Det er nu, det er jul.  Nu, når gaveræset og de første etaper af ædegilderne er overstået, sukkerchokket har fortaget sig og efterladt en med en døsig og mæt fornemmelse.  Da kan man læne sig tilbage og lade tankerne vandre, medens man åbner sin Lagavulin og skænker sig en tredobbelt.  Den er lidt for kold, når den lige kommer ud af flasken, men hænderne varmer den til den er perfekt.

Kom indenfor og sænk Dem ned i dette virtuelle herreværelses overpolstrede læderlænestole, så skal De få en med.

Medens De gør Dem til rette, kan man lade pegefingeren glide ned over jukeboksens julegaveudvidede katalog, og måske finde noget nyt, måske lade sig inspirere til at finde noget af det gamle.  Som en gammel Pet Shop Boys b-side, der strålende storladent og bidende ironisk triumferer…

…In audience I receive the media's pleas
They kiss my ring in interviews on bended knees
In victory I'm magnanimous and charming when
I speak exclusively at length to CNN…

…så man kommer til at tænke på, at 2003 var noget nær klubbens bestyrelsesformand Flemming Østergaards jubelår.

…About power over people in a palace
with a permanent guard
and the flags unfurled
With devotion, dedication, celebration
not some cheap charade…

Mere end nogensinde før har "Don Ø", som han nu også lader sig kalde i folkemunde, været at finde i populærmedier, i quizshows på TV-2, i morgenfjernsyn og i B.T.'s tag-ud-og-smid-væk-sektioner.  Og vel at mærke aldeles uden det havde noget med fodbold eller Parken i øvrigt at gøre.

…I will rule the world
All of these delusions of grandeur
because they said 'We don't understand you'
and I want revenge!

Flemming Østergaard er blevet Danmarks celebrity-forretningsmand nummer 1.  Ikke af den gamle-mand-og-havet-skole, som detroniserede hr. Møller, men helt i tidens ånd er Flemming Østergaard en ægte-Pop Stars-direktør, for Rockefeller-attituderne er selvfølgelig udtryk for forfængelighed efter berømmelsen og berømmelsen i sig selv.  Forfængelighed har alle dage været Flemming Østergaards drivkraft, og det er en mægtig drivkraft.  Forfængelighed er ikke nødvendigvis en svaghed hos en leder i en fodboldklub.  Slet ikke.  Professionel fodbold er show business, og forfængeligheden efter massernes hyldest har jo gjort, at han bryder sig mere om fansenes ord og tanker end aktionærernes ditto.

Så kan Flemming frejdigt erklære, at de store armbevægelser er en bevidst strategi om at brande F.C. København, for vi ved bedre.  Og de fleste af os tilgiver ham, for omend det er utilsigtet, så har han jo ret: F.C. København kendes efterhånden på Ø'et, og de store armbevægelser og pralerierne om pengestandens stigning, er noget af det folk identificerer med F.C. København, og for nogle mennesker er det netop det, der får dem til at holde med os.

Andre håber på lavere cigarføring, men det er et håb, der svinder.  Flemming Østergaard vil erobre verden, og forhåbentlig bliver det i følgeskab med F.C. København.  Hvad enten vi bryder os om det eller ej, har Ø'et fået brandet sig selv i en grad, så ikke nok med at F.C. København nu er uløseligt forbundet med hans person, han overstråler klubben i berømmelse i blandt de, der får deres nyheder fra de kulørte billedblade, og som aldrig kunne drømme om at se sport, hvis altså ikke lige der er tale om landskamp.

Uanset om F.C. København er og forbliver en del af den Østergaardske succeshistorie, eller om det blot er et skridt på himmelstigen, bliver det interessant, at se hvad vores egen lomme-Berlusconi nu finder på.  Han er så politisk ueffen i en grad, så de øvrige politikere må frygte for den reelle mulighed, der er for at han faktisk kan opnå valg.  I alle fald er der ingen risiko for, at han ikke også i det nye år opnår spaltemillimeter og ætersekunder til sig selv, og subsidiært F.C. København, og til alt held medfører Flemmings flair for det sensationelle altid chancen for en muligvis komplet ufornuftig, men aldeles spektakulær signing til vores hold.  Jeg krydser fingre.

Apropos, vil jeg gerne hilse vores nye spiller, Michael Silberbauer, velkommen til klubben.  En vittig hund foreslog den så sæsonpassende klassiker Silver Bells som akkompagnement, men med Silberbauers afskedsradiointerview in mente bliver det i stedet en gammel Roxette-klassiker:

…Make-believing we're together
That I'm sheltered by your heart
But in and outside I've turned to water
Like a teardrop in your palm
And it's a hard winter's day,
I dream away…

Skål, glædelig jul, og kom nu godt hjem.  Og Silberbauer, du skal nok blive glad for F.C. København i længden.

…It must have been love but it's over now
It must have been good but I lost it somehow
It must have been love but it's over now
From the moment we touched 'til the time had ran out…

Martin CX

…ooh… It must have been love…