at man vinteren igennem har fejret et mesterskab som man ikke havde vundet. Men det var jo faktisk fair nok at man gjorde det! Det havde jeg da også gjort i Brøndbys sted. Ingen kan da fortænke BIFferne i at tage glæderne på forskud. En ting er, at man havde kunnet håbe på lidt dårligere resultater til København - Backe virkede som om han tænkte helt utopisk, da han på forhånd håbede på 10 sejre og fire uafgjorte for at vinde, og den målsætning er han jo godt på vej mod nu. Det kan ske. Men hvem kunne tro, i ramme alvor, at et så velspillende hold, som Brøndby var i efteråret, ville få sådan et kollaps? 

I sidste ende er den store skuffelse, at vi ikke havde Hasse Backe som træner fra begyndelsen af sæsonen. Så ville der formentlig ikke være nogen tvivl om hvor mesterskabet skulle havne, og ingen tvivl om hvem det bedste hold i landet er. Så ville det ikke hedde sig fra nostalgiske gabehoveder, at det bare var en enlig svale hvad der foregik i vores mesterskabssæson, et trist afbræk i 'de sande mestres' fortjente dominans, der nu viser sig blot at være en god chance for at hente et mesterskab i et meget tæt kapløb, i stedet for den opvisning som man hele vinteren igennem har fejret. Nu virker det faktisk som om at Brøndbys gode efterår snarere var den enlige svale.

Der er jo bare ikke noget at gøre noget ved alt det nu. Hasse var der netop ikke fra starten, og så må vi nøjes med at have en rimelig chance for at snuppe DM. Det langt, langt vigtigste, selv i forhold til at vinde DM igen i år, er at der nu ikke bare er styr på det driftsmæssige, men også på det sportslige i en grad som knap er set magen til her i landet, siden Leif Luffe kom anstigende til Per Bjerregaard og sagde "nu skal du høre, jeg har fået en rigtig god idé".

Og hvis det ikke er en grund til at feste, så ved jeg da ikke hvad det er. Og det kan blive endnu bedre - tænk på det som en bonus. For det er faktisk allerede temmelig godt, og det er os der har en mulighed, og alt at vinde - ikke en forbandet pligt, og alt at tabe.

-smølle

og på Jukeboxen kører:

Ugens sange: 

Sugababes: 'Freak Like Me'
De er blevet ældre og har efterhånden nået en alder hvor det er socialt acceptabelt at synes de er lækre. Det ville heller ikke rigtigt gå, andet - for Adina Howards sang er smækliderlig for at sige det ligeud. Og den bliver så, totalt inspireret, lagt henover Gary Numans legendariske og absurde synthklassiker 'Are 'Friends' Electric?'. Det er sgu forårets single…

The Strokes vs. Christina Aguilera: 'A Stroke of Genius'
Og her er så inspirationen til Sugababes' sang - de bootlegs der er dukket op i den seneste tid. Man tager en ny popsang med en pigesanger og knalder den ovenpå en sang der ikke har noget med den at gøre. Girls on Top, bliver det kaldt. Sådan startede 'Freak Like Me', og Sugababes' sang er en kopiudgave - af en piratkopi. Produceret af piraten.

På den måde er TLC's 'No Scrubs' også havnet ovenpå Human Leagues syrede, ældgamle 'Being Boiled'. Hopla - 'Being Scrubbed'. Whitney Houston er landet ovenpå Kraftwerk. Missy Elliotts 'She's a Bitch' over 'Warm Leatherette'. Og teenagesensationen Aguileras 'Genie in a Bottle' fungerer bestemt ikke dårligere efter at den er blevet splejset sammen med The Strokes' 'Hard to Explain'. Total perversion af pop. Sådan skal det være.

Ugens albums:

Doves: The Last Broadcast
Ny stor plade fra Manchesters p.t. fineste. Stor, moderne rockmusik; melankolsk og kolossalt anlagt. Det er album nummer to efter den blændende debut Lost Souls, og den første var mere ligetil og pompøs end The Last Broadcast, der er meget ambitiøs og sikkert kræver mange flere lyt inden det hele er sivet ind. Den er som en plade fin chokolade, der har en lækker bismag i flere timer efter.

Sort Sol: Samling
Okay, de gør ikke sig selv de store tjenester med koncerter som den i Vega forleden fredag, ved den første af dobbeltkoncerterne med Love Shop. Det var dødssygt, og pinligt at se Lars Topp-Galia give den som 45-årig guitarhelt i speedwaydragt. 

Og deres nye opsamling (som hedder Best Off, hvilket vist er et f for meget) er helt ude i skoven. Udvalget, og kke mindst de nye numre. 'Holler High' lyder sgu som Christian og Patrik Isaksson. Og 'Golden Wonder' venter kun på at Celine Dion laver en version. 

På den baggrund, og med Sonofonreklamen in mente, er det sandelig let at glemme hvilket stinkende fedt band Sort Sol var i en årrække. Heldigvis er det nu fuldt lovligt at lave sin egen, anstændige udgave af en opsamling og ignorere Sonys historieløse produkt, som har fem sange ud af nu fra den plade der udkom sidste år, og ingen fra før halvfemserne. 

Klø på med

1. White Shirt
2. Ruby Don't Take Your Love to Town
3. Searching Down the Block
4. Abyss Revisited
5. Hurricane Fighter Plane
6. Interpreter
7. Indian Summer
8. Siggimund Blue
9. Carry Me Into the Sun
10. Girl of 1000 Tears
11. Desdemona
12. Midnight Train to Summer
13. Popcorn
14. Dog Star Man
15. Written in the Wind
16. Shaheeba Bay
17. Kiss the Streets
18. My Stars
19. Brogue
20. Rhinestone

og så har man en slambert af en opsamling fra et af Danmarks bedste bands nogensinde. Der mangler Sods-tingene i den ene ende og Aqua-Sørens sange i den anden, og et par af de mest skamredne ting er ude. Tilbage står tyve formidable sange.

(Og således endte denne kæphestefri jukeboxspalte. Ikke et ord om Kylie eller Love Shop, eller om hvor genialt stort set al svensk musik er. Men det er da værd lige at nævne, at den nye Kent er storartet, og at jeg hører enorme mængder Ebba Grön lige for tiden…)