|
Skål, systematikere! |
||
|
I dette spirende forår har trækfuglene omprogrammeret operativsystemet og tager ruten fra nord til syd, stik mod en hver god tradition. Men det giver mening. Det gør det bestemt. Det uventede giver altid mening. Skål, kosmonauter, som andrikken allerede har sagt. Hvor må det være fedt at svæve der ude i rummet uden at ane om man er købt eller solgt, eller hvem der nu danner regering. Og måske kommer man en dag tilbage i god behold? Hvilket alle selvfølgelig håber at man gør. Det ved man bare heller ikke noget om - man håber det blot som alle de andre.
For fanden! Her står man og foråret er selvfølgelig ankommet igen. Programsat som altid. Akkurat på den front er det svært at finde trøsten i det uventede. Her er nærmest tale om en pinlig matematisk nøjagtighed. Den 13. marts, kl 17.00 begyndte det. Det kunne så sagtens være blevet et mareridt, men det blev det ikke. Det blev faktisk ganske godt og nu knapper vi allerede påskebryg op i lange baner hernede. Med systematisk nøjagtighed. 2-1 + 2-1 = 4-2. Jeg skal ikke kunne sige, om der er tale om en anderledes facet af den overdrevne systematik, som vi ofte har bebrejdet vores københavnske spillere og ikke mindst den ansvarlige svensker Hans Backe for. Men også på denne front har det virket. På mange måder har det endda virket bedre end for et år siden - ja bare for et halvt år siden. Det var i hvert fald svært at spore den store misfornøjelse blandt gæsterne hernede, da I kom drivende ind fra den nordsjællandske afkørsel 9 i aftes. Personlig var jeg forhindret af arbejdsmæssige årsager i at tage turen til det Brixtofte'ske mausolæum, og måtte nøje mig med at opsnappe hvad internettet kunne tilbyde på vores lille bærbare hjælper ude bagved. Et nyt stykke rendyrket systematik åbenbarede sig meget hurtigt. Vi kom bagud på livescore-dot-com. Men det er allerede blevet en så elementær del af det foreløbige forårs masterplan, at man ikke nåede at blive alvorlig bekymret. Der var stadig iskold mineralvand i mit blod og en svulstig time senere havde Mr. Unknown også overskygget Carsten Fredgaards frisparksmål og vendt kampen helt rundt. En mærkværdighed var det dog at man ikke kunne opdrive målscorerne fra Nordsjælland, når man uden problemer kunne lancere dem prompte fra sidekørende kampe i Esbjerg, Valby og Gladsaxe. Men her gemmer sig nok også en sindrig systematisk forklaring bag. Lidt den samme som konstateringen at pissende regnvejr fører over tørvejret med 2-1 i vores hidtidige forestillinger. Her er dog ikke tale om at komme tidligt bagud. Snarere handler det om at være tæt på at tabe en sikker føring - eller som salig Kim Brink engang sagde: 2-0 er den farligste føring af alle. Nuvel, den almindelige tilfredshed var i hvert fald fremherskende som nestoren og den forhenværende radiovært og hele deres portefølje af filosoffer ankom for at få en lille spids til at pille kulden af knoglerne. Der blev talt om lange perioders legestue og overlegenhed, alt i mens hænderne blev gnedet efter andet end varme. Så overdreven pessimisme er der ingen grund til endnu. Systematisk set er der også stadig to måneder til at ramme det punkt. Foreløbig handler det bare om at labbe den gode forårsstart i sig som en lidt for tidlig påskebryg.
Jamen for fanden da! Her står man igen og er kommet bagud. En enkelt Coca Cola light og straks begynder den urolige summen. Han er ved at falde af på den, han kan ikke rigtig klare mosten mere, de siger, at han er ved at være for gammel. I kan rende mig i røven hele bundtet! Hernede er vi fuldt bevidste om alt hvad der mistes på karrusellen, det vinder vi igen på gyngerne. Og altid med lidt til. Ungdommen kommer farende med deres romerlys og jeg siger, lad dem komme og giv dem lidt plads. Værre er det heller ikke. Slemt bliver det først, hvis man systematisk dunker dem i hovedet og fortæller hvor farligt og forbudt det er, og derved marginaliserer og kriminaliserer. Her tænker jeg selvfølgelig på hele den tribune- og fan-debat der har foregået i de seneste mange måneder. Som jeg har forstået det, har der været en fornuftig dialog i fanklubbens regi omkring disse ting. Har jeg ret eller har jeg ret? Akkurat på dette punkt vedkender jeg mig gerne at være gammel og pænt på vejen over-the-hill, men jeg anser det også som sundt at der kommer nye initiativer og ny energi rundt omkring på vores københavnske tribuner fra generationer der knapt kan være bevidste om hvad KB og B1903 er for nogle størrelser. En fankultur skal udvikle sig som alle andre kulturer behøver at gøre det, og det gør den kun hvis der kommer nye og friske impulser til. Dette sagt i et sidespring og fordi jeg synes at der har været alt for meget netop dunken i hovedet med snæversynethed. Jeg har hørt folk sige hernede, at det er for meget som Werge & Frimann i deres fodboldprogram "Det' bare fodbold" opfordrer til ulovligheder ved at påskønne romerlys som positivt fangejl. Jovist er det forbudt på de danske stadion, men personligt kan jeg ikke se det store problem. Foregår det i fornuftige og kontrollerede rammer er det blot et festligt indslag, der ikke behøver at være mere farligt for os andre end at krydse Vesterbrogade en torsdag eftermiddag. Og en fornuftig og kontrolleret ramme vil netop være i dialogen med fanklubben. Derfor vil jeg sende et par positive rollator-tanker til de initiativer der har været på den front over vinteren. Må jeres Alvaro være med jer og må han score for sjette superligakamp i træk!
For fanden da! Her tænder man endnu en smøg, hoster temmelig tørt, og kan ikke blive enig med sig selv om vinterens forkølelser er et overstået kapitel eller stadig kører videre på to fodboldweekenders notoriske regnvejr. Ude vest på i Brøndby kan de heller ikke blive enige med sig selv. Er Morten Wieghorst skadet eller er han ikke skadet? Han ved det åbenbart ikke selv, selvom det forlød for en uge siden at han nok gjorde bedst i at holde en pause på en måneds tid. Lykkeligvis har han en doktor med en sprøjte siddende klar på bænken. Er dette ikke nok, har samme doktor en døgnåben konsultation. Seneste diagnose lyder nu, i følge Onside-nyhederne på TV3 på, at han er klar igen til weekenden. Nå ja, næsten. I hvert fald lægeligt. Jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg tænker sgu efterhånden mit. Jeg kan egentlig godt lige Wieghorst, han virker som en fin fyr og er uden tvivl en god fodboldspiller, men der vist heller ingen tvivl om at han allerede har spillet for mange kampe, som han ikke har skullet spille. Jeg oplevede selv Barcelona-forestillingen ude i Brøndby, sammen med kollega Smølle og en af vores stamkunder som gæstende Barca-fans, og der var han skadet en time før kick-off, blot for at lave sin vinke-vinke-klar-til-kamp til vestegnssupporterne 10 minutter før samme. Et eller andet siger mig, at doktoren derude efterhånden er lige lovlig flittig med sine medikamenter. Men det er selvfølgelig en af den slags flyvske tanker man nemt kan få. Når man står her bag en bar i de indre dele af København. Jeg ønsker i hvert fald intet ondt til Wieghorst. Bestemt ikke. Man kunne jo skælmsk også sige, at skæbnen allerede har været grum ved de selvudnævnte DM-favoritter og de allesteds udråbte barbie-darlings. Først var der nogle fiskere, som helt manglede respekt, og så kom der nogle fynboer. Men det kan måske trøste dem der ude i provinsen at selve BT's sportsredaktør, Peter Brüchmann, selvfølgelig stadig tror på Brøndby.
Ja, her står man igen og der står han igen. Nej, ikke Brüchmann, han er et skide blævrehoved. Han står aldrig nogen steder, han flyder blot ud, så glem ham! Det er derimod ham sugerøret, der hænger ud hernede hver aften og skæpper godt i kassen, og siden mit sidste ræb har været over mig som en igle. Vi har talt om underlige teoretiske ting som UEFA's dikterede landekoefficient i seedningen til de europæiske turneringer, som næsten kun har interesseret os to (hvilket undrer os begge). Han har systematisk henvist til vores sportsdirektør Holmstrøms klare ønsker og nu har han og Holmstrøm fået ret. Landekoefficienten er nedsat fra 50 til 33 %. Da jeg skrev seneste ræb, var der intet positivt kommet ud forhandlingerne hos UEFA. Men siden har sagerne ændret sig. Og der er al mulig grund til en stor fælles skål nu. Når man nedsætter landekoefficienten, åbnes der for klubbernes egne resultater i de europæiske turneringer får større betydning. Det bør også gavne os i FC København. Vi bliver ikke mere så afhængig af en fælles dansk succes i de europæiske turneringer. Egen succes kan frem over hjælpe os selv til en lidt bedre seedning end hidtil.
Ja ja! Man står her igen, og det er blevet forår, og man er for nærværende optimistisk nok til at sige, at vi har et spændende fodboldhold her i København. Jamen, det synes jeg faktisk og tillader mig at banke klichéer og cigaretskodder af disken med viskestykket til højre og venstre, uanset hvad I siger. Der har været en pæn del indianerfodbold over de første kampe fra vores del med en overdreven offensiv og en ganske vaklende defensiv. Og næsten slet ingen midtbane. I hvert fald ikke tydelig nok endnu til at overbevise. Men Silberbauer er et godt indkøb og Bergvold er en pragtfuld fornyelse, og begge er purunge spillere som udstråler masser af den vilje der har gjort at alle forårets tre kampe er blevet vendt fra nederlag til fornuftige sejre. Hvor langt det holder, vides ikke endnu. Foreløbig kan vi sagtens - med god samvittighed - udfylde blanketten for de næste to måneder og vælge den lalleglade optimistjolle lidt endnu, på Backes og spillernes og de foreløbige resultaters vegne. Den efterfølgende regning hos Muhammeds taxi må vi så diskutere! Jeg siger blot SKÅL og søger ellers systematisk efter dynen! Jan Saxo
Ugens album: Neil Young & Crazy Horse -
"Greendale" Ugens nummer: | ||
