|
Er du til
vodka? Vi konkluderede hernede, at georgiere tro mod deres fortid i unionen af
sovjetrepublikker var inkarnerede vodkadrikkere. Og det er de da muligvis også.
Det var derimod fejlagtigt af os at antage, at der ville komme et kaukasisk
rykind ifm. gårsdagens CL kval.kamp i Parken. Så vi har et anstændigt antal
uåbnede vodkaflasker, der bare venter på at blive søbet, hvorfor G&Ts i
disse dage udskiftes med vodka. Heldigvis er vodka fremragende spiritus, så
længe man holder sig fra parfumerede metervarer som Smirnoff o.lign. Og man kan
drikke det med næsten hvad som helst, hvis man ikke foretrækker den straight,
f.eks. Stolichnaya! Skal der blandes noget i, foretrækker jeg personligt
friskpresset æblesaft, til nød æblejuice. Det kan faktisk snildt konkurrere
med G&T som sommerdrik, og lidt varieret kost er jo aldrig at foragte!
Og sommer er
det da stadig. Knap så lummerfis nu med lidt vind i ny og næ og et lille drop
i temperaturen, men folk sidder da stadig ude i gårdhaven i skjorteærmer og
korte rør. Personligt måtte det gerne være sådan her året rundt! Jeg er
bedøvende med humørsvingende og "farveskiftende" årstider. Og
vinterlandskaber kan jeg sagtens helt undvære. De gør sig på postkort
og intet andet.
Det tegner jo
ellers stadig godt herinde! Gennem dristige, men fornuftige investeringer er FC
København blevet til den absolutte, økonomiske mastodont i dansk fodbold. En
magtfaktor. Ikke kun fordi den finansielle ledelse længe før alle andre
amatørisme- og foreningsinficerede fodboldledere herhjemme indså, at der
nødvendigvis måtte ikke direkte fodboldrelaterede indtægter til for at drive
en fodboldforretning, men også fordi man har formået at satse på de rigtige
aktiviteter/tiltag og tjene penge på dem. Ikke som en bolchebutik nord
for Gentofte, der p.t. må have kunstigt, økonomisk åndedræt for at overleve
et håndboldeventyr (til småpenge). Og ikke som en "socialdemokammeratisk"
kommunegeschæft vest for Rødovre, der troede man kunne score samme indtægter
som Parken ude i deres nye, stormomsuste "dome". Første forsøg blev
flyttet væk og indendørs i en minihal. Andet forsøg nåede man ikke engang at
komme i betragtning til, da et amerikansk TV-selskab efter at have besigtiget
Parkens faciliteter ikke fandt det umagen værd at drage ud og kigge på et
vindblæst mellemklassestadion på en mark i forstæderne!
I øvrigt ikke
fordi "århundredets boksebrag på dansk grund" mellem den ellers så
Brøndbytro Bamsebrian og Hannibal Lecter klonen med tyrenakken og minus-IQ'en,
Tyson interesserer mig en dadel. Boksning er nogenlunde lige så lidt ophidsende
som redskabsgymnastik, kunstskøjteløb, skihop mv., hvor et antal dybt
korrumperede, elitære officials skal bedømme, hvem der vinder! Skulle
boksning fænge, burde man tage skridtet fuldt ud, inspireret af antikkens
gladiatorer, østens nævekæmpere eller det amerikanske kontinents
prizefighters. Dvs. kampen er først slut, når en af kombattanterne enten har
opgivet eller ikke længere kan rejse sig ved egen hjælp! Så har man en reel
vinder, ligesom i reelle sportsgrene, hvor det handler om flest, længst,
højest eller hurtigst!
Nå, penge
lugter ikke, og bortset fra en eventuel uheldig påvirkning af banen kan det i
hvert fald aldrig komme FC København til skade, at Parken scorer en solid
fortjeneste også på et boksestævne. Den grovskitse, der i sin tid blev lagt
for den økonomiske udvikling i og omkring Parken og FC København, er blevet
til en tegning med stort format. Ja, vel nærmest et skønmaleri!
Efter en del
pauvre, til tider miserable, år på den sportslige front, er der nu også
fremgang at spore her. Alvorlig fremgang endda. Holdet er ubesejret i 20
superligakampe i streg, eller 22 turneringskampe i alt, hvis vi tæller CL
kval.kampene med! Hov! Jeg må sige det igen, selvom du selvfølgelig har hørt
det til bevidstløshed. Holdet har ikke tabt, efter vi åbnede denne lille
ydmyge sprutbiks! Og det altså selv om vi ikke har landets absolutte
stjernespiller i vores trup. Du ved ham dér Mads Jørgensen, som
fodboldoraklerne vestpå har helgenkåret og forventer vil blive købt af Real
Madrid for ca. det dobbelte af, hvad kongeklubben betalte for Zidane! Plus
"alle" de øvrige superstjerner og superteknikere, de mener at råde
over. Vi derimod har klaret vores winning streak - nå ja, incl. et DM -
med et hold af "standardspillere", som en træner fra Kaukasus i fri
journalistisk oversættelse ytrede før onsdagens returmøde. Bl.a. til udelt
moro for de førnævnte forstadsfolk, der ikke forpassede muligheden til at
overfortolke - med og uden humoristisk glimt - og drage paralleller til deres
egen brede "stjernetrup".
Nu kan
"standard" jo gradueres fra det formatløse over det middelmådige til
den høje standard. Og høj standard, format, er der over det grundrids, Mr.
Hodgson rentegnede, og som Kent Karlsson nu har fået fornøjelsen af at
farvelægge med nye, spændende nuancer. En tegning med et stort format. I de
fire betydende kampe, som 01/02 sæsonen indtil nu har budt på, har holdet vel
egentlig kun spillet "godt" i ca. 3x20 minutter. Længe rigeligt til
tre overbevisende sejre. Saunakampen under eksotiske forhold øst for Sortehavet
kan vi se bort fra, om end også det var professionelt arbejde.
Netop
professionelt arbejde har så også været kendetegnende for de to
superligakampe og CL kval.returen mod Kutaisi. Holdet har i høj grad spillet i
kontrolleret sommer-mode, om end enkelte koks i de bageste organisationer har
været at spore. Sandsynligvis pga. skiftet til mere offensivt anlagt spil, 5-10
meter længere fremme på banen. Et systemskifte Mr. Hodgson adviserede,
allerede inden sidste sæson sluttede, og som folk som Thomas Røll og Carsten
Fredgaard direkte blev indkøbt til. Det er så i stedet blevet Kent Karlsson,
der har fået fornøjelsen at udføre systemskiftet i praksis. Trods lidt svigt
bagtil har skiftet endnu ikke kostet nederlag. Og de fire baglænsmål - et i
hver kamp - alle efter dødbolde, skal nok i mindst lige så høj grad
tilskrives koncentrations- og kommunikationssvigt. Sidstnævnte ikke så
unaturligt med en ny målmand i rækkerne. Men gedigent professionelt og
holdtaktisk arbejde har givet pligtsejre på et tidspunkt, hvor holdet langtfra
er toptunet, og man kun er i gang med at få indspillet tre nye,
højkapacitetsspillere.
Det
kendetegner i den grad et mester- og tophold, at man fra den ene superligakamp
til den anden skifter tre-fjerdedele af midtbanen, uden det skyldes
skader/karantæner/formkriser, og alligevel kører en ganske enkel og
overbevisende sejr hjem. Det er klasse, og det må indgyde en vis respekt hos
konkurrenterne, at København har en bredde måske aldrig set tilsvarende i den
danske fodboldturnering, og en trup der også af flere såkaldt "uvildige
eksperter" betegnes fuldt ud på højde med Morten Olsens Brøndbytrup, der
i 1991 var et par minutter og en romersk støvlesnude ved navn Völler fra en
UEFA Cup finaleplads. Giver også lidt perspektiv til vores forestående kamp
mod SS Lazio.
Tag f.eks. vores 18-mandstrup mod FC Torpedo Kutaisi. Selv med de
blå-hvide briller i skuffen kan der næppe være tvivl om, at i hvert fald
samtlige 16 markspillere ville gå direkte ind i startopstillingen i en hvilken
som helt anden superligatrup! Og udenfor 18-mandstruppen sad endda så
prominente herrer som de skadede Todi Jónsson og Pascal Simpson samt en Donatas
Vencevicius, der er i orden, men simpelthen bare er røget bag i køen, trods
han var på banen eller i det mindste på bænken i hele mesterskabssæsonen.
Tal om luksusproblemer for Karlsson.
Og når de tre
nyindkøb er faldet helt til, og for Bisgaard og Fredgaards samt de
restituerende Todi og Pagges vedkommende er kommet i fulde
omdrejninger/kampform, så råder vi altså - på det gamle mesterholds
organisatoriske fundament - over en offensiv strikeforce, der må give enhver
superligatræner og -forsvarer koldsved: Zuma, Todi, Bisgaard, Heine, Røll,
Fredgaard, Thorninger, Pagge. Afsluttere, targetspillere, fløjspillere,
driblere, måloffensive midtbanespillere, oplæggere. Intet forsvar vil normalt
kunne dæmme op for blot 3-4 af disse gennem en hel kamp. Jeg tror, vi går et
endog meget fornøjeligt fodboldefterår i møde! Det er en tegning i det helt
rette, offensive format!
En
manddomsprøve og en målestok for, hvor højt et niveau, vi har nået, skal vi
så se på onsdag. Ja faktisk er der en både mental og fysisk styrkeprøve
allerede på søndag. Kan vi bevare rekorden som ubesejret i Midtjylland? Har
spillerne noget som helst andet end Laziokampen i hovederne og benene, og vil
B-kæden slå til? Vi skal nok ikke forvente at se mere end max. et par stykker
blandt de forreste seks få genvalg til startopstillingen mod Lazio! Ja, på
papiret kunne Karlsson vel vælge at stille med 2x11 forskellige folk søndag og
onsdag, men så drastisk går han selvfølgelig ikke til værks. I de bageste
bastioner vil man f.ex. nok vælge at generalprøve visse mønstre op til mødet
med Lazio.
Og Laziokampen
bliver kampen, hvor holdet der - i hvert fald indtil på søndag - har været
ganske overlegent i den hjemlige liga og i det hele taget ikke tabt en
turneringskamp siden 8. november 2000 for alvor skal vise, hvilket format der er
over tegningen. SS Lazio er med afstand det stærkeste hold, FC København har
mødt siden Chelseakampene i 1998. Her ser vi lige bort fra træningsmatcher mod
Rangers og Celtic, som vi dog har spillet lige op med!
Normalt set
ville chancen vel være 1 til 10 for at slå Lazio. Eller på niveau med OB's
chancer mod Real Madrid i 1994. Og OB vandt jo, i øvrigt med Morten Bisgaard
på holdet! Men nu ligger kampen på det for København vel allermest gunstige
tidspunkt, vi overhovedet kan møde Lazio på. Den italienske turnering begynder
først 4 (dvs. nu 5!) dage efter returkampen på Olimpico. Og at italienske hold
så absolut er til at tale med i sæsonopstartsfasen, demonstrerede Helsingborg
IF jo til fulde mod Inter i forrige sæsons CL-kval. Det kan lade sig gøre, og
det indbyrdes styrkeforhold Lazio og København imellem med de aktuelle niveauer
i respektive turneringsfaser in mente ligner vel mere end Real-OB kampen
Kaiserslautern-OB. En kamp som OB også vandt - i sagens natur, da den lå før
OBs møde med Madrid! - bl.a. på et dommedagsdrøn af en vis Carsten Hemmingsen
nede i det sydvesttyske! Eller for at tage et mere nærligt
sammenligningsgrundlag med Københavnske briller, så er forskellen mellem FC
København og Lazio anno 2001 vel meget analog FC København ctr. Chelsea anno
1998! Et bomstærkt Chelseahold - regerende Cup Winners Cup vindere og
semifinalister i 98/99 CWC - som FC København spillede resultatmæssigt helt
lige op med og faktisk trykkede helt i bund i en fantastisk anden halvleg i
returkampen - som specielt en vis færing næppe husker tilbage på med glæde -
en pivende kold novemberdag i Parken. Retfærdigvis skal med, at vi uden en
veritabelt storspillende Michael Stensgaard i målet kombineret med en decideret
offday for Chelseas angreb nok havde tabt med en 3-4 stykker på Stamford
Bridge. Men vi var set over 2 kampe ingenlunde underlegne, og det vil vi
heller ikke være mod Lazio, selvom den sandsynlige udgang på den holmgang
bliver et samlet nederlag. Dog ikke af samme dimensioner som mod Milan i 1993!
Udover det er
tidligt på sæsonen, så kan vi måske også drage fordel af, at selv
topprofessionelle fodboldatleter fra Seria A med vanlig italiensk arrogance nok
vil undervurdere FC København, uanset hvor længe siden det er, København har
tabt. Som Morten Bisgaard sagde på P3 sporten torsdag morgen. "De vil
komme med litervis af brylcreme i håret og ubevidst koncentrere sig mere om,
hvorvidt frisuren holder i nærkampene, end de vindes!" Nok et
meget rammende billede. De vil komme og spille ultradefensivt og afventende, man
kan ikke forvente andet af et presæson italiensk mandskab på udebane med Dino
Zoff ved roret. Og en uafgjort eller sågar et knebent nederlag vil nok være
tilfredsstillende for SS Lazio, der utvivlsomt har en klippefast tro på, at de
nok skal afgøre sagerne hjemme på Olimpico.
Uanset
København vinder eller taber, kan både spillere og vi tilskuere se frem til
mødet med en sand stjerneparade. Og vi får rig lejlighed til at måle Zuma
overfor Nesta, Heine (Todi) overfor Mihajlovic ... i det hele taget et letbenet
og rapfodet Københavnsk angreb overfor et temmelig tungt og langsomt italiensk
forsvar. Bisgaard - der kender Laziofolkene og bestemt ikke virker tynget af
ærefrygt - og Fredgaard får nok også chancerne på fløjene i løbet af de to
kampe, og burde kunne løbe fra de italienske backs. Når det er sagt, skal man
dog hele tiden huske på, at uanset de virker ekstremt tunge i forsvaret - jf.
bedømmelse fra Panathinaikos' Jan Michaelsen, der netop har mødt Lazio i en
træningskamp - så taler vi altså om spillere, der har spillet hundredvis af
internationale kampe på allerhøjeste niveau. Det er altså ikke Kutaisis eller
Vejles forsvar, vi er oppe mod.
På midtbanen
Poulsen og/eller Røll overfor Mendieta og Fiore. Ilddåb. Men selvom vi taler
om kanonspillere - baskiske Mendieta i den grad en af mine favoritspillere og
Fiore et af de største italienske midtbanetalenter - så er de altså lige
kommet til klubben, og har endnu ikke spillet betydende kampe. På den baggrund
havde det nok været mere frygtindgydende at stå overfor ind- og sammenspillede
typer som Nedved og Veron. Dem har Lazio gudskelov solgt for uhyrlige summer.
Tilbage er dog hardhitteren Diego Simeone, argentinsk jernmand, der sjældent
går fra banen uden blod på støvlerne. Mon ikke det bliver Mio, der skal tage
slagsmålene med ham?
Og Danmarks -
Nordens? - bedste forsvar står også over for en svendeprøve. Hernan Crespo og
Claudio Lopez ligner de sandsynlige modstandere, men i kulissen også halvgiftige
fætre som Salas (solgt-ikke solgt-solgt-ikke solgt...) og Inzaghi
(lillebroderen), eller måske nyindkøbte Kiko fra Atlético Madrid. Laursens rutine samt erfaring med verdensklaseangriber fra
Premier League er af uvurderlig betydning her!
Selv med
manglende kampform og overmodig arrogance bør Lazio selvfølgelig sikre sig
pladsen i CL-gruppespillet. En måske begyndende nervøsitet pba. af et
ubønhørligt sejrskrav fra omgivelserne, har også bevirket, at Lazioledelsen
har vist en anden side af den italienske arrogance. Uden overhovedet at
forespørge i København, har man altså dikteret, at onsdagskampen skal
påbegyndes 18.15 i stedet for kl. 19, og returkampen i Rom spilles tirsdag i
stedet for onsdag, uagtet at Københavnske fans allerede er i fuld gang med at
booke Romturen, at (vigtigere endnu) klubben, FC København, har lavet megen
forplanlægning baseret på onsdag d. 22. og nu også skal flytte suppekampen mod AB. Om
det er hensyn til andre italienske hold, hensyn til TV eller slet og ret chikane
af af en "mindre klub fra et lillebitte land", skal være usagt.
Måske lidt af hvert.
Overfor en
spillertrup, hvoraf alene Mendieta repræsenterer en handelsværdi på det
tredobbelte af hele Københavns trup, må man dog stadig nøgternt set formode,
at vi taber. Også i august måned. Men netop dette faktum kan måske være en
ekstra lille fordel for København, lagt til kampform og selvtillid (troen på,
at vi efterhånden ikke kan tabe!). Ingen forventer eller kræver en sejr, i
modsætning til romerne. Et nederlag vil være "ventet", hvorfor FC
København, uden overdreven respekt, burde kunne spille mere frigjort. Der er alt at
vinde. "Skæbnekampen" var mod Kutaisi. Den sikrede mindst 4
europæiske kampe mere. Og efter et eventuelt nederlag til Lazio er der med blot
en smule lodtrækningsheld rimelige muligheder for både sportslig og økonomisk
succes i mere end to kampe i UEFA Cup!
Endnu større
sportslige udfordringer og økonomiske guldæg er der selvfølgelig i Champions
League. Og så langt væk synes den nu heller ikke at være,
mesterligaen. Måske et par bartendere eller tre danser sejrsdans i
Trevifontænen med en horde af Københavnske fans tirsdag aften, d. 21. august. We'll be coming, we'll be
coming, we'll be coming down the Via del Foro Italico.....
Og den rom(!)
du lige bestilte, får du altså først, når vi har tømt vodka-lageret!
Tegningen er stadig til noget stort, minimum store oplevelser. Foreløbig tegner
det dog først og fremmest til en stor brandert!
Holger
Og på jukeboxen spiller:
Ugens album:
The Human League: Dare
Ugens sang:
INXS: 'Old World New World'
"We're learning the primitive rights, we're doing as the Romans do ...
Old World New World, I know nothing, but I'll keep listening" Tegningen
er til, at vi - København - med tiden lærer at gebærde os som italienerne
(romerne), både på og uden for banen! We dare them!
|
