Denne uge byder på to ræb, da tekniske problemer efterfulgte ikke-tekniske problemer sidste uge, og vi hader, når vores kunder må gå forgæves, eller når vi ikke selv får afløb for vores lommefilosoferen overfor et publikum, vi bestikker med en omgang gratis drikkevarer for at tie stille og lytte så længe.

På lige fod med resten af landet har også vores Carlsberg-flasker skiftet ham i et forsøg på at virke friske og nye uden at falde i New Coke-fælden og fremmedgøre de gamle fans.  Personligt synes jeg den nye flaske er pæn, og lidt variation i flaskefaconerne er hårdt tiltrængt.  Ulempen for os bag disken er jo selvfølgelig, at det kræver en ekstra sortering af de tomme pantflasker inden ølkuskene kommer for at hente dem, men det går nok endda.  De nye kasser er også ganske pæne, og så er der jo lige tilpas færre øl i dem, at man tror, man får det hele til en ekstra billig penge, når man først ser prisen per kasse.

Værsgo!  Et par Carlsberg kommer på bordet, og straks bliver stemningen lidt bedre...

Om F.C. København stadig er i krise, er denne bartender ikke klar til at udtale sig om, men sæsonen begyndte med krise for holdet, og om det hersker der ingen tvivl.  Krisen var ikke blot, at holdet fik færre end de forventede point, men også at holdet spillede værre end forventet.  Disse ting synes ofte at følges hånd-i-hånd, men det skyldes måske også, at man har lettere ved at ignorere problemer, hvis det kun er den ene dimension, der fejler.  I dette tilfælde har vi stået og overværet pauvre præstationer, hvor ikke engang mesterheld eller dommertække har reddet os det forventede resultat i sidste ende.  Der har været tale om totale kollaps; kollektive nedture, hvor gejsten og viljen har været usynlig, og hvor intet har fungeret.

Efter sådanne fiaskoer er det forståeligt, at fokus i første omgang rettes mod at få entusiasmen og motivationen tilbage på holdet.  Spillerne skal tro på det igen, for med en kejtet parafrase er der ingen vej, hvor der ikke er vilje.  Så vidt så godt.  Og de seneste kampe har da også overbevist om, at ånden igen er på plads på holdet, når de løber på banen.

Holdet har dog på ingen vundet overbevisende, men for de smilende ansigter i tv efterfølgende er det tilstrækkeligt for øjeblikket at hente resultatet i en god stemning, og man får jo også indtrykket af at det er den gode stemning på holdet, der skal redde os, og at det velfungerende spil nok skal indfinde sig.  Hvis man altså lytter til de smilende ansigter.

Men her slår denne bartender altså glasset i bordet.  Fandengalemig nej, om de skal få lov til at dø i synden på denne måde!  Vi har haft vores træner i efterhånden lang tid, især set i sammenhæng med vores unge klubs turbulente historie, og denne træner har været indbegrebet af kontinuitet.  Aldrig har han vaklet i sin tro på det system og den basale taktiske indstilling, som han har trænet med holdet.  Min pointe er, at der burde ikke være noget 'næste trin' i holdets udvikling!  Hvis spillerne i øvrigt er motiverede, så burde det hele sidde på rygraden.  Rent intuitivt burde hver en spiller kende hinandens løbemønstre og timing, og vi fra tilskuerpladserne burde kunne se idé og effektivitet i spillet.

Og det gør denne bartender ikke!

Så spørgsmålet er, når vi er blevet belært om basisspillets fortræffeligheder i efterhånden årevis, om enten at basisspillet er på plads, men at det ikke er godt nok, og det er ikke godt nok, eller at basisspillet ikke er på plads, og det er bestemt heller ikke godt nok.  Det er i denne bartenders optik en lose-lose-situation for Backe.

For så kan vi vinde nok så mange mesterskaber på individuel styrke og en gejst i mesterklasse, men hvad i alverden skal vi så med vores træner?  Hvis Østergaard ønsker at skære ned på udgifterne til et fodboldhold, der aldrig kvalificerer sig til gruppespillet i en Europa Cup, så er det måske dér, han skal begynde?

En fyring af Backe synes dog ganske utænkelig for den sportslige ledelse, og det er også glimrende, hvis vores sportsdirektør tror på Backe og Backes system.  Men så må man også tage konsekvensen, for når vi igen og igen skal i gennem denne mølle, så må konklusionen følge, at enten har den sportslige ledelse taget fejl i deres tro på Backe, eller også har Backe og Backes system været tilstrækkelig godt, men den sportslige ledelse har ikke formået at skabe de forudsætninger som Backe rimeligvis har kunne forvente. 

På dette tidspunkt næste år bør F.C. København spille i en europæisk turnering, og spørgsmålet Niels-Christian Holmstrøm bør stille sig, er, om han er villig til at satse sin position som sportsdirektør på, at Backe er den mand, der kan lede holdet til dette mål.

It's one thing to be certain, but you can be certain and be wrong.

Regnskabets offentliggørelse er dog et lyspunkt for mange F.C. Københavnere, og også i år var PS&E's overskud imponerende.  Det er en velsignelse, at F.C. København ikke risikerer at pludselig gå konkurs, men efterhånden bliver idéen om, at man taler F.C. København, når man taler PS&E's regnskab mere og mere søgt.  Det går godt for PS&E.  Især på grund af Lalandia.  På grund af koncerter i Parken.  På grund af arrangementerne i multihallen i Ørestaden.  Det vil sige, om nogle år.  Måske.  Men det betyder hverken at F.C. København har noget, der ligner en så god økonomi, eller at de mange penge kan bruges i foretagendet.  F.C. København er stadig PS&E's flagskib, og PS&E er stadig interesseret i, at F.C. København kan vise flaget for PS&E på bedste måde, men storaktionærerne i PS&E er ikke fodboldidioter.  De kan måske godt se fordelene, synergierne, i et populært fodboldhold, men som nævnt i denne bartenders forrige ræb, så skal det kunne betale sig i sidste ende.  Det skal nytte noget.

F.C. Københavns økonomi vokser ikke i samme hastighed, som PS&E's økonomi, og så længe den tendens fortsætter, må vi finde os i, at være en stedse mindre betydningsfuld del af den virksomhed, der voksede ud af klubben.  Det er ikke en dårlig ting i sig selv, selv om det måske kræver en mental omstilling hos nogle, for professionel fodbold skal drives på en økonomisk fornuftig måde.  Vi kan blot krydse fingre for, at de med penge stadig har visioner for F.C. København også, og ikke blot lader sig distrahere af familiebadeland og multihaller uden sårbare græstæpper.

Her er vores rolle som fans ikke bare at skabe et fællesskab om fodbolden, der kan nære både bedre fodboldspil og en voksende tilskuerskare, men at være kritiske forkæmpere for idéen om Byens Hold og ikke blot trofaste forbrugere af det ugentlige show.

Martin CX

Ugens jukebox:

The Streets: "Dry Your Eyes"
Western Electric: "Carousel Days"
Basement Jaxx: "Broken Dreams"