|
"I skulle ha' et trælår - hele bundtet" |
||
|
Lidt morskab som indledning er aldrig at kimse ad, og mens jeg nu skænker en stille fad op, kan du jo passende finde rum for dine meninger om sagen, gamle sut. Om ikke andet kan du sætte dig udenfor i aftensolen og hengive dig til en stille meditation. For selvfølgelig er det blevet ugens samtaleemne. De nykårede og heldige danske mestre ansætter landets gennem tiderne største fodboldspiller som ny cheftræner. Jamen, hvor heldig kan man være. Det sjællandske flagskib løber rundt med armene i vejret og vi andre har fået en masse at tale om. Nu hvor det hele ellers var sat på stand-by i de par uger mellem sæsonafslutningen og den store VM-åbenbaring, som skal bringe os godt og grundigt ind i sommervarmen. Selvfølgelig skal vi ønske dem tillykke, med både det ene og det andet, og især ham Laudrup d. æ. som de nu har landet. Det er sgu flot gået af noget der mere og mere lignede et hensygnende flagskib. Der er stadig liv og et par seriøse ambitioner tilbage i det halvgamle drivtømmer på vestegnen. Og dette akkurat som man troede at de var gået helt til grunde i selvmedlidenhed og -retfærdighed og et uendeligt fileri over "at være rigtige fans af en rigtig klub". Åbenbart en slags omsiggribende patenter der også har medført, at de efterfølgende flæber over at alle mulige ting "nu er kommet hjem". Noget der er i sig selv blot et udtryk for en så dårlig stil, at de fortjener et trælår. En fusionsklub, der fødtes i 1964 og som mener at have patent på et mesterskab der første gang blev spillet om i 1913, begår en stor fejl.
Men lad det hvile, lad os være mere seriøse, og lad os sige at det er godt for dansk fodbold, at Michael Laudrup har valgt at blive træner - selv hos dem ude blandt motorvejsfletningerne. For det sætter liv i den hjemlige andedam. Det kan kun give Superligaen et prestigeløft som i højeste grad er tiltrængt ovenpå en sæson med konkurser og bizarre skrivebordspoints der er blevet sendt frem og tilbage ved diverse appelinstanser i DBU-regi. Om det så også giver Brøndby andet end et kortvarigt prestigeløft må fremtiden vise. Jeg vil behændigt glide af på spekulationerne her, alt andet lige tilhører de alligevel ikke vores bord i FC København, og jeg vil med sindsro tilføje, at jeg ikke vil bytte Laudrup for Hans Backe. Jeg tror at vi er langt bedre stillet med en stilfærdig svensker på trænerbænken, der på 9 måneder og 25 turneringsrunder, samt lidt pokal og Europa Cup, har vist hvor skabet nemt kunne være havnet, hvis altså... ja, at denne turnering ikke havde haft 8 forudgående runder. Før hans ankomst i september sidste år. Så vi kipper med flag og fadøl for Backe igen, de 8 første runder var helt uden for hans rækkevidde, og denne sæson er allerede uden for vores. Vi nåede med i det hele, og nåede næsten hele vejen. 69 points er mere end nogen anden 2'er har fået i Superligaens historie, og for at sætte tingene i perspektiv kan vi blot sige at det er 6 points mere end hvad mesterskabet høstede sidste år og 13 mere end Herfølge behøvede året før. Men vi manglede heldet da det gjaldt, og Brøndby havde åbenbart deres skvæt af marginalerne tilbage. Således er der ikke så meget mere at tale om akkurat her. Jeg orker i hvert fald ikke. Der er allerede blevet trådt så rigeligt rundt i ølsjatter og gamle cigaretskod, at jeg egentlig har mest lyst til at gå rundt og give jer alle et trælår, hvis I stadig vil hænge på den debat.
Og skal vi alligevel tage Elkjærs indledende ord for pålydende, så får Laudrup og hans foreløbig anonyme assistent en hel del at se til, hvis det nuværende Brøndby-hold skal forvandles til et mere boldspillende hold. For ikke at sige et mere struktureret hold. Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på AaB's svenske forsvarer, Kleber Saarenpää. I et interview i Tipsbladet i vinters mente han, at FC København stadig havde en chance på mesterskabet, det var dengang situationen med de 10 point op herskede. Han mente simpelthen, at vi var et bedre hold, og karakteriserede Brøndby-stilen som "indianerbold". Altså et hold uden klar struktur, men med en uomtvistelig iver. Det bragte dem så også lige nøjagtig de +9 mål i forhold til guldet denne gang, men jeg holder på Saarenpää's ord og tillader mig at tvivle på, at det bærer meget længere. Ja, med mindre ham Laudrup griber dybt i spillertruppen og ryster posen gennemgribende med en tilpas veldoceret tilsætning udefra. Og et trælår hist og pist måske... njaha, det bliver nok den formodede assistent Faxe der må ordne den sag. Men vi får at se! Der skal under omstændigheder nok findes dem der desperat tæller onside-bolde som andre fylder krimskrams på Amagerhylden. Folk der formår stikke sig selv så meget blår i øjnene, at de også mener at omverdenen bør belemres med det. Den slags folk findes alle vegne, men dette forår har der været påfaldende mange af dem der har bekendt sig til noget ude omkring motorvejsfletningerne. Det gør næsten ondt at gentage det, men jeg fristes igen mod et begreb som dårlig stil. På den anden side gør man nok regning uden værten, hvis man udelukkende fikserer på småfiskene omkring drivtømmeret. Især når inspirationen lugter som noget fra en tidligere vært fra et af de utallige platte reality-shows, som de reklamefinancierede TV-kanaler har fyret af i de sidste år. Alex Nyborg Madsen udstrålede i hvert fald hverken stil eller elegance, da han i minutterne efter DM-titlen havde mere travlt med at håne Flemming Østergaard end at glæde sig over guldet. Desværre hjælper intet trælår her, det vil simpelthen ikke trænge igennem før manden har taget endnu en af sine TV-dokumenterede slankekure. Sådan er det vist beklageligvis!
I virkeligheden er Christian Poulsen's farvel heller ikke trængt helt igennem endnu. Ja, jeg lukker lige for kulsyren. Napper en hvede på min egen regning. Det er sgu svedigt varmt i aften og der er stadig lidt tid til at kapre en bid frisk storbyduft udenfor. Men altså Poulsen. Hans afsked druknede næsten i de mange betydningsfulde kampe, i meget kort rækkefølge, og da det næsten var ligegyldigt foregik det i Aalborg til sidst. Han fik så fanklubbens hyldest, men knægten fortjener også lidt hernede fra som afsked. Jeg tror, at jeg har nævnt det tidligere, men når man når en vis alder begynder man at gentage sig selv, så jeg hopper ned i rillen igen. Jeg var ved et rent lykketræf så heldig, at overvære en af de træninger hvor Poulsen var inde på prøve. Det var i tiden under Roy. Poulsen var sat til at spille højrebacken og han gjorde det med en entusiasme og en overbevisning så Roy's senere statement "Hvis klubben ikke køber ham, så gør jeg det selv!", fremstod som... nå ja, særdeles letkøbt. Poulsen debuterede for alvor i marts måned sidste år, i forårets første kamp mod AaB. Han fik det sidste kvarter og lidt mere på den centrale midtbane i stedet for Donatas, og formåede ud over en advarsel at slå en dyb stikning til Ståle Solbakken som udløste et straffespark og en udligning. Et par dage efter blev samme Ståle's tragiske ulykke Poulsen's store chance, hvis man kan skrue den sådan. Et kæmpetalent, som der ved gud har været en del af i den københavnske historie, begyndte efterhånden at vokse sig til med skiftende makkere. Først Mio, senere Løns, og senest Mykland. På 1½ sæson har vi kunnet se talent træde ud af puppen, få anførerbindet (jovist, i mangel af bedre, men dog aldrig ubegrundet) og samtidig træde fra U-landsholdet og ind i Morten Olsen's VM-trup. Og det er netop hvad der gør Poulsen unik i mine øjne. Han har grebet chancen, stået distancen, og indfriet forventningerne i overvældende grad. Det giver sgu en særlig fornøjelse for en almindelig fan som undertegnede at overvære. Derfor erkender jeg blankt at jeg også vil holde et lille ekstra øje med Schalke 04 i den kommende sæson. Jeg har alligevel ingen synderlige præferencer i tysk fodbold, så hvorfor ikke lidt Gelsenkirchen-spot til efteråret. En lille detalje omkring Poulsen er også, at han er fostret i Holbæk, hos den gamle B1903-træner Bosse Håkansson. Man skal nok ikke lægge al verden i den vinkel, men sjov er den da. Håkansson var ham der gjorde B1903 til mester i sæsonerne 1969 og 1970. Dengang var han kendt som en uprøvet svensk atletiktræner. Nu mange år efter er han altså stadig fungerende ungdomstræner i Holbæk.
En anden spiller har vi også sagt farvel til. Kim Madsen. I virkeligheden er Kim endnu et ungt talent, der har udfoldet i FC København. Han har blot været mindre synlig end Poulsen. Modsat Poulsen kan han dog med god ret siges at være KB'er, eftersom han ankom fra Roskilde i ynglingealderen og dermed har taget en længere tur end Poulsen der ankom som seniorspiller. Jeg kan huske, at have set Kim i adskillige DS-kampe og det fra en tid hvor DS-holdet var langt fra det rimeligt ambitiøse ungseniorhold som det er blevet nu. Det var fra tiden akkurat før Kim Brink tog fat om den indre organisation i FC København, en tid hvor DS-holdet stadig var en flok blandede KB-amatører. Madsen fik sin superligadebut i Kent Karlsson's første trænerperiode og figurerede i en lang periode on/off i forhold til førsteholdet. Hans egentlige gennembrud kom først under Brink i sæsonen 99/00 i selskab med Bo Svensson, hvor netop de to unge KB-gutter var nogle af de få lyspunkter. Jeg må så blankt indrømme, at jeg har lidt sværere ved Wolfsburg end Schalke 04. Men Kim Madsens særlige og ganske hørbare fanklub, som ikke står langt fra undertegnede på Nedre C, har nok en anden mening. Den må jeg så leve med. Men I skal da velkomne til at give mig et trælår, hvis I tør!
Lidt pudsigt er det så egentlig er det er 2 egne unge folk, som vi - i hvert fald foreløbig - står til at miste over sommeren. Eftersom nogle ynder at skyde os i skoene, at vi ikke skaber egne spillere selv. 2 er det dog blevet til, hvis vi holder den korte horisont, og Bo Svensson's forår har ikke ligefrem diskvalificeret ham. Jeg gætter på at flere er på vej. Bergvold og Traoré, er navne som ligger lige for. Det irriterer mig dog grænseløst at KB's ynglinge ikke klarer sig bedre i år, men nøgternt set har den ene eller anden titel ikke så meget at gøre med hvordan spillerne klarer sig som seniorer. Poulsen siger vel faktisk en del på det punkt - hvor var han lige som ynglingespiller? I en lille klub i Vestsjælland.
Jep, akkurat derude i Holbæk, Grevinge, Asnæs, Fårevejle, venter de også på VM-fodbold. Og således nåede vi frem til denne lille VM-optakt. Det hører sig næsten til, når vi står over for et endnu overflødighedshorn af fodbold. Der er stadig en uge til kickoff, men jeg glæder mig sgu. Man har så altid sine personlige kæpheste. Jeg håber selvfølgelig det bedste for vores eget landshold, men jeg er også fuldstændig afklaret med hvem der er min nummer 2. Det er Spanien. En eller anden dag må det blive deres tur. Den spanske liga er verdens bedste. En lallende offensiv, også uden sydamerikanerne, må en eller anden dag føre hele vejen. Jeg tillader mig at være så naiv at ignorere tonsvis af spanske slutrundefiaskoer. For djævlen da de må gøre ondt. Jeg glemmer aldrig hvordan de græd for 4 år siden, da det stod klart at 6-1 over Bulgarien ikke var nok efter Nigerias badekamp mod Paraguay. Spanien fortjener meget bedre! Som min nummer 3 kommer England. Det skyldes alene gammel kærlighed til engelsk fodbold. Nøgternt set har de ikke større chancer end det danske landshold. Det mener jeg faktisk. England skal altid leve med at være dybt opreklameret, især hos sig selv, og det må næsten ende tragisk. Formildende omstændighed denne gang hedder Sven-Göran Eriksson. Hvis han kan sit kram, kan det gøre en forskel. Forhåbentligvis! Ak det ligner en dødsdømt triple på forhånd. Men I står til et trælår hvis ingen af dem går hjem - jep, det gælder jer alle - hele bundtet! Jan Saxo Ugens jukebox: Olesen-Olesen "Anonyme
Melankolikere" Søndag
morgen før verden får øjne Intet mere bør siges. Resten skal lyttes! Kent "Vapen
och Ammunition" | ||
