Pyha, jeg nåede det lige! Og godaften til dig! I denne uge passer jeg biksen i stedet for Martin, som er taget ned til Sydafrika i et forsøg på at genfinde Zumas forsvundne mål. Nu er det måske ikke ligefrem punktlighed, man normalt forbinder med Martins vagter, men jeg ville alligevel gerne åbne til tiden, når der nu er kunder, som vil ind.  

Hele min uge har jeg imidlertid jaget rundt og forsøgt at indhente tabt tid. Tabt tid, fordi jeg i begyndelsen af ugen så mig nødsaget til at skubbe alt andet til side og bruge kræfterne på at forsvare mig selv mod falske anklager og rense mit gode navn og rygte. Ja, gode navn og rygte! Du skal ikke stå dér og grine, hvis ellers du vil have en øl! Okay, jeg siger jo ikke, at jeg er den rene engel, men jeg mener nu alligevel, at folk godt kan regne med mit ord.

Derfor blev jeg også temmelig ophidset, da jeg fandt ud af, at Netto Knud (ja, ham den hidsige ekspedient ovre fra Netto butikken) rendte rundt og spredte løgnagtige rygter om mig. Naiv som jeg er, kunne jeg ikke først forstå, hvad der kunne få nogen til at gøre den slags. Jeg vidste godt, at Netto Knud ikke ligefrem er en af husets venner, efter at vi har set os nødsaget til følge op på gentagne advarsler ved at smide ham ud med en permanent karantæne i nakken. Han begyndte jo at råbe og genere de andre gæster, hver gang han havde fået for meget at drikke. Men alligevel. Sådan opfører man sig bare ikke, uanset hvor forskelligt man ellers ser på verden. Det viste sig nu hurtigt, at han prøvede at bruge de opdigtede historier som afpresning mod mig ud fra devisen, at hvis man ikke har noget snavs på folk, må man jo selv opdigte det. Fræk som han var, tilbød han Gud hjælpe mig med et smørret grin at stoppe rygterne, hvis jeg ellers lige fjernede noget graffiti om ham ude på Stamværtshusets lokum! Det blev jeg temmelig fortørnet over, og da jeg af princip nægter at give efter for afpresning, er graffitien der vist stadig væk. Okay, en anden grund er måske at rengøring ikke lige er min stærke side…

Selvom oplevelsen af at blive forfulgt af en mand, som tilsyneladende er totalt blottet for hæmninger, til tider var så skræmmende, at jeg ligefrem forstod, hvordan Nick Nolte må have følt det i ”Cape Fear” med en tatoveret Robert De Niro luskende rundt i baghaven, skal jeg nu forskåne dig for alle de slibrige detaljer. Ellers kommer vi til at bruge hele aftenen på det, og vi skal jo også tale lidt om fodbold! Resten af historien kan du altid få en anden god gang, men vi får forhåbentlig ikke mere bøvl med ham Netto Knud. Jeg regner i hvert fald ikke med, at han vil prøve at vise sig herinde igen.

Hvad siger du til, at vi skyller den historie ned med en stiv whisky, før vi går videre i teksten? Ja, jeg giver. Ahh! Én til? Jamen så bliver det på din egen regning.

Næh du! Fodbold! Det er straks mere interessant. Eller det vil sige at for os FCK fans er disse dage faktisk ualmindeligt uspændende. Ikke så meget som en lille bitte spillerhandel er det blevet til endnu, og efter sigende skal vi heller ikke sætte næsen op efter en. Tilsyneladende skal trafikken denne sommer være helt ensrettet med et farvel til Pagge, Fredgaard, Hartmann og senest Ashvetia. Det er nu ikke fordi, at rygterne ikke har været der. Navne som Daniel Jensen, Jan Michaelsen og ikke mindst Henke har været nævnt adskillige gange på rygtebørsen. Det er ikke blevet meget bedre siden Smølle og Holger sidst stod bag disken, menuen står stadig på ”Henke watching”. Nu er alle hudfarver jo mere end velkomne hernede, men for tiden har jeg faktisk lidt ondt af de af vores gæster, som er lidt mørkere i løden end det blegfede danske gennemsnit, med alle de blikke som automatisk rettes mod dem, så snart de kommer ind af døren. Var det virkelig? Nej, heller ikke denne gang.

Så har sommeren straks budt på langt mere interessante nyheder om en anden af mine yndlingsklubber, nemlig engelske Chelsea. Som du sikkert allerede har læst i avisen, lykkedes det for få dage siden formanden Ken Bates at sælge klubben til den stenrige russer, Roman Abramovich. Åbenbart har Abramovich så mange lommepenge at gøre godt med, at det trodser enhver beskrivelse, og selvom han ikke officielt har sat rubler eller pund på sommerens indkøbsbudget, handler rygterne om Chelsea nu ikke længere om, hvilke spillere de vil sælge, men om hvilke de vil købe, og om hvilken manager, som skal afløse Ranieri. Dermed er handlen og konsekvenserne heraf også et godt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå i topfodbold. Selvom Chelsea har haft en rimelig sæson med Champions League kvalifikationskampe som det synlige resultat, havde klubben, som så mange andre, ikke ligefrem den sundeste økonomi. Faktisk havde klubben en gæld på ca. 80 mio. pund og ingen reel udsigt til at kunne betale den. Risikoen for at ende som f.eks. Leeds, som på ganske få år er gået fra flot spil i CL’s gruppespil til at være et nedrykningstruet fallitbo, som nærmest må forære sine profiler væk, var nærliggende. I dag fremstår Chelsea så som en af de meget få seriøse købere på et ellers stendødt transfermarked med økonomiske muskler, som kun Manchester United kan matche hjemme i England.

Så må min gode ven, Liverpool fanatikeren, for min skyld gerne rende rundt og kalde klubben for Chelski. Jeg ved jo, at misundelsen vil være så tyk, at den kan skæres ud i skiver og brødføde en mindre landsby i Etiopien, når Chelsea sikrer sig Cole fra West Ham, ham Remeé klonen fra Barca eller Kewell fra Leeds (eller måske alle tre!), og Houllier nøjes med at skrive kontrakt med tre franske teenagere. Hvad siger du? Er det virkelig lykkedes for Houllier at lokke Kewell til Liverpool? Og hvad fik Leeds så ud af det? Tre får, hvoraf det ene skulle afleveres til en suspekt mellemmand? Det var lige godt satans. Nå, sådan kan det jo gå, når bønder handler med hinanden. Man skal huske at tælle fingrene efter, at der er givet håndslag. Og det er garanteret lykkedes for den snu franskmand at bilde australieren ind, at Liverpool skulle spille Champions League fodbold på en eller anden dispensation, for hvad skulle han dog ellers i den klub? Ja, det kan selvfølgelig være, at han er ved at starte sin egen fårefarm, og så er omgivelserne jo perfekte.

Men tilbage fra landet til hovedstaden. Til trods for de overraskende rosenrøde udsigter for Londonholdet, prøver jeg at dæmpe optimismen lidt. Som enhver FCK fan med blot få år på bagen vil vide, kan der være en kæmpe forskel på selv de største muligheder og så de barske realiteter, som de viser sig i tabellen. Én ting er, at om Chelsea overhovedet når at få brugt nogle af sine mange rubler, eller om transfervinduet lukker uden de store nyindkøb. En anden ting er, hvordan det så vil gå med eventuelle nye stjerner på holdet. Men det kunne nu være rart med et engelsk mesterskab til Chelsea, før jeg bliver så gammel og senil, at jeg ikke længere vil være i stand til at registrere det.

Skal vi for resten ikke tage forskud på glæderne ved den nye Premier League sæson ved at snuppe os en importeret Carling? Vi har et par stykker tilbage hernede under disken. Den smager ikke meget anderledes end en Carlsberg eller Tuborg pilsner, så det vil ikke ligefrem give dig et kulturchok.

Jeg er i øvrigt heldigvis åndsfrisk nok til stadig at kunne glæde mig over FCK’s tilbagevundne mesterskab. Pokalen kom hjem, hvor den hører til, og sølvmedaljerne lige så, fristes man til at sige. Der skulle nu ikke gå mere end blot et par uger, før guldvinderne og de evige toere igen skulle tørne sammen. Denne gang uden for banen og som så ofte før personificeret af de to altdominerende klubledere, Flemming Østergaard og Per Bjerregaard.

Striden går, som du nok allerede ved, på, om Supercuppen skal spilles i Farum, Brøndby eller eventuelt helt skal aflyses. Parken kan jo ikke bruges, for på det pågældende tidspunkt vil en masse hjælpere være travlt beskæftiget med at montere køkkenruller og kleenex i Parken, så alt er klar til, at Robbie Williams kan fugte trussen hos sine mange danske kvindelige fans.

Debatten har som sædvanligt med lynets hast forplantet sig til de to klubbers fans, som også helt per automatik næsten alle har valgt at indtage den samme holdning som deres respektive klubs leder. Jeg må imidlertid tilstå, at lige netop denne debat ikke rigtig kan få mig op af stolen. Den Supercup kan jeg simpelt hen ikke mobilisere nok følelser for til virkelig at få blodet i kog. Ja, jeg er ikke engang sikker på, at jeg gider tage ud og se den, uanset om spillestedet så bliver Nord eller Vest for København. Det havde været noget andet, hvis det havde drejet sig om en superligakamp eller en rigtig pokalkamp. Så havde ikke engang ti vilde heste villet kunne holde mig væk. Men Supercuppen! En stort set ligegyldig showkamp, som stedmoderligt skal passes ind i klubbernes program, så den ikke forstyrrer deres sæsonforberedelser for meget. 

Selvom Østergaard nok ikke ligefrem har gavnet forhandlingsklimaet med sine udtalelser om gyllespredning, vil jeg dog principielt gerne støtte ham i, at man som klubben med hjemmebanefordel frit bør kunne vælge, hvor kampen skal spilles henne, når ens sædvanlige hjemmebane ikke lige er til rådighed. Selvfølgelig forudsat at det stadion, man så beslutter sig for, er velegnet til formålet. Eller med andre ord skal Per Bjerregaard kunne hoste op med nogle rigtig gode argumenter for, at kampen skal spilles på Brøndby Stadion i stedet for Farum Arena. De tider er for længst forbi, hvor han som den store mand i dansk fodbold enevældigt kunne diktere dagsordenen. Selvom AaB’s Børge Bach som formand for det glemte fællesforum Superligaen A/S hurtigt begyndte at tale om en kollektiv boykot, har de øvrige klubber forhåbentlig ikke glemt, hvordan det gik sidste gang, de lod sig lokke med til gruppemobning af FCK. Efter mange måneders pinlig boykot af FCK samt B1903’s og KB’s ungdomshold, blev de banket eftertrykkeligt på plads af superligaens daværende hovedsponsor, som ikke helt kunne se charmen ved at være taget som gidsel i den sag.

Det er fair nok, at Bjerregaard gerne vil have, at så mange tilskuere som muligt skal kunne se kampen. Men nu kan man altså bare ikke forvente, at tilskuerantallet til denne ligegyldige sommerferiekamp kommer blot i nærheden af tallene fra klubbernes normale og vel at mærke langt vigtigere indbyrdes kampe. I sidste sæsons tilsvarende kamp på Brøndby Stadion mod OB, hvor giraffen Laudrup ellers skulle præsenteres for sit nye hjemmepublikum, kom der forresten kun 6.000 tilskuere. Og hvad ville han have sagt, hvis Farum selv havde vundet DM? ”Jeres stadion er ikke stort nok, og derfor må I flytte kampen ud til os”? Her skal det dog retfærdigvis siges, at Farum selvfølgelig nok ikke selv ville kunne trække så mange egne fans, som FCK kan gøre. Men hvad så, hvis det ikke er alle fans, som kan komme til at se kampen på stadion? Big deal! Mon ikke de fleste kan overleve at se netop denne kamp på sofaen derhjemme? Jeg melder mig i hvert fald gerne frivilligt, og mon ikke vi også kan finde ud af at smække en storskærm op hernede.

Så er der spørgsmålet om sikkerheden og samarbejdet med politiet. Inde på stadion burde der ikke være noget problem, så de potentielle problemer opstår alene udenfor, før og efter kampen. Det kan bestemt være alvorligt nok, selvom jeg ikke ved, hvor realistisk det vil være, at ophidsede fodboldfans vil gå amok efter et 1-0 nederlag i denne ikke-kamp. Personligt ville jeg højest kunne mobilisere et træk på skulderen, før sigtet blev rettet mod langt alvorligere opgaver for FCK, først og fremmest kampen om at kvalificere sig til CL. Men hvis det endelig skulle være, kunne det vel godt lade sig gøre at smække en mindre gruppe politifolk i hvert S-tog på vej hjem til København. Der lader jo til at være nok af dem til disse fodboldkampe.

Men har man for resten hørt én eneste politimand udtale, at det skulle være et problem med den kamp i Farum? Ikke mig bekendt. Tværtimod har lederen af politiets fodboldkontaktudvalg, Arne Wissing, til Ritzau udtalt, at han ikke ser nogen sikkerhedsproblemer i at afvikle Supercuppen i Farum Park. Hvis han med disse udtalelser mente, at det kun var inde på selve stadion, at der ville være sikkert, mens der ville herske det vilde ragnarok udenfor, ville det jo have været naturligt at uddybe dette, når han nu havde mediernes øre. Det står dog selvfølgelig enhver frit for at vælge at tro, at journalisten smækkede røret på, før den stakkels politimand kunne nå at lufte sine bekymringer.

Når vi nu er i gang med dette emne, må jeg for resten tilstå, at jeg mildt sagt ikke er imponeret over sikkerheden eller politiets indsats, når de to klubber mødes ude på vestegnen, selv hvis vi ser bort fra det famøse opgør i netop supercuppen for efterhånden 6 år siden, hvor Glostrup Politi demonstrerede en fantastisk kontrol over deres sulte schæferhunde. Det var forhåbentligt et helt enkeltstående tilfælde. Til disse kampe gennes vi FCK fans imidlertid altid lige forbi Hytten, når vi skal til og fra stadion, og da en større gruppe Brøndbyfans som til opgøret i juni følte behov for at komme i kontakt med deres indre hooligan og derfor prøvede at komme i slagsmål med de glade FCKfans efter kampen, kom det åbenbart helt bag på politiet, som først kom væltende, da urolighederne længe havde været i gang. Men politiet havde selvfølgelig også kun haft en halv time til at bevæge sig de flere hundrede meter fra stadion til Hytten, efter at kampen var blevet fløjtet af. Herudover måtte fans af begge klubber dele busser og S-tog for at komme væk fra vestegnen. Så hvor meget sikrere vil det reelt være at kampen spilles i Brøndby frem for Farum?

Det tragisk ironiske ved hele sagen vil imidlertid være, hvis disse pludseligt opståede bekymringer ude på vestegnen udvikler sig til en selvopfyldende profeti, og Brøndbys ledere og fans efter en kamp i Farum vil kunne sige ”hvad sagde vi?”, fordi netop drengene fra vestegnen har lavet ballade. Dette kan jo desværre ikke helt udelukkes. Ja, det vil selvfølgelig også være tragisk, hvis det skulle være folk fra København, som skulle have været de aktive, men det vil i det mindste ikke på samme måde udløse bagkloge bemærkninger fra FCK’s side. Nå, lad os håbe, at al frygt bliver gjort til skamme, og begge klubbers fans opfører sig eksemplarisk til den kamp, uanset hvor den så bliver spillet. 

Så lykkedes det alligevel for mig at trætte dig med en masse ord om noget, som vi sikkert begge har glemt igen i morgen. Men et eller andet skal tiden jo gå med, mens vi venter på det pressemøde, som nok alligevel aldrig kommer! Vil du have en øl til?

Hans CL

Ugens album:
Bent: The Everlasting Blink
Dette er den engelske duos opfølger til det fremragende debutalbum ”Programmed To Love”. Som mange kunstnere før dem har måttet sande, er 2’eren næsten altid svær. Selvom der måske ikke er så mange oplagte hits på denne her, lykkes det imidlertid også for dem på denne plade at hæve sig pænt over de fleste af deres kollegaer, som har forsøgt at skabe sig et navn med afsæt i chill out genren. Det er en meget varieret skive, hvor der er lånt med arbejde og arme ben fra alverdens kunstnere lige fra Mozart til David Essex!

Muggs: Dust
Hvis der er én ting, Muggs aka Lawrence Muggerud ikke kan beskyldes for, så er det at stå i stampe rent musikalsk. 90’erne brugte han på at producere for Cypress Hill, Ice Cube og House of Pain (han står bl.a. bag ”Jump Around”, som man altid kunne være sikker på at høre hen ad de sene timer på Rust, før de byggede om og mistede charmen), men dette album er langt fra en hip hop plade. Muggs er her tydeligt inspireret af sit samarbejde med Tricky på dennes ”Juxtapose”, for lyden kan vel bedst karakteriseres som en mørk og stemningsfuld blanding af trip hop, electronica og rock. En rigtig spændende plade.

Ugens singler:
Room 5: 'Make Luv'
Hver sommer har sine klubhits, som typisk bliver introduceret på Ibiza af de hotteste DJ’s for at sprede sig til de nordlige breddegrader i takt med, at sommeren går på hæld og turisterne vender hjem. Dette nummer har nu allerede nogle måneder på bagen men kan stadig tåle at blive spillet. Det er vaskeægte discohouse, som giver minder om hittene fra tidligere års stjerner som Modjo og DJ Spiller. Nyd det nu, for næste år kan du ikke engang huske navnet på kunstneren.

Beyonce Knowles: 'Crazy In Love'
Denne pige bør du derimod forhåbentlig høre mere til i de næste mange år. Jeg har snydt lidt og blot lade skiven sidde i jukeboksen. Smølle satte den jo på allerede for to uger siden, men jeg bliver bare så glad, når jeg hører musikken. Med ét er jeg tilbage på Brøndby Stadion. Der er under et minut tilbage af kampen, og Hjalte er trukket med op i angrebet…