Han kom forbi allerede onsdag formiddag første gang. Meget brysk udseende, meget officielt udseende. Klædt i ulasteligt jakkesæt med cottoncoaten skødesløst, men dog sirligt foldet på midten, slængt over armen. Jeg tænkte, at han dog kunne løsne slipset lidt i det ekstremt lummerfise, københavnske juliklima. Godt nok har vi fået air-condition-anlægget fikset - så længe det varer - og temperaturen herinde er eksakt 19°C. Men ude på gaden er svalen - også fuglen - en mangelvare. Og selvom man ikke tager plads i gårdhaven eller på fortovsbeværtningen, hvor husarerne trodser hedeslagsrisiko og ozonlags-advarsler for at belure de konstant forbipasserende struttende sommerpiger (ja, jeg er stadig misundelig), skal man jo til og fra.

I dag kom han igen først på eftermiddagen. Denne gang var det jakken, der var slængt over armen - cottoncoaten var væk - slipset var væk, og den hvide skjorte var løsnet i halsen. Om det skyldtes varmen, eller han havde udnyttet repræsentationskontoen og diæterne til lidt mere end mad og drikke i den københavnske sommernat, skal jeg ikke kunne sige. Stadig så han dog meget officiel ud, kommissæren. Kommissæren? Jo, det myndige udseende gjorde, at man straks i går tog ham for en højtstående myndighedsperson. En politikommissær f.eks. Og da han talte - taler - fransk (dvs. hernede engelsk med umiskendelig fransk accent), tænkte vi, at han nok var kommissær i Interpol. Inden vi dog nåede at undre os over, hvad sådan en fætter havde at skaffe hernede, fik han dog afsløret, at han var civil belgier "på observation" i København. Aha, en EU-kommissær, så! Åbenbart heller ikke, så. Men derimod en UEFA-ping af en slags. Om end meget hemmelighedsfuld. Måske en UEFA-observatør, i byen i forbindelse med Københavns 2. runde Champions League kvalifikationskamp onsdag i Parken mod maltesiske Sliema Wanderers. Det vil sige, det ville han heller ikke indrømme, men han havde dog været i Parken. Så det fik vi en lille snak om i eftermiddag.

Kommissæren - ja han hedder Jacques et-eller-andet, men han stak os ikke ligefrem sit visitkort, så vi kalder ham bare kommissæren - havde skam gjort mange iagttagelser omkring Champions League kval-kampen. Værst for København selvfølgelig det famøse ølkast i anden halvleg fra Nedre C mod en linievogter, der måske/måske ikke (kunne jeg ikke se fra min plads) vinkede en fejlagtig offside. Speaker Thomas Høghs gentagne formaninger og skitseringer af konsekvenser for klubben, havde åbenbart ikke gjort større indtryk på det skvadderhoved, der enten var blevet træt af de lyse hængemuleøl, eller - formentlig - var frustreret over en spildt mulig chance.

Et plastickrus med eller uden låg ind på grønsværen er heldigvis i den milde ende af repertoiret, når man tænker på diverse effekter, der hagles ind på banerne rundt omkring i Europa, ikke mindst under sydligere himmelstrøg. Lightere, sten, mønter, fyrværkeri, knive(!), stolesæder m.v. er ofte forekommende kasteskyts, både under nationale og internationale kampe. Så en smule øl i Parken er trods alt mildt sluppet. Og gutten eller gutinden, der "tabte" ølglasset, har i øjeblikket nok ikke skænket de skærpede UEFA-omstændigheder en tanke. Måske en af dem, der tordner halv- og helfyldte fadølskrus ind på banen ved næsten hver hjemmekamp, ligesom dem der står 4-5 rækker over os på Nedre C og høvler øl ud over vores hoveder.

Det skal siges, at jeg/vi heldigvis ikke blev oversprøjtet ovenfra i går. Heldigvis for min spritnye, lyseblå UEFA-cup trøje, som mine kære spruthuskolleger gav mig i fødselsdagsgave i sidste uge (fik jeg sagt tak? - det håber jeg). Så måske formaningerne dog var trængt igennem deroppe. Og dog, det skyldtes nok snarere, at de - som jeg - ikke gider drikke det ultra vanddrivende procentfri øl. For malerhjerne-syndromet synes ikke at have forladt dem endnu. Hetzen mod Christian Lønstrup fortsatte også i går. Inden han var kommet på banen, endda. Flot! Hvilken støtte til en af vore egne. Hvilket format, drenge. Sikken fodboldindsigt. Okay, Lønstrup gav just heller ikke sig selv bedre arbejdsvilkår med 2 grove fejl på de første tre boldberøringer. Og se, her kan man da forstå lidt frustrationsudbrud fra publikum, incl. mig selv. Men være på nakken af en spiller, inden denne er trådt ind på banen. Amøbe-intelligens. Og Lønstrup er beklageligvis hverken den første eller den sidste, der må affinde sig med pøbelens dom, hvor anerkendelse for godt spil frem for blind, fundamentalistisk forfølgelse, er en by på Vestegnen.

Tilbage til ølkasteren. Det var nu ikke for at bagatellisere episoden, at jeg talte om "kun" øl. For det er selvfølgelig ualmindeligt idiotisk, og det kommer til at koste klubben en bøde. Hvor stor ved jeg ikke, men når UEFA stanger den slags bøder ud, så er der næppe stor forskel på bødeforlægget, om det er et plasticlåg eller andet, der kastes ind. Nok nærmere mængden og hyppigheden, der får betydning. Bestyrelsesformand Flemming Østergaard taler om et videresende bødekravet til synderen. Hvor fornuftigt det end lyder, er jeg ikke sikker på, at der rent faktisk er lovhjemmel for at gøre erstatningskravet gældende overfor kruskasteren. Lignende episoder tidligere, både herhjemme og i udlandet, har ikke dannet præcedens for den slags. Forudsat man har kunnet identificere misdæderen. Forhåbentlig har Nedre C's interne selvjustits taget affære. Og forhåbentlig i form af udpegning til stewarderne, så vi i det mindste slipper for en gentagelse fra den side ved næste europa-hjemmekamp.

Nå, den "konkrete sag" ville kommissæren kommentere lige så lidt som afsløre sin tilknytning til UEFA. Til gengæld undrede det ham såre, at en kamp med et så forholdsvist beskedent tilskuertal som godt 14.000, dvs. 1/3 fyldt i Parken, kunne afstedkomme så store køer ved indgangene. Jeg kunne så desværre, men sandfærdigt, berette, at dette fænomen så langt fra var en engangsforeteelse omkring Parken Sport & Entertainments flagskib på Østerbro. En ting er at PS&E vælger at fordoble entrépriserne, men samtidig halvere tribuneadgangen, med den naturlige konsekvens det får på trykket på de tilbageværende, åbne tribuneafsnit. Men når man så samtidig ikke gider yde det minimum af publikumsservice, det må være at gøre adgangen hertil så let og smertefri som muligt, det er i mine øjne topmålet af nærighed og kundeforagt. Nærighed fordi det givet er af sparehensyn, at vi f.eks. ved sæsonkort-indgang C5/C6 skulle spises af med, at blot én af seks mulige porte var åbnet. Med to personer til at visitere og sluse videre til to tælleapparater, hvor sæsonkort skulle aktiveres og penge erlægges.

Vi kunne være kommet så meget hurtigere ind, havde man blot bekostet tilstrækkelig personale i en times tid. Og det kan sgu heller ikke være kommet bag på arrangørerne, at folk i det forrygende sommervejr strækker den længst muligt mht. at stimle ind i Parken, når den ene tribune ligger i skygge en juliaften, og den anden sender den nedgående sol durk ind i skallen på folk. Ydermere var traktementet inde i Parken som nævnt lyst øl, nok også en faktor der skulle kunne holde størstedelen af Parkens øldrikkende publikum beskæftiget udenfor ved boderne/caféerne eller med høkerbajere i Fælledparken længst muligt. Det kan ikke være kommet som nogen overraskelse for PS&E.

Og jeg gider ærligt talt heller ikke denne her med "at komme i god tid". Slet ikke for os sæsonkortholdere. Især ikke når kortene bl.a. sælges på netop bekvemmeligheden ved at kunne komme ind på sin faste plads, når man har lyst. Hvis der ikke var mulighed for at sluse folk hurtigere ind, så måtte man acceptere forholdene, men så længe kun 25-50% af kapaciteten udnyttes - og det gælder ikke kun FC Københavns kampe og landskampe, men stort set alle arrangementer i Parken - kan det altså gøres bedre. Og man kan jo frygte, at der skal en alvorlig personpåkørsel til på Øster Allé, før arrangørerne får øjnene op for alvoren. Formentlig heldigt, at det mærkværdige oktantræf - 'Copenhagen Historic Grand Prix' - på lørdag ikke berører hele Øster Allé. For det kunne nok risikere at decimere tilskuerantallet på C-tribunen.

NEJ, NEJ, for tusinde gang. Jeg ved ikke præcis, hvem kommissæren er, har jeg jo sagt, men jeg garanterer dig for, at han ikke er spilleragent. Smut nu tilbage til billardbordet med dig! Ja, undskyld, jeg råber, men ham der Svend Skov er aldeles ulidelig. Han ser stjernenavne og deres agenter alle steder. Og er fuldstændigt ødelagt over, at FC København endnu ikke har handlet spillere til klubben her i sommerpausen. Bevares, jeg mener bestemt også, at en-to forstærkninger - jeg siger, forstærkninger - kan vi altid bruge. Ikke mindst en targetman, der blot er marginalt mere effektiv end Zuma/Todi/Møller/Pettersson ... tilsammen! 

Og måske et enkelt bredde-supplement eller to kunne være tiltrængt også. Truppen er efterhånden luget ud i en grad, så vi i går mod malteserne havde samtlige kampdygtige markspillere i truppen med. Og det er endda ikke fordi, vores skadessituation er så ekstrem endda. Fem mand ude, javel. Men det er nu meget normalt i de fleste klubber. 3-4 skadede, 1-2 mand i karantæne. Hver uge. Følg trup-rapporter overalt i Europa, og du vil se det mønster. Så vi skal ikke påberåbe ekstreme situationer i klubben. Tilmed er der med Urmas Roobas spil i de seneste kampe ikke tale om, at de fem, der er udenfor ligefrem er sikre kort i startopstillingen. Til gengæld var et par af yderkortene på bænken i går nok mere wildcards end jokere. Jeg mener, der er næppe nogen, der havde forventet at se Jesper Bech eller Elrio van Heerden på banen i en europacup-kamp. End ikke mod et maltesisk hold. 

Og overlever vi Malta, så venter der mindst to større opgaver i denne sæsons europakampagne, hvoraf den ene hedder Rangers FC. Og til det formål kunne lidt forstærkninger med international erfaring, og eventuelt lidt substantielt breddetilskud til de sideløbende opgaver i den hjemlige turnering skam være særdeles velkomment.

Men derfra og så til disse endeløse opremsninger af spillere, der "kan tænkes at være på vej til klubben". det er nok til at få mig til at vende det døve øre til. Jo jo, jeg var da også skuffet over indholdet af "no news" pressemødet sidste torsdag, og jeg blev da også lidt forventningsfuldt opstemt af Hans Backes udtalelser efter AaB-kampen i lørdags, som også er blevet fortolket i alle mulige og umulige spillertilgangsforventninger i pressen. Men hysteriet tager overhånd, når der bringes spillernavne på bane, som trods den økonomiske afmatning i fodboldeuropa, og trods de måske kunne erhverves for en beskeden overgangssum eller måske endda en fri transfer, vil forvente en gage, der formentlig overstiger resten af den eksisterende trups hyrebudget tilsammen. Spillere, der formentlig skulle bruge flere lommepenge om ugen - for ikke at tale om deres respektive hustruers behov for lidt småmønt til at shoppe sig ud af fodboldenke-tilværelsens ulidelige kedsommelighed - end klubbens højestlønnede i dag tjener om måneden, brutto! Jeg tror nok, at Parken Sport & Entertainment har en smertetærskel på lønposten, som afholder flere "eksotiske navne" fra at være aktuelle i den hjemlige liga. Og vi snakker astronomiske netto-lønninger, i et land hvor indkomstskattetrykket - selv med forskerordningen indkorporeret - er helt oppe i det røde felt.

Så stadig, skal vi hente spillere hjem fra de større europæiske ligaer, handler det for os nok først og fremmest om skandinaver, der skal genstarte en stagneret karriere, har hjemve eller simpelthen på aftægt i en af karrierens sidste kontrakter tæt ved basen. Det var sådan spillere som Ståle Solbakken, Brian Laudrup, Harald Brattbakk, Krister Nordin, Erik Mykland, Morten Wieghorst, Morten Bisgaard, Ole Tobiasen, Allan Nielsen m.fl. endte i superligaen (igen). Eller vi taler om f.eks. svenskere og afrikanere, der skal bruge superligaen som springbræt til en udlandskarriere, eller blot har måtte sande, at det store ikke-skandinaviske udland ikke har haft brug for vedkommende endnu. Og selvfølgelig lige uindtagelserne, der af uransalige grunde har ønsket for en periode at kickstarte et karrierecomeback eller nyde otiumet i Danmark. I København f.eks. en træner som Roy Hodgson og en lykkeridder som Marcelo Delgado, som vi åbenbart "næsten" skrev kontrakt med. 

Men baserer du stadig dine spillertilgangsforventninger på CM2 eller CM7 (whatever) og drømmer du stadig om Juninho, Savio, Romario, Sükür, Berger o.lign., skal du nok samtidig forberede dig på den mareridtsagtige fortsættelse af samme drøm, der til at starte med nok ville betyde fire-femdoblede entrépriser til superligakampe plus markante prisstigninger på f&b og merchandise.

Entrépriser, ja. Her undrede kommissær Jacques sig lidt, da jeg berettede om det ramaskrig, der gik gennem den Københavnske fanskare, da de fik nys om de forventede billetpriser ved sæsonens UEFA-cup-kampe eller måske endog Champions League kampe, startende med harmdirrende klynken og truslen om boykot af Sliema W. kampen, fordi indgangen ville koste 200,-. Og så var der jo jammer og klage allerede i fjor over prisstigninger på en tier - ikke kun i Parken - og "marginale" besparelser på sæsonkort. Kommissæren kunne i stedet berette, at superligaen stadig opererer med rene Mickey Mouse priser, både til nationale og internationale forestillinger - i forhold til de fleste andre ligaer i Europa. Der findes klubber, hvor f.eks. et sæsonkort er dyrere, end hvis du bare købte almindelige billetter til hver kamp. Simpelthen fordi du betaler - endda forud - for det privilegium at have en fast plads til hver hjemmekamp. At være sikret adgang. At slippe for billetkøer og reservationer. Okay, dét bliver næppe helt tilfældet i Parken lige foreløbig, så længe stadion i bedste fald kun er halvfyldt. Men det giver da lidt perspektiv. 

Og jeg kan da pba. egne oplevelser kun give kommissæren ret. I vinteren og foråret havde jeg fornøjelsen at opleve hele fire fodboldkampe i England. Jeg sad lige og kiggede på billetterne. I februar Manchester United-Manchester City på Old Trafford (entré: £25), Crystal Palace-Sheffield Wednesday på Selhurst Park (entré: £20), Tottenham-Fulham på White Hart Lane (entré: £46) og i maj Chelsea-Liverpool på Stamford Bridge (entré: £45)

Det skal nævnes, at Crystal Palace endda spiller i næstbedste række. Altså ca. godt en tier på den dyre side af en tohundredekroneseddel. At Selhurst Park så kun var £5 billigere end en plads til Premier League lokalopgør i Manchester, har jeg aldrig helt fattet. Måske London vs. provinsen (selvom der så vidt jeg husker nu generelt ikke var billigere i Manchester)? Kan bekræftes lidt af priserne til de to PL-hold i London, Chelsea og Tottenham. Her er det altså tæt på en plovmand for en ligakamp. Og så klynker vi!

I øvrigt, mht. førnævnte adgangsproblemer i Parken. Fik jeg for resten fortalt, at på ingen af de engelske stadions - de tre PL-kampe totalt udsolgt med fra 40.000 til 67.000 tilskuere - oplevede jeg at stå så meget som ét minut i kø for at komme ind? Okay, det har jeg sagt, så ....

Tilbage til priserne. Jeg ved det er et penibelt emne, for der findes selvfølgelig nogen, for hvem selv en beskeden prisstigning betyder et slag for økonomien, måske især hvis man skal have hele familien med til fodbold. Og dem vil jeg ikke træde for nær. For de fleste tror jeg nu ikke en prisstigning på en tier (eller 40,- hvor man er fire) vælter husholdningsbudgettet. Men brokke os, det skal vi. Ikke over 10% lønstigning (bortset fra at den naturligvis gerne skulle være større), men selvklart over en tilsvarende prisstigning. Sådan er danskeren åbenbart indrettet. Som brok og kævl, når bil- eller benzinpriser - og afgifter - stiger. Så skal bil- og benzinbranchen og staten(!) boykottes og cyklen findes frem, men i løbet af en forbløffende kort tid har herr og fru parcelkernehus-danmark - som selvfølgelig har minimum to biler pr. husstand, gerne en til teenageungen også - på forunderlig vis fundet plads på budgettet til at æde også den prisstigning. Og sådan går det som nok også for fodboldtilskuerne flest. De der vil til bold. Og mestendels også for dem, der er nødsaget til at hoste op med endnu mere for at se en europacup-kamp. Det er pebret, men man må også betænke de større udgifter, der er til arrangementerne - ikke mindst sikkerhedsmæssigt - når det handler om fodbold i UEFA regi.

Hø, tænk at jeg næsten står her og taler PS&E ledelsens sag. Og nogen siger, vi altid kun brokker os hernede! Den må vist skylles ned. Noget long drink-agtigt, noget med en masse is, måske? Måske en mint julep, southern style. Otte centiliter bourbon, mynteblade og ellers kun knust is. Du skal nok ikke drikke for mange af dem! 

Apropos priser. Så måtte Viasat jo konstatere, at deres Ticket-system med pay-per-view kampe fra suppen var en død sild. Der er åbenbart endnu ikke marked for den slags herhjemme. At privatmennesker fandt det for dyrt at betale det samme for at se sit favorithold på udebane, som for at se heltene hjemme, forstår jeg ikke. Hvis man gerne vil følge med og af egne årsager ikke kan, vil, gider tage til udekampe (med ekstra udgifter til transport og tid), var det da et godt tilbud. Og kunne man samle en håndfuld af vennerne, taler vi en tyver pr. næse. Men nope. Danskerne vil have gratis TV. Omvendt skød Viasat nok sig selv i foden med veritable overpriser til ppv-arrangementer på værtshuse, caféer og lignende. Takster pr. potentiel gæst og ikke pr. tilstedeværende gæst. Takster der lå langt over, hvad den lokale pub skulle betale for at vise - alt andet lige, voldsomt mere interessant - fodbold fra f.eks. Premier League, Champions League, La Primera osv. 

Men ærgerligt for dansk fodbold, at kernetilskueren, der er forhindret i at drage på tværs af landsdelene til udekampe, må nøjes med sporadiske - og dårlige - sammendrag på TV3 og de to landsdækkende licenskanaler. En hel fodboldkamp er nu bedre til dannelse af indtryk, end en indifferent og fodboldignorant journalistelevs lemfældige sammenklipning af "højdepunkter" fra obskure kameravinkler.

Nå, al den snak om penge og UEFA-arrangementer, skal dog ikke få os til at glemme, at sæsonen ruller for alvor nu. Ikke noget kommissæren ville blande sig i, men ikke desto mindre. Vi kom godt i gang med en god sejr i Aalborg mod sidste sæsons skrækmodstander. To tidlige mål og færdigt arbejde i behersket sommertempo. Bortset fra de lejlighedsvise hjerneblødninger i et forsvar, der ikke syntes synderligt skarpt udi markeringens kunst, hverken ved dødbolde eller ålborgensiske kontrastød, sad man med en fornemmelse af stoisk ro under hele seancen. En fornemmelse af, at vi sagtens kunne skifte et eller to gear højere op om nødvendigt. Og der blev sparet kræfter til UEFA-kampen onsdag. Og måske i det hele taget økonomiseret aht. til det intense program her i juli/august.

Malteserkampen i går gik vel næsten som ønsket. Tremålssejr skal være nok, om end Brøndby satte en tilsvarende føring over styr i Bukarest i 1987 mod rumænske Sportul. Nu er Sliema Wanderers næppe af samme kaliber som Sportul, så selv i Valetta på Malta, hvor temperaturen for tiden er 26-28° døgnet rundt (dvs. egentlig kun marginalt varmere end herhjemme lige nu), skal tre mål holde. Eneste malurt i bægeret, at malteserne fik scoret. 3-0 havde været at foretrække for 4-1. Men jeg tror nu stadig ikke Sliema kan score tre mål mod os, og jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke scorer dernede også. Ja, jeg har svært ved at tro, at vi ikke vinder. 

For skræmmende var malteserne på ingen måde i går. Uendeligt lette at overspille på midtbanen med en styrmand med nr. 1 (har jeg ikke set siden Osvaldo Ardiles for Argentina i 1978). Tunge i forsvaret, dirigeret en firkantet bodybuildertype med linebackernummeret 99. Og en sprællemand, der ikke syntes at vide, hvad han foretog sig, på mål. Men dog også et teknisk godt hold, med et ganske effektivt og klinisk kontraspil. En kontrafase, der flere gange udstillede vores bageste på pinligste vis. Det kunne have givet baglænsmål, inden vi kom i front, og det gav baglænsmål i starten af anden halvleg, lige efter København havde brændt 2-3 oplagte muligheder for at udbygge 3-0 halvlegsføringen. Offside eller ikke offside, meningerne er delte. Jeg har kun episoden present fra Nedre C i går, og mens jeg "sov lidt" i afleveringsøjeblikket, hæftede jeg mig ved, at ikke én eneste Københavnsk spiller markerede for offside, endsige var ude at brokke sig ved liniedommeren efter målet. Det og så det interne skænderi spillerne imellem er nok en meget god indikation af, at der i hvert fald ikke var offside. 

Måske lidt bekymrende, at forvaret så let overspilles på kontrastød. Og undskyldningen med at være lullet i søvn mod en modstander, der udelukkende koncentrerede sig om at begrænse nederlaget og selv ved hjørnespark havde 3-5 mand stående ved midterlinien (hvilket ikke hindrede os i som vanligt at hive alle mand hjem og forsvare), holder ikke helt. For vi så også mange koncentrationssvigt i Aalborg i søndags. Måske lidt kommunikationsproblemer med backerne, der er lidt "nye" i forhold til sæsonsafslutningen. Men de har til gengæld spillet så godt i sæsonstarten, at vi nok skal kigge nærmere på kikserne i midterforsvaret. Og ændringen her i forhold til slutningen af sidste sæson er, at Bora Zivkovic er gledet ud. Så kan du jo selv fundere lidt over det.

Forsvaret led især i malteserkampen nok også under det meget lave tempo - så lavt at min sidekammerat og kollega, Martin CX, flere gange så ud som om, han var ved at falde i søvn, stående - som selvfølgelig gør omstillingen til at møde de sporadiske men lynhurtige kontraløb vanskelig. Og generelt virker vores opspil også uopfindsomt og ufarligt, når vi kommer for langt ned i tempo, f.eks. mod et hold, der pakker sig med samtlige mand. Derfor - hvis vi går videre og alt det der - frygter jeg nu heller ikke, at vi ikke skal kunne finde de højere gear til Rangers-kampene. For Rangers skal nok sørge for, at der bliver fuld knald på tempoet i 2x90 minutter. De kan simpelthen ikke andet. Og det tror jeg sikkert også er til fordel for vores spil ... og koncentration i de bageste rækker. Om det er nok til at vinde sammenlagt er et helt andet spørgsmål. Og det kommer nok ikke mindst til at hænge på effektiviteten foran mål.

Lad os dog nu lige få Malta-kampen overstået. Vi venter da også hernede til næste torsdag, inden vi eventuelt bestiller ekstra forsyninger hjem til at modstå invasionen af sædvanligvis muntre, men også svært tørstige, skotter i byen.

Og selvom du - heller - ikke kan sove om natten pga. varmen, så skal du i hvert fald til at skrubbe hjemover. Det bliver jo snart lyst igen. Kommissæren? Jamen, han er for længst smuttet. Jeg måtte godt nok ringe efter Mohammeds Taxi for at få kommissæren i lufthavnen i tide til sidste fly til Bruxelles. Han var blevet lidt plastret til. Jeg bød ham gavmildt af vores private lager af tjekkisk øl - leveret af venner af huset og delvist betalt af kollega -smølles lønforskud - mens vi gjorde nar af M'sieur Blatter. FIFA-despoten, som de heller ikke er særligt vilde med i UEFA. Blatters 'Confederations Cup' sidste måned i Frankrig har i øvrigt krævet endnu et offer, da Bayer Leverkusens tyrkiske midtbanevirtuos, Yildiray Bastürk, øjensynligt har pådraget sig en alvorlig leverbetændelse under turneringen og formentlig er ude af spillet i en til flere måneder. Nu siger jeg ikke, at Marc Vivien Foé ikke var faldet død om alligevel under andre omstændigheder, hvis han ikke havde spillet i Blatters prestigeturnering. Men den har unægteligt fået et trist eftermæle. Ikke at det dog vil forhindre den selviscenesættende fodboldpolitiker, Blatter i at opfinde nye venskabsturneringer. Måske ad åre en Blatter Testimonial, eller sågar en Blatter Memorial, også inden han er død.

Nå jeg vil lukke. Om et par dage er det tid til Spruthusets årlige sommerudflugt, og det er en anderledes alvorlig sag. Farvel og godnat. Fortsat god sommer. 

Holger

og på jukeboxen spiller

Ugens sange:

10CC: ’Honeymoon with B Troop’
Fra det strålende 1977-album, Deceptive Bends. En lille hilsen til vor gode kollega Hans, der p.t. er på honeymoon med sin Fie i øl-mekka byen, Prag.

Frank Sinatra: ’Summer Wind’
En af Spruthusets helte er tilbage i jukeboxen. Fra 1966 albumet (på Reprise) Strangers in the Night har jeg nappet Summer Wind. En vidunderlig sang med mesteren selv, specielt på denne årstid.

Ugens albums: 

The Pretenders: Pretenders

The Pretenders: Learning to Crawl

Med vanlig distræthed lykkedes det mig at overse, at Pretenders anno 2003 var i byen i mandags. men kollega Saxo var dér, og efter sigende var det en forrygende koncert med den skøn-vulgære pragtbitch, Chrissie Hynde i topform. Som for tyve år siden. Spillende mange af de gode gamle. Og Chrissie-pigen hin evigt-unge inviterede alle mandlige publikummere over 25 år i omklædningsrummet til sig efter koncerten. Om kollega Saxo fulgte op på invitationen, har jeg ikke fået ud af ham. Jeg mente i øvrigt bestemt at have skaffet den nyeste Pretenders-skive, Loose Screw, så den kunne summe på jukeboxen, men den kan jeg - igen distrætheden - ikke hitte, så I må nøjes med et par gamle vinyler. Til gengæld nok Pretenders' to bedste albums, fra hhv.1980 (debuten) og 1984.