|
Æd dog din fisk, mand! |
||
|
Men jeg siger det gerne igen: jeg skulle have været vesterhavsfisker, skulle have haft min egen lille kutter, skulle have vugget lystigt mellem våger så store som boligkareerne i denne åndssvage gade. Jeg kunne have pilket torsk, jeg kunne have landet sild og makrel i dusinvis, jeg kunne have bekymret mig om fiskekvoter og hvordan jeg skulle omgås dem, jeg kunne have fikset mit helt eget ekkolod. Jeg kunne have købt en særlig grovskåren tobak til min helt egen pibe, og jeg kunne have røget den selvsamme tobak med dybe andægtige inhaleringer, i ført en sydvest der lugtede af de selvsamme torsk, sild og makrel, som jeg så flittigt ville fange og omsætte til dejlige euro. Åh jeg kunne have været lykkelig. Have vugget rundt i kutteren tæt ved Skotlands kyster, havde rundet Orkney-øerne og spejdet mod Shetland, jeg kunne have leget fangeleg med den britiske kystinspektion i mange stormomsuste morgentimer, jeg kunne have sendt mangt en røgring mod boreplatforme og supertankere hen under middag, mens jeg bandede mod EU og København med knyttede næver. Åh jeg kunne have været veltilfreds og fornøjet, når jeg stævnede ind med Fanø til styrbord. Jeg kunne have fået mejslet det helt store smil ind i fuldskægget som den smalleste sag i verden, når jeg vuggende spadserede over havnekajen, lugtende af de selvsamme torsk, sild og makrel, som jeg netop flittigt havde losset på land. Jeg kutternes konge, jeg fiskeauktionernes svar på Robert de Niro, spejdende efter næste stormflodsvarsel. Åh ja, jeg skulle have været vesterhavsfisker, skulle have haft en dejlig onsdag aften, mig og mine kvoter. Jeg skulle stå der i solnedgangen på stadion, stadig iført sydvesten, og klappe taktfast af mit fodboldhold, alle fiskere som jeg selv, æde fiskefrikadelle med remoulade, og drikke hjemmekrydret snaps til. Åh jo jeg skulle nyde det simple liv, tygge på min pibe, og velfornøjet stirre på tavlen med cifrene 3-0, så enkelt, så nemt, og i min medbragte transistorradio ville jeg endda have tid til at høre vejrmeldingen for i morgen. For Doggerbanken og Helgolandsbugten... ja, man skulle have været vesterh... årrh rend mig!
Ja, for fanden da! I stedet står man her, føler sig som blandingen af en karklud og et klassisk maleri af Edvard Munch. Hernede blev vi gudskelov forskånet for størstedelen af det der skete i Esbjerg i aftes. Så kun det efterfølgende TV-sammendrag af kampen. Så egentlig bør man undlade at komme med yderligere kommentarer. Men noget siger mig, at jeg står hernede for det samme, og efter et hurtigt mundskyl med en fadøl og en lille spids er det alligevel umuligt at holde galskaben indenbords. I Ålborg for halvanden uge siden gik alt efterhånden galt, i går i Esbjerg var alt allerede galt på forhånd. Sådan bliver i hvert fald eftermælet. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor højtbetalte professionelle fodboldspillere fra København har så svært ved at finde inspiration på et stopfyldt provinsstadion på den jyske vestkyst. Men det behagede åbenbart ikke herrerne at være nøjagtig der, på nøjagtig denne onsdag aften, som oprandt i aftes. Jeg kan derimod sagtens gøre mig skide bagklog på et par andre betragtninger. Først og fremmest kunne det være fristende at svine et par af vores egne spillere godt og grundigt til. Der findes et par af de nyere folk som ganske enkelt ikke leverer varen, skal vi formulere det sådan. Ingen navne nævnt og ingen glemt. Det sømmer sig ikke lige i øjeblikket at brøle op mod den ene eller anden spiller. Personligt har jeg allerede i eftermiddagens løb fået fyret en del galde af ude bagved. Over pissoiret. Resten klarer vi sikkert i fællesskab og overmål på Nedre C på søndag, hvis det bliver nødvendigt. Og så glæder det mig faktisk, at træner Backe har været så bramfri i sine udtalelser efter kampen. Ingen entusiasme, intet engagement, udtaler han efter kampen i denne torsdags BT. Javel, han sætter i hvert fald klart og tydeligt ord på det vi andre måske ikke har direkte set til fulde, men dog ganske tydeligt har fornemmet via bulletinerne fra Esbjerg. Måske er det naivt, men jeg finder det altid lidt betryggende når en træner formulerer de ord som man selv nemt kunne sætte på en kamp. I hvert fald har jeg den seneste tid hørt mange udtalelser fra trænere, som overhovedet ikke har været i overensstemmelse med den kamp jeg har overværet.
Ja, tillad mig lige at smide snøren ud og fange et sidespring. Det er faktisk ganske nærliggende. Vi hopper kort tilbage til lørdagens landskamp i Oslo. Norge mod Danmark, de primitive, hårdtarbejdende, og systemafhængige fjeldaber mod de elegante, æstetiske, og sprudlende livsnydere, en nation af lystfiskere og glade bønder. Sjældent har forskræppet til en landskamp været mere opkørt og overgearet. Men det var nu egentlig ikke det som jeg hæftede mig ved. Det var nogle kommentarer efter kampen. Der er nemlig gået et eller andet helt galt mellem mig og Morten Olsen. Jeg har tidligere, også i ganske selvsmagende vendinger hernede i bulen udtrykt mig meget positivt om landsholdet - og såmænd også Morten Olsen, som jeg længe har anset som den rette mand på netop den plads han bestyrer. Men jeg er begyndt at få et seriøst problem. Det begyndte faktisk allerede i juni under VM-slutrunden. Efter det famøse nederlag til England. Her gik det første gang op for mig, at han, altså Morten Olsen, og jeg så en fodboldkamp ganske forskelligt. Dengang var det noget med at vi kontrollerede kampen, efter englændernes 3 scoringer. Ovenikøbet med noget af det bedste spil hidtil fra landsholdet. Jøsses! Manden må have været søbet ind i fiskeolie, englænderne gad knapt gå i bad efter efter den kamp. Det kan selvfølgelig ske en gang, at man kommer med nogle beduggede vurderinger. Men i lørdags gentog det sig. Vi kontrollerede kampen, hed det sig, og vores forsvar var slet ikke usikkert. Det er muligvis kontrolleret defensiv, at lade nordmændene have bolden 70% af tiden i første halvleg, men der er sgu ikke meget kontrol i at smide samme bold i fødderne på dem hele tiden. Slet ikke når det er 3 ud af 4 forsvarere, samt en målmand der gør det. For mig er det udtryk for at man er under pres og egentlig ikke har kontrol på synderlig meget.
Og det var vel egentlig nogenlunde det samme som skete for os i Esbjerg i aftes, blot med et mindre heldigt udfald end landsholdets i Oslo. Eller hvad? Tja... men sådan er vi vel forskellige, man kan heller ikke være venner med alle hele livet. Nogle gange sker det at man vokser fra hinanden. Det måske det der er ved at ske mellem Olsen og undertegnede. Og for atter at kaste snøren tilbage til i aftes: Backe er så heldigvis stadig ganske glasklar i sine vurderinger. Ja ja, jeg registrerede også hans lille skulderklap til Morten Olsen i ugens løb i BT, men valgte at se det som en kammeratlig hilsen frem for en forkromede analyse. Samme Backe er så gudskelov heller ikke forfaldet til dette øredøvende mantra med "personlige fejl", der fyger som en løbeild over alt i dansk fodbold for tiden, når han skal forsøge at forklare nederlag på to gange 0-3 på halvanden uge.
Min helt personlige mening om dette punkt, som så sikkert i mere vidtløftige stunder kan fortolkes som en regulær personlig fejl, er følgende; personlige fejl er en del af fodbolden, de giver ganske mange mål over alt i verden. Og har altid gjort det. Man kan lige så godt gribe til græsset eller kridtstregerne for at finde undskyldninger. Men jeg er da villig til at gradbøje med følgende underpunkter: - når spillere i det hele taget laver
personlige fejl, skyldes det oftest at de er tvunget
til at spille over egne evner. Følger vi gradbøjningen bliver mantraet med "personlige fejl" nærmest en dårlig undskyldning, hvis det bliver brugt igen og igen. Fra træneren. Man kunne så fristes til at konkludere at de trænere der bruger den samme dårlige undskyldning igen og igen for sit holds manglende evner, også er dårlige trænere. Men det er måske en anelse forhastet, så det siger jeg naturligvis ikke. Af frygt for at lave en meget kostbar personlig fejl. Hæ hæ... tag den! En gardering i selve situationen, som er et resultat af et andet element, der har det med formindske antallet af personlige fejl. Rutine og erfaring. Men rend mig så i øvrigt med jeres personlige fejl. Tag på en fisketur i stedet og nap en bækørred. Er du heldig kan det sikkert blive til en stor beskidt gedde nede i Skt. Jørgens Sø. Det er alt sammen sikkert sundt og godt og man får en masse frisk luft på den gratis konto. Og skulle en eller anden fange en ny Christian Poulsen så garanterer jeg ikke bare fri omgang til alle i bulen hernede, jeg vil personligt gå rundt og give hånd og kindkys til alle. Også jer der efterhånden permanent har placeret jer ude på fortovet midt i sensommerens stædighed.
For i sandhed er det blevet til endnu en smuk aftenstund. Trods gårsdagen i fiskerbyen. Og hvem på sådan en aften er kynisk nok til at sige nej til en sidste fra fadet, behageligt placeret under den åbne, friske og lune nattehimmel, mens byens melankoli driver forbi. Lysende reklamer der tændes og spejler sig i hinanden. Den fjerne summen af biler, busser og knallerter, og folk der råber og hunde der gør, og iblandes musikken der siver fra jukeboxen hernede over til og ud gennem den åbne dør og udenfor til alt det andet, der egentlig er på vej hjem, men ikke helt gider endnu. Det er i sådanne stunder at man bliver rørstrømsk og småfilosofisk, og ganske blød i knæene. Også på områder hvor man tidligere har været en hård og kold satan. Så tillad mig lige her på falderæbet at komme med en indrømmelse. Jeg tilhører dem der aldrig har set en håndboldkamp uden for TV. Og sandt at sige har det aldrig interesseret mig det vilde. Men nu brager det jo nærmest i øjnene på én, når man på tekst-TV kan læse: "FCK overrasker mod sølvvindere" eller hvad pokker. Og jeg tilstår, det varmer lidt hos mig, at både herre- og dameholdet har fået en god start på håndboldturneringen. I det stille følger jeg dem allerede i avisen og krydser fingrene, og vil da heller ikke afvise at jeg kan lokkes ud i Frederiksberghallen i en ledig stund i løbet af efteråret/vinteren. Hvis der bliver plads ved siden af fodbolden. Således alt for i aften. Og husk nu at en portion fisk om ugen siges at være sundt for helbredet! Jan Saxo Ugens jukebox: Sugababes: "Freak
Like Me" Dan Turell og Halfdan E.:
"Jeg skulle have været taxichauffør" | ||
