|
Hafnia Pink |
||
|
Nå! Så troede man igen, at man skulle stå her og ligne en affolket landsby. En tom skal, en skole med smadrede vinduer, en butik med tømte hylder. Selv en garvet fodboldfan kan efterhånden mærke slitagen. Fra en efterårssæson som allerede har været helt overbooket i ugevis. Søndag-onsdag-søndag-onsdag-lørdag-tirsdag-lørdag-tirsdag. Kampe i kaskader, kampe som perler på en snor, kampe, kampe og kampe. I perioder er Superligaen blevet reduceret til ren skyggeboksning, weekenden i sofahjørnet, bag de seks altoverskyggende CL-kampe. Helt ude i periferien hænger den spøgelsesagtige pokalturnering, der pludselig igen dukker op om en uges tid og om et par uger føjer den royale træningsturnering sig også til kalenderen. Flere kampe, kampe, kampe. Man bør blive tung i hovedet bare ved tanken. Det bliver næsten alt, alt for meget. Og dog. For dette efterår er ikke som alle andre. Det findes slet ikke. Det er efteråret, der ikke har været her. I stedet har det været en alt for lang sommer, der ikke gad give slip før langt inde i oktober. Det har sendt os ud i et vejrmæssig omslag, med temperaturfald på 15 grader på et par timer, styrtregn, storm og årets første sne, fra sommer til vinter på en halv formiddag. Hvor blev efteråret af? Det forsvandt op i den pureste magi. Pink over Parken. Fra søndag til onsdag. Alt det man troede ikke kunne ske, skete pludselig. Midt i det hele. I efteråret der aldrig var der, går der en engel igennem Parken. Guardian Unlimited og deres live-rapport på nettet så det således. 72 mins GOAL ALLBACK!!!!!!!!!!!!!!!!! Copenhagen 1 - 0 Man Utd Where did that come from? United fail to deal with a corner and when the ball comes back into the box, that man Hutch is on hand to head it goalwards. Allback blocks it, air-shots one effort, before wafting one almost off his shin and trickling it over the line from two yards. One of the softest-hit goals probably ever scored. Alverdens TV-seere, formodentlig ikke mange uden for landets grænser, fik det serveret på denne måde. Vi lader det blot dvæle i sig selv. Henført og katagoriseret som et af de øjeblikke hvor yderligere ord kun bliver meningsforstyrrende. Buddhaen siger: at tale er sølv, at tie er guld! Og således skete det i disse dage! Vi scorer i Champions League, vi vinder kampe i Champions League, vi har slået selveste Manchester United i Champions League - vi har i det hele taget slået selveste Manchester Fucking-Meulensteen-Away United.
For fanden da! FC København har spillet sig ind i turneringen som et genert barn. Man har luret langs panelerne. Det har handlet om ikke at dumme sig, og de graverende bommerter har da også været til at overse. Det har offensiven til gengæld også. Reelt blev det ikke meget bedre i Parken i aftes. Men en lille indsprøjtning af held hjalp det hele på vej, og den gamle mand i front, ham der udgør vores eneste angrebsvåben med international undertone, fik famlet bolden over stregen. Sådan lidt diskret, det så ikke ud af noget, men pludselig sad den generte dreng for bordenden og havde ædt hele kagen. For næsen af de store og mest højtråbende. Samme Allbäck havde ellers set slidt ud i det meste af kampen, og det er svært at bebrejde ham hvis metaltrætheden efterhånden begynder at sætte sig i det gamle kadaver. Han har ikke haft meget fodboldpause i det sidste år. Foråret blev til efterår over en svensk VM-deltagelse. Det byder man egentlig ikke en 33 årig mand. Men vi har stadig intet alternativ og jeg bliver - personligt - blot mere og mere taknemmelig for Göteborgeren hver gang han spiller. Fordi man ved det. Han kan pludselig gøre hele forskellen. Også på allerhøjeste plan - og det er for fanden der hvor vi er. Lige nu.
Og således gik tiden i stå. I nogle minutter i aftes. Jeg ved ikke om jeg var den eneste. Men de første 73 minutter af kampen gik pænt hurtigt, ikke fordi kampen var vanvittig underholdende, eller som sådan overdreven dramatisk. Det var blot intensiteten, atmosfæren, disse vidunderlige åndedrag af det bedste af det bedste, og tak fordi vi denne gang kunne høre CL-hymnen inden kickoff. Det blev næsten for meget da den helt druknede i korsang fra alle byens stoltheder, mens vi havde Benfica på besøg. 85 mins Awesome work from the home supporters, who've been persistently vocal all night long. Out rings a chant of "You Only Sing When You're Winning ..." Can't say I know any Danish chants and I dare say neither did most United supporters in the first game a fortnight ago. Jeg ved ikke om det kun var mig, men lige i sekundet kampen blev fløjtet af virkede stemningen nærmere vantro end euforisk. Som et øjebliks kollektiv måben, er det virkelig sandt det her! Knib dig selv i armen, mand. Ja gu fanden! Det var måske efterdønningen af den annulleret udligning. En helt korrekt kendelse i øvrigt. Christiano Ronaldos offside er bare torskedum, og helt unødvendig. Vi takker fjolset, der i det hele taget ikke havde nogen stor aften. Det havde en anden af de tilstedeværende United-stjerner, Wayne Rooney, heller ikke. Selvom det var ham, der rykkede forbi og igennem tre mand, inklusive vores lokale københavnske hovedpine, Oscar Wendt, i overtiden og nær havde scoret på det der blev offside-afleveringen til Ronaldo. Ja, undskyld mig, men jeg synes den unge Oscar med elveransigtet har set temmelig skidt ud i disse kampe. Både på Old Trafford og i aftes. Lidt mere hår på brystet fra den kant, tak! Han har forhåbentlig allerede lært en masse. Og lærer endnu mere, når venstrekanten bliver mere fasttømret. Hidtil har han på skift skulle dække den med en flakkende Hutchinson foran sig eller en svingende Bergvold. Sidstnævnte bliver nok lidt historien om Pretty in Pink. Flot kamp i kampagnetrøjen mod Vejle af Bergvold. Men jeg tror ikke, han i længden holder niveau med de københavnske ambitioner. Ikke som fast mand i en start 11'er. Det virker fornuftigt nok af Martin selv at komme til den erkendelse, at han gerne vil spille hver gang. Og det bliver svært i FC København, når Grønkjær kommer tilbage fra sin skade. Hutchinson veksler mellem venstrekanten, som Bergvold gerne vil have fast, og den centrale midt. Uanset hvor han har sit udgangspunkt flakker han energisk rundt på sine tændstikstynde stænger og er blevet bedre og bedre i de senere uger. De små skarpe vendinger med bolden, dybdeløb, og de mange chancer han faktisk kommer frem til. Den betydning han har været fået for vores offensive spil, i Grønkjærs fravær, er stor. Efter en vældig omgang losseri virker det som Ståle og spillerne har fået bolden mere ned på græsset, i Parkens tilfælde ”græsset”, igen. Meget takket være Atibas evner og udvikling som offensivt bindeled. Han skal bare lære at slippe bolden sekundet hurtigere, og det bliver udtalt mod hold som Manchester United. Skal vi lege på deres niveau, skal vi bare kunne spille hurtigere end der kræves på hjemmefronten. Desværre er det også tydeligt at se, hvor meget det ærgrer ham at han ikke får scoret et mål eller to. Han vil så gerne. På den anden side bliver det lidt Zuma-problematikken. Hvis Atiba for alvor begynder at ramme netmaskerne, er han hurtigt tabt og solgt videre ned i Europa. Spillemæssigt er han nemlig rigtig god og han bliver bedre.
Midtbanens motorrum med Hvalpen og Linderoth stempler også bedre og bedre ind. Primært er Hvalpen ved at finde på plads som sit gamle selv. Træsplinter og støv i røven fra bænken i Heerenveen er efterhånden blevet banket af igen. Det har også været tiltrængt og nødvendigt, mens Linderoth har famlet mellem barnefødsler og begyndende metaltræthed af den Allbäckske art. Også han har efterhånden spillet mange kampe. Interessant bliver det når Grønkjær kommer tilbage. Det er muligt at FC Midtjylland har landets bedste midtbane, i følge egen optik, men vores er nok langt mere interessant. Ikke bare for os selv eller Morten Olsen. Men også for en række andre trænere og klubber ude i den større verden. Bliver Linderoth skudt af i vinterpausen og vil han overhovedet selv afsted lige nu! Det sjove er at han altid har virket oven ud fornøjet med livet i København, også på de private fronter. Og jeg begræder da i hvert fald ikke hvis anføreren forlænger kontrakten og bliver. Helt utænkeligt er det ikke længere. At vi kan begynde matche tilbudene fra den europæiske mellemklasse. Det vil være endnu et skridt på vejen op ad i hierarkiet mod Europa. Og her er vi stadig på de nedre etager.
Men for fanden! Her står man som anden kegle i bowlinghallen og venter på kuglen fra næste midaldrende firmabrandert blandt publikum. Den kommer, den kommer altid, og derfor er det tilladt at blive grebet af stemningen i disse dage. Vi fortjener sgu lidt ekstra lir. Mens det stadig står på. Os der var blandt de 3.883 tilskuere den 2. oktober 1996 mod Herfølge. Uden at klandre det danske landshold eller Brøndbys mange superkampe gennem tiderne - blandt andet mod Barcelona, Manchester United, Bayern München og Liverpool - så sad man alligevel på tribunen i aftes og følte sig som tilskuer til noget stort, der er ved at blive bygget op.
Sportsredaktøren, Jesper Dahl Caruso, gokker den af på fællesorganet i Berlingske. Det er ham også velundt. Fordi han rammer en fornemmelse som også bliver min - og som er konklusionen på hele dette eventyrlige efterår. Vi er stadig på vej mod noget og nu begynder resultaterne at komme. Samme Caruso har formodentlig ikke den fjerneste idé, endsige erindring om, at vi tabte til Herfølge dengang i 1996 med 0-1. På et straffespark ved Tommy Schramm. Tommy Fucking Schramm. Med en fortid i Brøndby. Brøndby som vi skal møde på søndag. Samme Brøndby som deres hollandske træner, Rene Meulensteen, over sommeren gerne ville gøre til farmerklub for Manchester United. Og dem, altså Manchester United, har vi lige slået. 1-0. På den første aften i november 2006. Nu skal vi så møde deres ønskede tredje eller fjerde hold, inklusive Mark Howard. Et hold der pludselig synes godt på vej mod samme skæbne som deres andet farmerhold, Royal Antwerp, som spiller i næstbedste belgiske række.
For fanden! Vi er jo fucking miles away i øjeblikket, mand! FUCKING MILES AWAY! Også en del længere end man kan kaste selv de bedste plasticsæder fra Parkens sortiment. Rigtig god kamp på søndag! Selvom den stadig føles som en parentes. Lige nu har jeg det i hvert fald sådan, at den nok betyder langt mere for dem end for os. Og det er ikke kun hvis jeg betragter DR's tekst-TV, side 220 og selve stillingen i superligaen. Men det er anderledes søndag morgen. Det ved jeg også. Saxo
Og ugens oplevelse:
Bruce
Springsteen / The Seeger Sessions: Koncert i Parken lørdag den
28/10-2006 En anden af aftenens mange højdere blev genfortolkningen af en af mine favoritter 'Atlantic City'. Den nøgne, akustiske version fra Nebraska-albummet blev transformeret over i en rasende og hurtig syre-folk-dixie-soul-version. Well, they
blew up the Chicken Man in Philly last night | ||
