Om vi har åbent? Jo da, altid, Nå ja, næsten altid så. Må vel hellere endnu engang på etablissementets vegne beklage, at der var lidt slinger i barvalsen i sidste uge. Men det går åbenbart galt, når en virtuel bartender begiver sig på en real druktur med virkelige mandolinkrampende og kraniesmertende konsekvenser til følge. Tag du dig - også - bare en på huset, og lad så min kollega være i fred med sine røde ører.

Lad mig så også med det samme på forhånd undskylde, hvis der så længe FC København deltager i UEFA Cup - der jo deler spilleaften med Ugens Ræb dagen hernede om torsdagen - skulle komme til at hænge et "Kommer Straks" skilt i døren. F.eks. allerede næste torsdag, hvor det slet ikke er utænkeligt, at hele personalet er i Amsterdam!

Ellers er mørket jo for alvor ved at sænke sig over vores nordlige afkrog af verdenen. Vintersolhverv har vi passeret, og på søndag skifter vi om til 5 måneders vintertid. Udover det bulderragende mørke, der venter os de næste mange måneder - ja, allerede nu er det jo mørkt både på vej til og fra arbejde - betyder det også snart fyringssæson. Trods den gradvist øgende såkaldte drivhuseffekt.

Fyringssæsonen startede dog allerede i denne uge i superligaen. Vores gamle ven, den rolige Benny Johansen, og den selvudslettende Kim Poulsen blev gået i hhv. Silkeborg og Viborg, og i sidste uge bekendtgjorde Ove Pedersen, at han stopper i FC Midtjylland til sommer, mens legen formentlig endnu er god. Det sætter også straks gang i jobrouletten og spekulationer i de store trænerrokader i det midtjyske.

Men det giver også kødannelser ved håndvasken. Fyrede trænere såvel tiltrædende trænere, assistenttrænere, klubledelser, bestyrelser, spillere, investorer, sponsorer osv., alle får de pludseligt
voldsomt travlt med at forklare hvordan og hvorfor, eller måske snarere hvorfor ikke. Og alle vasker de hænder. Forsvarer sig selv og dækker over hinanden.

Der har også været travlt ved håndvasken i FC København på det seneste. Især omkring købet af nr. 32, Peter Møller, har opstandelsen ind i den Københavnske fodboldverden antaget et endog højere aktivitetsniveau, end da Brian Laudrup hhv. kom og gik!

Selv ledelsen - måske i lyset af en følelsesmæssig kontroversiel spilleransættelse, om end det heldigvis ikke synes at have påvirket den sportslige beslutningsproces hos de ansvarlige - har vasket lidt hænder, eller tørret dem af på hinanden. I klubbens officielle pressemeddelelse den 11. oktober hed det bl.a.: Cheftræner Hans Backe udtaler: ”Peter Møller er den type angriber, som jeg har ønsket mig, og jeg er derfor glad for, at aftalen er faldet på plads. Jeg ser frem til at arbejde med Peter Møller, således at han kan få succes i F.C. København, ligesom han skal spille sin chance for at blive udtaget til Danmarks VM-trup.” Foreholdt dette nogen dage senere replicerede Hans Backe i f.eks. Ekstra Bladet den 16. oktober: - Det er nu ikke mig, der har ønsket ham hertil. Jeg havde næsten glemt navnet. Men Flemming Østergaard og Niels-Chr. Holmstrøm fortalte mig, at der havde åbnet sig en mulighed og på baggrund af de mange skader hos vores angribere, syntes jeg, det var en god ide, smilede træneren.

Egentlig havde jeg for længst besluttet, at nu må denne Peter Møller snak forstumme. Debatten har været heftig i nu fjorten dage, og da mine to seneste vagthavende kolleger også begge har haft nr. 32 oppe at vende, burde det vel være nok! Og så alligevel ikke! Tag du hellere en bajer mere, inden jeg bøvser videre. 

For jeg har da også været i et dilemma, om jeg skulle vaske hænder og fralægge mig ethvert ansvar og kendskab til "sagen", da en god håndfuld venner, familie og kolleger - heraf en FC København fan (bosiddende i Jylland, der så kampen i TV), et par fodbold- men ikke København fans (der også så 
kampen i TV) og resten nogle normalt ikke fodboldinteresserede (der blot havde læst om kampen i avisen) - i mandags med slet skjult misbilligelse meldte, at det kunne "vi" (læs: os FC København fans i Parken) altså ikke være bekendt. Jeg begyndte at forsvare mig med, at det ikke var mig, der buhede, men den slags falder delvist til jorden, når talen går på fodboldfans. For i menigmands øjne er vi fodboldfans nemlig skåret over samme læst. Hvis syv mennesker kommer i slagsmål ved en Brøndbykamp i Parken, er alle 40.000 tilskuere hooligans! Og hvis nogen hundrede vælger at buhe/pifte af Peter Møller, er hele FC Københavns fanskare på nakken af manden. I det mindste hele Nedre C.

Så i stedet for at bedyre min uskyld, har jeg brugt nogen tid på ihærdigt at prøve at forstå - jeg siger prøve - hvorfor en del af min medfans har valgt nærmest at lægge Peter Møller for had.

Nogen hævder, at det kun er "nye" København-fans, guldmedløberne, der ikke buher af Peter Møller, eller "forstår" aversionerne mod hans person! Tjah, jeg har været Københavner-fan, siden min gamle far plantede mig på KB's anlæg på Peter Bangsvej i 1968 ("lær knægten at spille fodbold"). Og jeg buher altså ikke af nr. 32!

Andre hævder så, at det er de lalleglade, kritikløst støttende fans - à la de uniforme tifoelskende klap-klap-syng-i-takt-klap-klap fanhære, på f.eks. Vestegnen, som mange af os elsker at være i modsætningsforhold til - der tager afstand fra buheriet.
Tjah, jeg henregner ikke mig selv til hverken denne skare af partisoldater - guderne skal vide, at jeg kan være tung at få gang i på Nedre C ved sang, kampråb, klappen, "navneopråb", når/hvis jeg er mere travlt beskæftiget med at følge spillet, ryge, drikke fadøl, diskutere med de omkringstående, galpe efter dommer og "med"- og "mod"spillere etc. - eller den type fan, der går i Parken udelukkende for FC Københavns skyld. Jeg er der først og fremmest for min egen skyld, som også beskrevet i Ugens Ræb uge 15 ! Ikke desto mindre buher jeg altså stadig ikke af nr. 32.

Utilfredsheden med en bestemt spiller kan efter min opfattelse skyldes tre ting:

a) Den personlige aversion.

Og her er det jo et så irrationelt begreb som følelser, der spiller ind. Jeg er en halvgammel kyniker, så jeg har ikke de store problemer med at abstrahere fra sønderskudte romantiske forestillinger om en persons præferencer (jf. f.eks. Peter Møllers forkærlighed for Brøndby IF), og jeg kan altså heller ikke bære nag over 7 år (!) gamle udtalelser og handlinger. 

 

Hvad så hvis det var en fejltagelse, at Møller valgte FC København i 93/94? Det var formentlig gensidigt, også fra vores (fansenes) side. Møller var ingen succes dengang og passede ikke ind i FC København og slet ikke ind i det omstændeligt velpolerede nipsespil, der var klubbens varemærke dengang. Men holdet er altså et andet i dag. Spillestilen og spillertyperne er anderledes, setuppet er anderledes, træneren er anderledes. Og den sportslige og administrative ledelse samt bestyrelsen er en anden end den turbulente, selvoptagede og økonomisk vakkelvorne Københavnske fodboldforretning i 1994. Så det er da fuldt berettiget af Møller at mene, at det var en fejltagelse i 93/94, og det er da samtidig helt på sin plads at begynde på en frisk. Samme sted, men reelt en helt anden klub. Kun nogle af fansene fra dengang er tilbage, og de er øjensynligt ikke til sinds at starte på en frisk!

Ej heller vil de glemme, at Møller sparkede til en København fans kasket i en Supercup kamp på Brøndby Stadion. Herregud, manden er tændt, han spiller for SBU's flagskib mod FCK, og er blevet forfulgt af FCKs fans gennem det meste af kampen. Man må da acceptere, at han koncentrerer sig 100% om det hold, han spiller for og acceptere, at manden har følelser - som fansene! - så et spark til en kasket, der vel at mærke intet havde at gøre inde på banen, fra en person tilhørende den flok, der i timerne inden havde hånet og provokeret manden! Jeg havde sgu også losset til den kasket, tror jeg! Adrenalinen koger, og man handler instinktivt. Sådan handler alle fodboldspillere. Hvis de ikke gjorde, eller i stedet "tænkte sig grundigt om" hele tiden, så skete den slags sikkert ikke, og så var der heller ingen røde/gule kort, og heller ingen frispark, og ej heller mål! Hurra, 22 snusfornuftige, eftertænksomme og politisk 100% korrekte spillere. Drillo Olsen, din bøn er hørt. Og i morgen er fodbolden død.
Peter Møller har erkendt, at det set i bakspejlet ikke var skide smart at sparke til kasketten, at han fortryder, og at han nok ikke havde gjort det, havde han "tænkt sig om", jf. ovenstående! Det overgår min forstand, at det stadig skal komme ham til last.

Desværre fik Peter Møller så helt up to date poleret de gamle lig i lasten med "næst helst til København" udtalelsen. Den kan nu heller ikke bringe mit pis i kog. Manden har altid udtalt sig varmt om forstadsklubben, hvor han uomtvisteligt havde sin bedste sportslige periode og angiveligt sin bedste sociale tid, og under bænkeopholdet i Eindhoven og Oviedo gentagne gange hævdet, at han kun ville hjem til Brøndby, hjerteklubben. Jeg ville også helst arbejde for AP Møller i Australien, men det kunne nu ikke lade sig gøre, så jeg må slå mig til tåls med det "næstbedste". Følelsesmæssigt må Peter Møller det samme; men så længe han yder 100%, hvad hans nye arbejdsgiver og vi fans kan forlange af ham, kan man da ikke laste ham de følelser. Og netop følelser - i dette tilfælde altså PMs følelser for BIF - burde de fans, der ikke kan lægge deres egne følelser væk, om nogen vel kunne forstå. Skulle man tro!

Og ja, jeg ved godt, det handler om følelser, og at vi tackler den slags forskelligt, derfor vil jeg ikke pege fingre og råbe fy efter de, der har svært ved at acceptere manden. Ej heller vil jeg stille mig op i det fordømmende kor fsva. buheriet. Jeg accepterer, at folk har andre følelser end jeg, og håndterer dem anderledes end en halvgammel tykhud som jeg. Jeg accepterer derfor, at nogle valgte at buhe, men jeg kommer aldrig til at forstå det!

Ærligt talt har der været og er der spillere og ledere i FC København, jeg heller ikke brød/bryder mig om. Fordi jeg ikke synes om dem som personer - hvor diffust det end er, thi jeg kender dem jo ikke! - ikke synes om deres udtalelser i medierne, ikke synes de hører til i København osv. osv. Men netop fordi det alt sammen er så uhåndgribeligt og følelsesladet, kunne jeg da aldrig drømme om at overføre de følelser til en systematisk buhen af samme personer, når de er i færd med at udføre deres arbejde på (og udenfor) banen.


b) Spillertype aversionen.

Her er det jo stadig subjektivt og halvpersonligt, men kun relateret til det, der foregår på banen. Jeg føler da også, at FC København - tro mod rødderne fra KB og B1903 - skal stå for det tekniske og velpolerede spil. Og helst så jeg en 4-4-2 opstilling med 4xBlanc, 4xZidane og 2xBatistuta. Typemæssigt. Det bliver desværre bare aldrig aktuelt. og derfor har vi også accepteret typer som Iørn Uldbjerg, Diego Tur, Carsten V. Jensen, Carsten Hemmingsen, Michael Mio Nielsen m.fl., der just ikke har været de gudbenådede boldspillere - sorry guys - men alligevel har opnået kultstatus i København. Fordi folk kunne/kan lide dem som personer, jf. ovenfor, og fordi de leverede/leverer et godkendt og seriøst stykke arbejde.

 

Atter andre "tvivlsomme" typer accepterer man pga. deres præstationer/resultater. Som knægt måtte jeg se en boldmæssig katastrofe som Niels-Chr. Holmstrøm på KBs ellers så tekniske hold. Men topscorerværdighed og mesterskab gjorde, at ingen anfægtede hans berettigelse på holdet. Eller hvad med Hans Aabech? Større boldmongol er vel sjældent set, men blev Baronens målbomber ikke accepteret inden, så sikrede han sig da Københavnsk udødelighed en novemberdag 1980 på Næstved Stadion. 

 

Og man kunne blive ved. Peter Møller er sågu heller ikke min favoritspillertype på en fodboldbane, men givet Hans Backes vurdering af Møller som angriber, og givet FC Københavns spillestil med Simpson, Fernandez, Jònsson som targetmen, så må vi vel acceptere, at Møller meget vel bliver en vigtig angrebsbrik i vores målpuslespil.

 

c) Den sportslige vurdering.

Siger sig selv, at er en spiller en sportslig katastrofe for holdet, er kritik - også personlig - kritik berettiget, idet man dog må formode, at træneren eller den sportslige ledelse nok vil drage konsekvensen, inden vi fans når at komme med for mange "gode råd".

 

Jeg skal erkende, at lige så lidt jeg så Peter Møller som typemæssigt passende til vort hold, lige så lille fandt jeg også hans sportslige berettigelse i København. Manden har i praksis intet vist siden Brøndbytiden i 95-97. Men indsatsen i foreløbig en hel Øresundskamp og to indskifterroller på A-holdet har vel allerede bevist, at min vurdering var forkert, og jeg vil antage, at en del medlemmer af buh-koret også har været i gang ved håndvasken efter Møllers fodaftryk på DONG Cup kampen i Viborg. Han har fuld sportslig berettigelse på holdet, især da hovedparten af vores øvrige angrebsstyrke synes permanent skadede!

Konkluderende finder jeg altså personrettet spillerkritik à la debathetz og tribune-buheri begrundet i a) eller b) helt uacceptabel. Leverer han ikke varen eller viser den sportslige berettigelse, er kritik på sin plads. Men stadig dog ikke som buhen fra tribunerne. For hvad skulle det hjælpe, eller med et fortærsket John Cleese udtryk: What's the bloody point?

 

Jo pointen skulle if. nogle af de hårdeste og mest nådesløse Møllerkritikere være, at få manden pillet af holdet eller helst helt ud af truppen. Jamen, det er jo fint. Vi fans vil kun have de spillere, vi kan li', på holdet, og vi skal nok bestemme, hvem det skal være og ikke være. Vi laver en afstemning og nedsætter en udtagelseskomité, der skal fordele spilletid til de 333 spillere, vi ønsker at købe og se på banen i sæsonens 33 kampe! Åh ja, hvis bare jeg havde en sådan magt, som nogle fans ønsker, så ville jeg ... ja, ikke buhe, det er ikke min stil ... næh, jeg ville stå på Nedre C og holde vejret, indtil Hans Backe fik hevet de spillere ud, jeg "ikke kan lide", og Holmstrøm fik hentet Bjarne Goldbæk og Antti Niemi tilbage til klubben! Jeg holder vejret, gør jeg. I dare you, Niels-Christian!

 

En anden pointe skulle være at sende et statement til ledelsen! Nu tror jeg ikke, at ledelsen er så virkelighedsafsondret, at det er nødvendigt at buhe en hjemmeholdsspiller ud af Parken. Jeg tror som nok postyret på diverse debatfora, ikke mindst Sidelinien, er nået forbi både spillertrup, trænerstab og de bonede gulve på Øster Allé. Om ikke andet så via den altid beredvillige og magelige danske sportspresses hjælp. De citerer jo jævnligt fra Sidelinien og andre fora - en af hovedstadens nye trafikpamfletter 'Urban' har sågar en rubrik, "Taget fra Chatten", med ordrette afskrifter af danske fodboldfanklubbers debatfora - i en grad, så vi vel snart lige så ofte som /Ritzau vil se f.ex. /Sidelinien som kildeangivelse i bunden af en sportsnyhed.

 

....Lad mig lige foretage et kort sidespring her. For netop den trykte presses evne til at citere uden for kontekst, og de elektroniske mediers tendens til billedforvanskning kan jo ofte give en stærkt farvet nuancering af især følsomme emner! Nu ved jeg ikke, hvor slemt Møller-buheriet lød i den direkte TV3-transmission, men Onsides kampreferat glimrede ved Svend Gehrs' kommentarer ifm. den "spændende" veksling mellem Fernandez og Møller: Nå, klapsalverne er da vist i overtal! Klapsalverne var dem, der eskorterede Heine ud af banen, og Onsides klip sluttede her, inden Peter Møller løb på banen. Så på den måde valgte Onside altså at fjerne et kritikpunkt mod Københavns fanskare. Det var i det hele taget ikke Onsides referatdag, for det lykkedes dem også at udelade Poulsens andet og Københavns fjerde mål, til gengæld viste man Møllers afbrænder. Tal om prioritering, tal om at give et andet billede af kampen, end vi, der var tilstede, fik!

Og nu vi er ved Onside, så vil jeg til gengæld tilstå, at jeg ikke hører til dem, der kritiserer valget af Line Baun Danielsen som studievært. Hun er betydeligt kønnere og uendeligt mere sportsligt og sprogligt begavet end hendes finke-kollegaer på samtlige øvrige danske TV-sportsredaktioner! At hun har en fortid på Kvægtorvet, har interesser for anden sport end fodbold og fik vel meget showboksning ud af forrige uges Onside (det var næppe Lines afgørelse!), skal vel ikke komme hende til last. At Viasats ledelse udfra et reklamebloksponsor-synspunkt vælger, at fodboldprogrammet Onside skal handle om andet end fodbold - favne bredere - kan man vel heller ikke bebrejde Line. Eller Kjeldberg for den sags skyld! Næ, Onsideværterne er absolut fremragende. Vi må så bare håbe, at man først og fremmest får strammet op på fotograferingen, billedredigeringen og kommenteringen fra de livekampe og sølle kampreferater, de viser....

 

Tilbage til sagen. Indrømmet, jeg var heller ikke umiddelbart begejstret, da Møllernyheden sprang. og det var da med en vis portion skepsis, jeg mødte op i Parken - trods kollega -smølles gode bulletiner fra Malmö - i søndags. Så min modtagelse af manden ville blive afmålt, tavs og kritisk observerende. Men det kom ikke helt til at gå sådan. For først skulle man inden kickoff opleve det gennemført uværdige i, at en debuterende Københavnspiller skulle mødes med højlydt piften under Thomas Høgh Henriksens oplæsning af reservebænken. Dernæst måtte man i anden halvleg under den uanstændige buhen af en debutants indskiftning og hans samtlige boldberøringer gradvist krumme tæerne så meget, at overlæderet på ens sko havde antaget en facon, hvor en skomager, der havde foretaget en tilsvarende udblokning af skoene, ville blive sagsøgt!

Så meget desto mere ulogisk, som holdet spillede en fremragende kamp mod Ballerup-Lyngby, og Nedre C i øvrigt var ved at være tilbage i kampform. F.eks. med nye subtile chants som "Vi vil ha' Lyngby i Ribers" og "Hvad skal vi med Amsterdam, vi har staden"

 

Det mest bemærkelsesværdige var dog nok, at buheriet medførte en trodsreaktion fra andre tilskuere på Nedre C, nemlig at de klappede stadigt mere og højere, hver gang Møller var i boldberøring. Og præcis samme trodseffekt ramte mig, der ellers ville have holdt meget lav profil denne søndag. Faktisk fandt jeg og en god kompis denne utilstedelige opførsel fra en del af Københavns publikum så pinlig, at vi har besluttet at investere i par nye spillertrøjer med [Møller 32] på ryggen! Så fra at være stor Møllerskeptiker - og ja, jeg ville også have buhet og piftet af ham, hvis han kom i Parken iført den gule BIFtrøje - er jeg nu nærmest blevet pseudo-Møllerfan. OG DET ER JERES SKYLD, I Møllerfober!

Pyha, skål du gamle, og lad så Møllerfobien hvile. Og dog. Den samme tendens ramte også Magnus Kihlstedt i søndags (og tidligere), som den f.ex. også er blevet Zaza og Mio og Todi og Løns og Pagge til del. Jeg dvæler lige igen ved pointen i at buhe af sine egne spillere under opvarmning, holdopstillinger og især under spil. Det var faktisk en kedelig tendens, vi tog fat i hernede allerede kort tid efter åbningen af Stamværtshuset i et par af de allerførste ugeræb. Se "ræbstigen" her. Jeg savner altså stadig at blive overbevist om det gavnlige i at håne, pifte eller buhe af en spiller, mens der spilles! "Jamen, det er jo kun rettet mod spilleren, jeg støtter stadig holdet", er der nogen, der siger. Og andre mener, at det slet ikke kan have nogen negativ effekt hverken på den hånede spiller eller holdet, "for spillerne er professionelle nok til at overhøre det"! Altså de samme spillere, som selv hævder, og som vi selvfølgelig mener, bliver båret frem, når vi støtter dem! Så mon ikke en systematisk buhen og forfølgelse af en spiller kan risikere at gøre ham usikker. Kan risikere boldtab og fejlafleveringer. Og kom så lige igen og overbevis mig om, at det ikke skader holdet! Hvorfor er det lige, at nogen tror, at Kihlstedt bliver bedre, når publikum midt under kampen råber "Rune på banen" og klapper hånligt, når Kihlstedt griber bolden.

 

Buh, pift, råb, skrig og brok, når spillerne går fra banen, evt. til pausen, hvis der er leveret en sportslig og/eller arbejdsmæssig uacceptabel indsats! Helt i sin orden, vi skal jo have noget for pengene. Men det virker stadig fuldstændigt malplaceret og alt andet end befordrende for spillerpræstationerne med buhen under spillet, og når spillerne løber på banen. Når spillet er i gang må det hedde: Støt holdet eller hold kæft ... eller skrub hjem! For spillernes og for dine omgivelsers skyld!

 

Og for lige at blive ved Magnus Kihlstedt. Så ringe har han altså heller ikke været. Tværtimod faktisk. FC Københavns forsvar er ligaens p.t. næstbedste. Vi har sluppet 11 mål ind i tretten kampe. To flere end i fjor på samme tidspunkt, hvor København stillede et markant mere defensivt og mindre risikobetonet hold end i denne sæson. Der er stadig - incl. europacup, som vi ikke spillede i fjor - scoret under et mål mod os i snit pr. kamp med Kihlstedt på mål. 0.95 mål hedder den (i 21 kampe) mod Runes 0.84 (i 19 kampe) og Myhres 0.71 (i 14 kampe). Men for både Rune og Myhre gjaldt jo trods alt, at de spillede på et bundsolidt, gennemsammenspillet mandskab med ro omkring træner (én træner = Roy!) og hold. Kihlstedt har i sine 21 kampe haft fire forskellige trænere! Tallene kun du selvfølgelig få uddybet på orakelsiden NipserStat! Du skal endelig ikke stole på denne bartenders fordrukne sludder!

 

Okay, han  har droppet et par stykker eller tre i sæsonen. Dog næppe flere end en Fabien Barthez i Manchester United eller en Mogens Krogh (der vist også lige måtte æde et par stykker på sin kappe i gårsdagens pokalkamp mod Odense, uden at fanskaren har lynchet ham af den grund) i Brøndby. Det er muligt, at Myhre - bortset fra et mål i Aalborg - ikke droppede. Og han dirigerede sit forsvar med en formidabel autoritet. Men vi ved til gengæld ikke, hvad han egentlig kunne, hvis det havde brændt på! De få skud, der kom på mål, gik dog ind. Der var ingen matchvindende redninger (og samtidig blev han skudt i sænk på det norske landshold, hvor forsvarsorganisationen sejlede). Til gengæld kan man vist roligt sige, at Kihlstedt har reddet os i Europakampene mod Lazio og Obilic i Parken, som vi ikke havde vundet uden Magnus' fantomredninger, og mod Lazio i Roma, hvor vi uden Kihlstedt havde været stort bagud allerede ved pausen. Disse hold - givet også fordi europæiske hold er væsentligt skarpere end danske - kom til masser af målchancer, hvor Kihlstedt viste sit værd, og hvor Nedre C altså istemte med taktfast "Sjiilstæt, Sjiilstæt,"! Det samme Nedre C som i søndags hånede Kihlstedt igen, og det samme Nedre C som måske atter hylder ham på søndag i Parken eller på torsdag i Amsterdam. Jo, der bliver sgu trangt ved håndvasken igen!

 

Skal vi ikke bare sige, at når vi nu ikke kunne beholde Myhre, så må det svenske landsholds andenmålmand være en holdbar løsning for København. Og når den svenske landstræner stadig finder ham god nok til landsholdet, når Københavns cheftræner (Backe) og Københavns målmandstræner (Wind) mener, at Kihlstedt i kamp og til træning er bedre end Rune, samt når Københavns sportschef (Holmstrøm) ikke mener, der skal købes en erstatning, så føler jeg mig ganske tryg ved Magnus Kihlstedt som den p.t. bedste mand på den Københavnske målmandspost!

Jeg har også selv måtte gå til håndvasken. Ikke for noget jeg har sagt på mine vagter hernede, thi din bartender har altid ret! Men gode bartenderkolleger og stamgæster minder mig nu igen og igen om, at jeg var lidt hurtig til at afskrive vores mesterskabschancerefter nederlaget til Brøndby ude på Roskildeegnen den 16. september. "10 points (11 med målscoren) henter vi aldrig på BIF" kom jeg vist til at sige. Jeg kan stadig få ret, men situationen har da bedret sig lidt, så vi nu "kun" er seks points efter. Dog med så meget dårligere indbyrdes målregnskab, at vi reelt stadig ikke selv kan afgøre det med to resterende kampe mod sjællænderne. Men sammenligner vi top fire med sidste sæson på samme tid, ser det således ud:

Pr. 23.10.00 (i fjor)

Pr. 22.10.01 (i år)

Altså eksakt samme udbytte for Karlsson/Holmstrøm/Backe som for Roy i fjor. Forskellen er afstanden op til duksen. Så kan folk jo regne på de tal, som de ønsker!

Og nu jeg er ved at vaske hænder, så må jeg da også erkende, at jeg var temmelig lunken omkring ansættelsen af Hasse Backe. Umiddelbart en ren "Karlsson II". Men jeg er godt nok hurtigt kommet på andre og bedre tanker. Det ligner til forveksling en organisation som under Roy the renegade. Blot med et vel nok endnu stærkere hold, og et også mere fløjorienteret angrebsivrigt, og dermed måske mere seværdigt, mandskab! Og hvis vi lige tager en top fire for Backes foreløbigt fem superligakampe:

Lex Backe

Det ser jo umiddelbart ganske fornuftigt ud ind til videre. Og faktisk er Backes statistik endnu mere imponerende, hvis vi tager alle kampe under Backe med. For det includerer også tre UEFA Cup kampe (2xObilic og 1xAjax) og en Supercup kamp mod Silkeborg. Ialt ni kampe med 6 sejre og 3 uafgjorte. Og en målscore på 16-4 (også en ganske god Kihlstedt statistik her!)

Ak ja, denne uge skulle vi egentlig have snakket om stadigt faldende tilskuertal i superligaen og den store kødrand af klubledere, sponsorer, kommunalpolitikere og fodboldens organisationer, der flokkes ved håndvasken og hhv. beskylder hinanden og fralægger sig ansvaret for situationen. Men det må vi tage en anden god gang, for det er blevet sent og jeg vil lukke biksen for i dag. Tag en sidste lille én for the road, og så hit the road!

Skal vi sige, at vi ses på Nedre C på søndag og måske endda i Amsterdam på torsdag? Og skulle vi glemme Magnus Møller hetzen og koncentrere os om fodbolden. Skål!

Holger

Jukeboxen:

Ingen hemmelighed at denne gamle røvballemand ikke er til "nutidens" - dvs. 90'erne og 00'ernes umusikalske rytmer, hvad enten det kalder sig rap el. hiphop el. techno el. discohouse, og hvad ved jeg. Og jeg har eller ikke lagt skjul på, at jeg ikke mener, der er hændt en døjt banebrydende og vedkommende på den danske musikscene, siden Gasolin lagde op! 

Men da jeg nu er trodsig i denne uge vil jeg også chokere med at byde på både spritny og også dansk musik i jukeboxen! Ta' den!

Ugens Albums:

Portland: The World Is Creative
Løvetimens husband. Ved de første sporadiske lyt - i radioen - okay uden at være prangende. Men når man hører albummet igennem, taler vi om en fremragende debutskive, der faktisk bare vinder og vinder ved genhør. Og denne bartender glæder sig fælt til den 2. december, der byder på den årlige spruthusjulefrokost, AaB-kamp og Portland på Carlsberg Corner! (Blot fatter jeg ikke, hvorfor man på 'We will find love' pludselig synger dansk ind imellem, men der er selvfølgelig så meget, jeg ikke fatter!) 

Marie Frank: Vermillion
Behagelig vellyd fra "danske Suzanne Vega". Måske ikke helt så vellykket som forgængeren, men absolut musik, som det er uendeligt svært at have noget imod,

Ugens Sang:

Zindy Kuku Boogaloo: 'Friends forever'
Ahaha! Det her er ekstrem trods! Jeg trodser, så det klodser. Just ikke noget, der flytter ret mange noder i musikhistorien. Men på den led holder det jo klart niveau med den talentløse miniaturekvinde af en skamløst overeksponeret australsk popkarikatur, som mine "kære kolleger" nu to uger i træk har plaget stamgæsterne med hernede. Og man kan sige om dette danske band, kendt fra et fredagsshow på en af de landsdækkende licenskanaler, hvad man vil. Men det er glad og uforpligtende musik, Kuku Agami er erkendt FC København fan, og smukke Zindy Lauersen ... tja om ikke andet, kan man nøjes med at kigge på hende (Kylie, go home!). Om bandet har lavet andet end denne CD-single aner jeg til gengæld ikke!