Det har været en besynderlig dag. Anderledes. Fra sen aften i går og til ud på eftermiddagen i dag har vi haft en flok svært tørstige nordmænd - eller Trøndere som de vist foretrækker at kalde sig - hængende. Faktisk hængte nogen af dem ud hernede allerede samtidig med, at deres hold Rosenborg Ballklub spillede fodbold sydvest for København. Om de manglede billetter eller ikke var i stand til at finde fra centrale København ud til Vestegnen, fandt jeg egentlig aldrig helt ud af! Men i hvert fald efterkom vi deres inderste ønsker om at se Rosenborg på TV, så vi droppede Premier League på Sky til fordel for CL-kval på TV2.

Underholdende var det godt nok at se fodbold med nordmændene, og endnu mere underholdende, da deres landsmænd, som havde været på stadion, sent, meget sent, kom herned. Ubegribeligt tørstige, og lige så utilfredse de var med infrastrukturen væk fra Brøndlandia™ - samt det faktum at man intetsteds derude kan finde en hyggelig knejpe, der serverer øl - lige så tilfredse var de naturligvis med deres holds ottende CL-kvalifikation i rap. Vi kunne da også alle finde adskillige særdeles underholdende elementer fra forestillingen, underholdende set med Københavnske/Trøndske briller. F.eks. da det selvudnævnte "Europas bedste publikum" brillerede med deres 'FC Luuder' tilråb til Harald Martin Brattbakk, og han kvitterede ved at sende et hjørnespark ind i fødderne(!) på Frode Johnsen. 0-1! Og minsandten om ikke intelligentsiaen kort efter gentog vrælene, og Bratte (jo, vi er på kælenavn med ham, han er jo trods alt gammel Københavner) var umanerligt tæt på at score, da Allan Olesen med besvær fik sparket hans forbi Mogens Krogh skruede hjørnespark væk! At så Brattbakk selv - som altid på Brøndby Stadion - fik skramlet en pind i kassen efter pausen, var bare den ultimative "hævn"!

Senere ud omkring de små timer dukkede kollega -smølle i øvrigt op, iført klædelig brandert og endnu en flok nordmænd. Faktisk havde han allerede ringet ned tidligere på aftenen, da han var svært bange for, at lyden var røget på hans TV, for han havde især efter den halve time svært ved at høre de selvudnævntes opreklamerede lydkulisse, "The Partisan Crowd"! Men jeg kunne berolige med, at vi heller ikke kunne fornemme lydbølgerne, og at der intet var galt med TV-lyden, kunne man forsikre sig om, da de sædvanlige, decibeloverdrevne reklamer gik i gang i pausen. Men kollega -smølle var i højt humør, og hans pba. TV-billeder, TV-interviews og enkelte vestegnsfans i gaderne nye slogan Hele Danmarks Tudehold blev hurtigt et hit over sprut-salutterne hernede. Selv den ellers afmålte, cigargnækkende seniorgnavpot ovre i stambåsen skoggerlo!

Jo, det blev en livlig aften med heftig trafik ind og ud af døren. Allerede sent på eftermiddagen emmede indre København af flere turister end på en normal august-onsdag. Mange norske i hvide trøjer og en del sjællandske i gule trøjer. Ud på aftenen/natten var det dog kun hvidt, man så og klingende norsk, man hørte. Og jeg skal ikke kunne sige, hvad de har foretaget sig i natten, trønderne, da jeg aht. bevillingsmyndighederne måtte sparke dem ud, men de var åbenbart klar igen straks formiddagsvagten
slog dørene op i dag. Nogle kunne efter sigende endda se ud til at have fået tilfredsstillet andet end tørsten.

I dag har vi så i fællesskab kunnet more os videre over kommentarer og "analyser" i trykte og elektroniske medier! Mest hovedrystende vel Michael Laudrups vurdering af, at man sammenlagt havde tabt til et hold, der 'ikke var bedre end hans eget'! Det står jo lidt i skærende kontrast til Thomas Lindrups vurdering direkte på TV af, at Rosenborg trods alt var en klasse bedre også i går. Og så undlader vi helt at bore i, at Rosenborg stort set kørte Brøndby baglæns ud af Lerkendal for fjorten dage siden. Nå, nej, de var skam ikke "et bedre hold"! Jeg vil dog medgive Laudrup så langt, at Rosenborg af i dag ikke er et bedre hold end det Rosenborghold, jeg har oplevet den sidste halve snes år. Så skulle Brøndby slå Rosenborg ud af kvalen og komme i Champions League, har chancen vel aldrig været større end i år. For Rosenborg er ikke synderligt imponerende, og deres kollaps i overmod/arrogance det sidste kvarter i går sammenholdt med et generelt noget (ud-)slidt RBK gør, at jeg gerne tager mod væddemål fra folk, der tror på, at Rosenborg bliver alt andet end sidst i deres indledende CL-pulje (mod Inter, Lyon og Ajax).

Men de er med, Rosenborg, og så er de og deres tilhængere nok bedøvende ligeglade med hvordan, for pengene vil nu - igen - flyde ned i den trondheimske pengekasse. Penge, der nok kunne have lunet i det gabende gældshul på vestegnen, om end Brøndbys "økonomiske katastrofe" næppe er helt så stor, som den måske bliver hos Sparta Praha, Celtic Glasgow og Fenerbahçe Istanbul, der også skred i CL-kvalen. For disse hold må bl.a. qua væsentligt større sportslig berettigelse i et CL-gruppespil antages potentielt at gå glip af betydeligt større summer, end der i givet fald ville have tilflydt doktorens foreningskonto.

Tilbage til nordmændene. Noget af det mest enerverende og irriterende i denne verden er, når norske idrætsfolk vinder en eller anden sportsbegivenhed og et helt folk, anført af overgearede sportskommentatorer, går amok  i national jubelrus. Men lige præcis i går og i dag kan jeg nu godt glæde mig med dem, ikke mindst, når man tænker på, at de for en stund stoppede propagandamaskinen fra en dansk sportssekt, der faktaafvisende og argumentresistent doktrinerer, at alt er fremragende, og intet kan stoppe sektens hold, når man "først kommer i gang". 3 nederlag i fem turneringskampe og 2 nederlag af to mulige til et norsk tippeligahold, kan ikke rokke dem i den tro. Tænk hvordan det havde lydt derudefra, hvis de havde vundet et par kampe mod klassemodstandere. Og hellere end erkende, at man taber til et mandskab, der på stort set samtlige pladser bare er den klasse bedre på en international målestok, så skal uheld og Mogens Krogh udgøre årsagen til blamagen (blamagerne!). Okay, Krogh havde ingen stor aften i går, men selvsamme folk, der nu korsfæster manden, glemmer i nuet, hvilken betydning han har haft for forstadsholdets succes gennem mange år. Herinde kan vi jo bare se på de to seneste matcher, hvor primært Mogens Krogh sikrede sit hold en uafgjort (og dermed mesterskabet) for 3½ måneder siden og forhindrede et større nederlag i lørdags.

Nå ja, jeg skal da også indrømme, at min aversion mod nordmænd er aftaget lidt i takt med tilstedeværelsen af sympatiske og kapable folk som Harald Martin Brattbakk - og inden folk går helt i selvsving med "ham skulle vi aldrig have ladet gå, se bare på hans hjørnespark", så lad mig pege på, at han altså ikke ville kunne sparke hjørnespark på Mogens Krogh og Brøndbys forsvar mere end 3 gange pr. sæson - Ståle Solbakken, Thomas Myhre og Erik Mykland. Så tillykke med CL-kvalen, Rosenborg, nyd det så kort, det varer.

Og meget kan man sige om Norge og nordmænd, men når de kommer væk fra "Grimstad" og systemets altseende overvågning af sprit- og tobaksforbruget, så er der ingen smalle steder. Enhver bartenders drøm. De drikker til de segner, sover, rejser sig igen, og drikker videre, og så har de penge som græs, så de skeler ikke så meget til, at vi hernede sommetider differentierer priserne lidt. Stampriser og  turistpriser. Nå ja, hvad fanden, det gør man da over alt i verden, så hvorfor ikke også her? Det er jo ikke et rent filantropisk foretagende, vel!

Nå, men de sivede nu ud i diverse bestilte hyrevogne hen på eftermiddagen. De skulle jo nå Oslobåden kl. 17, første etape tilbage til fjeldene. Det vil sige, de sidste blev afhentet af Muhammeds Taxiservice, vores "huschauffør", der altid holder rundt om hjørnet og lurer på de af vores ikke-mere-tørstige gæster, der ikke selv formodes at kunne finde hjem. Nogenlunde samtidig med at entreprenante stamgæster hernede baksede med at få etableret alskens obskure forbindelser til den anden side Kaukasus i Lilleasien på benene for at følge Københavns UEFA Cup returkamp i den georgiske hovedstad. En ny stribe besynderligheder! 

Men det gik jo helt OK. En kamp jeg ikke har set og foreløbig kun fået refereret via internetopdatering og telefon-/radiomeldinger, skal jeg ikke gøre mig alt for helvedes klog på. Men for sjette gang ud af syv mulige i denne sæson kom vi bagud i starten. Helt som vi plejer! Og det gik jo også helt, som det plejer med afgørelse til vores fordel i løbet af anden halvleg. Og maser af mål! Vigtigst tyder bulletinerne om ingen skader, ingen kort og fuld kontrol på, at det ikke er et overanstrengt hold, der vender hjem fra Georgien. Og så fik Jörgen Pettersson - træner Backe og kaptajn Lønstrups bud på en Københavnsk ligatopscorer - endelig hul på bylden med to snabbe træffere efter indskiftning. Alt i alt fornuftige tidender inden sæsonens første møde med et af suppens øvrige tophold.

Så skål på det. En bajer og en frozen ting til sejrssalut og den fortsatte lummerhede

I morgen fredag trækkes så lod til den første reelle runde i UEFA Cup. FC Københavns mulige modstandere kan findes i højre kolonne på denne side (Bert Kassies)! Ligeledes kan man pejle sig ind på potentielle modstandere til de øvrige danske mandskaber tilbage i UEFA Cup, ligesom man på disse orakelsider ud i fodbold i UEFA regi kan få overblik over, hvor de danske klubber og dansk fodbold befinder sig i det europæiske hierarki. Og løbende følge med i, hvor mange points vi - og de øvrige danske hold - skal samle for at avancere i systemet. I den forbindelse er det værd at huske på, at de optjente points i kvalifikationsrunderne ikke tæller i UEFA regnskabet! De halve point for kvalrunderne i landekoefficienten tæller 50% med i holdkoefficienten, og med DKs mickeymouse koefficient batter det jo nada! Jeg er i øvrigt fuldstændigt kold overfor vores landekoefficient, der udelukkende tæller i forbindelse med tildeling af pladser i de europæiske turneringer. Og så længe vi kun har p.t. et hold, der har nogen som helst sportslig berettigelse i Europa, er det uendeligt ligegyldigt, om vi har 1 eller 7 hold med. Det der er interessant er, om vi - København - kan opnå seedning, og i det regnskab tæller primært (dvs. næsten "udelukkende") vores egne erobrede point, hvor kvalrunderne altså ikke tæller med! I den sammenhæng er halverede halve lande-kval-rundepoint peanuts! Så altså ingen "team-points" for Københavns to sejre over Tblisi, og FCMs og OBs ene respektive sejr. Og ærligt talt er sejre over georgiske, makedonske, finske og albanske (Brøndbys 1. CL-kval.runde modstander) heller ikke noget at falde i svime over.

Udover det rent sportslige, som vist volder de danske hold internationale kvaler nok, skal man også så småt tænke på at tage hensyn til UEFA's nye krav til stadionkapacitet ab 2004 (klublicenssystemet). Nyrenoverede stadions herhjemme herhjemme, der nu - udover Parken - opfylder kravene er: Aalborg, Århus, Viborg, Odense, Farum og Brøndby. Sidstnævnte paradoksalt nok med et spritnyt stadionbyggeri, der endnu knap to år efter indvielsen ikke har siddepladskapacitet nok til at fylde stadion mere end 2/3 op, når kampene foregår i UEFA Cup regi. Det er vist noget med nogle manglende sæder ... af plastic! Men man spiller åbenbart hellere for et kvarttomt og uudnyttet stadion end sætter plastic op, permanent. Og det vender jeg lige tilbage til.

Nuvel, vist også Odense og Viborg er stadig et stykke fra "all-seater" stadions, så de vil også skulle afvikle UEFA-hjemmekampe under hensyntagen til noget begrænset kapacitet. Silkeborg og Herning/Ikast er undervejs med renoveringer, der vil gøre stadions tidssvarende til i det mindste superligabold. 

Og netop på det punkt skal man nok i f.eks. Køge prise sig lykkelige for, at DBU's turneringsudvalg ikke stiller krav til minimumskapacitet, komfort, udsyn og sikkerhed på samme måde som i de fleste udenlandske ligaer. F.eks. i Skotland, hvor Morton for et par sæsoner siden ikke fik lov at rykke op i Premier League, fordi stadion ikke kunne godkendes.

Mens en del hjemlige klubber stadig må erkende, at der endnu er et stykke til UEFA-cup standard mht. stadionanlæg, så kunne det jo være passende om i det mindste DBU, Divisionsforeningen og/eller Turneringsudvalget kunne lægge nogle af de mest ærkeamatøriserede og foreningspolitiske beslutningsprocesser fra sig! Og i det mindste hjælpe danske klubber og dansk fodbold på vej mod europæiske standarder på punkter, der ikke koster noget. Det slår mig til stadighed som dybt tåbeligt, at man i den hjemlige superliga f.eks. stadig opererer med 4 mand - 3 markspillere plus 1 målmandsreserve - på bænken. Mens man i UEFA-regi og de "større" ligaer opererer med fuld bænk, altså 18 mand! Argumentet med, at en bredere bænk kun vil favorisere storklubberne, er noget gedigent vås, så længe det fortsat kun er tilladt at skifte tre mand ind pr. kamp. Skulle man følge denne sondring dogmatisk, ville det vel også være "uretfærdigt", at de store klubber brugte fuldtidsprofessionelle spillere i reserveholdsturneringer eller på andet-/sekundaholdene. Og argumentet med, at spillere, der har siddet på suppebænken den ene dag, så er spærret fra at spille på andetholdet i samme runde, kan man jo snildt komme rundt om ved en behændig ændring i turneringsreglementet. Næ, få etableret en international bænk. Det vil også give plads til, at flere talenter - både i de "små" og i de "store" klubber - vil kunne snuse til superligaatmosfæren på tætteste hold. Som enhver ved, der har prøvet at spille, og som Morten Bisgaard også for nylig gav udtryk for i en Løvetime, så er der uendelig forskel på at sidde på bænken og være helt udenfor. Konkret i vores klub, handler det jo også om, at f.eks. en Carsten Fredgaard - som i lørdags mod BIF - ikke skulle sidde helt udenfor, og en Hjalte Nørregaard kunne have fået en plads på bænken også. Og Bora, hvis han ikke havde haft karantæne. 

Og nu er turneringsudvalget guddødemig også ved at skyde sig selv i foden med en ændring af kampkalenderen, uanset det bliver slutspilsgøgl eller en rigtig turnering, der bliver fremtiden. Man vil spille i både juni/juli og til gengæld droppe nogle terminer i de kolde måneder, marts og december. Uagtet klimaet er mere behageligt til udendørs fodboldoplevelser for tilskuerne, så er det altså et ubestrideligt faktum, at der ikke er den store run på lægterne i feriemånederne, især juli, ligesom det er et planlægningsmæssigt selvmål - hvis man stadig drømmer om, at danske hold skal spise europæiske kirsebær (herunder kvalificere sig til de sjove kampe i EC om vinteren/det tidlige forår) med de store - at gøre vinterpausen endnu længere, end den er i forvejen.

En ting er at de danske hold - muligvis med en enkelt undtagelse - i disse år ikke nyder nogen større sportslig berettigelse i europa-cup'erne, men at lederne i dansk fodbold i deres ubegavede strategier gør mulighederne for, at dansk fodbold nogensinde skal kunne komme til at gøre sig gældende, endnu ringere, det .... ja, det skal vist skylles ned! Skål!

Skål, det var desværre et sjældent ord på Nedre C i lørdags, hvor øllet hurtigt blev en større mangelvare end brød og kød i Østeuropa før tæppefald. Ufatteligt lange køer, der blev belønnet med 'beklager, vi sælger ikke mere øl herfra nu', når man endelig - efter sigende (jeg slap denne gang) efter 30-40 minutter - nåede næsten frem! Forskellige forklaringer som en knækket ledning og/eller for varmt til at holde foustagerne kølige (hallo, det har været varmt i 1½ måned!) og forklar-mig-røv ... Det er bare ikke godt nok! Undskyldningen med, at der altså var mange mennesker, tog dog prisen. Ganske vist var der flere end til en normal hjemmekamp - hvilket i sig selv, modstanderen og forsalget taget i betragtning, ikke burde undre - men der var ikke forholdsmæssigt lige mange flere på Nedre C, der i forvejen er næsten fyldt hver gang, end på resten af stadion.

Ydermere måtte sæsonkortholdere før kampen opleve, at deres egne indgange nu pludselig var blevet åbne for alle, med gigantkøer ud på Øster Allé  til følge. Hvorfor det? Fordi der kom max. 10% flere på Nedre C end normalt? 

Shit happens, men lørdag den 24. august 2002 på Nedre C, det var altså bare ikke godt nok, Parken! Heldigvis løber vi aldrig tør for øl og sprut hernede. Her kommer kunderne i første række, så skål på det!

Nu vi er ved i lørdags, kommer man vel ikke helt uden om at nævne, at det var samme hold, der besøgte os herinde, som i går for en stund igen trådte ved siden af "den rette vej". Endnu engang blev København
oversvømmet - OK, "oversvømmet" og "oversvømmet", der bliver jo færre og færre af dem for hvert besøg herinde, men de holder jo så meget af vandassociationerne - af gulklædte ungdommeligheder og deres 'Brombø Æ F' brøl, på stadion adspredt af lidt pitchinvasions (som også i går mod Rosenborg demonstreret af pubertetsknægt med - omvendt! - Brøndbypandebånd) og forsøg på samme samt nødblus! Modne og begavede tilskuere må man sige.

Der findes givetvis også bedre begavede BIF-tilhængere, der blot er belastet af et forkert valg af klubtilhørsforhold, men de må så også tage deres del af ansvaret for, at alle vi andre ryster mere og mere på hovedet af den fuldstændigt sekteriske og propagandistiske styring af både forening og fanklub. "Familieklubben og Brøndby Support". Det forbliver sjovt nok en ophøjet sandhed, at BS er så meget mere rigtige og ægte fans end f.eks. os herinde i Byen. Og selvfølgelig betyder det mindre, at fodboldkampen blev tabt, mens de selv "vandt" på lægterne! Tjoh, det afhænger vel af øjnene der ser, og ørerne der hører. Jeg så en mere affolket nedre Coca Cola tribune end i mange år, mens både mellemste og øverste afsnit var mere hvidt end gult. Og jeg hørte dem vel egentlig kun for alvor, da Mattias Jonson scorede og i minutterne derefter. Det sædvanlige monotone klap-klap-klap og et par enstavelsesord, iscenesat af en megafon og en tromme. Men overbevisningen om egne fortræffeligheder er lige så skinger som topstyringen af, hvad man skal mene, hvad og hvornår man skal synge, hvilke tifos man skal lave og "hey, mød nu op alle mand til Rosenborg-kampen" (er det virkeligt nødvendigt at opfordre (beordre) til det?). Hvis denne fuldstændigt sekteriske adfærd er indbegrebet af at være "ægte fodboldfan", så er jeg sgu glad for "pr. forenings-definition" ikke at være det. For jeg går stadig til fodbold først og fremmest for min egen skyld, ikke for spillernes, ikke for klubbens og ikke for FC København Fanclubs skyld! Og jeg kan da godt lide at synge, ellers stod jeg ikke på Nedre C. Men jeg bestemmer selv, vi bestemmer selv. Måske derfor der kan køre 3-4 sange/chants samtidigt på Nedre C. Det ville næppe forekomme på nedre Faxe. I København skaber vi et fællesskab, vi dikterer det ikke.

Men hvad, vi er jo bare plasticfans, drevet af kommercielle interesser og trends, og vores klub er historie-, traditions- og rodløs! Skal man sjovt nok "belæres" om af tilhængere - "supporters" - af en tresserhybrid, yngre end jeg selv er, drevet frem af kommunale subsidier, en enerådende, givet Brixtofte-inspirerende, borgmester og en jysk tilflytter. Jo, der er sandelig tale om "traditionsrig og hæderkronet" forening, langt mere end Københavns rødder og bagland, der jo "kun" strækker sig tilbage til begyndelsen af forrige århundrede - og før. Det kommercielle skydes os nu nok kun i skoene, fordi andre ikke kan skabe kommerciel succes - også. Selvom man skaber en eventvirksomhed, med en allestedsnærværende mediefigur i spidsen, udelukkende for at skabe profit uden om selve fodbolden, så er foreningen skam stadig først og fremmest et familie-fodboldforetagende og ikke en virksomhed med kommercielle interesser. Set i bakspejlet skulle man måske nok have holdt sig til det rent fodboldmæssige, foreningen, familien, amatøridealerne, for den kommercielle gren - af uransalige årsager placeret i indre by til at skabe goodwill og interesse i en obskur forstad - er vist på vej ud i endnu en dødssejlads if. jungletrommerne i ... indre by!

Og så det med plastic. Av! Det svider ... næppe, personligt går mit forhold til min klub tilbage til før plastic egentlig for alvor blev anerkendt, men er det et skældsord, jeg skal leve med, så fint. Plastic er et solidt og langtidsholdbart materiale, i modsætning til f.eks. pap. Fusionen på vestegnen fjernede med et hug begge "forældrene", mens de nye pap-forældre, en borgmester og en medicinstuderende, så overtog adoptiv-hybriden. (I parentes kan nævnes at begge FC Københavns forældre skam lever i bedste velgående, og har gjort det siden årtier før der overhovedet blev registreret liv bag vestvolden). Og pap passer vel også fint til den discount, der omgærer alt derude, fra fodboldstadion til reklamebureau-aktiviteter. Ydermere er plastic - i modsætning til pap - jo heldigvis ganske resistent overfor vand, hvis en dag Parkens sprinklere skulle gå amok, eller skuden blive ramt af en syndflod af gældsbyrder!

Forresten. Jeg må lige afbryde mig selv og indskyde, at det jo er pudsigt, at Københavnsk plastic i form af sæder fra den mobile del af Coca-Cola tribunen snildt kunne bruges på Brøndby Stadion i går for at gøre det muligt for Brøndby Support at opholde sig på nedre Faxe med UEFAs velsignelse. Dette lån/lejemål fra de grimme kapitalister inde fra storbyen har doktoren behændigt undladt at nævne nogetsteds!

Nå. Vi vandt, Brøndby tabte. Det betød mindre for dem, åbenbart, for det var kun Rosenborg-kampen, der talte! Indtil den blev tabt, nu ser de skam frem til det meget vigtige og altbetydende møde med ærkerivalerne fra Århus, der pudsigt nok kun bliver ophøjet til ærkerivaler, når opgøret mod København er på kalenderen!

Tilbage på banen. 'Vi tabte ikke til et bedre hold', sagde Michael Laudrup efter kampen (dvs. også efter den kamp!). 'Vi tabte på personlige fejl. Vi spillede dem ud af banen, vi vadede i chancer'. Øh, nå? Selv ikke Laudrups egne spilleres vurdering af FC København som et bedre spillende, mere nærkampstærkt og bedre konditionelt og fysisk hold, har åbenbart kunnet rokke Laudrup i at brage "sandheden" om uovertrufne BIF af sig. Han har meget hurtigt lært parolen, der er det altoverskyggende mantra derude. "Intet over eller blot ved siden af foreningen". At det så går fra Bjerregaard via Laudrup og i lige linie ned til supporterne har man kunnet læse af kommentarer og især kampreferater på såvel klubbens som fanklubbens officielle sider. Det lader til, at man tror på, at Brøndby bare var "uheldige", at de styrede kampen, at man kun tabte på egne fejl, at FCK ikke tilspillede sig en reel chance ... osv. osv. osv.

Nu kan en fodboldkamp til dels være afhængig af øjnene, der ser, hvorfor det altid vil være en subjektiv vurdering, om Brøndby spillede godt hele første halvleg, eller - som jeg oplevede det - havde et momentum på 15-20 minutter efter føringstræfferen. Men de konkrete hændelser kan dog ikke anfægtes. På efterfølgende videokig ser jeg udover scoringerne 4 store og 6 mindre chancer til København, 2 store og 4 mindre til Brøndby, opgjort så statisk, nøgternt og objektivt som muligt. Man kan altid diskutere, hvorvidt en chance er hel/trekvart/halv og om et svagt skud PÅ mål er en større chance end et godt skud lige forbi mål (eller blokeret undervejs). Men mine observationer stemmer i øvrigt meget godt overens med det minut-for-minut kampforløb, der er opregnet på brondby-dot-kom. Pudsigt at referenten kommer til andre konklusioner end de faktiske hændelser! Uanset hvilke faktuelle oplysninger, du bruger, indikerer alle en klar overvægt til København, ikke kun på måltavlen. Og det passer også ganske glimrende på min optiske oplevelse af kampen. F.eks. Brøndbys "store gennemspillede" chancer ctr. Københavns tilfældigheder. Brøndbys mål efter 12 minutter - anden gang de var på Københavns banehalvdel i øvrigt - opstår efter en alvorlig fejl af Thomas Røll midt på banen, der nærmest forærer Bagger bolden, hvorefter han effektivt, men også med alt den gæstfri plads fra FCKs midtbane, som han måtte ønske, spiller Jonson (der sammen med Madsen på glimrende vis løb og trak Københavns forsvar fra hinanden) fri til scoring. Men at kalde det et "gennemspillet angreb" er sgu lige tykt nok. Nærmere sandheden er Laudrups egen dogmatik om "de personlige fejl". Sjovt nok scores 9 ud af 10 mål i fodbold efter fejl af den ene eller anden slags. Således opstod også Brøndbys anden - og sidste (bortset fra målet) - store chance i kampen efter en grov personlig fejl af Urmas Rooba. Og forstadsholdets første store chance - stærkt overvurderede Wieghorsts af Antonelius på stregen parerede hovedstød - opstod såmænd efter et hjørnespark. Så meget for det sprudlende Brøndbyspil med de store chancer efter gennemspillede angreb.

Københavns udligning kommer efter et mønsteropspil (startet med en bolderobring/Brøndbyfejl omkring midten) over fire stationer og en halvklaring. Klart det mest "gennemspillede" mål i kampen, og man kunne tælle halv- til helstore chancer til Pettersson (assist: Lønstrup), Antonelius (assist: Mykland), Mykland og Zuma (assist: Todi) efter gennemspillede angreb. 

Så alt i alt finder begrebet "tudehold" belæg, når man skal lægge ører til Michael Laudrups og det ganske brøndbyfolks klynken over uheld og berømmelse af "fantastisk" spil, der vil løbe alle danske hold over ende. Tja, mod et klogt og kynisk AB-hold gik den ikke, mod et bedre AaB-hold heller ikke, og mod et Rosenborg-hold langt fra fordums styrke og et København-hold et pænt stykke fra sidste sæsons spillemæssige niveau var SBUs (endnu) flagskib ikke i nærheden af at vinde. Det nytter intet med pæne momenter, eller sågar godt spil en halv time, når en fodboldkamp varer tre halve timer. Og så længe Brøndby fortsætter med at spille så naivt uden at have spillerne til det, så rækker det nok ikke til mere end en placering maksimalt lidt bedre end den aktuelle. Det Brøndbyhold, vi slog i lørdags, var middelmådigt! 

Og al blålyssnakken om superteknisk og superoffensiv, boldbesiddende 3-4-3 eller 4-3-3, eller hvad de kalder det, kan de stoppe et vist sted hen. For den stil har de hverken haft mod, evner eller spillere til at gennemføre, når modstanderen har været af en vis klasse. Brøndbyholdet i Parken i lørdags var i klassisk 4-5-1 formation, som altid, når Brøndby møder op i hovedstaden. Hareide-style, blot med organisatorisk og fysisk lidt dårligere og meget grønnere spilere. Det er naivt at tro, at spilleren Michael Laudrup på no time kan omsætte års europæiske erfaringer til træneren Michael Laudrups taktikbord. Og i praksis også umuligt med det forhåndenværende spillermateriale. Adskillige ex-spillere/trænerspirer før ham, har måtte sande det. Nogen har floppet omgående, spørg f.eks. en Preben Elkjær, andre har fået gradvis succes, efter praktisk og teoretisk skoling. Så det kan sagtens blive stort for Laudrup også på trænerfronten. Men endnu er han grøn, og hans hold er grønt.

At Laudrup m.fl. roser spillene til skyerne og påberåber sig alverdens sorteste fodbolduheld, mens han gør spillerne og holdet til bedre end alle modstanderne, er i virkeligheden ikke just at give talentfulde (jovist), men endnu meget grønne spillere, optimale arbejdsvilkår. Presset - især det udefra genererede - bliver for stort i takt med, at resultaterne - der p.t. står mål med evnerne - udebliver. Og at Laudrup og hele horden af tro undersåtter tyer til redningsplanker som 'jamen Barcelona blev også ved at spille sit eget spil uanset nederlagene og fik resultater til sidst', vidner blot om større vanvid end godt er. Barcelona kunne i Laudrups tid og i dag tillade sig at spille kompromisløst angrebsfodbold og eget spil i kraft af en formidabel trup. Spillerne var bare så meget bedre, at resultaterne måtte komme. På dagens Brøndbyhold kan vel en Mattias Jonson komme i betragtning på Barcelonas ... reservehold. Resten, jamen det er et pænt og uendeligt naivt spillende mandskab, der altså ikke hedder FC Barcelona eller Real Madrid eller sågar det danske landshold og har spillere af tilsvarende kaliber. Monstro en John Faxe Jensen på et tidspunkt får chefen til at indse det?

Nå, om spillet er halvvejs godt eller halvvejs skidt afhænger jo altid af øjnene, der ser. Og meget mere end halvt af det ene eller andet har Københavns spil vel ikke været i denne sæson. Til gengæld taler de nøgne tal deres eget sprog. Og det sprog er langt mere entydigt. Efter femte spillerunde i år hhv. de to foregående sæsoner ser/har stillingen set således ud (ubesejrede hold i kursiv):

										02/03									01/02									00/01
										FCK	11-7	11							BIF	14-2	12							VFF	9-3	11
										OB	12-6	10							AaB	9-5	12							SIF	8-11	10
										AaB	8-6	10							LFC	5-2	9							AB	11-5	9
										AGF	9-7	8							VB	9-8	8							AGF	7-8	9
										SIF	7-6	7							FCK	7-6	7							LFC	7-9	9
										EfB	13-13	7							AB	7-6	7							BIF	15-5	8
										BIF	10-8	6							EfB	6-6	7							OB	7-3	7
										Farum	8-10	6							FCM	3-3	6							FCM	8-7	7
										FCM	7-8	5							OB	4-7	6							AaB	9-9	7
										AB	7-10	5							VFF	5-6	5							FCK	6-5	4
										Køge	8-14	4							SIF	2-11	2							HB	6-17	3
										VFF	7-12	3							AGF	1-10	1							HFK	4-15	0

Altså på trods af almindelig muggen i krogene over spillet en markant bedre sæsonstart end sølvsæsonen i fjor og guldsæsonen i forfjor. Og med Københavns generelt bedre spil som sæsonen skrider frem og Hans Backes blot ene superliganederlag i foreløbig 30 kampe in mente, så ser det vel ikke så tosset ud. Holdet bliver formentlig bare bedre og bedre, og med fire superangribere, hvoraf to må sidde ude hver gang - ligesom for det meste Fredgaard og Bisgaard (alle - bænkevarmerne - spillere, der med statsgaranti var i startopstillingen hos et hvilket som helst andet superligahold), går vi en spændende resterende sensommer og efterår i møde, både på hjemlig og europæisk plan. Blot Backe kan bevare roen i truppen, specielt blandt de uge for uge "fravalgte".

Skal man endelig dryppe lidt statistisk malurt i bægeret, må det være, at vi endnu kun har mødt mandskaber fra den nederste halvdel, og først nu skal til at møde de andre tophold. De skal på den anden side også først nu til at møde os. Og sædvanligvis hæves Københavns spillemæssige niveau ligefrem proportionalt med kvaliteten af de modstandere, vi bliver stillet overfor.

Egentlig havde vi talt lidt om en større hyldest til en af spruthusets helte, vor gamle kultangriber, Heine Fernandez ovenpå hans kranke skæbne i Gladsaxe i søndags. Men kender vi Heine ret, så er det alt for tidligt at afskrive ham helt. Når de gamle stænger er restituerede og fornemmer græsset, så rykker det muligvis igen i måltyven. Derfor er det måske lige tidligt nok at skrive den fodboldmæssige nekrolog over en af fodboldspillets - i ordets mest positive forstand - originaler. Så jeg tænder en smøg og løfter glasset mod Heines kontrafej, der for evigt vil hænge her i bulen på hæderspladsen. Skål du gamle, kom igen nu!

Det er i mellemtiden blevet chokerende sent. Du kan få et par citater - uden yderlige kommentarer - at skrubbe hjem på:

FC Københavns erfarne cheftræner Hans Backe i Ekstra Bladet, 24/08-02: (...) Det handler om typen af træning. Du må ikke prioritere A-holdet. Spillerne skal have en ærlig følelse af, at alle træner på samme måde og får samme opmærksomhed. De må ikke føle, at de tilhører B-holdet. (...)

Tiltrædende bestyrelsesformand Flemming Østergaard i kampprogrammet (MetroXpress og www.fck.dk) til Brøndby-kampen 24/08-02: (...) Senest har klubben (Brøndby, red.) for nylig offentligt beklaget, at klubben skal møde AaB og F.C.København i spillerunderne før deres europæiske kampe. De ønsker "svagere" modstandere på de pågældende tidspunkter. Det skal bemærkes, at F.C.København møder henholdsvis Brøndby før vor udflugt til Georgien på torsdag og AaB i Ålborg i spillerunden umiddelbart efter vor hjemkomst fra den besværlige rejse. Vi har imidlertid valgt ikke at belaste offentligheden med vore tårer i den anledning. (...)

Og selvfølgelig aftenens citat fra den afdøde men altid i ånden tilstedeværende husdranker, W.C. Fields: In every big city there is always one surefire laugh, and that lies in hanging some piece of idiocy upon the people of a nearby city or town.

Holger

Og på jukeboxen spiller:

Ugens nummer:

Soft Cell: 'Say Hello, Wave Goodbye'

Af en eller anden grund(!) har disse linier fra Ball/Almond's 1981 hitter rumsteret i mit hoved det sidste døgns tid.

 

Ugens album:

Santana: Supernatural

Den 16. maj samtidig med, at FC København afsluttede sæsonen i Aalborg, og Brøndby førte mesterskabstrofæet tilbage til sjælland mod Lyngby valgte jeg sammen med CF-nestor, Anders og bartenderafløser, Hans samt påhæng - i erkendelse af, at mesterskabet fire dage tidligere blev foræret til SBU - at gå i Parken og høre Santana. En dejlig og varm aften med dejlig og varm musik og tålelig lyd. Supernatural (1991) er et album med svingende vellyd, virtuost guitarspil af Carlos og musikalsk glæde.  En velbehagelig bekræftelse af, at musik også i det nye årtusinde kan være andet end hip-hop og sampling.