|
UGENS RÆB |
Stamværtshuset | På Huset | Uge 03 |
|
Hva' så! Var det noget med en lys pilsner? Jeg mener, det lysner jo på alle fronter nu! Det er blevet en lille time lysere derude, siden jeg sidst havde dig på besøg før jul. Jule- og nytårshysteriet er overstået. Spillerne har startet træningen op igen. Selv Løveradioværterne er kravlet frem fra deres Liverpool-vådt-drømmende vinterdvale. Der er mindre end 2 måneder til forårspremieren, der er ca. otte dage til den første "rigtige" træningskamp - forhåbentligt på en slags græs. Ja faktisk er der allerede, når du læser dette, en intern træningskamp på gang på Peter Bangsvej! Så jo, det ser såmænd lysere og lysere ud! Hov hov, hvor fanden skal du hen? ... okay, okay, ligefrem en lys øl var måske nok lige at stramme bardunerne en tand for meget, lad mig tøjle vanviddet og fjerne den rædselsslagne vantro i dit blik. Vi sælger sgu da slet ikke lyst øl herinde! Og vi ved jo i øvrigt godt, at en lille én til halsen ikke skader. Ja, vi har faktisk fremlagt videnskabeligt vidnesbyrd herfor ved en tidligere lejlighed, remember! Så læg du bare nakken tilbage og synk det lifligste fra fad, så gi'r jeg lige en lille skarp ved siden af! En solid Fernet Branca kan sikkert tø dig lidt op, for godt nok lysner det, men januar beriger os just nu også med permafrostlignende aften- og nattetemperaturer!
Er der ikke noget ved denne vinterpause, der undrer dig? Noget der slår dig som værende anderledes, ikke helt som det plejer? Bevares, den er lige så uendeligt lang, som den plejer! Agurkerne er også langt ud over det europæiske fællesskabs normer, ganske som de plejer. Og Manchester United tager afstand i Premier League! Alt synes umiddelbart at være "same procedure as every year"!! Og dog... Der hersker jo en forbløffende fred og ro over Peter Bangsvej! Vi kan vel nærmest tale om, at alt ånder harmoni og idyl. Det er da vist noget helt nyt! Og det smitter jo i høj grad af på medierne også. Vi har jo for vane i vinterpausen at kunne slå op i aviserne næsten dagligt og læse den ene flerspaltede overskrift efter den anden omhandlende FC København. Trænere og spillere på vej ind eller ud. Spillere og ledere der brokker sig internt og eksternt. Ledere der lægger sig ud med allehånde fodboldinteresseorganisationer og kolleger i andre klubber. Sensationshungrende journalister der spekulerer i de ubetydeligste petitesser og får erigeret de mest monstrøse agurker ud af de klejneste asier! Og et helt fodbolddanmark - for eller imod FC København - der berømmer et mandskab, der ikke kan undgå at vinde guld eller håner en ambitiøs klub i nedrykningsfare! Tænk dig bare tilbage gennem vores korte, men turbulente historie, altid i overskrifterne, især i vinterpausen: • 92/93: Førsteplads, glansbilleder, europæiske storholdsdrømme. • 93/94: Blegnet guldglans, gennemtræk i ledelsen, første "stjernekøb" (Allan Nielsen). • 94/95: Overvintring i bundregionerne, ondt i økonomien, en mastodont i krise. • 95/96: Direktørfyring, Aabrink, hestekur og gang i svingdørene også i omklædningsrummet. • 96/97: Næstsidst, mere turbulens på direktionsgangen, Østergaard og Lyngby-takeover • 97/98: Optimisme ovenpå et velspillet efterår, Børsen, Rytter, Niclas, Thorninger. • 98/99: Chr. Andersen, Brian Laudrup, eufori, Carlsberg, DF-ballade. • 99/00: Fodboldskole, fortsat DF-ballede, Brink, middelmådighed og uro i (fan-) baglandet. Jo der har været masser af kioskbaskere, masser af ammunition til journalister og debattører på Sidelinien i vinterpauserne. Og her endda kun trukket enkelte "bullets" frem! Nu sidder du igen med det der mystificerede ansigtsudtryk ... hvordan fanden kan den halvgamle og heltørstige bartender lige huske de ting fra de år! Det kan han heller ikke, men mens du sidder i dypper snabelen i husets fadøl, smugkigger jeg lidt i FC Krøniken, der ligger her under bardisken. Og siden min bartenderkollega - der også er en af de to forfattere bag FC Krøniken - Jan Saxo, har glemt den hernede, sikkert med vilje, har han nok ikke noget imod, at vi andre bladrer lidt i den. Men denne vinter er der jo nærmest drømt radiotavshed over Øster Allé og Peter Bangsvej! Mens aviserne bringer daglige historier om splid, spilleruro, sponsoruro, løntunge og transferfri spillere, økonomiske skrækhistorier og fantasifulde redningsplaner, interne rivegilder og allerede årets første trænerfyring (i AGF) fra stort set alle øvrige klubber, hviler der en afslappet og afklaret atmosfære i og omkring FC København. Man skal lede længe i medierne for at finde en lille notits om klubben med de politisk ukorrekte armbevægelser og udanske ambitioner, hvilket også afspejles i baglandet blandt folket på Sidelinien, hvor de mest fantasifulde emner ser dagens lys i et desperat forsøg på at få den laaange vinterpause til at gå med noget, der bare tilnærmelsesvis kan generere en forbindelse mellem fodbold og FC København. Det nærmeste man på det seriøse plan kommer den sammenhæng, er vel spekulationerne i de til sommer forholdsvis mange transferfri spillere. Navne som Brian Steen Nielsen, Martin Johansen, Thomas Poulsen, Mads Jørgensen, Kenneth Jensen, Jann Jensen for nu bare at nævne nogle få hjemlige superligaspillere, hvis kontrakter udløber til sommer. Fælles for dem og andre "kandidater" er, at vel kun én af dem - Brian Steen Nielsen - i givet fald med sikkerhed ville blive fast mand på FC Københavns hold, og derfor også den eneste man kunne forestille sig FC København eller en anden dansk klub købe fri før tiden. Og selv det er meget tvivlsomt. Bl.a. Brøndbys Per Bjerregaard har da også udtalt sig om, hvor tåbeligt det ville være at give en superligakonkurrent - AB - x antal millioner for en spiller, man i givet fald kan hente "gratis" til sommer. Og mht. resten af de nævnte og i medier og på debatfora øvrige florerende spillere, kan de vist kun betragtes som marginalspillere, garderinger. Og spillere af den type vil typisk ved ankomsten skabe uro i den bestående spillertrup, da flere af de "gamle" spillere pludselig ser deres pladser truet, hvorimod truppen hurtigt tilpasser sig og accepterer ankomsten af én ny, etableret "stjerne", der bare skal spille fast på holdet hver gang. Så marginalspillerne, der ikke omgående vil indgå som markante forstærkninger, er der slet ingen grund til at hælde transferbeløb ud på. De kan hentes, når det er gratis, om nødvendigt. I det hele taget skal vi altså næppe forvente nogen nyindkøb fra den "liste" her i vinter. Kommer der nye spillere til inden forårsopstarten, bliver det nærmere en landsmand til Zuma i forlængelse af træningsturen til vores afrikanske farm. Som sidste år. Og hånden på hjertet! Har vi i det hele taget så udtalt et behov for forstærkninger i truppen? Ikke ifølge mine begreber i hvert fald. Man kan altid diskutere, om vores trup på det altid taknemmelige papir nu er bedre end konkurrenternes. Jeg vil vælge at sige, at den i hvert fald ikke er dårligere! Gik jeg rundt på træningsanlægget, forklædt som Mr. Hodgson, ville jeg under ingen omstændigheder bytte superligatrup med nogen af de øvrige klubber! Om det så er nok til at nå til tops kan kun tiden vise. Der findes givet en klub ude på Roskildeegnen og en tilsvarende i en nordvestjysk domkirkeby, der gerne vil tale med om den sag. Spillerkøb bliver altså ikke denne vinters store samtaleemne. Spilllersalg da? Vel egentlig heller ikke. Salg af en angriber, der ikke ville være her, og måske nok mest var et crowdpleaser køb sidste vinter, mere end et velovervejet sådant. Udlejning/evt. salg af en anden angriber, der har haft og forspildt sine rigelige muligheder i klubben, og synes at pleje presseomtale mere ambitiøst end spillemæssig udvikling. Salg af den ene af tre formodet jævnbyrdige målmænd, der helst ville væk og havde en gentleman agreement om at kunne komme det ved acceptabelt bud. Og fælles for de tre, var at ingen af dem var i nærheden af en stamplads i startopstillingen, ja en af dem kunne end ikke komme i betragtning til fast plads på bænken. Undskyld, hvis jeg træder dig over fødderne her, men salget af de tre marginalspillere, kan ikke bringe mit Københavnske indre i oprør. På trænerfronten er der heller ingen dramatik under opsejling, og med en lang vinterpause til grundtræning og finpudsning, er der vel ingen grund til at tro, at Mr. Hodgson ligefrem får mindre ud af truppen end i efteråret! Selv i ledelsen foregår de indre rokeringer i forholdsvis ubemærkethed - om end denne bartender personligt begræder Svend Mathiasens farvel til klubben - og udadtil gør klubbens ledere sig heller ikke bemærket i skandalernes rampelys, som eller har syntes at være kotume. Sandsynligvis har de for travlt med at forhandle Euroliga, bygge tag og tænke MGP-økonomi. Og fred være med det, og dem! For en gangs skyld er der ingen større sportslig panik at spekulere i! Og pressen kan altså ikke hente historieammunition i den aktuelle superligastilling, hvor FC København indtager en anonym femteplads langt fra nedrykningsmoradset, men heller ikke voldsomt "synlig" helt i toppen (trods kun 3 points "op"). Og de (pressen) kan åbenbart heller ikke - trods formentlig ihærdige, behjertede forsøg - grave skandalehistorier op. Faktisk må de ty til noget for dansk presse så unormalt og uvilligt som at bringe gode nyheder. Torsdag eksempelvis FCK/KB's initiativ om at tilbyde spillere på ungkontrakter intensiveret, ekstraordinær skolegang, så knægtene fra 'drenge' til 'ungsenior' ikke skal sige enten fodbold eller skole, men både/og! Uden at skulle give rendestenspressen for meget at arbejde med, hæftede jeg mig dog ved en lille negativ ting ved denne ellers så positive historie. Hvor var/er B1903 henne i den sammenhæng? Ingen spillere føler trang til at overeksponere sig selv i medierne, og medierne overrender heller ikke Peter Bangsvej og generer de mere mediesky spillere. Ingen turbulens, ingen brok, men glade og optimistiske spillere, der også må få tilført et ekstra boost af selvtillid gennem trænertillid, nu hvor Klaus Busk ikke ligefrem har travlt med at sætte nye garderobeskabe op i omklædningsrummet! Kort sagt. Skal man betegne FC København vinteren 00/01 med ét ord, må det være: Harmoni! Og det burde vel være godt! Jeg nøjes med at sige burde, for lige netop denne situation har vi vist da ikke prøvet før!!! Så hvem ved, hvad det fører til. Og nu skal jeg måske også passe lidt på med at dvæle for meget ved dette fred og ro dogme, for sidste gang jeg havde vagten, solgte klubben Harald Brattbakk næste formiddag! Så måske du lige skulle holde øje med fondsbørsmeddelelserne i morgen!? Jeg nøjes derfor med: Det er fredag, kl. er 01:00, og alt ånder fred og ro! Så vi overlader for en gangs skyld al balladen til "de andre", og vi kan, kyniske som vi er, også nogenlunde sikkert sige, at vi overlader forårets, ja sikkert hele år 2001s, store tema til de andre: Den truende økonomiske ruin. De finansielle sikkerhedsnet er spændt hårdt ud, og nogle steder givet også for hårdt. For 8-9 af superligaklubberne bliver foråret ikke kun et spørgsmål om holdopstillinger og points, men i ligeså høj grad om kroner og øre. Nogen klarer ikke skærene, hverken sportsligt eller økonomisk. Livet i superligaen er hårdt og nogen må dø. Skål!
Lad os så også lige drikke et glas gravøl sammen! For lige her umiddelbart inden og umiddelbart efter årsskiftet mistede vi to meget store kulturelle personligheder. Den største danske entertainer gennem tiderne, dansk komiks fader, "amerikanske" Victor Borge døde mellem jul og nytår. Og skulle man formaste sig til at mene, at denne ældre herre forlængst havde overlevet sig selv og "sin" genre, tager man fejl. I forbindelse med et af de utallige mindeprogrammer omkring nytår var vi en stor del af svigerfamilien m/påhæng forsamlet til lidt efterjulehyggesnask, og her oplevede jeg primært de yngre (18-25 årige) glemme alt om familiespil, leg og konverseren for i stedet at sidde klistret til TV'et og sluge Victor Borge råt, skraldgrinende. Det fortæller en historie om universel humor, der ikke kender til aldersgrænser eller generationskløfter! Personligt kan jeg så også se tilbage på, at jeg og Fru Bartenderen nåede det privilegium at opleve Victor Borges sidste officielle sceneoptræden i Danmark i 1999. En uforglemmelig oplevelse med en knap 90-årig entertainer, der tryllebinder en propfyldt teatersal i 2½ timer nonstop. Uden pause ... hvor mange yngre kunstnere klarer lige det i dag? Nu sidder du selvfølgelig og undrer dig over, hvad Victor Borge lige har med fodbold og FC København at gøre! Til det kan jeg kun sige: Ikke en skid, du! Men her på min vagt, bestemmer jeg, hvad jeg har lyst til at fortælle dig. Så du kan bare lytte eller smutte! Nå, siden du blev hængende alligevel - skal du lige have fyldt op? - så lad os da lige tale lidt om den anden personlighed, der gik bort. Og det har til gengæld i allerhøjeste grad noget med fodbold at gøre. Fredag d. 5. januar tikkede beskeden pludselig ind på landets netaviser. Cand. jur., forfatter og sportsjournalist Per Høyer Hansen var død, kun 59 år gammel! Revet bort, manden der om nogen gjorde sportsjournalistik - og især fodbold - stueren, også i de intellektuelle kredse, bl.a. qua hans periode hos dagbladet Information. Kosmopolitten der med sin kolossale viden også om udenrigspolitiske og sociologiske forhold altid fik givet sine fodboldreportager fra alverdens afkroge en politisk, demografisk og samtidshistorisk vinkel. Den uomgængelige sammenhæng mellem sport (fodbold) og samfund kunne få som Per Høyer Hansen beskrive. Jeg skal ikke skrive endnu en nekrolog over denne sportsjournalisternes sportsjournalist - den eneste af sin "art" til at modtage Publicistprisen (1985) - thi der har været skrevet mange, og rigtig mange gode. En af de bedste "Farvel til mesteren", af Chr. W. Larsen, Aktuelt kan læses her. Personligt mindes jeg helt tilbage fra sidst i halvfjerdserne og så fremover, at et af ugens højdepunkter altid var, når TIPSbladet udkom. Hjem fra skolen/gymnasiet med cola og basser i posen, og "ugens litterære fodbolddosis" under armen. Først lige læse om lørdagens forestående engelske tipskamp (kun om vinteren forstås), så pløje resultater og kampreferater fra forrige weekend igennem (husk på, vi er længe før Bill Gates og "indernettets" tidsalder endnu!), og så systematisk fremfinde Per Høyer Hansens artikler. Fodboldreportager tilsat oplysende baggrund og samfundslære, og så selvfølgelig selve kampen, belyst analytisk knivskarpt, objektivt og indlevende tilsat tilpas sarkasme og glimt i øjet. Man glædede sig som en afsindig til at læse hans artikler og blev aldrig skuffet. Læse højt mellem ligesindede, referere og genlæse, indtil næste nummer af TIPSbladet var på gaden. Jeg er blevet (meget) ældre, men begejstringen ved at læse Per Høyer Hansen er forblevet intakt. Selv DBUs i øvrigt rædselsfulde publikationer, de kalder "landskampprogrammer", investerede man i, ene og alene for at læse Høyers analyse af Danmarks modstander! Han var den største på sit felt. Udover sagligheden og det klarsyn, hvormed han kunne placere fodbolden præcist i forhold til det omgivende samfund på hvilken som helst plet af kloden, bar hans fodboldreportager umiskendeligt præg af en formidabel viden og en uendelig stor kærlighed til spillet. Noget som langt størsteparten af nutidens sportsjournalister kunne tage ved lære af. Det er så beskæmmende at læse og høre yngre såkaldte sportsjournalister eller fodboldreportere referere f.eks. en fodboldkamp, hvor det så åbenlyst skinner igennem, at de intet aner om fodbold ("der blev reduceret til 1-1" - "Real Madrids spanske fodboldstjerne Luis Figo"!), ingen research har foretaget (ubeskrivelig/uforståelig udtale af spiller-/klub-/stadion-/bynavne eller 'spanieren' fra før ... hvis man ikke ved det, kunne man i det mindste undersøge det!? ... not!), og i øvrigt ingen interesse har for fodbold eller sport i det hele taget. Man er jo kun midlertidigt stationeret på en sportsredaktion i et karriereudviklings- og rotationsforløb, indtil man kan komme ud blandt den "rigtige" kulturelite og politiker-pinger! Ikke noget at sige til, at man først og fremmest læser sine fodboldnyheder på udenlandske sportssider - TAK! internet - og desperat zapper hybridnettets nogenoghalvtreds kanaler igennem for nu lige at håbe at finde den UEFAkamp, TVDK skamkommenterer, på en udenlandsk kanal. Any kanal. Selv spansk, uagtet man ikke fatter et suk af, hvad der bliver sagt. Man kan alligevel fornemme, at de ved, hvad de taler om, og de elsker det spil, der udfolder sig for deres øjne! Retfærdigvis skal tilføjes, at reportere og sportsjournalister også er underlagt besynderlige sportsredaktioner, der igen er underlagt TV-ledelser, hvis interesse for sporten rækker lige præcis til at købe rettighederne, og så nix weiter. Der er formentlig ikke penge til også lige at hyre nogle vidende reportere og give dem rimelige arbejdsvilkår til forberedelse, research, baggrund mv. Tag bare noget så banalt som den lille feature oppe i højre eller venstre hjørne af TV-skærmen, der viser den løbende stilling og et kampur. En uvurderlig service, og også en service man er blevet afhængig af, efter at den som slutrundeindført har bredt sig til alle TV-kampe i alle lande ... nåja, næsten alle lande! For TVDK, TV3(+), TV2, DR, DK4 kan skam ikke bekymre sig om den lille service (findes kun på CanalPlus' Premier League transmissioner). DR bruger den formentlig ikke, fordi en gammelstalinistisk medieforsker har ment, at det har den menige TV-seer ikke brug for. Og de øvrige, kommercielle kanaler mister al interesse for udsendelse af produktet, så snart rettighederne er i hus og reklameblokkene solgt. "Seerne? Ha, dem er vi sgu da ligeglade med, og sæt bare ham madklumme-praktikanten til at kommentere den der ligegyldige fodboldkamp, der stod vist noget om en fodboldspiller i Billedbladets programguide, det kan han sikkert bruge, hvis han ikke kan finde på andet at sige" Ak ja, lidt - mange - flere af Per Høyer Hansens slags, og vi kunne måske nyde fodbold TV, som man laver det i Tyskland, England, Italien, Spanien, Holland, Frankrig, Sverige, ja selv Norge. Viden om og passion for det, der foregår. Nuvel. Per Høyer Hansen er her ikke længere. Jeg tillader mig at tro, at han trods alt har haft et fantastisk liv, rejsende i fodbold. Det har formentlig også været et "hårdt" liv for en sand livsnyder. Ligeså må man formode, at også en Victor Borge har levet livet på den hårde måde. Men elsker man det, man laver, og kan man tilmed nyde det imens, "savoir vivre" , så kan man ikke forlange mere! Med et fortærsket udtryk, både om den, der har "et hårdt liv" og den, der "lever livet hårdt": Life is hard and then you die! Holger Og jukeboxen spiller: Ugens sang: Frank Sinatra: ’My
Way'
Ugens album: Gasolin: ’Gasolin
Forever' (2CD)
| |
|
Sidste uges ræb: Set gennem en søjle - om at disponere sin tid forkert på søndag... |
Næste uges ræb: Hjemmebane på udebane? |
FC KØBENHAVN - KOM OG VÆR MED ......... aaarrrrrgggghhhhhhhhhhhh | |
