To store fadøl, og en dunkel hvede, ja tak, det bliver øh... syv i mente... og så må vi låne... æhsj det bliver på huset. Rutinen mangler, og hvad pokker ligner det også at hive en gammel cirkushest af stald igen, blot fordi de faste vagthavende tror sig fri af deres hverdagslige forpligtelser og tilmed er så frække at de kalder det ren forretning, ja, nærmest en studietur, at tage Reperbahns fristelser i nøgent øjesyn. Deres bartender burde naturligvis have bedre ting at lave end skænke øl, men alternativet var at lukke biksen, og da jeg, når alt kommer til alt, ikke har bedre ting at lave end at jeg i så fald pludselig ville stå på gaden uden fadøl, så må man jo træde til.

Det ser nu også ud til at jeg ikke er ene om at have brug for en læskende fadøl at dulme nerverne på. Aviserne i morgen vil sandsynligvis svulme af lovord over den Københavnske præstation, og dette er ikke Mandagstræneren, så De undgår heldigvis for os begge at måtte lytte til min middelmådige fodboldteoretiske indsigt, men det er nok sagt, når jeg siger, at det var en mandfolkepræstation, det vi så. Ha-Es-Vau (ja, det er ikke kun Per Frimann, der kan stave på tysk) var uheldige at de ikke scorede et par mål mere, og de var heldige at score et enkelt, men præcis det samme gør sig egentlig gældende for os, og alt efter gemyt kan man så i det henseende vælge at fokusere på dem eller os. Jeg selv vil nøjes med at konkludere det åbenlyse; at et-et-resultatet giver os en fordel, som må lysne en smule for selv den mest formørkede pessimist blandt os. Alt andet lige er vi jo bedre stillet nu, end vi var i eftermiddags, og så må vi tage det derfra.

Nu står De vel ikke og bliver beruset?

Hvor mange fadøl, har De egentlig drukket? Hvor meget vejer De?

Hvis De insisterer på at tale usandt, så må jeg jo hive alkometeret frem. Det går jo ikke, at vi har alkoholpåvirkede mennesker herinde. Faktisk fortæller loven os, at vi ikke må servere alkohol til fulde folk og børn. Det er en lov, vi egentlig har det ganske godt med. Det er ikke fordi vi er bange for at høre den usminkede sandhed om kvaliteten på vores bryg, men børn hører ikke hjemme på et værtshus som dette, og fulde folk kan være et ubehageligt bekendtskab. Ikke fordi de er fulde, men fordi de griser, falder i søvn over disken og kommer i slagsmål. Nogen af dem, altså.

Det er ikke en regel, vi håndhæver stringent, men det er en regel, der er rar at falde tilbage på. Det er som når nogle af klubberne længere nede ad gaden kræver at man er enogtyve, treogtyve eller femogtyve, i det håb om at de gæster de ikke er interesserede i som regel er under aldersgrænsen, og at man derfor med et hurtigt spot check kan afvise dem i døren. Ikke en særlig sympatisk politik, hvis De spørger Deres bartender, især fordi dørmændene ikke er særlig gode til at udse ballademagerne, men blot stirrer sig blind på folks udseende, men de er tilfredse; reglen fungerer for dem.

Undertegnede er jo desværre ikke i en situation, hvor jeg har oplevet, om kontrollørerne på AOL Arena strengt følger deres alkoholpolitik, eller om de er pragmatiske som her i bulen, men selv hvis de ikke er, forstår jeg godt hvorfor. Jeg ved skam godt, at der ikke er meget andet at lave på en timelang bustur end at drikke, og at det hører sig til at være i vældigt godt humør, når man skal ind og se fodbold. Men faktum er, at man er meget mere besværlig at have med at gøre, når man er fuld. Hæmningerne ryger, og nogle bliver let tirret og har lettere ved at glemme helt almindelige regler for god opførsel, som fx at huske ikke at kaste ting efter dem man ikke kan lide, eller at huske at man ikke må slå på de andre, selvom de er dumme.

Alkohol er naturligvis ikke den eneste faktor, men man må medgive, at det er en faktor, der let lader sig isolere. UEFA tillader kun salg af letøl på stadion, og det er en hån mod vores delikate smagsløg, men i modsætning til balladen om reklamer for alkohol på trøjerne, så er reglerne i dette tilfælde jo ikke skabt af puritanske eller formynderiske hensyn. De strenge alkoholregler er et spørgsmål om sikkerhed.

Tilskueruroligheder synes nogen gange at være fodbolds store gave til samfundet i øvrigt. Og upåagtet at de store fodboldkampe trods øgede udgifter til politi som regel er en økonomisk gevinst for værtsbyerne, er det en gave, som man ikke kan fortænke nogen at ønske at bytte. Nogle gange får man indtrykket at politiet synes det er ganske sjovt at lege røvere og soldater til de store fodboldkampe, men når politiet, dårligt forberedt eller ej, må trække deres pistoler og fyre varselsskud, så går det sjove af legen.

Derfor er det vigtigt for UEFA, at de sender et signal om at fodboldurolighederne foregår uafhængigt af kampene; at bøllerne skam ikke bliver drukket fulde på stadion, og at de ikke accepterer fulde folk til kampene. Det er ganske smart af UEFA. Og hvis alternativet er en større mandsopdækning af sikkerhedsfolk og politi, så er spørgsmålet om ikke det er en større indgriben i ens personlige frihed, end det er, at man må vente med at drikke sig fuld til efter kampen.

Problemet er dog, at det mestendels blot er et signal. Der undgås med stor sandsynlighed en række værtshusagtige slagsmål inden eller under kampen ved at lægge en dæmper på folks fuldskab, men man rammer jo ikke den hårde kerne, som står for den type uroligheder, man ønsker at forhindre. Det gør kun politiarbejde og forebyggende arbejde. I sidste ende risikerer man altså at stå næsten pinligt ædru på stadion, fordi man ønsker at bekæmpe slagsmålene, og fordi UEFA lader som om, at de på den måde gør noget ved de større fodbolduroligheder.

Jeg tvivler ikke på, at Parken kun meget nødigt ville indføre lignende systemer. Det er umiddelbart dårligt for forretningen at afvise de fulde, for de holder jo ikke op med at drikke, når de kommer indenfor, og de er som regel også ganske festlige, når man først har dem på tilstrækkelig afstand.

Danmark har været lykkeligt forskånet for de tilskueruroligheder man har oplevet i mange andre lande. Det tætteste vi har været på dem var da vi var værter for UEFA-Cup-finalen for år tilbage, men tænk på alle de lette point der blev scoret af kommunalpolitikerne dengang ved at kræve handling.

Der er problemer med tilskueruroligheder i Danmark, og i takt med at tilslutningen til Byens Hold stiger, stiger også antallet af hooligans. Det er vigtigt, at man skrider ind, og forsøger at påvirke den udvikling, som fx FCKFC beundringsværdigt er begyndt med deres kampagne, men en sådan kampagne kræver mere end et slogan på t-shirt. Det kræver, at man formår at adskille den vilde stemning på stadion fra den vilde stemning udenfor stadion. Ellers bliver konsekvensen at der ikke er plads til den vilde stemning på stadion, og det kommer både de vilde og de ikke-vilde til skade.

Undertegnede har ingen patentløsninger, der ikke stinker af rundkredspædagogik og lege, der skal holde folk beskæftigede og distraherede, så de ikke får tid og lyst til at slå på tæven. Politiet tror på at nul-tolerance terroren kan skabe selvjustits, men forslag modtages, for det forekommer mig nogle gange, at det er en illusion at man kan adskille tribunelivet fra livet udenfor tribunerne, og så er der kun eet udkomme på sigt: At tribunelivet kastreres gennem alkoholpolitik og siddepladser. Det er en balance, der skal trædes, og der er grænser, der skal overholdes. Selv i en testosteronbalje som Parken.

Nå, siden De er her, og ikke i Hamborg, så er De sikkert også i samme situation som Deres bartender, og skal op og bidrage til samfundet i morgen tidlig, så det er vist tid til at lukke biksen for i aften. Kom godt hjem.

Martin CX

Ugens jukebox:

Kaizers Orchestra: Maestro

Jeg havde egentlig tænkt mig at gå ind og høre Depeche Modes koncert i Parken til vinter, men på grund af et par misforståelser med min billetpusher, var der kun siddepladser tilbage, og det er ikke nogen måde at gå til rockkoncert for denne bartender. I stedet kan jeg heldigvis glæde mig til Kaizers Orchetras koncert. Det bliver med garanti ikke kedeligt, uanset hvilken kategori man ender med at placere dem under.