|
Budějovický
Budvar! Jep, smag bare en ekstra gang på sagerne, gamle ven.
Det er god øl fra Tjekkiet, og i virkeligheden faderen til det
mere navnkundige amerikanske mærke Budweiser. Her forleden faldt
jeg over et parti af disse Budvar, og jeg kunne simpelthen ikke
dy mig. Jeg købte en kasse. Vi trænger simpelthen til lidt nye
varer hernede, og skal jeg tale ærligt fra hjertet, så er den
øl som flyder så lifligt fra vores anlæg højest af moderat
kvalitet. Vores kære klubs hovedsponsor, Carlsberg, er for
længst holdt op med at producere kvalitetsøl.
Jovist, vores øl kan da drikkes og i rigeligt mål til en
anstændig brandert. Om ikke andet kan den suppleres i perioder
med lidt guld. Men at kalde vores almindelige Carlsberg Fad for
øl, der smager af noget, ville være det samme som at gøre
superligaen til en europas stærkeste ligaer. Nej, kære kunde,
lidt forandring kan fryde, og hvis man har besøgt den
skønne stad Prag og smagt tjekkiske ølmærker som Budvar og
Urquell så er det dumt ikke at slå til, når lejligheden byder sig.
Yes, vi siger en Budvar i aftenens anledning! I øvrigt uden
anden symbolik end smagen af Europa.
Denne
samme smag som vi for alvor fik i forrige uge. Ja, jeg tænker på
Lazio-kampen. Også hernede fik den fuld skrue i dagene efter,
det manglede bare. Det var en fantastisk sejr inde i Parken, og
siden har det meste selvfølgelig omhandlet vores spinkle chance i
returkampen nede i Rom. For den er da der, selvfølgelig er den
det. Men jeg gider nu ikke spekulere så meget i akkurat det.
Ikke på nuværende tidspunkt. I stedet vil jeg lige tillade mig
at dreje tiden tilbage og gribe et andet punkt. Der skete nemlig
noget pudsigt hernede i efterdønningen af Lazio-kampen. Blandt
vores stamgæster har vi en moden distingveret herre, et
ganske behageligt menneske med fuldskæg, lad os derfor kalde ham
skolelæreren. Han hænger her ikke nødvendigvis hver aften, men
han kommer dog ofte forbi og han hilser og betaler sin regning,
hvis han fornemmer at den er ved at løbe op. Altså en god
kunde. En aften efter Lazio-kampen var han hernede, storsmilende
som alle andre havde han indtaget sin sædvanlige plads ovre i hjørnet, lidt på afstand
af jukeboxen. Han er nemlig ikke altid med på den nymodens musik
som vi nogle gange kan finde på at spille. Mens han sad fordybet
i diskussion med nogle af de andre faste hernede, kom der
pludselig et meget højlydt selskab ind. Opstemte unge mennesker
der sang og skrålede, også de tydeligvis stadig beruset over sejren i
Parken. Og så var det at fanden tog ved skolelæreren. Til min
overraskelse rejste denne stilfærdige mand sig pludselig og
skreg pegende mod det ungdommelige selskab: jaja, det er meget
godt, men hvor var I i efteråret 96! Nu er det ikke godt at
vide, hvor de rent faktisk var dengang. Man kunne være så mange
steder i efteråret 96. Man kunne for eksempel være i Prag og
drikke Budvar, man kunne også være i Parken og se FC
København dumpe kamp efter kamp. Det ungdommelige selskab
kiggede i hvert fald overrasket og hovedrystende på ham et
øjeblik, inden hans skingre ord fortonede sig i den almindelige
glade stemning. Og så er det egentlig at jeg vil knytte et par
bemærkninger til denne episode. Efterfølgende kunne jeg nemlig
forstå, at skolelæreren simpelthen også have haft lidt svært
ved at kapere den overstadige jubel som pludselig havde omkranset
vores klub. Jeg oplevede selv noget lignende da jeg mødte på mit
civile arbejde torsdag morgen. Jeg måtte nærmest give hånd til
samtlige arbejdskollegaer. Unge kvinder og gamle mænd, der
normalt ikke interesserede sig et døjt for fodbold, stod
pludselig og spurgte ømt til mit hoveds tilstand og ville bare
lige sige, at det var fantastisk i går - altså ovenpå
Lazio-kampen. Vi taler om folk, som normalt kun har haft
overbærende skuldertræk til overs for mine til tider
tungsindige mandag morgener. Pludselig nød jeg nærmest en
popularitet som en popstjerne, og alle ville tale fodbold og FC
København og høre om oplevelsen. For fanden, kære kunde, man
skal altså lige vende sig til den slags situationer. Det hele
kan altså pludselig blive for meget og det gælder også
for en
skolelærer. Nøjagtig som for undertegnede.
Lidt
skælmsk kan man så sige, at vi i FC København har valgt
hellige os et hold, der også forstår hurtigt at tage hånd om
den slags problemer. Søndag aften efter Esbjerg-kampen var vi i hvert
fald nogenlunde derhenne hvor vi plejer at være efter en udekamp
i Jylland. Et fuldstændigt tåbeligt nederlag - som var endog
ganske fortjent. Al den professionalisme som holdet fik
demonstreret i Lazio-kampen blev skyllet bort i regnen på den
jyske vestkyst. Hvad vi oplevede var en flok uoplagte spillere,
som i store dele af første halvleg ikke gad røre sig en halv
meter for hinanden. De tullede rundt i en gigantisk
Lazio-hangover og fik nærmest - om ikke gjort sig til grin -
så dog udstillet at vi er langt fra at besidde evnen til at gå
på vandet. Slet ikke esbjergensisk regnvand. Puha, for en
omgang. Og i dagene forinden havde medierne ellers været fyldt
med historier om spillere som ville have større bonus, om
spillere der var utilfredse med deres kontrakter. Nu har vi sendt
Holmstrøm, altså køteren, på pension, men den rigtige, ham
Niels-Christian sagde det kort og godt: Pas jeres arbejde!
Ja, pas jeres skide arbejde, hele banden fra Fløjgaardene til
Poulsen og Zuma og Niclas og Mio og Rytter og Laursen og
Fernandez. Selvfølgelig er der intet galt i at tabe en
fodboldkamp, vi har såmænd tabt mange af den slags siden
tidernes morgen, også tidligere mod Esbjerg. Men det var måden!
Selve faconen - eller rettere manglen på samme! Esbjerg er intet
dårligt hold, og jeg under dem at de overlever i suppen denne
gang. Men vi er et bedre hold, selv uden et par af de største
stjerner, og vi spillede 2/3-dele af kampen med en mand i overtal. Jeg
vil sige, at bare 20% højere engagement fra spillerne havde
givet minimum uafgjort og sandsynligvis en smal etmålssejr,
selv oven på Esbjergs 2-0 føring og en håbløs dommer. Jeg vil
sige, at jeg ville have en særdeles dårlig smag i munden, hvis
jeg i dagene forud havde råbt og skreget i aviserne på højere
bonuspenge, og så efterfølgende leverede en sådan omgang som
vores "stjerner" præsterede søndag eftermiddag mellem
kl. 17 og 19. Så hernede er Niels-Christian
ugens mand. Vi holder en budvar på køl til manden. Til
spillerne kan vi vel blot sige; hold jeres forbandede kæft, pas jeres arbejde og vis
hvad I egentlig er værd. Et lucky punch gør det ikke alene. Rom blev
ikke bygget på en dag og en sejr over romerne fra Lazio
medfører højest heltestatus dagen efter. To dage efter er det
hele nemlig glemt igen! Også hernede for det er kun i de lange
vinterpauser at vi gider dvæle mange uger og måneder tilbage.
Ellers er det sidste kamp, højest den sidste uge, der tæller.
For hele hule helvede! Stamværtshuset har ovenikøbet fået vores første
nederlag at galpe om. Skam jer, FC København. Siden november
har vi kørt denne bule og på intet tidspunkt har vi tabt. Kunne
I spillere for fanden ikke have ventet og gjort det med lidt mere
stil - vi kunne fx. sagtens sige 2-3 i Rom og derefter ville
mange hernede sikkert stille sig anderledes venligt til en ekstra
bonus på 150.000 kr per spillernæse. Jeg kender da i hvert fald
én som ville være en smule mere overbærende end han var mandag
morgen.
Nuvel,
verden går vel videre og TV3-programmet Onside giver sine bolde.
Ikke til kampene længere, nu til de enkelte hold. Og det er
næsten blevet for morsomt. I sidste uge spillede andre danske
klubber europæisk. Vores sjællandske naboer Brøndby spillede
fx. hjemme og slog et irsk mandskab med 2-0. Langt fra pragende,
men dog solidt arbejde. Lidt før havde vores midtjyske kopister
også spillet hjemme mod et irsk mandskab. Resultatet blev 1-1.
Og så er det Onside-folkene skal uddele sine bolde. Brøndby fik
2, FC Muhajylland fik 3. Ja, jeg forstår det ikke. Jeg kunne
sætte mange fingre på midtjydernes resultat alene, mens
Brøndbys var ganske fornuftigt og hvad man kunne kalde
acceptabelt. Men hos Onside mener man åbenbart, at slatne jyske
præstationer skal takseres højere end et stykke rutinepræget -
men dog veludført - arbejde hos Brøndby. Jeg ved ikke om der
ligger en slags regional udligningspolitik gemt i denne
bolduddeling hos Onside. Åbenbart er det da at nogle klubber bliver
mere dømt på forventning end på selve resultatet - og det
betyder så at jyske hold som Vejle, Esbjerg, AaB og
muhajyderne kan skovle bolde bolde ind på hvad som helst. Vi
andre er henlagt til en skæbne der må kaldes journalistiske
forventninger. Seriøst, Onside, drop det boldpis. Det holder
ikke en centimeter. Sæt ugens hold, giv lidt personlig bredside
til kampenes underholdningsværdi, og sørg så ellers for en
ordentlig fodbolddækning. Det andet skyder I jer selv i foden
med. Det har intet med virkeligheden at gøre.
Det
har derimod det faktum, at nogle oppe i Nordsjælland gerne ville
fusionere. Eller man ville vist nærmere opkøbe hinanden. I Farum har
den kommunale fodboldklub store ambitioner på egne vegne og man
mente derfor at man sagtens kunne overtage Lyngby. Men så nemt var det vist
ikke. Rationelt set er der intet underligt i Farums og Brixtofte
IF's ambitioner, men man fik gjort regning uden vært.
10-12 Lyngby-tilhængere stillede sig på højkant, og deres
store klubmand med de sande værdier, nå ja, det var han da vist
indtil et par dage siden, måtte trække i land og love at han ikke solgte sit
Lyngby inden for den næste uge. Det sker så formodentlig heller
ikke, men noget sker der jo nok deroppe i de nordlige forstæder.
På et eller andet tidspunkt. Eller hvad? Tja,
kigger man på det historisk er Lyngby nok den danske topklub som
har stået mest i stampe i de sidste 20 år. Der er sandt at sige
ikke sket en skid deroppe siden man sidst i 70'erne rykkede op i
landets bedste række og relativt hurtigt etablerede sig og vandt
et par titler. Op gennem firserne gjorde man sig mest bemærket
ved at "stjæle" talenter en masse fra andre klubber,
jeg kan godt nævne at min anden favorit Fremad Amager i en lang
række årrække var ganske pæn leverandør på den front, og
det var dengang Lyngby hyggede sig med Hans Bjerg-Pedersens
penge. Men det var på lånt tid, og det er det såmænd stadig.
Den store klubmand, version I, Bjerget, er muligvis også en
rigtig stor klubmand, men han fik næsten trukket sin klub med i
sin personlige konkurs. Og siden har investorer på skift fået kolde
fødder deroppe, fra Flemming Østergaard og hans gamle partner
Michael Kjær, og til denne Terkelsen, der jo ellers blev lanceret
som den store klubmand, denne gang version II.
Verden
ændrer sig, Superligaen udvikler sig. I Århus har man bygget, i
Gladsaxe har man bygget, i Aalborg har man bygget, i
Silkeborg har man forsøgt, i Viborg og Herning er man på vej.
Men et sted kan man være sikker på, at der intet sker. I Lyngby. Vær sikker på
det! Jovist, de har da fået en lille flok indebrændte fans, der
kan skrige "sande værdier" med pubertære røster og
dyrke et martyrium som mest minder om noget vi har set på TV fra
mellemøsten. Snart sagt gud og hver mand er vist efterhånden
blevet udråbt til "den store forrædder" i deres
verdensbillede. Jeg giver ikke en dadel for den slags hvineri, og
gentager blot, at i Lyngby har tiden har stået stille i alt for mange
år. Og sådan set
kan illusionen sagtens fortsætte, Lyngby Stadion vil sikkert være det
samme om 20 år, og med lidt held kan Lyngby FC/BK whatever... sikkert også være
synlige i en eller anden regionalliga, og der vil sikkert stå
10-12 nye mennesker og skrige på "sande værdier" uden
for klubhuset. Når endnu en "forrædder" er forduftet
fra den nordsjællandske dødsejler. For sandheden er
nok at Brixtofte IF i virkeligheden var Lyngbys helt store chance
for at komme en smule videre i tilværelsen. Det som kan
undre mig en smule i den foreliggende situation, er hvordan den store klubmand,
vi er fremme ved version III, Peter Packness,
bedre kendt som Pikfjæs, kan slippe så nemt fra det hele.
Manden har jo ikke ligefrem været uvidende om, hvad Terkelsen havde af planer. Her kan vi vist så bare afsluttende konstatere,
at vendekåben også tilhører en del af "De sande
værdier".
Men
tilbage til vores egen andedam og de knap så "sande"
men mere realistiske værdier. Vi taler sæsonkort nu. Der blev
ikke ligefrem indkaldt til Lyngby'sk demo her til morgen, men der
blev fandeme knurret godt i krogene, da det pludselig blev
meddelt - via klubbens hjemmeside og via et sirligt brev - at den
specielle sæsonkort-indgang skulle lukkes. Forklaringen lød og
jeg citerer fra brevet: "Indgang C8 er hårdt belastet
på kampdage og ikke stor nok som indgang til de mange
sæsonkortholdere." . Du almægtige skaber, for en
søforklaring!!! Jeg har været til samtlige hjemmekampe i
indeværende sæson, har benyttet mit kort og dermed C8, og dette
varierende fra 45 minutter til 10 minutter før kickoff, og har
på intet tidspunkt oplevet noget der ligner trængsel ved
indgangen. Tværtimod. Jeg er strøget lige ind, og har været ganske
taknemmelig, for det var nemlig akkurat hvad jeg købte kortet
til. At undgå junglen ved de andre indgange og i det hele taget
på Nedre C. For det ville jo være løgn at sige at man opnår
nogen større økonomisk fidus på sit kort. Hvem fanden denne
kreative fætter inde i klubben har været, der har forfattet
ovenstående formulering, må vi lade være usagt. Men
vedkommende har i al fald digtet så meget mod bedrevidende, at
han må betegnes som en regulær hjerneblødning. Sandsynligvis
var den skjulte dagsorden, at man - i klubben - gerne ville spare
vagterne ved C8 ved at forsøge at sende os sæsonkortfolk over
til de andre indgange. Men sådan spillede klaveret ikke. Hvilket
hjerneblødningen inde i klubben også måtte sande. I løbet af
i dag - efter et berettiget ramaskrig - har vi så fået en ny
egen indgang med den nærmest okkulte betegnelse C0. Den skal vi
så benytte i morgen fredag mod AB. Jamen, for dælen da! På
nogle områder er vi stadig "ren Lyngby"!
Men
altså C0 i morgen for denne bartender, og det er altså lidt
sjovt med dette nul. Man kunne fx. godt spinde en sjov ende over,
at de gamle romere ikke opererede med værdien nul i deres
talsystem. Nulværdien er som bekendt lig ingenting og dermed en
tilstand af fravær som man alligevel må forholde sig til.
Kryptisk, ikke! Derfor er det nok heller ikke tilfældigt at vi andre
europæere måtte importere nullet fra østen. Romerne kunne slet
ikke forholde sig til ingenting. Ting bliver ligesom nødt til at
være noget for at have en værdi, tænkte de sikkert, altså de
gamle af dem. På tirsdag står vi konfronteret med de moderne
romere, og så må vi jo seriøst se på hvordan de gerne vil
have det. Puh, Budějovický
Budvar! Fik jeg sagt at det er en fremragende øl? Det korte af
det lange her, kan en nulværdi udligne en anden nulværdi på
det Olympiske Stadion i Rom står vi med et stort prægtigt
ingenting, som fik hele sin værdi sendt fra København. Måske
er det lidt det samme som om at drømme om at det første
menneske sætter foden på Mars inden år 2010? Men først er der
selvfølgelig
AB! A og B, de to første bogstaver i alfabetet, det latinske
alfabet, nej ikke det latrinske, det vil være en decideret
overfortolkning. Vi mener latinere, altså romere, vi bliver jo
nødt til at forholde os til virkeligheden her... og lige om lidt
lukker vi. Og så er her ingenting. Nogle af os ses dog via C0 i
morgen - og nogle af jer andre må have en dejlig tur til Rom.
Der krydses selvfølgelig fingre! Budějovický
Budvar! Fik jeg i øvrigt sagt at det er en glimrende øl?
Jan
Saxo
Ugens
skiver:
Kraftwerk:
-
Radioactivity (1975)
-
Trans-europe express (1977)
-
The man machine (1978)
-
Computer world (1981) Hvis
man ikke kan elske disse tyskere, har man ganske enkelt ingen
musiksmag.
|
