|
Alting begynder et sted og vores bliver her. Stamværtshuset er hermed erklæret åbnet. Simpelt og lige til og ud af en sjat lunken Carlsberg, og den brovtende
tåge der indtager enhver bar med selvrespekten opgjort i antallet af skodder i askebægrene. Men I vil måske alligevel undre jer, kære læsere. I mener måske
ligefrem at en sund undren vil gøre jer til gode samfundsborgere, en mand eller kvinde med et frisk og nysgerrigt sind.
Og så er det måske også sådan, at I pludselig ikke kan undertrykke jeres undren længere, det gode demokratiske instinkt griber ind og formulerer de
rablende ord - hvad-er-dette-nu-for-noget-pjat! Et spørgsmål som jeg blot vil besvare med det lige så rablende - Ja-det-er-jo-et-godt-spørgsmål! Og læs så
blot videre, det er nemlig også en god ting at læse videre.
Bestil en kølig, find en stilfærdig plads ovre i hjørnet, og reflektér lidt over ugen der er passeret. For det er den slags som vi gør os i her. Ganske
banalt. For undres kan man altid gøre, på de mest mærkelige tidspunkter, på de mest mærkelige steder, og over de mærkeligste ting. Tag nu blot ham
direktøren ude i Lyngby. Peter Packness, hedder han officielt. I daglig tale mere kendt som Paknæse eller Pikfjæs, alt efter humør. En mand der for en tid siden gjorde sig
kendt som den store "børneven" i dansk fodbold. Han gjorde i hvert fald sin - i egne øjne - store indsats for at drengespillerne i Lyngby ikke kom til at møde
ligesindede fra KB og B1903 uden for officielt regi. Vist i et eller andet misforstået martyrium ovenpå Carlsberg-sagen, som vi naturligvis aldrig har haft den fjerneste respekt for her
på stamværtshuset. Men her sad denne mand altså ude i Lyngby og undrede sig. Og han gjorde det højlydt i BT søndag morgen.
"Det er lidt underligt.", begyndte han originalt kvækkende og fortsatte straks i avisens spalter, "Når man sidder dernede et sted og vælger de hold, der
kunne være interessante i en ny liga, kigger man åbenbart efter nogle meget specielle kriterier. Jeg mener: FCK har jo ikke vundet noget som helst i mange år."
Kan I følge mig her, kære læsere. Det som Paknæse (ja, vi er naturligvis høflige) havde så svært ved at forstå, var den nye Atlantliga.
Eller rettere hvorfor dansk fodbolds svar på kolonihave-idyllen, Lyngby FC, ikke var inviteret til Philips-domænet i hollandske Eindhoven og introduktionen af den nye europæiske
liga, der måske/måske ikke ser dagens lys en af de kommende sæsoner. Ja, det er jo et godt spørgsmål, svarer vi herfra og tænker stilfærdigt vores. For der
kunne måske være ganske gode grunde, og de handler ikke så meget om kvaliteten af pølserne på Lyngby Stadion. Men Paknæse stampede blot fornærmet i
gulvet.
"Jeg må sige, at jeg ikke håber, at det bliver FCK og Brøndby, der automatisk vil repræsentere Danmark i en ny europæisk turnering. Jeg håber meget, det
bliver en sportslig afgørelse."
Øh, vi stopper lige her et øjeblik. For det er præcis hvad er der er tilfældet. FC København og Brøndby er også valgt efter en sportslig
afgørelse. FCK har ikke vundet noget som helst, siger han, og sådan føler jeg det også nogle gange. I ren irritation dog. For "ikke noget som helst" er dog
væsentlig mere end Lyngby FC og indbefatter to pokaltitler, som efterfølgende i begge tilfælde har ført dansk fodbold i 2. runde i europæisk
turneringssammenhæng. Det er ganske trist at sige det, men det har ikke ligefrem været noget naturligt, at danske klubber i det hele taget kommer så langt. Faktisk er det kun Viborg
der denne aften og i skrivende stund har præsenteret noget lignende, uden brug af de ekstra chancer som den hysteriske udvidelse af Champions League har givet. Så pak sammen,
Paknæse, du vil aldrig være velkommen på stamværtshuset selvom vi da herfra selvfølgelig vil være sportslige nok og lykønske med salget af en af jeres
nøglespillere til den engelske 2. division. For det er naturligvis en sportslig afgørelse, der batter!
Men nu vi dvæler ved denne atlantliga, ja hvad skal man så egentlig mene? Jeg kryber til korset her, kære læser, og erklærer at jeg godt kan lide tanken.
Hvis ligaen får UEFA-stemplet, så har jeg ingen betænkeligheder. Tværtimod anser jeg det som en udvikling, som vi bør deltage i. Oveni kan invitationen da kun ses som
en ære. Der har været talt om et nordisk alternativ. Et udslag af pladderromantik, vil jeg hævde. Tanker fra tiden straks efter 2. verdenskrig om det store nordiske broderskab, en
moderne revival af Kalmarunionen. Glem det. Hverken norske eller svenske klubber vil kunne matche de navnkundige alternativer som en eventuel Atlantliga kan tilbyde. Og står valget
mellem at rejse til Tromsø eller Porto for følge mit hold, så vil jeg aldrig anse det som noget valg. Man sammenligner simpelthen ikke portvin med klipfisk. Man tænker end
ikke den blasfemiske tanke.
Derfor kan man jo stadig undres. Ikke højlydt, for den slags gør vi jo ikke. Men man kan da fundere lidt over dommerne i vores hjemlige superliga. For vi ser det
efterhånden søndag efter søndag, eller rettere spillerunde efter spillerunde. Der sker sjove ting på vores fodboldbaner for tiden. Rigtigt mange sjove ting. I ugens aviser
har tømmermændene handlet meget om Brøndby-Haderslev. Sønderjyderne følte sig i den grad bortdømt ude på vestegnen, og har efterfølgende ikke
lagt fingre imellem når deres manglende evner på banen skulle bortforklares. Det kan man så mene om, hvad man vil, men skal man tro TV-billederne fra Onside, forstår man dem
godt i dette tilfælde. I søndags på Brøndby Stadion var det så en af vores internationale dommere, Kim Milton, der kom i skudlinien. Haderslevs keeper blev udvist...
bla bla bla... diskussionen har allerede kørt så rigeligt. Jeg tillader mig dog atter lige at smide BT på bardisken. Denne gang er vi fremme ved mandagsudgaven.
"Jeg har forholdsvis frit udsyn til episoden nede bagfra og mener at se, at målmanden rammer bolden med albuen i sit forsøg på at afværge Graulunds
forsøg.", siger Milton i avisen og fortsætter, "Men på TV3s billeder tyder alting på, at Jesper Mortensen taler fuldkommen sandt, når han siger, at
bolden rammer ham i panden. Og det er klart, at jeg i så fald kun kan beklage mit fejlskøn og give Haderslev min uforholdne undskyldning, der bestemt ikke skyldes, at jeg ønsker
at øve "bevidst magtmisbrug" over for jyderne."
Vi holder lige fast på glasset en gang. For hvad sker der lige her. En dommer erkender sin fejl og indrømmer det offentligt. Vip lige glasset engang i respekt, for det
fortjener manden sgu. Det er faktisk ganske befriende at læse en sådan udtalelse. Jamen se det for jer, kære læsere, dommer Johnny (G)Røn udtaler efter vores kamp mod
FC Midtjylland, at han da godt kunne se på TV-billederne at udvisningen af Thomas Rytter var en fejl. Det sagde han aldrig, (G)Røn, han sagde i det hele taget ingenting. Vi
behøver så ikke at nævne her, at samme (G)Røn atter fik bragt sig selv i fokus på Silkeborg Stadion mandag aften. Nej vel! Men Milton gjorde og turde dog noget
usædvanligt. Så Milton skal være velkommen på stamværtshuset, det bliver til en enkelt på husets regning. Men heller ikke mere. Vi bestikker naturligvis ikke
dommere her. Desuden bør det heller ikke blive en dårlig vane, det dommerniveau vi har set generelt dette efterår er simpelthen ikke acceptabelt for landets bedste
fodboldrække. Det lugter nærmere lidt af det fortærsket - SKANDALEDOMMERE!
Vores egen kamp i søndags foregik i Viborg. Der vinder vi aldrig, det er efterhånden lige så videnskabeligt bevist som Jorden er rund og Mars har to måner. Det
er efterhånden også blevet temmelig sikkert at vi brænder chancer på samlebånd. Vi hænger på i toppen af ligaen, men har samtidig et scoringsproblem så
stort som det AB har blameret sig med hele efteråret. Når man så ydermere har fået en vane med at komme bagud meget tidligt i kampene, som det også er sket på det
seneste for vores københavnske helte, så må billedet simpelthen begynde at gulne i kanterne. Vores stribe på 9 ubesejrede brændte helt i stykker i søndags. Uden
at selv at være i Viborg, respekt til dem der trods alt vovede pelsen, så sad man hjemme ved radioen, senere suppleret med Onside, og følte at det egentlig var ufortjent.
Altså at vi tabte. Vi burde mindst have fået uafgjort. Viborg var faktisk ganske heldige. Forelagt den konstatering, elskværdigt omformuleret til et spørgsmål af
Berlingske Mandag, svarede deres træner, Kim Poulsen, følgende:
"Jeg er dødtræt af den slags spørgsmål. Vi turde sætte os i fokus og den slags belønnes, hvorfor sejren var fortjent. Vi var mest "på" i
denne kamp."
Tja, kære læser, jeg har grublet en del over det svar. Og kan vitterlig ikke helt gennemskue essensen trods ihærdige anstrengelser. Jo, jeg forstår at han mener
at sejren var fortjent, men jeg forstår simpelthen ikke dette med "sætte os i fokus" og "være mest på". En skuespiller er "på", når
han/hun går på scenen, rockmusikere lige så. Og fodboldspillere vel også, når de går "på" banen. Og de sætter sig selv i fokus når der
står et par tusinde på tribunerne og glor, og når TV-kameraerne kører. Men hvordan Viborg satte sig "mest på", det er altså mig en gåde. I det jeg
så på TV, var de københavnske spillere "mest på". Eftersom det var vores angreb og misbrugte chancer som man så. Nix, jeg forstår det simpelthen ikke.
Men Kim Poulsen skal da være velkommen på stamværtshuset, vi serverer også for jyder, selvfølgelig gør vi det, men det bliver nok kun en cola for de stive af
slagsen.
Og så er vi nået dertil, hvor klokken ringer for sidste omgang. Der var en pokalkamp i Brøndby. Flere brændte chancer, jovist, det er en fast del af menuen
(straffespark står endda slet ikke på!). Igen må jeg brødetynget erklære at TV blev min indgangsvinkel, grundet arbejde så jeg kun de sidste 2/3-dele af kampen og
det jeg så, overbeviste mig ikke om at vi var i nærheden af sejren. Nederlaget var end ikke ufortjent denne gang. Forstadsbønderne var ovenpå, og kværnede os i stykker
som en langtidsholdbar Massey Ferguson. Ked af at skrive det, men sådan var det at TV-kigge på. Nok om det fra en onsdag aften, hvor en af mine deciderede hadeklubber, Juventus, fik
nosset sig selv grundigt ud af europæisk fodbold for denne sæson. Hæ, lyder den skælmske grynten herfra, for Juventus har altid været lige så ophidsende som et
spil skak for en god fodboldelsker.
Vi lukker og slukker således for denne uge, den første af vores slags. Men vi kunne selvfølgelig ikke drømme om at losse Den Ensomme, Den Ulykkeligt
Forelskede, og Den Generelle Depression ud i mørket til ingenting og hornmusikken fra Frelsens Hær. Så bartenderen anbefaler:
- Saxo
Ugens CD: "Beautiful Maladies" af Tom Waits
Ugens enkeltstående nummer: "Stan" af Eminem
|