Stamværtshuset - Ugens Ræb - Uge 47 - Hallo ... allo ... loo

Sådan vil ekkoet nok runge herinde i vore ydmyge lokaler, hvis og når du kigger ned forbi på det sædvanlige tidspunkt til ugens ølfilosofiske Københavnske fodboldsnak. For denne bartender vil ikke være at finde på den normale vagt pga. af en vis fodboldkamp i Parken. Det er til gengæld i høj grad muligt, at man dukker op 'på den anden side af baren', når sejrens sødme forhåbentlig skal skylles ned.

En anden undskyldning er vel, at vi frygter at blive totalt tørlagt, når horder - angiveligt op mod 5000 billetter bestilt - af tørstige tyskere lægger turen forbi København det næste døgns tid. Ja nogen er allerede landet. Og skulle de få drænet fadølsanlæggene, må vi jo traktere dem med vort restlager af god hollandsk dåseøl, hjembragt fra triumfen i Amsterdam.

Dåseøl ja! Nu kunne man foranlediges til at tro og håbe, at der med udskiftning på miljøministerposten følger en anden politik omkring dåseemballage. Der er nu noget særligt over dåsebajere. Og dåsecolaer (Coca Cola selvfølgelig) smager af uransalige grunde nu en gang bedre end flaske-, plastic- og glascola!
Men vi skal nok ikke glæde os for tidligt, for danske politikere lider alle til hobe, uanset partifarve, af den særhed, at de for enhver pris skal have sat sig et eftermæle i form af en eller anden mærkesag. Og for et lille uanseligt lille land kan det kun lade sig gøre ved at markere særstandpunkter på områder, hvor man går i stik modsat retning af det øvrige Europa. Så betyder det mindre, at landene omkring os kan anvise et dåse-recycling system fuldt på højde med vores returflaskesystem. Det bekymrer ikke miljøministeren - muligvis heller ikke den kommende - og hans departementschef, eller den effektive lobby, der rumsterer i deres bagland.

Nå det var vist et lille sidespring. Vi skal i den grad overhovedet ikke diskutere politiske mærkesager
eller politik i det hele taget hernede. Ikke at denne vagthavende bartender eller hans kolleger er apolitiske, men på dette Københavnske fodboldspruthus beskæftiger vi os udelukkende med vores klub,
det kære spil og - hvis det skal være - fodboldpolitik. (Nå ja, så er der nogen af os, der ynder at debattere musik, men det er du nok bedst foruden med mig bag barhanerne!).

Skal jeg være helt hudflettende ærlig, så er det i høj grad også selverkendelse, der giver mig endog meget sandsynlig statistisk belæg for, at jeg på den normale ræbdag (nat) ikke vil være i stand til at betjene hverken real eller virtuel øludskænkning ovenpå Dortmundkampen. Så i stedet for at køre mig selv i stilling til uanede mængder af hån - ikke mindst fra mine 'kære kolleger' - når jeg uundgåeligt vil komme til at lukke for sent op i en tilstand til alt andet end pæn brug, kan jeg lige så godt bringe mig selv lidt på forkant med problemet.

Således går det altså til, at vi åbner biksen en dag tidligere, og siden du nu alligevel har forvildet dig herned, så lad mig da byde dig en genstand på huset! Amstel? Jo, det har vi da, men så bliver det på dåse, og transaktionen foregår ude bagved!

Overskriften hentyder også til det ekko, der efterhånden lyder ud over størstedelen af de danske fodboldstadions. Ja okay, det er måske alligevel lidt af en tilsnigelse, al den stund det stadig er et fåtal af danske fodboldarenaer, der har tilstrækkeligt høje tribuner til ligefrem at kaste lyden tilbage i form af et ekko. Så lyden vil nok nærmere forsvinde ud i luften over de omkringliggende marker og villakvarterer. Lyden af 'Hallo ... hvor er I henne', når man betræder et spøgelsestomt stadion til en superligakamp.

For ja, det handler om tilskuerantal, eller rettere det manglende antal. For det er et ubestrideligt faktum, at tilskuertallet er for nedadgående. En lille statistik over sæsonudviklingen kan ses her (beklager det lidt tunge excel-format, får vi sikkert nok rettet til engang). Tilbagegang på 235 tilskuere i snit (4,2%) lyder måske ikke af så meget, men i dette års tal er også et par næsten gratis kampe (aktionærbilletter og sponsorbilletter) på Brøndby- og Århus stadions med en snes tusinde på lægterne hver indregnet, ligesom denne sæsons to nyoprykkere Esbjerg og Vejle har markant højere tilskuersnit end sidste sæsons nedrykkere, HFK Sønderjylland og Herfølge. Så alene dér er der en lidt sammenlignings-ujævn statistik i forhold til i fjor. Så vi renser Brøndby og FC København ud af sammenligningen. Deres tilskuertal er i forvejen markant anderledes end resten af superligaholdene. Vi fjerner også Vejle og Esbjerg i år, samt Herfølge og HFK Sønderjylland i fjor. Tilbage otte mandskaber, der i denne sæsons foreløbige seksten kampe kan fremvise et tilskuertal på 3.572 i snit. Efter seksten kampe i sidste sæson var det tilsvarende gennemsnit 4.320. Altså en tilbagegang på 748 i tilskuergennemsnit (eller 55.791 færre tilskuere i alt til de otte holds kampe i år) svarende til 17,3%! Det er trods alt en forskel, der burde få alarmklokkerne til at ringe hos de ansvarlige. Problemets omfang er da også så småt gået op for enkelte fodboldpinger, men indtil videre synes branche- og interesseorganisationer, ligaudvalg, fodboldkommentatorer og -analytikere mest optaget af at bebrejde hinanden, at 'noget' er gået galt, så det varer nok lidt endnu, inden man begynder at tage konkret fat om at søge mulige årsager til tilskuerflugten, og dermed sikkert endnu længere inden man iværksætter konkrete tiltag til at vende trenden.

Og hvor man så skal søger årsagerne? Tjah. Hvis vi lige først ser på de to atypiske hold, Brøndby og FC København. Brøndby er endda 'dobbelt atypisk', da de faktisk som det eneste superligahold - bortset fra de nyoprykkede Vejle og Esbjerg - rent faktisk har noteret en mærkbar fremgang i tilskuertallet. Det er så nok en effekt af bedre stadionforhold og bedre spil i forhold til i fjor, samt nok så væsentligt 'sult' hos tilhængerskaren. Den hungrer efter mesterskab og succes, som også prægede os, de Københavnske tilhængere, i fjor. Udsigten til tiltrængt og savnet succes lokker alle kernetilhængerne af huse, og med dem alle 'de løse' jo bedre det går, og jo mere lugten af guld hænger over stadion.

For os selv i FC København er der nok også nogle lidt atypiske ting i forhold til resten af superligaen, der
spiller ind, når et fald i tilskuersnit på 4.555 (2.059, hvis vi renser sidste års Brøndby-hjemmekamp bort for en mere reel sammenligning) pr. 16. spillerunde skal forklares. Økonomi er nok et væsentligt punkt for mange. Denne efterårssæson har indtil nu budt på ni hjemmekampe mod otte på samme tidspunkt i fjor, og meget mere væsentligt foreløbig fire europacuphjemmekampe. Så for tilskueren med det skrabede budget har der altså været fem ekstra kampe at prioritere i forhold til andre udgifter - og endda endnu et par stykker ekstra i Roma og Amsterdam med rejseomkostninger oveni for den mest hardcore. Og nu er der oven i købet endnu en eurokamp i morgen mod Dortmund. Så det er da helt givet, at en del potentielle tilskuere har været nødsaget til at fravælge en eller flere kampe, alene på den økonomiske konto.

Apropos økonomi, så kan de noget pebrede priser, Parken Sport & Entertainment stanger ud på FC Københavns eurokampe i Parken, givetvis også have noget at sige. For niveauet synes voldsomt højt i forhold til de tilsvarende billetter i udlandet. Billetpriserne til kampene mod Lazio og Ajax i Parken stod - ligesom Dortmundkampen i morgen - i kr. 225. Returkampene i hhv. Roma (ca. DKK 80), Amsterdam (ca. DKK 185) og Dortmund (ca. DKK 140/160), altså mellem 18% og 64%(!) billigere entre i udlandet, hvor prisniveauet til ligakampe ellers generelt er markant højere end i DK. Det kan givet have kostet Parken Sport & Entertainment et antal tilskuere til euro- og/eller superligakampene på den økonomiske prioriteringskonto.

Tiden spiller selvfølgelig også ind, når endnu flere kampe skal presses ind i kalenderen mellem arbejde, familie etc. Og endelig må man ikke glemme, at mange København fans nok har været lidt mætte her i starten af sæsonen. Mesterskabet var endelig kommet i hus efter 7 magre år. Selvom jeg har været til samtlige hjemmekampe i denne sæson, følte jeg mig helt klart også mæthedsramt. Især i starten af sæsonen, hvor kun eurokampene fængede sådan for alvor. Resten som en slags flad træningskamp, hvor det sædvanligvis hygsomme selskab egentlig var mere spændende end fodboldkampen.

Men det var så København specifikt. Straks mere problematisk er det vel at pinpointe, hvor det kikser for den øvrige superliga at lokke tilskuere til stadion. For efter en gunstig udvikling gennem flere sæsoner, er det altså ikke bare gået i stå i år, tilskuertallet. Det er faldet og falder fortsat. Helt grelt hos Viborg og Lyngby med kun godt 1700-1800 tilskuere i snit, mens et par andre hold da også kun lige kniber sig over de 2500 i snit.

For mange aktivitetsalternativer - især i Københavnsområdet og de større byer - og for meget TV-fodbold bærer måske en del af skylden. I hvert fald eksisterer de gammeldags traditioner, hvor 20-30000 af byens mænd hver søndag eftermiddag begav sig i Idrætsparken for at følge 2-3 af de københavnske hold på hjemmebane samme dag, ikke længere. Ligesom der heller ikke er de samme - primært socialt betingede traditioner - for at hele byen eller bydelen skal på stadion hver anden weekend som i Tyskland, England, Italien osv. Mht. TV-bolden gemmer vi lige den vinkel et øjeblik.

Nogen peger også på for høje priser. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er for dyrt eller ej for den enkelte, og en besparelse på bare 10-20 kr. pr. billet kan for en kernefamilie - far, mor, et par unger - eller f.eks. en studerende, der tager til fodbold hver anden weekend da også løbe op i en sjat. Men umiddelbart er 100 kr. for en superligakamp i forhold til omkostninger og markedsniveau efter min bedste overbevisning ikke for meget. Og det er under alle omstændigheder peanuts i forhold til entrepriserne i udlandet, hvor entreen selvfølgelig også i sammenligningen med vores lille andedam ligger på niveau proportionalt med spillerlønningerne i de store ligaer!

Der går så også en lige linie til underholdningen på banen. Superligaen kommer aldrig til at kunne konkurrere på lønninger og dermed stjerner af tilskuer-, TV- og sponsormagnet kaliber. End ikke superligaens egne discountimporter og hjemlige stjerner/talenter bliver i superligaen længe nok til at kunne fungere som trækplastre, bl.a. på grund af Bosmandommen. Og samtidig må man erkende, at superligaen for tiden just heller ikke sælger sig selv via underholdende spil. Bare i forhold til sidste år kan man qua ovennævnte link konstatere en målnedgang fra 3,04 mål til 2,75 mål pr. kamp. I alt er der scoret 28 mål færre i denne sæsons foreløbige 96 kampe end på tilsvarende tidspunkt i fjor. Og de 18 af dem er 'scoret færre' af hjemmeholdene, ligesom der er 5 færre hjemmesejre i år. Det er just heller ikke noget, der lokker tilskuerne af huse ... næste gang!

Så pauver underholdning på banen, både hvad angår mål (det essentielle i fodbold), 'stjerner' og godt spil i det hele taget - sidste betragtning strengt subjektiv - kombineret med en elendig markedsføring af ligaen er nok også en væsentlig faktor til tilskuer- og sponsorflugten og dermed superligaens deroute.

Hvad kan vi så gøre ved det. Ja, din bartender har sågu ingen patentløsninger, men tænk selv over det, eventuelt som debatoplæg, mens vi lige napper en dåsebajer mere. Heineken denne gang?

Man kunne f.eks. kigge hinsidan. Svensk fodbold har på det seneste, ikke mindst i just afvigte sæson oplevet et veritabelt tilskuerboom. Et fænomen der bl.a. er beskrevet i TIPSbladet nr. 39 i år, hvor vi lige klipper lidt citater fra.

"Et snittal på rundt regnet 8.600 tilskuere pr. kamp i Allsvenskan. Det er mere end en fordobling sammenlignet med for 10 år siden" ..."Årets Allsvenskan blev den bedst besøgte i tre årtier" ..."Og modsat den danske turnering er det ikke bare nogle få klubber, der trækker"

Man kan altså ikke tale om tradition for høje tilskuertal. Ca. 3.000 højere end i den danske superliga. Ej heller skal nogen bilde mig ind, at der spilles bedre eller mere underholdende fodbold i Allsvenskan. Jeg har fulgt lidt med på svensk TV, og den 'skandinaviske' maskinbold er dræbende. Man kan i øvrigt også bare kigge på de aktuelle resultater, mens dansk fodbold altså stadig har to hold med blandt de sidste 48 i de europæiske klubturneringer, hvor de svenske - og norske - mandskaber har udspillet deres rolle for denne sæson. Så det er altså hverken (internationale) resultater eller underholdning på banen, der er baggrund for den eksplosive tilskuerfremgang på den anden side Øresundsbroen.

"Fodboldforbundet og klubberne har i fællesskab udviklet en klar strategi for afvikling af kampene" ... "kæmpemæssige TV-skærme på alle stadions i den bedste række med underholdning før kampen, interviews, højdepunkter, billeder og replays fra den aktuelle kamp samt scoringer fra alle de andre kampe. Informationer, grafik, statistikker, spil" ... "Det hele koblet sammen af et produktionsselskab, ejet af fodboldforbundet og tipstjenesten, der 'tilfældigvis' også er den største sponsor i svensk fodbold" ... "En mediestrategi, der indebærer mere svensk fodbold i TV end nogensinde - live såvel sammendrag - og ikke kun på betalings-TV og som PPV, men også på de gamle nationale og landsdækkende stationer"

Her vender vi så tilbage til den hjemlige undskyldning om, at TV dræber fodboldinteressen ude på de danske stadions. Det svenske koncept med mange tilskuere på lægterne, giver både livetilskueren lyst til at komme igen og TV-seeren appetit på at opleve en livekamp! Alfa og omega her er selvfølgelig, at der er så mange tilskuere på stadion, at der kan skabes tilstrækkelig interesse også foran TV-skærmene og dermed skaffes reklameindtægter også for TV-stationerne omkring TV-transmissionerne fra kampene. Tilskueren på stadion kommer også næste gang, fordi totaloplevelsen er i orden. Og manden hjemme foran TV er enten stensikkert på stadion næste gang, der spilles i 'hans by', eller tilstrækkeligt nysgerrig efter at opleve sceneriet live, hvis han er potentiel ny tilskuer. Her står de hjemlige mandagskampe på TV3+ jo i skærende kontrast. Marginaltilskueren bliver hjemme, fordi han alligevel kan følge sit (hjemme-) hold fra den magelige sofa, og den potentielle tilskuer bliver definitivt ikke inspireret til at tage til live-fodbold på baggrund af f.ex. Lyngby-AGF på Lyngby Stadion med 1343 'usynlige' tilskuere og et spil, der matcher kulisserne. Tilskuerne bliver færre, og interessen for TV-udsendelsen vil også falde støt for alle andre end lige tilhængere af de to hold, der vises på dagen. Begge dele koster i sidste ende superligaklubberne mulige indtægter.

Nu er der næppe udsigt til, at et koncept som det svenske omkring kampene på stadion umiddelbart kan udvikles herhjemme, om end bl.a. tanken omkring storskærme på alle stadions har været oppe at vende før. Dertil ligger der nok mange års udvalgsarbejde og fodboldpolitiske skænderier forude. Så indtil videre skal vi lokke folk på stadion. En idé kunne her fra baren set måske være at lade f.eks. TV-stationen (stationerne), sponsorer (på stadion såvel TV), Tipstjenesten, DBU og klubberne selv købe f.eks. 'Mandagskampen' og give fri adgang til stadion. Hurtig, almindelig købmandsregning i f.eks. Midtjylland vil sikkert nå frem til, at 5000 gratister omsætter betragteligt mere på mad, drikke, souvenirs end 2000 betalende tilskuere. Også tilstrækkeligt til at dække de manglende entreindtægter, som dog alligevel forudsættes betalt af de interessenter, der køber kampen.

Det handler først og fremmest om at fylde stadion. Det kan også have en positiv effekt på selve spillet med bedre og livligere rammer. Og under alle omstændigheder er mange mennesker og intens stemning med til at give den menige tilskuer det adrenalin kick, der gør, at han bliver afhængig af spillet og stadionoplevelsen og også kommer næste gang. Det ved enhver, der har oplevet en turneringskamp i udlandet for fuldsatte tribuner, og det ved enhver, der har oplevet en FC København-Brøndby kamp i superligaen. Hånden på hjertet, 7-8 af 10 kampe de to imellem har været småkedelige, taktiske affærer, hvor man var udvandret for stadion med et 'almindeligt dansk' tilskuertal (eller faldet i søvn foran skærmen). Netop intensiteten omkring de mange mennesker gør i stedet, at man lever med i hver en tackling, hver en boldberøring, hvilket pludselig hæver kampens niveau betragteligt. Og det mærkes også ude foran TV-skærmene, og giver den potentielle stadiontilskuer lyst til at opleve den næste kamp live.

Men selv et sådant koncept kræver dog minimum, at rammerne omkring kampen forbedres markant. Den ikke-fanhardcore-tilskuer skal have en totaloplevelse for at komme igen. For det er ikke gjort med at lange en fribillet ud. Modtageren af fribilletten skal have lyst til at opleve en ny kamp, enten det så bliver på endnu (og endnu) en fribillet eller ved 'egenbetaling'. Det lader heldigvis til, at en del klubber har fattet første led i dette budskab. Nemlig ved forbedring af stadionrammer og faciliteter, f.eks. i Parken, Brøndby, Gladsaxe, Aalborg, Odense, Viborg, Århus, Farum, Haderslev ... og flere på vej med projekter.

Nå, det var food for thoughts. Nu handler det om kampen mod Dortmund. Vi kan gå ind til kampen med godt mod, thi København er fortsat ubesejret efter nu tretten kampe med Hans Backe ved roret. Kunne man så også bare få lov at tage turen fra domicilet på Frederiksberg til Parken på Østerbro uden at skulle have tusindvis af valgplakater på rækværker, vejtræer, lysmaster, elektricitetsstandere, husgavle osv. til at krænke ens synsfelt. Det er ret beskæmmende, at alle de åh så miljøbevidste politikere - og jeg siger alle, for jeg har endnu ikke hørt én politiker udtale, at han/hun ikke ville værne om vores miljø - vil lade deres partiapparater være både dage og uger om at pille disse øjebæh'er og gade-/naturforurenere ned. Det værste er dog næsten, at når de ryger ned, bliver de mange steder erstattet af julepynt. Yuk! Måtte det dog snart blive forår!

En sidste godnatbajer og så ud af klappen, så jeg kan gøre klar til germanerne. Skål og god kamp. Vi ses i Parken i morgen.

Holger

Ugens Albums i jukeboxen:

Elton John: Songs from the Westcoast
Sir Eltons seneste. Og formentlig det bedst studiealbum fra hans hånd det sidste tiår.

Leonard Cohen: Ten New Songs
Superaktuelt nyt fra Mr. Cohen.

PS! Jeg ved det er sagt før. Men jeg vil altså også varmt anbefale FC Krøniken af kollega Jan Erik 'Saxo' Hansen og Kaare Johnsen. Givet en god bog til under juletræet. Men tro mig, du kan ikke vente til jul!