|
Og regnen går sin gang |
||
|
For fanden! I aften bringer vi straks uorden i rækkerne. Du havde sikkert forventet min kollega Bopa nu. Enorm og vældig og brølende som en brunstig Buffalo Bill iklædt stetson og mundtøj som en løsthængende tromlerevolver. Men du tager fejl. Han blev forhindret, eller rettere jeg bliver forhindret i næste uge, og derfor står jeg her allerede, mens han først antritter vagten om en uge. Den lille uorden i det store hårdtarbejdende kosmos, klodsmos, blandt venner, har skabt sin forandring og forsøger desperat at sparke aftenen videre. Som en bold cirkulerer den mellem glas og smøger, men tempoet bliver FC Københavnsk. Det går ikke vanvittig hurtigt og det overordnede billede bliver ikke vanvittig imponerende. Det gør denne begyndelse på aftenen heller ikke, så jeg skænker skyndsomt en hurtig cognac til de nærmest stående. Det er ved at være årstid til den slags. De sidste dage af årets sommertid hakker forbi uden for døren. Det er allerede ved at blive råkoldt om morgenen og snart kommer det buldrende mørke anmasende, som den dagslange regn allerede har gjort. I virkeligheden går det meste også sin vante gang i FC København. Som nævnt går det ikke hurtigt, men det er driftsikkert og i øjeblikket nærmest stereotypt. Man lyder næsten utaknemmelig, men det er ganske meget business-as-usual hernede i disse uger. Hamburg-kampene og deres legesyge dæmoner har nærmest taget brodden ud af det resterende program. Gnisten er blevet dæmpet og mest ulmende, motivationen er gået lidt på stand-by, og selve superligaen er endda blevet forudsigelig som en dørstolpe. Vi vinder hver gang, Brøndby vinder også hver gang, næsten, og Viborg gør det på forunderlig vis også - hatten af for dem i øvrigt. Jeg forstår ikke helt de journalistiske skribenter, der har travlt med at nedgøre dem og deres spil. Placeringen lyver akkurat ikke, Viborg kan noget i dette efterår. De kan vinde deres fodboldkampe, mens de nærmeste andre hold plasker rundt i en uudgrundelig opløsning af slatne afregninger og humørsvingninger.
Men lad os begynde med søndagens kamp mod AC Nulløsning! Jeg havde det sådan, at vi nok skulle vinde. På den eller anden måde. Og nåede egentlig ikke at blive virkelig fortvivlet ved udsigten til 0-0, inden Peter Møller ragede bolden ind med panden. Den lå bare i luften, så at sige, og målet ville komme. Til sidst eller til allersidst. Den anden vej var der absolut blot en hul fare, selvom weekendens østjyske forbindelse nærmest bønfaldt om mere. Han dukkede op som en ranglet skikkelse en times tid efter kampen. Ville lige hilse på, som han proklamerede. For gammelt venskabs skyld. Der var nemlig noget med KB i antikkens tid, og lidt med nogle Fusionsnipsere og Århus Fremad i knapt så gamle dage. Og vi kan godt lide vores østjyske forbindelse, selvom han altid har og har haft mystiske fodboldmæssige forbindelser.
Egentlig er det historien om internettet og hvordan folk kan skabe sociale kontakter ad den vej også. Vores østjyde lavede engang hjemmeside for Århus Fremad, mens vi var nogle andre der lavede hjemmeside for FC København - eller i hvert fald omegnen af samme. Årene gik og via deres snørklede veje endte vi så her, den ene bartender, den anden som en taktisk teambuilder og shaman bag AC Horsens og deres resultatmæssige hæderlighed. Kort sagt to gode mennesker, i hvert fald på bunden, kunne byde hinanden på en omgang og i øvrigt diskutere lidt fodbold. Den slags er altid en fornøjelse, når man lige har vundet en kamp, og vores jyde fik selvfølgelig lidt anerkendelse den anden vej af den slags man nemt flyder over med, når ens eget hold har vundet. Anerkendelsen var nu heller ikke ufortjent. Selv Hans Backe var ikke bleg for at udtrykke respekt for Horsens og deres resultater før lørdagens kamp, de har gjort det rigtige som oprykkerhold, som han messede i fredagens løvetime. At der så er nogle TV-kværulanter med barnedun på læben, der mener andet, bliver formodentlig blot til at hoppe op og skide i. For Horsens selv. Så længe de lever i Superligaen, beviser de deres eget værd og berettigelse. Foreløbig er de ikke faldet igennem, selvom 0-0 resultaterne formodentlig svier en smule hårdere for hver gang.
For fanden ja! Helt samme 'flyder'-effekt kan man vist ikke påskrive sæsonens anden oprykker, SøNdeRjysKe. De ligner allerede et mandskab, der gør klar til en ny omgang omkring Valby Idrætspark, Ølstykke og Fredericia. Heldigvis for dem betyder det så færre aftenkampe og dermed mindre problemer med et højst alternativt lysanlæg i Haderslev. Reelt var gårsdagens københavnske sejr nok mindre imponerende end slutcifrene antyder, men det er de 4-1 der står tilbage, når Morten Bruun og venner famler sig frem mod scoreboardet formodentlig med en lommelygte ved hånden. Kampens detalje, og formodentlig også egentlige afgørelse, blev Alvaros udligning. Det halve saksespark, som nærmest var en firsttimer over eget hoved. Ikke forfinet og æstetisk som Zumas klassiker fra 2001. Det står stadig som et af de mest fuldkomne saksespark, jeg endnu har set. Men det var et flot mål, et lækkert mål, og gav Alvaro lidt kredit tilbage på kontoen. Han har brændt meget i de sidste kampe, alt for meget, og alligevel virker det som han kan være i gang med sin bedste sæson hidtil i FC København. 9 scoringer i ligaen på de hidtidige 15 kampe, det er længe siden vi har haft en mand så højt på den samlede topscorerliste så langt inde i sæsonen. Vores anden angriber fra i aftes, Peter Møller, kæmper så sin egen kamp. På alle tiders topscorerliste, den mest scorende spiller i den bedste række i tiden med professionel fodbold, som det vist defineres. Umiddelbart mangler han stadig et mål i at tangere Søren Frederiksens 143 mål. Nogle påstår noget andet, i følge TV2's sædvanligvis upålidelige kilde, skulle målet i aftes være en tangering. Men jeg mener at huske at lalle-Søren sluttede sin karriere for nyligt med 143 scoringer og dermed en flere end Møller har på nuværende tidspunkt. Jeg tvivler nu heller ikke det mindste på, at Møller allerede har tangeret og overhalet inden efteråret er omme. Han er simpelthen i sin egen klasse. Den er så nærmest blottet for tekniske færdigheder, men polstret med et fighter-instinkt og en overlevelsesevne af en anden verden.
For fanden hvor blev der rynket på næsen og rystet på hovedet, da han pludselig blev præsenteret på fri transfer i efteråret 2001. Fire år senere fremstår han næsten som en af de mest værdifulde spillere, der er hentet under Backe, vurderet ud fra hans primære rolle. Som indskiftningsspiller. Han er gået ind i hver sæson som tredje eller fjerdevalget på angriberpositionen og har alligevel tilspillet sig et pænt antal kampe og leveret scoringer. Nedenstående var hvad jeg umiddelbart kunne trække fra Nipserstat: Efteråret 2001 - 8 kampe, 3 mål Her er samtlige kampe medtaget, og uanset om han har været i startopstillingen eller - som for flertallets vedkommende - er blevet indskiftet undervejs. Det vidner driftsikkerhed og pålidelighed. Han bliver sikkert alle tiders liga-topscorer snart - han er allerede blevet alle tiders super-reserve for FC København.
Ja gu fanden er der kun en #32! Ham anderumpen de har rendende på græs i Midtjylland, der bryster sig af samme nummer, er støvlepudser i sammenligning. Den tæller vist også på den mentale konto, kunne man konstatere for en uges tid siden. Den falske #32, Kristian Bak, blev i hvert fald en anelse frimodig, da han udtalte at det nyopfundne had mellem Midtjyllands og Viborgs tilhængere var godt, og når de ragede i åbent slagsmål i gågaden i Herning var det var bare en del af spillet. Selv den ellers knastørre direktør ovre på heden fik sin indtørrede brunsvire galt i halsen og gav en offentlig reprimande til sin spiller. Der var dog grænser! Og det er der selvfølgelig. Men jeg vil dog give Bak, at det nok ikke skader at nogle af de jyske opgør får lidt mere indbyrdes tænding. Hvorfor det så lige bliver mellem Midtjylland og Viborg, må guderne vide.
Men der er grænser for dumhed og der er grænser mellem lande. Vi koncentrerer os et øjeblik om sidstnævnte og tager på en lille odyssé med bartenderens som skånsels- og hæmningsløs guide. Tag med til Norge, min ven! Jamen, for fanden. Rygterne har jo været vedholdende, og er blevet gradvist underbygget og aldrig dementeret, siden sommerferien. Det står nu allerede som en vedtaget medie- og fan-sandhed at Ståle overtager holdet til januar. Oppe fra Hamar venter vi dog stadig på en eller anden form for bekræftelse, ud over at Ståles kone har solgt sin butik. Klubben, Hamarkameratene, bakser endnu for at få helt sikker grund under fødderne og dermed kontrakt på en ny sæson i bedste række. Sidste spillerunde forgår på søndag og uafgjort hjemme mod Brann Bergen kan være mere end rigeligt. Ham-Kam har to point ned til en kval-plads og yderligere et ned til den direkte nedrykning. De skal være mere end uheldige for at ryge i problemer. De nærmeste konkurrenter i nedykningsræset har alle svære udekampe, og det Brann-hold, som de selv møder, har intet at spille for mere.
Principielt kunne efterårets mest forventelige trænerskifte allerede blive offentliggjort søndag aften omkring samtidig med at vi har spillet færdigt med FC Midtjylland i Parken. Det kunne gøre de fire sidste efterårsrunder til en lang afskedscruise for Backe. Hans endelige afsked kan så vise sig at falde i en af de endnu ikke programsatte Royal League-kampe, som man må formode bliver klemt ind midt i december. På sin vis skæbnens ironi for samme turnering blev den sidste pokal af en flot stribe, som han har skaffet til FC København. En anden slags skæbnens ironi kan blive, hvis han afleverer holdet ved at føre det igennem sin bedste halvsæson nogensinde. Og det er faktisk allerede sket. Selvom vi taber alle 5 resterende kampe, har vi pointmæssigt overgået efteråret 2002. Dengang høstede 38 point i 18 kampe, nu har vi 39 efter 15. Det er faktisk utroligt, men det er de tørre stats. Foråret før, altså stadig 2002, spillede vi 14 kampe og forblev ubesejret i ligaen. Dengang med 11 sejre og 3 uafgjorte. Den er allerede overgået på pointkontoen, nu handler det bare om at forblive ubesejret efteråret ud. "And as it was in the beginning so shall it be in the end", sang The Jam engang i deres endelige svanesang 'Beat Surrender'. Den kan også blive Backes, og mere til allerede. Der har sgu været mange genvordigheder under vejs, bevares, men ingen skal bilde mig ind at det ikke er en meget stor kapacitet og trænerpersonlighed vi kan komme til at sige farvel til. Meget snart. Samtidig står der en meget stor opgave foran hans afløser. Ståle "he's got no hair" Solbakken skal levere resultater fra første dag og ydermere skal han præstere det, som Backe aldrig nåede. At sparke os et niveau op i europæisk sammenhæng. Men der er vel et stykke vej fra Hamar til Europa... eller hvad? Jeg lader den stå åben til fremtiden. Ved jo ikke bedre, rygterne er stadig rygter, selvom de gerne bekræfter sig selv og i FC København ved du aldrig hvad der sker. Den gamle mand og cigaren, nestor ovre i hjørnet, har gået stille med dørene i den sidste tid. Men ordene er hans og jeg kunne aldrig drømme om at modsige! Dermed bliver det også til et stille "Tak for i aften" - og taxien venter som sædvanlig der ude. Du kender selv vejen. Saxo
Og på jukeboxen spiller ugens album: The Specials:
"Stereo-typical" (2000) | ||
