| Boss | ||
|
. Ja, undskyld ventetiden. Jeg var lige ved at rigge endnu en Hamilton Beach Blender til, så vi kan følge med at knuse is hernede og spytte alskens frozen ting ud. Folk er gået amok her i tropevarmen. Det skal være koldt, iskoldt. Selv de mest inkarnerede øldrikkere må sande, at så mange bajere kan man heller ikke drikke i heden. Men de frozen ting med f.eks. "lusket" (smager af lidt, virker af meget) vodka i, giver de mest utrolige branderter at sende hjem hernede fra. Og tømmermænd i dette klima er ellers ikke noget at spøge med. En af de gode ting ved amerikanere er, at man har aircondiotion i stort set alle offentlige og halvoffentlige bygninger. Det kunne vi sgu godt bruge hernede, især på dage (og tropenætter), hvor luftfugtigheden er så kolossal som lige p.t. Indimellem er det mest behagelige sted at opholde sig i København i disse dage i en airconditioneret mercedestaxa. Men selv om vi alle jamrer i lummerheden, og selv om skjorten klæber til kroppen som toiletpapir til et vådt badeværelsesgulv, så skal jeg blot tænke på regn, rusk, mørke, blæst og kulde, som vi kender det på disse breddegrader fra oktober til april. Så ved jeg trods alt godt, hvad jeg foretrækker. Bare det at kunne slippe for overtøj af og på hele tiden. Nå, du ser noget hængt ud. Her, en frisk frozen shaker at gå ombord i ... men pas på.
Så kom vi i gang igen. På en steghed søndag smed København to points i sæsonpremieren. Det har allerede givet anledning til mængder af rivegilder og forholdsvis unuanceret og useriøs kritik af holdet og træneren og ... som sædvanlig enkelte spillere, der altid skal hænges ud, uanset præstation. Eksempelvis har jeg svært ved at se noget som helst blot marginalt seriøst i at skyde på Magnus Kihlstedt efter søndagens kamp. Chanceløs ved to utagelige træffere efter forsvarsblundere og tilfældigheder. Men på plads ved de to-tre øvrige Viborgforsøg inden for rammen, ellers havde vi endda tabt. Men det er selvfølgelig en udløber af de følelser, der altid er involveret hos fodboldtilskueren, herunder de personlige anti- og sympatier for enkelte spillere, uanset hvor urimeligt det så er at overføre skylden for alskens fortrædeligheder på banen til netop disse spilere, "man ikke kan lide". Spillere der også får på puklen, når holdet spiller godt, sjovt nok. Omvendt er der spillere, der er fredet i klasse A, uanset de brænder et sankthansbål af 100-procents-chancer i løbet af en kamp eller serverer "vores" mesterskab for fødderne af ærkerivalerne i en afgørende stund.
Når det personfikserede er filtreret ud af debatten, er det primært spillestilen, der diskuteres. Skal midtbanen spille med hurtige og gennembrudsstærke fløje og "homebound" backs aht. defensiv/offensiv slagside, eller med en kombinerende og boldsikker midtbane med offensive backs. Pt. synes Backe - bossen - at have lagt sig fast på det sidste. Jeg er ærligt talt også selv lidt splittet mht., hvad jeg foretrækker. Det vil sige, jeg ved, hvad jeg foretrækker i det lange løb: Den spillestil, som giver guldmedaljer. Og til det mål har jeg fortsat fuld tiltro til Hans Backe, manden der i foreløbig 26 superligakampe har høstet 17 sejre, 8 uafgjorte og blot 1 (ét) nederlag med FC København. Og med 54 mål, mere end 2 pr. kamp, har jeg altså også meget svært ved at se, at vi ikke skulle være offensive nok. Backes totalstatistik for betydende kampe (incl. pokalturnering og UEFA Cup) i København hedder 37 - 22-11-4. Det er altså rigeligt til, at jeg stoler på, at han er mand for at sammensætte spillerne optimalt i det spiller-styrker/svagheder-afvejet bedste system. På den led er Backe boss, og det skal der mere end et halvsløjt premiereresultat til at rokke ved. Der er 32 kampe tilbage. Lad mig minde om, at det formidable forår (11-3-0) også startede med en uafgjort i Parken mod AGF.
Og ret beset gjorde holdet, hvad det skulle mod Viborg. Selv den bold- og kombinationssikre midtbanemodel producerede masser af chancer. De fleste blev skammeligt brændt, men der blev dog scoret to mål. To kasser på hjemmebane mod VFF - ja, mod hvemsomhelst - skal altså være længe rigeligt til en sejr. I det fantastiske forår var det sjældent, der overhovedet blev scoret mod København (jf. f.ex. Kihlstedt var minutter fra en suppe-clean-sheet rekord), og da slet ikke to mål i samme kamp. Uhørt, ikke mindst i Parken. I hele Backes regeringstid - og Hodgsons med for den sags skyd - er der faktisk i gennemsnit kun blevet scoret på København i hver anden kamp. Så hvis jeg nu skal finde noget at bekymre mig om, så er det da den defensive organisation. Igennem to sæsoner har man nu fået indpodet den sikre fornemmelse af, at bare København scorer, så vinder de, for modstanderne scorer ikke. Nu har vi faktisk i fire kampe i træk - Viborgkampen plus de tre seneste og mest "betydende" træningskampe - sluppet mål ind i hver kamp, seks mål i alt. Og ingen af dem kan man klandre Magnus Kihlstedt for. Det tyder altså på lidt grus i den defensive organisation, hvilket mystificerer mig. For på venstrebacken nær er det de samme spillere! Men det har Hans Backe nok også opdaget, hvilket måske også betyder, at der skal arbejdes lidt på organisationen igen, og det skal så nok bringe fortsat ved til spillestilsbålet! Jeg vælger dog fortsat at stole på, at bossen nok skal få styr på dette, så lad dog manden få arbejdsro frem mod sæsonmålet. Jeg stoler i hvert fald på ham, indtil andet er bevist. "Andet" kunne i dette tilfælde være fortsat(te) pointtab i de nærmeste "nemme" kampe i ligaen, tidlig exit fra UEFA Cup eller alt andet end et bogført mesterskab, når sæsonkontoen gøres op i juni næste år. Det er mere småting, der "irriterer" mig omkring spillet og Backes dispositioner. Hvor jeg i søndags glædede mig over de efter Københavnske normer ekstremt mange afslutninger fra halvdistancen, dér omkring kanten af straffesparksfeltet (derfra hvor en Jimmy Floyd Hasselbaink scorer hver gang), så var det direkte frustrerende at se, at næsten samtlige forsøg tordnede over mål. I øvrigt præcis som i Helsingør for ca. fjorten dage siden mod Sheffield Wednesday. Jeg tror næsten, jeg må tage ud på Peter Bangsvej i weekenden og konstatere, om målene på træningsbanerne vitterligt er 1 til 1½ meter højere end standarden. Hvor lykkelig jeg end er for, at vi endelig brager løs på også bare de halve muligheder, så skulle man dog tro, at levebrødsfodboldspillere kunne ramme indenfor 2,44 x 7,32 meter bare lidt oftere. Og så er jeg i den forbindelse flintrende ligeglad med, om det er med en kælen inderside eller et syngende vristspark eller noget helt syvende. Bare de sparker ... og rammer. Keeperne tager trods alt ikke alt, hvad der kommer. Jeg bliver til stadighed også irriteret over Backes idé (som for øvrigt også var Hodgsons) med at vente med udskiftninger indtil 10-15 minutter før tid. Det er meget svært at nå at udrette alverden på den tid. Mange spillere når dårligt at blive varme, endsige røre bolden. Bare i de seneste kampe føler jeg, at visse spillere både mod Sheffield W. og Viborg nærmest skreg på at blive pillet ud noget før. Alle kan have en dårlig dag, men ingen har vel ligefrem godt af at få den forlænget mere end højst nødvendigt. Endelig er der mantraet med alle mand tilbage ved hjørnespark og dødbolde. Jeg fatter det ikke, simpelthen ikke, uanset hvor meget CV end forsøger at forsvare og forklare manøvren (f.eks. i Radio Løvetimen 26. juli). Men der er jeg for øvrigt helt på linie med vore fædrene husværters skarpe og højtråbende analytiker, Bo CF 19, så jeg vil bare henvise til hans beskrivelse af fænomenet. Det ligner meget godt summen af vores indbyrdes paneldiskussioner! Vi får det aldrig afklaret, men jeg tror faktisk ikke, Viborg var kommet på 1-2 i søndags, hvis vi havde haft et organiseret og overskueligt forsvar, så bolden kunne sparkes væk uden tilfældig og uberegnelig ping-pong, hvor den kan ramme tredive-plus ben (mod- som medspilleres) og ende hvor som helst. Og der er da også enkelte spillere, der ikke helt forstår dispositionen. F.eks. en ellers (be-)sindig mand som Bora Zivkovic, der mandede sig op til om ikke ligefrem kritik, så dog undren i Løvetimen 30. juli. Det mest pudsige er dog egentlig, at dette har været praktiseret i København under nu fire trænere; Brink, Hodgson, Karlsson (Holmstrøm) og nu Backe. Men man ser ikke fænomenet mange andre steder.Stadig er jeg dog ganske fortrøstningsfuld mhp. sæsonen. Forårets nærmest usårlige trup er ikke blevet ringere, tværtimod. Så selv om efteråret byder på et skrappere program med bl.a. UEFA Cup til at "forstyrre", så bør det blive en overvintring helt i top, uanset aktuelle (fanskabte) problemer med organisationen/spillestilen. Helt nøgternt kan jeg ikke forestille mig nogen, der, hvis man fik tilbudt et hold at træne med frit valg blandt de tolv superligaklubber med de aktuelle trupper, ville vælge at træne andre end København. Backes største problem i efteråret bliver at holde alle til ilden og at holde utilfredsheden nede og lysten oppe hos de, der af og til må på bænken eller helt ud af truppen velvidende, at de var selvskrevne i startopstillingen på et hvilket som helst andet superligahold.
Ellers er der jo ikke så meget nyt her ved sæsonstart. I den Københavnske verden er tilførselen af tre nye klassespillere til truppen noget, som både vi selv og omgivelserne betragter med et træk på skuldrene efterhånden. Det er blevet almindeligt i "store" FC København. En strategisk ændring i ledelsen har til gengæld påkaldt store overskrifter, ikke mindst udenfor København. De mest lavintelligente har gravet i familierelationerne hos PSEs nye administrerende direktør, mens de blot håbefuldt uintelligente i forventningsrus eller skrækrus - alt efter om man er pro eller contra København - fabulerer om svækkelse i den Københavnske ledelse. Til det er vel blot at sige, at indsættelsen af en bog- og vedligeholder i den daglige drift, som Flemming Østergaard ikke længere havde den fornødne tid - og lyst, antager jeg - til, og en ren opgradering af entreprenøren og visionæren Østergaard til den reelt mest magtfulde post i et hvilket som helst selskab (eller fodboldklub), bestyrelsesformandsposten, da i mine øjne er en klar styrkelse af ledelsestruppen. Så vi får nok på godt og ondt endnu mere at se og høre til Flemming Østergaard i fremtiden. Det kan man jo vælge at juble eller græde over efter eget behag. Endnu mere end tidligere er Østergaard nu også formelt den øverste boss. Jørgen Glistrup derimod tror jeg i det stille vil styre driftsøkonomien uden større armbevægelser, synlighed eller offentlig bevågenhed. Som en H.C. Hansen i sin tid. Håndboldtingen var jeg omkring på min sidste vagt, men den blussede op igen ved en bannerdemonstration i Parken i søndags. Fra min plads på Nedre C så jeg ikke banneret, men forargelsen over vagtkorpsets censurudøvelse forstår jeg godt. Bevares, Parkens ledelse er i sin ret til at bestemme, hvad den vil se og ikke se på sin egen private ejendom, men en harmløs protest, der hverken rummer politiske, injurierende eller kriminelle budskaber, burde ikke falde nogen for brystet. For så bliver det for alvor svært at trække grænsen for, hvad man vil acceptere på tilskuerpladserne. Ikke en udvikling, jeg bryder mig om. På den anden side fatter jeg ikke en meter af protesten. Jeg kom vist for vanvare at sige på min sidste vagt (og kollega -smølle endnu før), at vi sagtens kunne adskille fodbold og håndbold. Det var måske så alligevel en kende for generaliserende. Hvilket jeg så må beklage. Men at nogen stadig nærer uhyrlige illusioner om, at et minimalt økonomisk engagement i nul-risiko-klassen (ikke for håndbolden, men for selskabet) skulle have betydning for fodbolddelen af FC København/Parken Sport & Entertainment, overgår altså min forstand. Glem alt om håndbolden, hvis det ikke interesserer. Det gør jeg da (om end jeg også studsede lidt over en overskrift som "FCK har solgt landsholdspiller" ... og det så handlede om Bo Spellerberg fra FCK Håndbold). Find dog noget fornuftigt at protestere over med eller uden bannere. Protestér mod Backes "alle-mand-tilbage" ting f.eks.! Det nyeste i PSE er så åbenbart en idé om speedway i Parken. Speedway? Mange kalder håndbold en bonderøvssport, men den ultimative hillbilly- og Briansport er da disse pubertetsknægte og fuldvoksne mænd, der fræser rundt i ring på knallert på nogle tromlede slagger! (Undskyld, hed du Brian, ja det var ikke personligt, bare sådan en talemåde ... her, tag en frozen på huset!). Godt nok er jeg sikkert negativt farvet af, at motorsport, uagtet det er traktortræk eller formel 1, interesserer mig mindre end lidt, men speedway i Parken? Helt ærligt! Nå, foreløbig er man kun ved at undersøge, om det er teknisk muligt - jeg ville gerne have set groundsman Chris' fjæs, da han blev præsenteret for denne "udfordring" - og økonomisk forsvarligt. I modsætning til den der Schlagerfestival i fjor, der ødelagde store dele af græsplænen, men dog var økonomisk givtig, tror jeg det er no go på begge punkter, hvad speedway angår. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre rent teknisk som i f.eks. Cardiff uden for store konsekvenser for græsset; men økonomisk tror jeg ikke på idéen. Det er muligvis min totale mangel på engagement i oktansport i det hele taget, der spiller ind, tilsat lidt storbyarrogance, men jeg kan ikke forestille mig, at der er publikumsunderlag for speedway i København.
Ellers ligner fodbolden vel sig selv herhjemme. Samme tilskuertal som sæsonpremieren 2001/2002 (på nær 657 hoveder). Måske alligevel - trods industriferie og tropevarme - skuffende få i f.eks. Esbjerg og Odense. Og generelt skuffende i forhold til naboerne hinsidan, der f.eks. en dødssyg mandag aften - dagen efter suppepremieren - samlede hhv. 18.000, 15.000 og 24.000 i Stockholm, Norrköping og Malmö (godt nok top- og regionalopgør mod Landskrona). Vi halter stadig langt efter på tilskuerfronten, hvilket man skulle tro fik mangen en klubleder til at skelne lidt mere til, hvordan man laver kamp-setup på de svenske arenaer. For angiveligt er selve spillet bedre herhjemme. Også samme opsæt omkring Onsides superligadækning. Det vigtige og altafgørende, billederne fra kampene, skulle efter sigende være blevet bedre, nu hvor man skal dække alle kampe live via pay-per-view ordningen. Jeg synes nu, billederne lignede sit eget kummerlige selv i Onside i søndags. Kommentatorerne er også stadig lige tåkrympende, og studierammerne omkring fodbolden med Kjeldberg og Baun Danielsen har heller ikke ændret sig nævneværdigt. Det skulle da lige være fru Danielsens tropelook med halvblottet, solariebrunet sommerbarm, som vist tog pippet lidt fra Per Bjerregaard, da han var i sofakrydsild. Meget skidt har vi sagt om doktoren hernede, men han skal ikke høre for, at det må have været ekstremt svært at koncentrere sig om at besvare spørgsmål under de påvirkninger. Og stadig er det økonomiske trusselscenarie hængende over superligaen. Egentlig kun København, Midtjylland og til dels AaB og Esbjerg, der ikke på den ene eller anden måde har tikkende bomber under økonomien. En ny Lyngbysag - især omkring Farum Boldklub, men også andre steder - ligger og lurer lige rundt hjørnet.
Nu er de økonomiske krisetider så ingenlunde et dansk fænomen. Krisen kradser for alvor og værre end her rundt omkring i Europa. Ikke mindst pga. de manglende TV-penge - eller rettere manglende forventede TV-penge - sammenholdt med akkumulerende vanvidsgager. Hæderkronede Fiorentina er blevet sparket ud af den italienske serie B, som man ellers endda lige er rykket ned i. Flere andre italienske klubber, også i serie A, har og får store problemer som følge af komboen for store lønudgifter ctr. for få indtægter, herunder de nu vigende TV-indtægter. Enkelte italienske klubber udbetaler simpelthen mere i gager, end der omsættes for! I England sprang den længe tikkende bombe under især klubberne udenfor Premier League for alvor torsdag, da klubberne tabte søgsmålet mod Carlton og Granada, som man ellers ville have til at hæfte for de millioner af pund, som det konkursramte ITV Digital (selskaberne bag er Carlton og Granada) skulle tilføre de kommende år. 1. divisionsklubben Bradford City var den først til næsten at gå konkurs, men blev reddet på målstregen af kreditorerne. Engelske kommentatorer forventer dog, at "mange" mindre klubber må dreje nøglen i den kommende tid! I Skotland hersker totalt, momentant kaos efter ti af tolv klubbers udmeldelse af Premier League. Dog kun indirekte grundet TV-aftaler, der er væsentlige ingredienser i de flertalsafgørelser, hvis aftalegrundlag er stridens kerne. I Østrig blev mesterholdet FC Tirol degraderet inden starten på den nye sæson. I Schweiz blev bl.a. treeren Lugano smidt ud. Så det økomomiske kaos råder i den grad i europæisk fodbold. Endnu mangler nogle af de "store" klubber i de "store" lande at bestille nøglen, der skal drejes om, men alene transfermarkedet her i sommerpausen er indtil videre en særdeles god indikator af, at krisen kradser. Foreløbig kan man vel kun tale om to rigtigt spektakulære handler. Manchester United's køb af Rio Ferdinand i Leeds, og Rivaldos skifte til Milano, hvor La Scala Operaen nu får en alvorligt konkurrent udi krukkeriet. I sidstnævnte tilfælde var handlen måske endda slet ikke så "stor", da Rivaldo var blevet persona non grata i van Gaals Barcelona. Og Premier League, der jo plejer at byde på monsteraktivitet mellem sæsonerne, har der også været ganske stille om. Newcastle, Arsenal og Liverpool har været aktive, men slet ikke med hverken mange eller store navne. I en klub som Chelsea sker der intet. Pengene er sluppet op. Års indkøb uden afkast i form af europæisk succes og CL-penge (i modsætning til førnævnte tre klubber plus Manchester) har sat sig sine spor, og det er med blødende Chelsea-hjerte, at denne bartender må se sin engelske favoritklub på vej mod økonomisk administration og spillerudsalg. Håber sgu der stadig er varmt vand på hotellet, når jeg skal derover senere på måneden. Men alt i alt en udvikling som f.eks. Flemming Østergaard har omtalt tidligere - om han ligefrem forudså den, ved jeg nu ikke - og som stille og roligt også vil komme FC København og andre danske klubber til gode, når vi vil være i stand at konkurrere på transfersummer og lønninger, når det handler om at lokke "navne" til superligaen. Omvendt ligger der en ny latent fare og lurer på de klubber, der har gjort sig selv afhængige af spillersalg. Checkene sidder ikke så løse i hæfterne hos de europæiske kasserere længere. Heller ikke pennene, der kan skrive de store beløb!
Nå, mon ikke du skulle se at få sneget branderten hjem her indimellem troperegnskyllene, Vi har alligevel snart ikke mere is at knuse. Og nej, jeg gider ikke grine mere af Brøndlandia™, uendeligt spil til første scoring eller oversvømmede (kloak-)dæksler i nogle af forstadsklubbens vartegn, der sender vandrotter (aka. mosegrise) på græs. Det er for nemt, for latterligt. Men jeg kunne da godt ud fra manglende kristendomskundskabskendskab (religionsignorance i det hele taget) spekulere på om jehovavidner gør det i massedåbe lige som baptisterne, for så har man da fundet det rette sted til sit "seminar". Værre at tænke på, om Joe Cocker scenen skulle blive oversprinklet. Jeg mener vand og elektricitet. Fried Cocker, kortslutning og strømsvigt i hele Roskilde Amt. Aftenens citat fra huspoeten: Of one detested doctor, Fields said he was: "a servant of humanity. . .who had done really brilliant work in isolating fees." Holger
Og på jukeboxen spiller: The Boss is back. The boss of all bosses. Ikke så meget pjat. Skiven har snurret hernede uafbrudt, siden den udkom i mandags. Legendariske Springsteen med lige så legendariske E Street Band. Og de er der alle, Bruce, Roy, Clarence, Danny, Nils, Patti, Garry, Little Steven og Max. Den første studieindspilning fra Springsteen med E Street Band i 18 år. Forventningerne - mine i hvert fald - har været enorme. Også for store til, at pladen kan leve helt op til dem, og derfor skuffede den nok en anelse ved først gennemlytning. Men man skal ikke lade sig narre, the boss grows on you, og pladen bliver bare bedre og bedre, jo mere man lytter. Der er masser af klassisk Bruce og E Street stof, back to basics musik. Simpelt og samtidig rytmisk uovertruffent. Han har desværre puttet lidt for meget praise-the-lord og prædiken ind i enkelte af numrene. Ligeså meget jeg beundrer amerikanerne deres airconditon, blendere og biler med automatgear, ligeså meget afskyr jeg det religionshykleri, som de bombarderer ud i lyd og billeder. Og særligt slemt efter tragedier som den 11. september, der også hænger ved på bossens nye album. Godt nok er jeg en ugudelig knark, men for helvede Bruce, var det nødvendigt? Nuvel, jeg kan være lige så dobbeltmoralsk som en amerikaner, og lige så vel som jeg kan fascineres af rytmen i gospelmusik, blot jeg "overhører" budskaberne, så kan jeg også sagtens nyde E Street Band på de numre, hvor der går for meget bønnemøde i Bruce's messen. Men bortset fra det og bortset fra, at der måske er en 2-3 overflødige numre i det hele taget (72:57 minutters spilletid alt i alt, som min gode kollega Jan Saxo siger: "Det var en af fordelene ved vinylen - kunstnerne måtte være mere selektive dengang, gik højest med 12-13 numre. Nu bliver alt bare smækket i udgivelsen"), så er der ingen grund til at snyde dig selv for skiven. KØB DEN! Numre som 'Waitin' On A Sunny Day', 'Empty Sky', 'Worlds Apart' (formidabelt arrangement) og 'Further On (up the road)' f.eks. vil stensikkert være at finde på en af de næste compilations fra bossen. Og så kan vi jo gå i spænding og vente på, om han kommer til København til foråret til endnu en sublim koncertoplevelse. Bare at kigge på de preliminære syv spillesteder, han når til efteråret i Europa ... 14
Oct: Parijs; Palais Omnisports Bercy, France ... (taget fra www.greasylake.org) får jo en til at tænke, at København i en overdækket Parken ville passe perfekt ind blandt de andre indendørs/overdækkede spillesteder! Håbet lever dog, selvom der ikke blev plads/tid til os til efteråret, for turen fortsætter nemlig, og Bossen og E Street Band skulle vende tilbage til Europa til foråret.
|
||
