Nix du! Ingen fadøl på
huset denne gang. Du må hoste op med noget mønt, hvis du skal drikke!
Det er
jo ikke ren filantropi det her, desuden er denne uges bartender lidt knotten!
Ikke så meget pga. det mildt sagt utroværdige påskevejr, men derimod grundet
de nærmest nyreligiøse og fan- politiserende individer blandt FC Københavns
tilhængere! De som uden blusel er i stand til skråsikkert at definere
forskellen på en "god" og "dårlig" fan! De som åbenbart
har udtaget patent på begrebet "rigtig fan"!
Hvis du hører til den
kategori, skal du også lige se at få betalt din klodsregning her på stedet,
inden du drikker videre. Nu gider jeg sgu ikke flere selvhøjtidelige og
selvretfærdige "meningsdannere" til at sidde og her og kæve pilsnere
og brøle på deres medfans' bekostning! Ikke gratis i hvert fald, så til
lommerne, hvis I vil hælde mere øl i halsen!
"Jeg sætter af
princip ikke mine urbane ben ude i det forstadshelvede", kom jeg engang til
at sige med adresse til det stadion halvvejs i Roskilde, der tilhører SBUs
flagskib, Brøndby IF. Det har jeg selvfølgelig fået lov at høre mange knubbede
ord for. Hverken fra mine gode kolleger her på stedet eller en stor del af
husets stamgæster har det skortet på drillende eller sågar lettere hånlige
bemærkninger. Alt sammen dog i et muntert og drillende tonefald. Og det kan jeg
sagtens leve med og acceptere, jeg skal nok få givet tilbage ved andre
lejligheder! Jeg kan også godt leve med at modtage en solid dosis drillerier
fra selvsamme sjak, når de, der var ude på Brøndby Stadion og øjenbevidne
vores 2-1 sejr i regionalopgøret - ja, jeg siger regional, for lokalopgør
er det altså ikke! - efterfølgende skal stikke til, om jeg nu ikke
ville ønske at have været der! Lidt misundelig, jo-tja måske, men dog ikke
nok til, at jeg fortrød at være blevet hjemme og følge kampen på TV-skærmen
sammen med gode venner af samme "Vestegns-observans". Og ej heller lod
de venner, vi senere mødte inde i byen over et par kopper kamp-eftersnaks-øl, til at være hverken skamfulde eller
ulykkelige over -
heller - ikke at have været på Brøndby Stadion. Og det kunne sjakket, der
efter- hånden kom ind fra Roskilde egnen, trods alt ikke ændre.
Ja, du hørte rigtigt.
Jeg - og flere med mig - fravalgte altså Brøndby Stadion, og nu ser du
godt nok ud som om, du er ved at gå! Øh hallo ... regningen!!!

Nå, siden du valgte at
blive hængende alligevel, så lad mig da grave lidt mere i det her nye fan
dogme, hvor det er spørgsmålet om i hvilket omfang, man følger udekampene i
almindelighed og Brøndby udekampen i særdeleshed, der åbenbart afgør, hvor
"stor" en fan, man er! Ja, selv hvor i Parken, man ser hjemmekampene,
har indflydelse på den indbyrdes fan-evaluering.
Lad os se på nogle af de
øjensynligt helt uacceptable forklaringer/undskyldninger misdæderne formaster
sig til at angive som fraværs-årsag til udekampe! De forklaringer som den den
rettroende menighed af FCK-fans, Fan-juntaen, under ingen omstændigheder kan
godtage!
Tid
Arbejde,
familie/børn, afstand er nogle af de faktorer, der spiller ind, når man skal
vurdere, om man lige tager til Brøndby, Odense, Århus mv. for at følge FC
København!
Fanjuntaen
kender ikke til slige forklaringer. Man har selvfølgelig altid tid til at
følge holdet, ellers tager man sig tid. Alt andet må vige og vente, når du
skal til støtte holdet.
Personligt
betyder arbejdet, at jeg ikke vil kunne nå en hverdags-udekamp. Selv Lyngby vil
det normalt knibe at nå til på en hverdagsaften uden at omorganisere kontor-
og mødekalenderen (men jeg var dog i Lyngby i mandags!). Ellers har FC
Københavns kampe da høj - dog ikke højeste - prioritet i min
aktivitetskalender for weekenden. Men jeg kunne da ikke drømme om at gøre mig
til dommer over andres - mine medfans' - tid. Hvis de prioriterer anderledes, og
har andre hensyn at tage, uanset vi taler ude- eller hjemmekampe, er det
suverænt deres sag.
Lyst
Nogle
fravælger kampe - specielt udekampe - pga. manglende lyst. Givet ikke
ulyst/uvilje til at følge og støtte FC København; men måske pga. andre og
mere skattede aktiviteter og nok især pga. utryghed!
Fan-juntaen
sondrer ikke mellem lyst/ulyst, præferencer, tryghed/angst. Intet kan
retfærdiggøre, at du vælger ikke at støtte holdet!
Personligt
føler jeg mig ikke synderligt utryg ved udekampe. Jeg skal af evidente grunde
ikke udtale mig om Brøndby Stadion, men selvom jeg har oplevet AGFs White Pride
på tæt hold udenfor Århus Stadion og Lyngbys "firm" på slap line
på Lyngby Hovedgade, har jeg nu ikke følt mig decideret utryg. Heller ikke
når man er kommet for tæt på "vores egne" afstumpede i Ultras/Casuals
ved udekampe eller endda i Parken. Men jeg kan da godt forstå, at nogen føler
sig meget utrygge i fremmede omgivelser og kunne da ikke komme i tanker om at
klandre dem for det, hvis de af den grund fravælger udekampe. Ligeså kan jeg
da godt "drille", men ikke fordømme, ham der en enkelt søndag måske
har mere lyst til noget andet, hvad end det måtte være!
Penge
Mange
beklager sig over, at det er dyrt. Entré, forplejning, måske lidt merchandise
og så transport til en udekamp. Det kan måske hurtigt for mange blive en
markant post på budgettet!
Fan-juntaen
ser det ikke som nogen hindring, at du lige skyder huslejen en måned, for du
skal af sted til de to kampe i Jylland og støtte holdet!
Personligt
synes jeg nu ikke det er voldsomt dyrt at gå til fodbold i Danmark. Entréen er
f.eks. kun ca. en femtedel af de billigste pladser i en liga som Premier League,
og man bestemmer jo selv, hvad man køber på stadion, så "i teorien"
burde der vel ikke være nogen undskyldninger for i det mindste ikke at se alle
kampe i Københavnsområdet! Men jeg kunne da alligevel aldrig tillade mig at
bebrejde folk, der vælger at prioritere deres økonomi anderledes. Eller
studerende på SU, famile- faderen (1-2-3 børn + måske endda hustruen med til
fodboldkamp bliver hurtigt en velvoksen udskrivning, som familien måske hellere
havde set foretaget på Bakken!) og andre, der simpelthen ikke har råd.
Forhold
En
del fravælger udekampe pga. urusle forhold. Skidt udsyn, manglende toiletter,
for mange mennesker stuvet sammen på for lidt plads (jvf. utryghed ovenfor)
osv.
Fan-juntaen
ser bestemt ikke med milde øjne på, at nogle kan finde på at fravælge kampe
med begrundelse i de faktiske forhold. Selvom du ikke kan se en hujende fis og
er mast op i et hjørne, hvor du hverken kan komme på toilettet eller ud, bør
du selvfølgelig altid møde op og støtte holdet!
Personligt
kan jeg ikke udtale mig om Brøndby Stadion, hverken før eller efter ombygningen,
da jeg ikke har været derude, mens FC København har eksisteret. Til gengæld
har jeg været rundt og se FC København under - formodet - endnu mere usle
forhold på f.eks. Lyngby og Herfølge Stadion eller Kunststof 2 på Peter
Bangsvej i februar! Så det er ikke forholdene, der holder mig væk, hvis jeg i
øvrigt har lyst til at tage til bold. Det skal dog ikke gøre mig til dommer
over de, der helt i deres egen ret vælger ikke at tage til udekampe, hvor
forholdene er dårligere end kreaturopbevaring i slagteriets forhal, hvilket
åbenbart stadig er er gældende for den overfyldte tribune, der udgør det for
gæstefanafsnittet på Brøndbys nyrenoverede stadion.
Selv
når vi snakker hjemmekampe i Parken, har fan-juntaens hårde kerne med de
"rigtige" meninger en klar opfattelse af, at du kun er rigtig fan,
hvis du opholder dig på Nedre C. I øvrigt uagtet, at kun en 5-6000 af
Københavns fans reelt kan få plads her! Jeg har selv kun stået på Nedre C de
sidste 3 sæsoner, tidligere stod jeg ikke med hardcore-fansene, men sad(!)
rundt omkring i Parken, afhængig af hvem man var sammen med til bold, og hvor
der nu var plads/åbent til en given kamp. Om et par sæsoner har jeg måske
fået nok af Nedre C, og forføjer mig at andet sted hen på stadion, hvis det
er det, jeg har lyst til. Det aner jeg ikke. Lige nu er Nedre C det eneste sted
for mig og en god del af drengene at se en FC København kamp i Parken fra, incl.
øl og popcorn ned ad ryggen (det hører med til "totaloplevelsen"),
og jeg kan da godt pege fingre af de af mine venner, der vælger Øvre C eller A eller
sågar familietribunen. Men fordi de suverænt - af forskellige årsager -
vælger
at se en fodboldkamp et andet sted i Parken, er de da ikke
"dårligere" fans!? Fordi deres opfattelse af en totaloplevelse i
Parken divergerer fra min (p.t.), banker deres fodboldhjerte næppe mindre for
FC København.

Der findes altså masser
af gode forklaringer på, hvorfor man fravælger denne og hin udekamp, eller
sågar hjemmekamp. De "retmenende" vil nok hellere kalde det -
dårlige - undskyldninger; men dybest set handler det om at respektere hver
enkelts ret til at træffe beslutning om, hvad han/hun selv har tid, lyst eller
penge til!
Men hvorfor behøver vi
egentlig forklare os og undskylde? Sjovt nok kunne jeg da også mht. den famøse
kamp ude på Brøndby Ny Stadion sagtens dække mig ind bag en eller flere
(kombineret) af ovennævnte forklaringer. Men lige i tilfældet Brøndby kan jeg
ikke bruge dem. Grunden til at jeg ikke var der, var den ganske simple ... at
jeg ikke gad! Nu kan jeg godt se, at dit ansigt antager en gasblå
nuance, så lad mig da alligevel byde en Fernet Branca på huset, så du kan
få den blegrosa farve tilbage i kinderne, inden jeg forklarer videre! Selvom jeg
lidt humoristisk henholder mig til principper, når jeg skal begrunde aversionen
mod at vise mig på Brøndby Stadion eller i Brøndby Kommune, så er jeg nu i
bund og grund ikke særlig principfast, hvorfor dette særlinge-standpunkt nok
snarere skal søges i et mantra udviklet over en årrække. Inden 1992 var jeg
ofte på Brøndby Stadion, når vi i weekenden skulle se superligafodbold i
hovedstadsområdet, eftersom KB fristede en kummerlig tilværelse og for det
meste blot kunne byde på fodbold i næstbedste række på Frederiksberg
Stadion. Den første FC København kamp på Brøndby Stadion var jeg forhindret
i (arbejde, ferie ... et eller andet), og mesterskabskampen i juni 1993 fik jeg
ikke billet til. Blev rent ud sagt svigtet af min daværende
Brøndby-billetpusher (Brøndby-mand!), hvilket jeg ret beset var indebrændt
over længe. Så længe at jeg et stykke tid bare konsekvent afviste at tage på
Brøndby Stadion igen. Senere "personlige oprør" mod dette stædige
princip strandede så på nogle kampe, hvor jeg vitterligt ikke kunne tage
derud, og således udvikler dette mantra sig stadig. Dog er jeg måske 51%
positiv mht. Viborg kampen derude, det er jo trods alt en slags "hjemme"-kamp!
For mig handler det
udelukkende om, hvad jeg har lyst til! Jeg tager da også til kampe i Århus,
Odense, Herfølge - og Haderslev på mandag! - og interne træningskampe i
permafrost på anlægget. Alt sammen når jeg har tid og lyst til det. For
basalt handler det for mig ikke om, at jeg ser FC København for klubbens,
spillernes eller de øvrige tilskueres/fans skyld. Jeg går til fodbold, fordi jeg
elsker spillet og har lyst til det, og jeg følger FC København for min
skyld!!! Ja, jeg er ærlig og egoistisk nok til at erklære, at jeg ser fodbold
og FC København først og fremmest for min egen skyld!

Derfor preller kritikken
også fuldstændig af på denne gamle hårdhudede bartender, når fan-juntaen
brager frem med deres dogme, om at du selvfølgelig skal tage ud og støtte
holdet for spillernes skyld! I hvert fald vil jeg ikke sættes i bås med
grupper af topstyrede individer, der nærmest i massesuggestiv trance skal ofre
alt for "sagen" (i dette tilfælde FC København). Det minder mest af
alt om nyreligiøse bevægelser eller hjernevaskede soldater i 30'ernes
Nazityskland eller nutidens tredjeverdenslande. "Hvor du lever og dør i en
højere sags tjeneste". Pah!!!
Nu har jeg som
"indfødt KB'er" været FC København fan hele mit liv (eller snarere
hele FC Køben- havns liv), så jeg har selvfølgelig ikke valgt klubben pga. dens
fanskare, men alligevel er noget af det, der - også - gør mig ekstremt glad
ved at holde med Byens Hold denne vidunderlige smeltedigel af forskellighed og
mangfoldighed, der finder fælles samhørighed hver søndag på vores egen
kaotiske måde! Fordi vi har lyst og synes, det er "fedt". UDEN
nogen topstyring, der siger, at vi skal! Uanset om vi placerer os i det
totale anarki på Nedre C, sætter os vel tilrette på A5, eller drager ad lande-
vejen til Aalborg!
Min gode kollega,
-smølle, har både i sidste uge og tidligere beskrevet begrebet Tifo'er,
herunder det fænomen, at fangrupperinger blindt udfører nøje planlagte og
centralt styrede happenings ved fodboldkampe. Jeg deler 100% -smølles aversion
mod Tifo'er og dermed beslægtede tiltag. Eksempelvis også nogles forkærlighed
for romerlys! Det er en uskik på vore kanter og en skik, der dyrkes under
sydligere himmelstrøg, og jeg håber, at Brøndby Supports - vist i øvrigt
noget pauvre og kiksede tiltag - var en éngangstilladelse fra DBU, så dette
uvæsen ikke breder sig på landets stadions. Næste stadie er raketter og
kanonslag, og jeg personligt ville have det ret skidt med at komme til at stå
på klos hold af en pattevissen, ungdommelig tilskuer med et svingende romerlys
eller et tændt kanonslag i næven. Hvem har set et romerlys (eller en Tifo) til
en engelsk ligakamp? Og England er vel stadig mange danske fodboldfans'
forbillede, når det drejer sig om at synge en stemning frem på lægterne.
For at blive ved vores
venner ude på Vestegnen, så var det også her "Tifogruppen" i
forrige uge via omdelte løbesedler ville instruere tilskuerne i, hvordan de
skulle klappe og synge på stadion! Det er fair nok, at Brøndby IFs fans synes
godt om den slags tiltag, men noget af det jeg - også - elsker ved FC
København er, at vi netop ikke er til fals for den slags over-organiserende og
(i mine øjne) fordummende direktiver om, hvordan vi skal gebærde os på
stadion. En enkelt happening i ny og næ - det vil i min terminologi sige max.
en gang pr. sæson - kan være underholdende nok, men den dag (måtte den aldrig
komme), det bliver kotume om omdele løbesedler med sanginstrukser og Tifo-
udstyr ved indgangen til Nedre C, så skal jeg nok i en vis fart stævne mit luksuslegeme hen i
en anden afkrog af Parken!
Er det ikke netop
forskellen på den individuelle, frivilligt valgte, kaotiske
tilhængersamhørighed i en vanvittig atmosfære på den ene side og den
topstyrede, gennemstrukturerede og nærmest totalitære forening/bevægelse på den anden, der også definerer
forskellen på at være fan og supporter!? Den forskel vi ynder at smide i
hovedet på "de andre". Den forskel som også vores internt revsende
fan-junta sjovt nok hylder. Her er vi så tilbage ved kernen i mit argument,
nemlig at vi går til fodbold og følger FC København for vores egen skyld!
Og
netop den individuelle vinkel blev af forfatteren Benn Q. Holm - der som os
andre er betydeligt mere nervøs over en FCK-træningskamp end en landsholds-kvalifikationskamp - ganske godt beskrevet i TIPS-bladet Uge-nr. 13: "Det
lyder lidt underligt, at fankultur og individualisme kan passe sammen, men det
kan det faktisk godt med alle de fraktioner, der er i fanklubberne. Man kan
dyrke sin særegenhed i det fællesskab som alle har brug for."

Selvom man
"kun" følger holdet af egen lyst, betyder det jo ikke, at man ikke
støtter holdet helhjertet, når man er på stadion! For selvfølgelig gør man
det. Derfor skal vi heller ud i sondring mellem "gode" og
"dårlige" fans, og vi skal da slet ikke have en selvbestaltet
fan-junta til at bestemme om den "rigtige" fan er ham/hende, der ser
flest udekampe, køber mest merchandise eller har været FC København fan
længst tid (selvom en gammel knark som jeg ville ligge godt til i den statistik,
kan man jo ikke klandre folk f.eks. først at være født i 1980 eller senere!),
eller hvad der nu stilles op af kriterier.
For faktum er, at du ikke
kan gradbøje ordet fan - selvom jeg har forsøgt i overskriften - og derfor kan
du heller ikke definere, hvem der er "bedre" fans end andre. Så
skulle vi ikke hellere prøve at holde fast i definitionen på en fan (ikke
"af" en fan, som Den Gale Plasticpose ellers sikkert gerne ville bilde
os det ind), der med Benn Q. Holms ord fra føromtalte TIPS-bladet artikel kunne
være: "...den sindssyge sindstilstand, hvor man
tænker på klubben hver dag, også selv om der er vinterpause i
Superligaen".
Det er vel en
sindsstilstand, de fleste af os kan nikke genkendende til, også de der - af en
eller anden god grund - måske kun ser FC København hver tredje hjemmekamp, og
kun udekampe når de er på TV-skærmen. Jeg ved, at den også er 100%
rammende for mig og de venner, der så den famøse Brøndby-kamp på TV hjemme i
min stue, og for de jeg senere stødte på i det Københavnske natteliv, som
havde set kampen på storskærm i Parkens Sportscafé! Jeg/vi er sgu lige gode
FC København fans, selvom vi ikke gider Brøndby Stadion, og i øvrigt
ikke skylder nogen forklaring derpå!

Næ du, i stedet for at
have så helvedes travlt med internt at definere "rigtige" og
"forkerte" fans, burde vi nok hellere koncentrere os om sammen at
være med til at præge og dermed definere fan- kulturen, som den skal se ud i
fremtiden. I England kæmper de stadig mod de omsiggribende forbud mod at stå
op på stadion i takt med, at prisniveau, sponsor- og mediepleje og
TV-indflydelse sluser en anden type tilskuere ind på stadions. "Shrimp-audience"
som Manchester Uniteds Roy Keane kalder dem, når lokalpolitikerne og de
statsautoriserede revisorer i jakkesæt med fruer i selskabs- kjoler og uldplaider
over pusselankerne indtager all-seater-tribunerne med kanapéen i den ene hånd
og hvidvinsglasset i den anden! De er ikke spillernes yndlingspublikum - bortset
fra at de betaler spillerlønningerne - for det er just ikke fra denne kant,
chants, tilråb, fællessang og spontan fodbold- glæde (eller fodbold-viden!)
strømmer ind over banen. Lidt sporadiske klapsalver på de strategisk rigtige
tidspunkter, som var det en teaterforestilling, en skøjtegalla, en koncert, et
ridestævne ... ja et underholdningstilbud!
For underholdning
er åbenbart det, det handler om. Også på Øster Allé. For lige at citere fra
PS&Es børsprospekt ifm. den nys overståede aktieemission, så er "PARKEN
Sport & Entertainments overordnede målsætning at være førende udbyder af
større sports- og underholdningsarrangementer i Danmark og Ørestadsregionen.
Selskabet forventer at opnå vækst i indtjeningen gennem en ekspansion af
forretningen inden for profitable segmenter af sports- og
underholdningsbranchen".
Der er altså ingen tvivl
om, hvad vej vinden blæser, enten vi kan lide det eller ej. Blot må vi håbe,
at de sportslige og de rent underholdningsmæssige områder holdes adskilt,
især økonomisk. Ligesom vi må stole på, at Flemming Østergaards og den
øvrige bestyrelses evne til at undgå økonomiske døds- sejlere (f.eks.
forkastede man Tivoli-projektet), især på de ikke sportslige områder,
bevares. Og så må vi knytte håb og tillid til, at både Flemming Østergaards
egne ord samt tekst i børsprospektet får lov at stå til troende, og
fodboldforretningen vedbliver at være det primære i koncernen. Lad os her ikke
dvæle ved de rent underholdningsmæssige tiltag, for det er et faktum - også
nedfældet på skrift i børsprospektet - at koncernen inden for de nærmeste
år ønsker også at blive repræsenteret i andre sportsgrene. Altså på vej
mod et Københavns svar på FC Barcelona (især meget store i både fodbold,
håndbold og basketball) eller Real Madrid (især fodbold, basketball). Nu har
traditionen for flere sportsgrene under samme hat bare eksisteret så meget
længere i Barcelona og Madrid, og fan- og foreningskulturen er så markant
anderledes i Spanien/Sydeuropa (om end jeg tvivler på, at det er de samme
socios der går til f.eks. fodbold og håndbold), at det efter min bedste
overbevisning ikke kan føres over på København. Ser vi tilskuergrundlag i
København kommer der vel i snit 100-200 tilskuere, når FIF, Ajax og Virum
(damer og herrer) spiller håndbold, eller når Stevnsgade og Falcon spiller
basket. Kun ishockey synes at kunne samle fulde huse i Rungsted og Rødovre, og
må derfor formodes også at have et potentielt tilskuerunderlag i forbindelse
med et IC København/"Søløverne", eller hvad navnet nu bliver.
Det
er pudsigt nok også kun ishockey, der er nævnt som specifik sportsgren
i den nærmeste fremtid i børsprospektet!
Derfor undrede man sig
meget over BTs historie i onsdags, om at FC København skulle være tættere på
at involvere sig i håndbold end i ishockey! Nu var der ifølge Løvetimens
interview med Flemming Østergaard samme aften - angiveligt - igen tale om
væsentlige overdrivelser i BT, f.eks. skulle Østergaard endnu ikke have været
i Flensburg - som påstået af avisen - og begejstredes over det fantastiske
set-up omkring håndboldkampe, men skulle først senere derned. Men uanset hvor
begejstret Østergaard blev i Århus Arena (vist noget dame-europacup-håndbold
med Viborg), og hvor meget han end skulle blive det i Flensburg, kan dette på
ingen måde føres over på Københavnske forhold. Flensburg (og Kiel) lever og
ånder for håndbold, men har til gengæld intet fodboldhold. Viborg, Gudme,
Kolding er byer herhjemme, hvor man kan fylde håndboldhallerne, fordi de har en
kultur for det på de kanter. Stadig kommer der ikke mere end et par håndfulde,
når FIF spiller i Frederiksberghallen eller KB-hallen, så da kodeordet for alt
hvad Østergaard og PS&E rører ved er profit, kan jeg ikke tro, at man kan
finde rentabilitet i et FC Københavnsk håndboldprojekt, medmindre der ligger
nogen endog ekstremt gyldne og lukrative TV-aftaler og venter ude i
fremtiden!
Lige netop håndbold er
så noget, der i den grad får det til at løbe isnende koldt ned af ryggen på
mig. Ja, jeg tror roligt jeg kan sige, at det samlede personale her på
Stamværtshuset nærer så indædte aversioner mod håndboldspillet, at enhver
gæst der kom ind og bad om at få tændt TV'et for at se håndbold på Morten
Stigs kanal, ville blive ekspederet ud af vagten hurtigere, end de kunne sige
TV2! Faktisk har kollega Jan allerede flere gange i Påsken været hernede efter
ekstra smøgforsyninger og Heineken for at dulme ophidselsen og er blevet
hængende og hældt galde ud, selvom han ikke har vagt i denne uge. Han har
endda sendt Holmstrøm - hunden altså - i hundepension i Påsken af frygt for,
at hans håndboldmareridtsraseri skulle udmønte sig i ren misrøgt og
traumatiske oplevelser for den stakkels hund. Så lur mig om ikke Jan lige
kigger forbi i Påsken og får talt ud om dette mærkværdige spil, inden han
henter Holmstrøm hjem til Byen igen! Og hvis vores holdning her på stedet er
bare nogenlunde i tråd med den overvejende stemning blandt FC Københavns
fodbold- publikum, så er det altså ikke blandt FCK fodboldfans, at PS&E skal
forvente at hente tilskuere til håndboldkampe.
Intet ligger vel et
fodboldpublikum som os selv i København/Parken/Nedre C mere fjernt end denne
folkebevægelse, primært vest for Storebælt (Anja Andersen HK i Vestsjælland
undtagelsen), der ifører sig roligankostumer og klappepølser og laver
vesterhavsbølger til tonerne af dansktopmusik, mens de desperat prøver at
følge med i dette evige og monotone forsvar mod angreb (efter tur) på
skiftende banehalvdele 187 gange i løbet af en en time, og samtidig skal holde
styr på, om stillingen nu er 27-7 eller 12-39!
Her må man trods alt
sige, at ishockey både i spilopbygning (der spilles over hele banen, hele tiden
og ikke "på skift") og fankultur (fællessang, bajere, smøger og
"hørm") er den sportsgren, der kommer fodbold nærmest, og nok den
eneste vintersportsgren, hvor PS&E også vil kunne forvente at se FCK-fans
på lægterne! Læs evt. mere om
kollega Jans inspirerende ishockeytanker i dette ræb!
Hvis pengene til andre
sportseventyr primært skal hentes hjem fra tilskuerne, må man inderligt håbe
at PS&E fortsætter outsourcing-strategien, således at fodboldklubben FC
København ikke kommer til at lide under et kuldsejlet håndboldeventyr. For
Københavnere gider ikke håndbold! Dixi!

Nå lad os lige skåle
hinanden God Påske i årstidens bryg fra Carlsberg og samtidig salutere vores
nye mand på væggen ved siden af Heine. Christian Poulsen! Der er
krummer i den knægt, som kun sort uheld forhindrede i at blive dobbelt
målscorer og matchvinder i Aalborg. En ny stjerne er født i København, hvis
nogen skulle være i tvivl.
FC København - fordi jeg
har lyst til det!
Holger
Ugens album:
The Hollies: The Air That I Breathe (The very best of The Hollies)
Tro mod min tildelte og hævdvundne status som røvballemand kan jeg ikke nære
mig for at anbefale let, melodisk og iørefaldende musik, fra faktisk før selv
jeg blev rigtigt tør bag ørerne. Hollies er fra Storbritaniens musikalske
Hall-of-fame og har dannet skole for utallige musikere op gennem 70'erne,
80'erne og 90'erne. I 60'erne kunne faktisk kun et band ved navn The Beatles
bryste sig af flere hits end The Hollies.
Ugens sang 1:
Simple Minds: ’East at Easter’
Et fremragende nummer til højtiden fra Scotland's finest. Et i øvrigt
uretfærdigt overset nummer fra 1983-albummet 'Sparkle In
The Rain'
Ugens sang 2:
Gyllene Tider: ’Sommartider’
En glad sang fra '82, som jeg konsekvent hvert år, den søndag vi skifter til
sommertid, sætter på og glæder mig over sammen med forventningerne til lysere
tider, sol og varme. At riffet er "lånt" fra 'Mony Mony' (Tommy James
& The Shondells), og at '45-vinylen efterhånden er aldeles tyndslidt (den
findes også på adskillige CD'ere og opsamlinger med Gyllene Tider, f.eks. kan "Halmstads
Pärlor • Samtliga hits 1979-95"
varmt anbefales), skal ikke forhindre mig i at spille denne sang uafladeligt,
indtil det rent faktisk bliver sommer, eller i det mindste forår, nå ja så
bare over +10°C da!
|