| UGENS RÆB |
Nye boller på suppen |
tilbage |
|
Irish coffee? Beklager, men det kan jeg ikke tilbyde jer i aften. De seneste vagthavende hernede har bællet husets irske whiskey - bemærk den bevidste, men passende "stavefejl" med det bløde 'e' til det bløde whiskysurrogat, præcis som sydstatsamerikanerne - i sig, som var det ... whisky, så nu har vi ikke rigtigt noget substans til den irske kaffe. Hvad med en spand almindelig mokka og så en Lagavulin singlemalt på siden? De fleste sidder alligevel og tyller vin, hård sprut og espresso i sig frem for de isnende kolde fra fad. Det må være årstiden. Ligesom det hører årstiden til med pseudoasketerne, der - så længe det holder -
rider kæphesten med nytårsforsættende slankekure, sjælelig og kropslig
renselse eller djævelske væddemål og kun drikker vand her i det nye år.
Eller starten i hvert fald. Ikke at der skal lyde nogen hånende bemærkninger til det herfra. Selv en bartender kan hoppe på galejen og
tage en kold tyrker med bajer- og spritfri januar. Det har jeg faktisk
praktiseret tit. Ganske sundt utvivlsomt, og i hvert fald et ubestrideligt faktum, at bare ølstoppet får en del kilo til at rasle af
sidebenene.
Suppen,
Superligaen, SAS-ligaen. Kært barn har mange navne, lige som rigets
bedste række også har flere muligheder mhp. turneringsform.
Muligheder der graves frem af mølposen i ny og næ. Og nu er
det så igen blevet tid til strukturændring. Nu skal der skaffes flere
sponsorer og flere tilskuere, kort sagt; flere penge! Og det skal ske med genindførelsen af slutspillet, eller
mesterskabsspillet som divisionsforeningens direktør, Claus Rode, foretrækker at benævne bastarden. Ja, jeg sagde bastard, for
guderne skal vide, at jeg afskyr enhver form for slutspils- eller
playoff-afgørelse af et nationalt mesterskab i en turnering. Det hører sig måske til i håndbold eller ishockey og alskens
US-sport, men ikke i fodbold. I det mindste ikke i europæisk fodbold, som vi kender
og elsker det. Lidt anderledes i f.eks. de sydamerikanske lande, hvor
der er mere tradition for "pokalafgørelser". Men dér findes jo heller
ikke bare én national turnering, men et væld af regionale mestre (turneringer), super-cups og internationale klubturneringer på tværs
af kontinentet.
Hvis vi med udgangspunkt i den aktuelle
suppestilling ridser de faktiske forhold op, ville et slutspil her
til foråret tælle disse 8 hold:
BIF-FCK-AB-AaB-EfB-FCM-OB-VFF
Og følgende otte skulle spille kvalifikationsspil:
AGF-SIF-VB-LFC-Køge-Frem-HFK-Farum
Dette på baggrund af Divisionsforeningens Strukturudvalgs konkrete oplæg til ny superligastruktur. 12 hold i grundspil, "Liga A", over 22 kampe, hvor 8 hold i går til mesterskabsslutspil, mens de resterende 4 hold møder de 4 bedste fra "Liga B" i et kvalifikationsspil.
Det synes meget overvejende sandsynligt, at dette er
den nye superliga med slutspil.
Eneste alternativ er i realiteten en
"ren" superliga, men hvor alle hold mødes indbyrdes
fire gange (i alt 36 runder), da der if. de stærke herrer max.
bliver plads til 10 hold i en sådan superliga. Det ville pt. være
følgende mandskaber:
BIF-FCK-AB-AaB-EfB-FCM-OB-VFF-AGF-SIF
Så kan jeg og andre fodboldromantikere nøjes med at drømme om den klassiske 16-holds turnering. De 16 bedste danske klubber i dag: BIF-FCK-AB-AaB-EfB-FCM-OB-VFF-AGF-SIF-VB-LFC-Køge-Frem-HFK-Farum
Hvis jeg lige fejer de rent sentimentale antipatier
for slutspillet af bardisken og kigger på mere fornuftige sportslige
og økonomiske argumenter for den "rene" turnering
kontra amerikanerhelvedet, så kan man med udgangspunkt i ovenstående
da godt undsige de stærke herrer, i det vi dog formentlig alle
er enige om, at den nuværende superliga med 12 hold, der mødes
tre gange hver med ulige fordeling af indbyrdes ude-/hjemme
kampe er og bliver noget makværk. Et af de tilfælde, hvor kompromisset
har vist sig som en skidt løsning.
Det praktiske/det sportslige: Den hjemlige liga er desværre belastet af denne her alenlange vinterpause, og her er så en af de meget få fordele ved at køre to turneringer pr. sæson, hvad man jo reelt gør. For der er tre måneder mellem grundspil og slutspil, og på den baggrund kan det da virke fornuftigt at dele turneringen op, hvis det skal være! Men det argument bliver så modsvaret af den skævvridning, der hedder 22 runder i efteråret (der var kun 18 i det gamle grundspil/slutspil med 10/8 hold) og 14 om foråret. Spillere, ledere og trænere har allerede beklaget sig heftigt i år over 19 kampe i et meget sammenpresset efterår. Så 22 kampe, hvor man pga. kulden næppe kan spille fodbold og lokke tilskuere til meget senere end 9. december som i dette efterår. Og man kan heller ikke starte meget tidligere end sidst i juli, så det vil give 2-3 ekstra midtugerunder, specielt til skade for de danske klubber, der skal spille europæisk og/eller har spillere på landsholdet. Meget komprimeret program. Spillerne skal sættes op til to "turneringer i turneringen". Grundturnering og slut- eller kvalspil med vidt forskellige mål, delmål og forudsætninger. Talentudviklingen bliver givet sat tilbage. For med de korte hidsige turneringsforløb er der ingen "bløde" kampe - som i den "rene" turnering - hvor trænerne tør give de unge chancen for at vænne sig til niveauet i landets bedste liga. Fortalerne plæderer i stedet for intensitet og dermed højere kvalitet. Jeg forudser nærmere en uendelig masse inderligt uinteressante og voldsomt taktiske kampe mellem hold og trænere, der kender hinanden ud og ind, når de skal møde hinanden fire gange pr. sæson! Hvilket altså også bliver tilfældet i en eventuel ren 10-holds superliga. Foreløbig tager slutspilsskitsen udgangspunkt i, at point videreføres fuldt ud fra grundspil til slutspil. Det er dog i det mindste en formildende omstændighed. Det lader sig i sagens natur ikke gøre i kvalspillet, hvorfor man også må forudse, at de hold, der når et punkt, hvor de ikke længere har mulighed for at nå slutspillet fra Liga A, og de hold der tidligt kvalificerer sig til kvalspillet fra Liga B, vil få mængder af ligegyldige kampe, da pointsene i de sidste kampe er betydningsløse. Tilbage i selve slutspillet ligger dog det skrækscenario, at klublederne og - måske især - TV/sponsorer på et tidspunkt finder superligaen/slutspillet for uinteressant. Måske pga. nogle af de ovenfor skitserede grunde. Her har man så allerede talt seriøst om at øge jævnbyrdigheden og intensivere spændingen i slutspillet, f.ex.ved at halvere point fra grundspil til slutspil! Nogen snakker endog om at tildele placeringspoint fra 1 til 8 efter grundspillet. Det er jo en fuldstændig devaluering af de erobrede point og dermed en devaluering af fodbolden. En sejr erobret i august til 3 point skal da være det samme værd næste år i maj! Og det er muligt, jeg lyder paranoid, men halveringstanken er allerede seriøst med i Strukturudvalgets muligheder, så den kan hurtigt blive virkelighed! Aktuelt ville det f.ex. betyde, at Brøndby fik halveret sine point og dermed halveret sit forspring til København inden foråret. Her og nu ville det selvfølgelig være godt for "os", men generelt er det dræbende for fodbolden. Og med pointdevaluering også i slutspillet bliver grundspillet for alvor udhulet. Når pladsen i slutspillet er sikret - og det kan den være adskillige runder før efterårsslut - bliver resten af grundspilskampene mere eller mindre indifferente. Selve slutspilsformen kan hurtigt reguleres, hvis pengene - TV/sponsorer - ønsker det! "Vi må gøre det mere spændende og lige". Nulstilling af grundspilspoint, mestrene starter grundspillet med handicap -5, strafpoint/bonuspoint for fairplay, playoff-kampe ... kun fantasien sætter grænsen, når varen skal kommercialiseres mest muligt efter amerikansk forbillede! Og det behøver jo slet ikke gå så galt, bare man vælger den klassiske turnering med 16 hold og 30 kampe, "ligeud"! Det kører fint i Sverige og Norge, som vel ret beset er de lande, vi nærmest bør sammenligne os med mht. klima, tilskuere og økonomi. Her har man så kun 14 hold, og det kunne også blive løsningen i Danmark, da de "stærke herrer" får åndedrætsbesvær blot ved tanken om 16 hold. Men selv om 26 kampe pr. hold nok ville være lige i underkanten, kunne det jo snildt kompenseres ved en udvidelse og forbedring af pokalturneringen, måske en ekstra pokalturnering (interskandinavisk f.ex.), så holdene når de antal kampe pr. sæson, der skønnes nødvendige for at begå sig i international konkurrence. Og med et par pokalturneringer og ca. 4 hold i CL-kval/UEFA - hvor København jo gerne skulle være hvert år - så får også de pokal- og kvalifikationsturneringselskende deres hede ønsker opfyldt, sideløbende med en rigtig mesterskabsturnering. Endelig giver 16-holdsturneringen også rig mulighed for at føre klubbernes andethold helt op til den måske næstbedste række = langt bedre udvikling og kamptræning til de næstbedste. En mulighed der til gengæld elimineres ved slut- og kvalspilstrukturen 1-2-3 rækker ned! Det økonomiske: Økonomi er stadig den altafgørende begrundelse for at indføre slutspillet eller skære superligaen ned. Ser man på fordeling af TV-penge er det logisk, idet der bliver færre klubber i landets øverste række til at dele pengene. Det er også den eneste helt ubestridelige grund. Derefter bliver det gætværk.
Det er min påstand, at Lyngby var gået konkurs og AB, Silkeborg, AGF, Vejle balancerede på den økonomiske afgrund, også selvom vi havde haft suppeslutspil de seneste år. Så mange "ekstra penge" er der slet ikke i TV-indtægter og fodbold alene i Danmark sammenlagt, at disse klubber ville have fået en andel stor nok til at redde sig! Det handler om management og ansvarlig økonomisk drift i de enkelte klubber og indtægtsgrundlag ved siden af fodbolddelen. Fuldstændig underordnet om der er 8 eller 22 hold i suppen!
Og økonomistyring og budgettering i klubberne bliver ulig meget sværere og lotteriprægede, når mange klubber ved slutspilsmodellen bliver tvunget til at tænke ekstremt kortsigtet - også mht. spillerkontrakter - fordi forudsætningerne i praksis kan ændres dramatisk op/ned allerede hvert halve år.
Jeg tror heller ikke det vil få så stor en effekt på tilskuertallet at indføre slutspil. En håndfuld kampe måske, hvis det bliver spændende omkring grundspillets afslutning. Selve slutspillet vil ikke give flere tilskuere end topkampene i en almindelig turnering. Og de færre - dermed formodet jævnbyrdigere - hold i et slutspil eller en superliga tror jeg heller ikke vil trække flere tilskuere, da kampene givet vil blive mere taktisk prægede og kedelige, når hold, der kender modstanderne bedre end sig selv, mødes fire gange pr. sæson.
Jeg ved, jeg har beklaget mig over det her med fire indbyrdes kampe pr. sæson før, og nogen siger "jamen slå I nu lige de andre hold fire gange hver, før du brokker dig", men jeg tror helt sikkert, at den almindelige fan og menige tilskuer (som mig selv) i Odense og Aalborg har det på samme måde. Regionalopgørene mellem KBU's og SBU's flagskibe er de eneste kampe herhjemme, der samler så mange tilskuere, at det genererer en betydende indtægt. Men selv med 2 ekstra "nyklassikere" pr. sæson i forhold til en almindelig turnering, vil det næppe gøre nogen afgørende forskel nogen af stederne, hvor man så også i stedet skal trækkes med en ekstra kamp mod hold uden den fjerneste publikumsappeal = det samlede tilskuertal (snit) bliver nok ikke nævneværdigt højere. Eller tag AB, der notorisk har svært ved at samle tilskuere, hvis modstanderne kommer længere væk fra end Brøndby. I stedet for en slutspilssuppe (eller 10-holdssuppe) med to hjemmekampe mod Esbjerg og Viborg, kunne man i 16-holdsturneringen få én hjemmekamp mod dem hver plus én mod Frem og Farum. Jeg er ikke et sekund i tvivl, hvilken model der samlet ville give AB flest tilskuere i de i alt fire kampe! Og så fremdeles, det gælder alle hold. Også selvom klubkasserere umiddelbart ville glæde sig over udsigten til en ekstra kamp mod hele Danmarks Brøndby eller arrogancens København. Så meget ekstra giver det næppe! En turnering, hvor man også får lov at se flere forskellige hold én gang pr. sæson (tænker kun hjemmekampe her), herunder langt større mulighed for hektiske og indbringende lokalopgør, det burde da tiltale den menige tilskuer? I hvert fald denne menige tilskuer.
I det hele taget tror jeg hovedsagligt ikke, det er turneringsstrukturen, der skal være katalysator for at få flere tilskuere på stadion. Det er produktet på stadion, og især måden det serveres på. Rammerne. Og her spiller TV-dækningen også en rolle. Men det berørte jeg allerede hernede for to måneder siden.
Den rige klub vil fortsat være og blive rigere, og de fattige fortsat fattige, uanset vi spiller slutspil eller 16-holdsturneing. Så udover det stædigt sentimentale i, at jeg ikke gider slutspil, så synes jeg, der er valide pointer nok til at overveje, om slutspilsvarianten nu også er det eneste saliggørende for dansk elitefodbold. Desværre er jeg overbevist, at jeg - og mine trosfæller - ikke får vores ønsker igennem. Der kommer en suppegryde med enten 12/8 holds slutspil eller 10-holds liga, så jeg må hellere tilbage til lobbyen for Atlant/Euroligaen.
Nye boller på suppen kommer der så sandelig også i København her til foråret. 3/4 forsvar er solgt. Til gengæld har vi købt landets største forsvarstalent, og han skal være meget velkommen. En både sportslig og på sigt økonomisk favorabel investering ligner det. Velkommen til København til Martin Albrechtsen. Jeg må så desværre erkende, at jeg er noget mere lunken ved at sige velkommen til Erik 'Myggen' Mykland, der sad på pressemødet i mandags og mest af alt lignede en præstationen af hovedrolleindehaveren ved en Zentropa casting i forbindelse med en nyindspilning af Jens Jørgen Thorsens jesusfilm! Her kommer en spiller, der har rundet de tredive og været ude i kulden længe. Så længe, at jeg ikke er overbevist om, at han er bedre på den centrale midtbane end de to, vi har derinde i dag. Poulsen og Lønstrup. Det kunne godt ligne en mand, der går på aftægt til en fed efterløn i København, hvor han kan være sikker på at spille hver gang. I hvert fald ud fra de superlativer sportsdirektør Holmstrøm og træner Backe har sat på ham, selvom han ikke har spillet på og vist et højt niveau længe. Og skulle han ryge på bænken eller helt ud skal bohème-trolden nok vide at gøre helvede hedt i København. Nå, jeg håber inderligt, jeg tager fejl, for som type kan jeg god lide Mykland, der præcis er netop noget af det fodbolden har brug for som billetsælger, fordi han i den grad adskiller sig fra den strømlinede mængde både på og uden for banen. Det bliver spændende at følge denne fodboldpersonlighed. I det hele taget er der lagt op til et højinteressant forår, når vi skal til at indkøre et helt nyt forsvar, for det vil uagtet kvaliteten af spillerne give mange "morsomme" situationer. Vi vil derfor nok i endnu højere grad end hidtil se et København, der langt mere forsøger at udnytte sit - på papiret - enorme offensive potentiale, snarere end at køre kampene hjem på sikker organisation i de bageste rækker. Vi henter næppe duksen, men det bliver et svært underholdende forår. Og det er endnu alt for tidligt at gisne om holdopstillinger, formationer osv. i en trup med 28 mand alle fit, og hvor man har en lurende fornemmelse af, at det sidste indkøb måske ikke er foretaget. Og er det ikke også på tide igen at bringe lidt "avl" hjem fra Port Elizabeth? Nu er det snart to år siden, Zuma landede i sneen.
Vi er ikke blege for hernede at udråbe nye tågehorn. Årets første af slagsen må siges at være den driftige Farumborgmester og formand i Farum Boldklub, Peter Brixtofte. "Om fem år er vi i CL, har 800 fuldtidsansatte, omsætter for 250 mio. og har 500 mio. i egenkapital!" Til sammenligning havde Parken Sport & Entertainment - landets i særklasse største fodbold- og eventforretning - en omsætning på 180 mio. og en egenkapital på 300 mio. i det seneste regnskabsår. Så, skal vi ikke bare lade Brixtofte være lige vel ambitiøs. Det morsomme er dog, at Brixtofte fremsatte sin Manchester United allegori dagen efter, man havde været nødt til at lukke restauranten på Farum Park og afskedige 14 medarbejdere. Det kunne ikke løbe rundt ... Så vi tuder en gang i tågehornet for Peter Brixtofte!
Og så er der kun godt en uge til årets første træningskamp. Polarkult på Peter Bangsvej, bajere på plasticflasker, der ikke behøver være taget fra køleskabet, gensyn med spillerne, gensyn med fodboldvennerne. Mand, jeg glæder mig. Også til første fingerpeg om, hvad Backe har tænkt sig med et hold, der i forårets stamopstilling vil have max. 3-4 gengangere fra det hold, der hjemførte DM-titlen i Parken for bare et halvt år siden! Det går stærkt i København, hvor du aldrig ved hvad morgendagen bringer. Åh jo, jeg ved jo godt hvad morgendagen bringer. Stamværtshuset debuterer i Løvetimens fraktionsquiz, så jeg må hellere se at få hældt kollega -smølle ud af røret, da det er ham, der repræsenterer bartenderne i æteren. Han har en skidt vane med at hænge ud hernede og fingere ved jukeboxen, også når han ikke har vagt. Men i aften skal han hjem og hvile! Så skål og farvel, også til jer!. Vi lures. Holger
Og på jukeboxen spiller:
Ugens sange: Temaet fra kultserien "De Uheldige Helte". Kollega -smølle har tidligere lobbyet for temaet som intromelodi i Parken. En glimrende idé, hvilket der åbenbart bare ikke var så mange andre, der syntes! Så nu gør vi den sgu i stedet til en slags kendingsmelodi hernede i Spruthuset.
10 CC: 'Life is a Minestrone' Ugens album: 10 CC: The Original
Soundtrack | ||
