Det er ugen derpå, hernede.  Det har taget noget tid at få stedet til at se tilforladeligt ud igen efter en nat, hvor de sidste gæster simpelthen ikke gik hjem.  Mesterskabet blev fejret, og folk var glade.  Men ikke glade nok, ifølge vores lokale libanesiske sandwichsmed.  Han kunne ikke forstå det.  Sydpå, fortalte han, ville folk være gået amok!  Der havde været biler med hornet i bund, riffelskud mod himlen og ordentlig gadeuorden.  Næ, det at gå rundt og smile veltilfreds med en øl var noget af det mest blodfattige, han havde set.

Men hvad skulle man gøre?  Det var ikke som i 2001, hvor man var i ekstase over endelig, endelig at blive mestre efter så lang tids ørkesløshed.  Det var ikke engang som sidste år, hvor mesterskabet kom hjem.  I år var det stort, fabelagtigt, kæmpe.  Og så alligevel var det bare dejligt.  Det var et bonus-mesterskab.  Vi havde egentlig afskrevet det for længst, og vi havde jo fået pokalen, så det var egentlig allerede godt nok, og hvis Esbjerg var endt med mesterskabet i stedet for os, kunne vi efter omstændighederne stadig være glade.

Men at tænke sig at Brøndby kunne snige sig til at stjæle mesterskabet, det måtte forhindres!  Og derfor fejrede vi i lige så høj grad, at vi havde holdt Brøndby bag os, som at vi faktisk ikke havde nogen foran os.

Men mesterskabet var vigtigt.  Også udover glæden ved at læse "(mp)" ud for F.C. København i avisernes sportssektioner.  Mesterskabet var vigtigt, fordi det giver os endnu en chance for at kvalificere os til Champions League.

Det er noget, de fleste af os, ikke har nærer nogen større tro på faktisk sker i år, men man kan jo håbe.  End ikke klubben selv levner sig mange chancer for at blande sig med de allerbedste europæiske fodboldklubber.  Tværtimod er der tilsyneladende en klar erkendelse af at vi er for tynde både på midtbanen og i forsvaret.  Vi mangler simpelthen rutinerede kræfter, og når Bisgaard og Albrechtsen drager til England er behovet blot endnu større.

Disse to spilleres exeunt er der i øvrigt intet at indvende mod.  At Albrechtsen var så mange penge værd på dagens marked, kom bag på de fleste, og man må håbe, han kan indfri de tårnhøje forventninger West Bromwich Albions har til ham.  Og Bisgaards videre færd ud af landet igen var uundgåelig.  Det er blot trist for både vi og ham, at han først for alvor viste sit potentiale til slut, og derfor først da vandt tilskuernes gunst.  Nuvel, bedre at skilles under disse omstændigheder.

Klubben har meldt ud, at de leder efter profiler, erfarne spillere, der kan fungere som holdepunkter, hvis de unge spillere bliver blæst omkuld af kulisserne.  Det har de sagt før, og nogle gange har de leveret.  På trods af mesterskab og chance for Champions League, er det dog ikke nogen nem situation de herrer på direktionsgangen står overfor.  F.C. København er muligvis den største klub i Skandinavien i øjeblikket, men Skandinavien er kun Skandinavien. 

Det kræver mere at lokke stjerner til byen, der ikke er enten netop skandinaver eller ikke-vesteuropæere. Det er en catch-22 at netop de spillere, der vil give os en god chance for at kvalificere os til Champions League næppe nogen sinde kunne forestille sig at spille for os, hvis ikke Champions League var mere end et forsigtigt håb.

Men Champions League er klubbens næste og vigtigste mål.  Champions League betyder alverden.  Sportsligt, tilskuermæssigt og økonomisk.  Men denne bartender tror ikke, at vi af den grund oplever det helt store spillerindkøb, for F.C. København er karrig med pengene.  Det er ikke uden grund, at vi har en så stærk økonomi vi har, for vi køber billigt og sælger dyrt.  I dette tilfælde tror jeg, at klubben opruster, men gør det med måde, og lader en eventuelt Champions League deltagelse være en appelsin i turbanen, der måske til næste år kan betyde at de økonomiske og sportslige krav på europæiske topspillere kan honoreres af klubben.  Champions League er næste mål, men klubben kan godt vente et år eller to, så længe vi kan forbedre vores præstationer i UEFA-Cuppen og spille sportsligt interessante kampe i Royal League.

De næste par uger bliver her også godt fyldt hernede.  De danske roligans, i eller uden kostume er selvfølgelig velkomne hernede, for de drikker mange øl.  Naturligvis håber man på, at Morten Olsens landshold kan levere noget seværdigt fodbold og måske også vinde et par kampe.  At der ikke er nogen F.C. Københavnere på holdet er ganske forståeligt på dette tidspunkt, men hvis der ikke er F.C. Københavnere på det hold, der forhåbentlig begynder på deres kvalifikation til VM, når slutrunden er slut, så er der først grund til ballade.  Og hvis det går skidt i Portugal, kan vi glæde os til et VM om to år med F.C. Københavnske spillere på banen.  Det må også være et mål.

Og lad mig så endelig blot henlede på noget, min medbartender -smølle gjorde mig opmærksom på.  Nemlig at Englands klubfodboldhold håb Brighton & Hove Albion spiller om det engelske mesterskab næste år.  Det var lidt af en overraskelse, for hvad spiller så alle holdene om i ligaen over?

Martin CX

Ugens jukebox:

Leo Delibes: Lakmé
Giacomo Puccini: Gianni Schicchi
Richard Wagner: Tannhäuser