|
Hvad skal man sige? |
||
|
For fanden! Så står man her igen og skal til at gentage sig selv, oh du gamle vinylpladespiller med hak i lakeringen og små ridser i det gennemsigtige plastlåg. En aldrig helt overbevisende pickup afsøger knasende det alenlange lydspor, inden den endelige tomgang, skraatch... skraatch... og end of line. Vi siger atter ingenting og prøver at hygge os med det. En hel aften sammen, en lille flok forventningsfulde københavnere, samt et par fra Frederiksberg, og stadig uden et eneste seriøst transferrygte i sigte. Blisanden med Claus Jensen vil jeg have flere fjer på, for at kommentere.
Mens den første sne denne vinter er ankommet, er spillerne rejst til La Manga. Bortset fra liga- og ungdomslandsholdsspillerne der driver rundt på andre breddegrader ude i den store verden. Det største kontingent rejser rundt med Morten Olsen i nord- og mellemamerika og spiller et par af de her uofficielle landskampe som er blevet moderne at afvikle hver vinter. Nu gider jeg ikke brokke mig alverden over disse ture og kampe, det har jeg kolleger til. Jeg konstaterer i stedet at de åbenbart er lige som sne om vinteren. De kommer, uanset om man kan lide dem eller ej. Og selvfølgelig er det et ganske nordisk fænomen. Fodbold spilles de fleste andre steder på kloden. Også i januar. Derfor er svenskerne også daffet afsted, ned syd for Panamakanalen med Oscar Wendt og venner. Linderoth og Allbäck blev dog frisat i selve udtagelsen hinsidan. De er de formodentlig selv lige så glade for som Ståle. Det er trods alt med til at gøre La Manga-turen lidt mere konstruktiv og opbyggende, at ikke alle nøglespillere er væk i den grundlæggende opstart...!
... jamen for fanden, mand! Hvad brokker du dig over? Du kommer herned til os og vi tilbyder gadens billigste øl. Ovenikøbet af god kvalitet, sortimentet er både rigt og varieret. Ja, der er også Newcastle Brown og vores specialimporterede Strongbow. Men det er pludselig ikke fint nok i sig selv. Du vil også have underholdning. Glem det. Dette er ikke NFL på TV2 Zulu, jeg er ikke en kloning af de to bøvede jyder der taler om plays, moves og false starts søndag aften efter søndag aften fra september til cirka 1. februar. Min falske begyndelse er allerede forlængst blevet læst hen over. I øvrigt må jeg tilstå, at jeg egentlig selv har været ganske godt underholdt på de ellers dorske søndagsvagter hernede uden for fodboldsæsonen. Måske ikke så meget af jyderne, mere af selve NFL-kampene. Men den jyske NFL-mission har da i det mindste været et alternativ. Man har trods alt fået præsenteret facetterne fra det enorme taktikspil for os uvidende marginalseere i den uanede mængde af spilstop af kortere og længere varighed, der ellers ville have flydt over med reklameblokke. Nu overtager Viasat tv-rettighederne og formodentlig kører de hele pakken over i et standard-setup med amerikanske kommentatorer. De sande aficionados af NFL gnider sig sikkert i hænderne. Men det ligner en showstopper for min del. Jeg synes det er slemt nok, at se ishockeykampe på Viasat smasket til med såkaldte powerbreaks (=reklameblokke). Og den amerikanske afart af rugby-spillet interesserer mig adskillige gange mindre.
Ja, jeg kan godt se at du stadig knurrer som en gammel rusten ølhund. En ny aftale med Carlsberg tilfredsstiller heller ikke, det forstår jeg. Vi er ellers ganske tilfredse med at kunne præsentere deres øl i en af hanerne i de næste 5 år også. Nøjagtigt som FC København. Der bliver grebet ekstra hårdt fast om glas og flasker her til aften. En skulen skærer lige igennem røgen fra smøgen, der reelt bør slukkes for altid. Røgfri bar, mand, så kan du lære det! BULEN forever! Evigt liv til bartenderne, vi forener os i osen, fra eder. Nja, trods alt ikke i denne omgang heller ikke. Vi holder hellere på formerne, også fra røgskyerne, og insisterer stædig på at holde fast mod sundhedstsunamien fra den anden side Atlanterhavet. Nu har jeg selv været røgfri i et halvt år og det har egentlig overrasket mig, så lidt det generer mig at folk omkring ryger. Også hernede. Med mindre de placerer smøgen ind i vinkel, hvor osen kan svanse direkte ind i mit fjæs. En ting bemærker man dog meget hurtigt som røgfri. Rygere lugter og de lugter på lang afstand. Minder lidt om Pigpen fra tegneserien Radiserne, der altid vader rundt i en sky af snavs. Rumle blev vist hans danske navn. Her taler vi bare om en ganske særlig skarp odeur, der åbenbart cirkulerer om hver eneste hudcelle. Men decideret ubehagelig er den ikke, nærmere en lidt nostalgisk lugt af barndom, en lugt fra arbejdstøj, min gamle var stor cecilryger og non filter-dagsrationen tog også mere eller mindre livet af ham. Han fik i hvert fald en seriøs strubecancer som i sidste ende gav ham lungebetændelse og medførte at hele den indre blæsebælg klappede sammen en morgen. Han hostede bogstaveligt sin ene lunge op på soveværelsesgulvet, som min mor beskrev det. Indirekte ansporede det også mit definitive rygestop. Ikke så meget min gamles død, det skete for 3½ år siden, men mere den begyndende støj på de indre luftvejsorganer. Efter et behjertet forsøg året før, besluttede jeg at den første august 2006 skulle være dagen. Ikke flere smøger. Jeg skal indrømme at jeg siden har siddet og dampet en sen nat oven på julefrokosten i december og såmænd efter Champions League-besøget nede i Lissabon. Men det har ikke gjort mig febrilsk dagen efter, som tidligere hvor det mere eller mindre er blevet et nyt syndefald. Når vandet er gået, er vandet gået, og hvad fanden sporten i at stoppe er alligevel forsvundet, ergo giv mig en smøg. Det største udfordring for at undgå røgen igen denne gang, er i virkeligheden tidens helt store sundhedstsunami. Alle disse købte helsebudbringere og -journalister der nu kan konstatere, direkte live på TV2 News, med eller uden helikopteren, at norske forskere siger at rygerne avler dummere børn, svenske undersøgelser viser at rygere er mere voldelige, en amerikansk rapport konkluderer at rygere har klaret sig markant dårligere i skolen over de seneste 50 år. Min Arne Astrup og Kirsten Lee op i røven! Giv mig duften af cigaret, den diskrete os sidst på aftenen, stille og slet ikke påtrængende. Når man er lidt lakket til og har en solid spiritusånde, som Tom Kristensen ville sige det. Den kan jeg stadig nyde, selvom jeg egentlig ikke brænder for at proppe en i kæften selv mere.
For fanden! Arbejdsmænd, smøger, og nostalgi. Hvad skal man sige en aften som i aften? Tale om håndboldkampe? Nej, de rager mig lettere. Også i VM-formationen. Håndbold er for Frederiksberg og KB-hallen. Ikke helt mit lille København. Jeg vil hellere have et københavnsk ishockeyhold. Gentofte, eller HIK, som de hed i gamle dage, er vel efterhånden blevet det nærmeste, der ligner. Noget lignende var der også engang i begyndelsen af 90'erne. Dengang talte man bekymret om den københavnske fodbold og måtte også ty til Gentofte. B 1903, med andre ord. Den gamle københavnske arbejderklub fra Østerfælled har altid hængt som en gøgeunge ude på Lyngbyvejen. Men det blev dem der reddede fodbolden inde i byen København. De havde holdet og begyndelsen til selve grundlaget for at vi nu flokkes i en lille forsamling hernede og bedyrer at vi højbrystende hedder København fordi vi er København og vi i øvrigt er så skidestolte over at være selve byens stolthed. Oprindelig er jeg moderklubsresistent. Jeg havde ingen soleklare præferencer inden mit første besøg i Parken til en FCK-kamp mod Viborg for snart 15 år siden. Jeg var fra Amager. Det er måske også derfor at jeg indimellem føler lidt mere for 1903, de har fået alt for lidt respekt for det der egentlig var deres bidrag. Og stadig er. At bringe det uprætentiøse ind i overbygningen. En klub som KB havde aldrig ædt personer som Flemming Østergaard. Egoer af den størrelse ville ikke få spillerum hos en selvbevidst dinosaur som KB. Han var blevet klippet fra i fødslen. Godt eller dårligt? Man behøver ikke at være fan af manden, for at respektere hans betydning. Den er enorm for udviklingen af FC København. Jeg takker hermed B1903 for at det blev gjort muligt. Alt druknede ikke i konservativ KB-nationalisme og meningsløse diskussioner om hvad der æstetisk kunne være det korrekte på et givent tidspunkt i historien.
Og imens venter vi selvfølgelig på multihallen. Og et eller andet omkring Parken, der sagtens kan komme fra Gentofte igen. Vi venter nok i det hele taget på at byen København gør sig i stand til at arrangere store sportsbegivenheder på linie med nærliggende og sammenlignelige svenske byer, som Göteborg eller Stockholm. Begge er faktisk mindre befolkningsmæssigt end København. Men kommunen København har aldrig brudt sig synderligt om sport og er nu helt ude af stand til at arrangere fx. et håndbold-VM som det der i øjeblikket foregår i Tyskland. Eller et A-VM i ishockey, hvor det danske landshold stadig hænger på. Og vi mangler såmænd... et genopstandent københavnsk ishockeyhold! FC København? Saxo
Og ugens album:
Den første bølge af engelske mods danser som gale, og det gør de til Motown-lyden fra amerikanske Detroit. Det er alt det som denne opsamling handler om. Jeg smider den blot på jukeboxen. Selv er jeg kun begyndt at lytte. Størstedelen af "Various Artists"-begrebet kender jeg ikke endnu. Men det lyder godt! | ||
Various Artists: "The In Crowd"