| UGENS RÆB |
We are the champions |
tilbage |
|
En flaske rødvin og ét glas? Ja, så gerne! Men selv om du ikke ligner ham Peter d. Store fra Farum Park, så er det altså kontant betaling her! Og du kan godt droppe de flakkende blikke efter barens regningsblok og stempel. Men et stille glas rødvin - også af mere ydmyg mindre-end-500-kr-flasken karakter - sådan en februaraften er nu heller ikke at kimse ad, for vi har da skyllet rigeligt i øl og hardcore spiritus den seneste tid. Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at ugens overskrift bl.a. henviser til denne her:
Jo jo. Via formidabel teambuilding fik bartenderfraktionen -smølles fodboldautistiske form til at peake på det helt rigtige tidspunkt mod det frygtindgydende Gummidyr i finalen, efter en lidt rutinepræget autopilot-indsats i semifinalen mod vore husværter - CF aka. de piskede tøffelheltes - i øvrigt højkapable repræsentant. Dermed er håneretten helt og aldeles vores det næste års tid, hvilket vel kun er ret og rimeligt med tanke på de uanede mængder af spot og spe, der allerede var støbt mod os ved forhåndsudnævnelsen af vores chefautist -smølle til storfavorit fra alle sider (med Utterslev Gummidyr som eneste undtagelse). Vi havde med andre ord alt at tabe, man tabte ikke. Til gengæld må vi leve med ikke at være nævnt i nyeste nummer af Brølet, der ellers som nok bekendt havde fundet spalteplads til en kommentar omkring en af de meget tidligt udslagne fraktioner. Som et kuriosum hertil kan tilføjes, at et par af bartenderne også er i finalen i den månedlange Trivial Pursuit turnering, vi også så småt har gjort det til en tradition at afvikle en gang om året med vore husværter, Copenhagen Fathers og venner af huset for at fordrive tiden lidt i den fodbold- og trøstesløse vinter. En tredje bartender "faldt" på en fejlkalkulation af et opsamlingsheat, der ikke blev til noget alligevel, mens den fjerde bartender slet ikke kunne stille op i år. Han, Martin, er så til gengæld regerende TP-mester. Så når vi har afviklet finalen den første lørdag i marts - en lukket begivenhed i modsætning til den "offentlige" fraktionsquiz - har vi givet en masse at lade hinanden høre ved fodboldens forårspremiere dagen efter i Parken. Lur mig om ikke, der ligger et trofæ mere og venter på dit lokale spruthus! Og så må jeg vist hellere holde inde med skamridningen af vor påtagede charme for i aften. Hvor jeg vil hen med al den snak? Ingen steder såmænd ... og dog, det skulle måske lige være for endnu engang at pege på sammenhængen mellem spiritusindtagelse og tankerotationer på øverste kropsetage. For godt et år - helt eksakt 60 uger - siden kunne jeg på dette sted berette om forbindelsen mellem sprut og IQ, som påvist på et institut i nærheden af Tokyo. Nogen ville sikkert tilskrive dette japanske fænomen deres levevis og indtagelse af rå fisk, men så kan vi andre jo glæde os over, at denne forskning nu er rykket nærmere vore breddegrader. Nærmere betegnet Holland. Læs mere om den hollandske forskning i denne artikel fra Berlingske: En lille én er godt for hjernen. Og den forskning, der refereres til i artiklen, kan den mere videbegærlige læse om f.ex. i Alcohol consumption and risk of dementia: the Rotterdam Study på The Lancet (der skal man vist lige lade sig registrere for at kunne læse noget som helst dog) eller simpelt hen gå til kilden; Erasmus Universiteit Rotterdam for mere fagmedicinske beskrivelser. Altså endnu en håndfuld medicinske belæg for det som filosoffer, forfattere, kunstnere, opfindere, forskere, tænkere, entreprenører og almindelige livsnydere som os andre har plæderet for til evig tid. Hvilket stade havde vor udvikling mon været på i dag, hvis gudfrygtighed og askese havde sat dagsordenen gennem alle tider? Kreativiteten er derimod opstået omkring de, der først fandt på at hjælpe naturen med at omdanne kartofler til brændevin. Lad os dog også lige advare mod at blive for kreativ og slippe jordforbindelsen som f.eks. vinkyper Peter i Chateau Farum. Vi taler jo om alkohol med måde, ikke den misforståede formel med 21 genstande pr. møde/måltid i forhold til 21 genstande pr. uge! Af hensyn til mine kollegers familier og forsikringspolicer skal jeg ikke stå her og hævde, at bartendere pr. definition drikker mere end gennemsnittet; men der er dog uomtvisteligt en vis erhvervsrisiko forbundet med vagterne. Jeg mener, alene dampene når propperne lirkes af flaskerne! Så alt i alt er det måske slet ikke så mystisk, at bartendere gør sig godt ud i paratviden. Rent lægevidenskabeligt. Vi kan andet end lytte til gæsters jammer og lange sprut over bardisken. Skål!
Ellers er vi jo heldigvis endelig ved at være ved enden af endnu en vinterpause. En vinterpause, der måske har været en anelse lettere at komme igennem, ikke bare fordi den fodboldmæssigt er 3 uger kortere end normalt, men også fordi januar/februar 2002 har været begunstiget med et usædvanligt mildt klima. Nå ja, dog ikke mildere end, at FC København ikke kunne afvikle sin første planlagte træningskamp på anlægget på Peter Bangsvej. Sikkerhedsrisiciene på kunstgræsbanen var givet reelle nok, men vejret var allerede da - den 26. januar - rigeligt mildt til, at man kunne have spillet på almindeligt græs i stedet. Som man gjorde flere andre steder rundt om i landet samme dag. Men dertil er de sølle to græsbaner på Peter Bangsvej i for ringe en stand, lige som hele anlægget fremstår mere og mere nedslidt og utidssvarende. Ret beset var anlægget allerede utidssvarende, da jeg trådte mine barnefodboldstøvler derude for en 30 år siden. Så selv om det for mig vil være med blødende KB-hjerte, må vi nok til at indse, at Peter Bangsvej æraen er ved at være forbi. For når både Roy Hodgson og Hans Backe - der ellers begge har fået stort set, hvad de har peget på - har råbt op om bedre træningsforhold, og der ikke er sket noget, må man antage at FC København/Parken Sport & Entertainment ikke har i sinde at opgradere anlægget på Peter Bangsvej eller ansøge Frederiksberg Kommune herom. Ergo er det nærliggende at tro, at vi i en ikke al for fjern fremtid vil se Københavns trup og måske bedste ynglinge- og juniorhold i et nyt træningscenter. Man kan i den forbindelse ikke sige sig fri for at tænke på hele områdekomplekset omkring Parken, Østerbro Stadion, Skøjtehallen, Idrætshallen, Svømmehallen osv. Ikke mindst i forlængelse af de tanker omkring en såkaldt Multihal, hvor Øbro Skøjtehal ligger i dag, som det har været oppe at vende i pressen den senere tid. Et FC København, der træner inde/ude i et topmoderne idrætskompleks bag Parken, spiller træningskampe og andetholdskampe på et lille annex - Østerbro Stadion - med overdækkede siddepladser til en 5-8000 tilskuere, kunne da godt få mig til at "glemme " Peter Bangsvej. Så om ellers de politiske knuder kan løses op, er der da lidt at drømme om her. Ligesom selve Parken nok inden for overskuelig tid vil være rammen om fodbold året rundt med og uden tag på, på det nye 3. generations kunstgræs, som Niels-Christian Holmstrøm kunne fortælle om fra UEFA hovedkvarteret i Nyon. Så er vi da fri for banekvaler, mens den gode Chris Hague nok må forudse lidt efteruddannelse! Det var blot nogen af de agurketidsemner, der har floreret omkring FC København sammen med køb af tårne og investeringer i TV-selskab, billetbureau, eventshow og spekulationer angående sådanne investeringer i udenlandske fodboldklubber. Emner der sjovt nok har pådraget sig endnu større opmærksomhed og debat uden for København.
Et emne der også har været oppe og vende hos mange henover vinteren er debatten om en ny turneringsstruktur. Den debat synes til gengæld stoppet i dag, hvor de 44 divisionsklubber har meddelt, at man er nået til enighed om dette slutspilshelvede. Ja, jeg siger slutspilshelvede, for min mening om det amerikaniserede popgøgl, der oven i hatten giver mig som fodboldtilskuer den usigelige "glæde" at skulle se f.ex. AB og Esbjerg hele fire gange (mindst) pr. sæson, er helt klar. Men det talte jeg stolper op og ned om på min sidste vagt, så det behøver vi ikke trampe rundt i igen. Det er min klare opfattelse af debatten, at et pænt flertal blandt menige fodboldfans ikke har ønsket denne slutspilsbastard, hvorfor det er en trist - om end ventet - nyhed at få klasket i synet denne 14. februar, der ovenikøbet er Valentines Day! Ikke meget "have a heart" attitude hos fodboldlederne, der i stedet har foretaget et veritabel Valentines Day massakre på fodboldspillet. Og Hans Backe - der tilhører de minimum 75% af superligatrænerne, der er inderligt imod slutspil - har vist også fået nyheden lidt galt i halsen her på sin 50 års fødselsdag. Tillykke Hans ... og kondolerer! En eller anden noksagt fra Skive ... Skive! ... Hans Kurt Larsen ("Elitechef" i Skive IF) har lagt navn til overbringelsen af denne ifølge ham "historiske" aftale! Hans Kurt, hvis du nogen sinde skulle forvilde dig herned på en af mine vagter, skal du ikke gøre dig håb om få serveret andet end et brugt askebæger fyldt op med væsken fra en opvredet karklud, som jeg tillige med et par "historiske citater" vil kyle i nakken på dig til at akkompagnere dit miserable legeme ud af vagten igen. Fnys! Sjovt nok har de ellers børnehaveagtigt stædige og uenige fodboldledere kunnet finde fælles fodslag her. Øjensynligt blot med arrogante og bedrevidende skuldertræk overfor de trænere, spillere og tilskuere, der lever af og for fodbold. Bortset for det har det jo mest været magtkampe, intriger, beskyldninger og halvinjurierende kommentarer, der har kendetegnet debatten blandt de danske fodboldledere her i vinterpausen, når emnerne har handlet om korruption, politik, kasketter, inhabilitet, bestyrelsesposter, udvalg, aftaler, brudte aftaler, skjulte dagsordener, polariseringer og meget mere. Hvis man tager klubbrillerne af, er det umuligt at tage parti (have sympati) for nogen af klublederne, men samtidig også svært at have andet end en hovedrysten til overs for den indignation, der kendetegner fodboldlederne indbyrdes og enkelte sportskommentatorer, over at "tonen er blevet så rå og uforsonlig"! Jamen velkommen til professionel fodbold. Slå op i en engelsk, tysk, italiensk, spansk (sports-)avis og opdag, at dette er dagligdags foreteelser blandt klubledere i disse lande. Blot er tonen mangefold hårdere og de gensidige beskyldninger uendeligt langt længere under bæltestedet. Det er også en form for profilering og markedsføring ... og sælger daglige sportsaviser; men alligevel får de forholdsvist gnidningsløst forhandlet interne og eksterne aftaler på plads, når det er for de enkelte ligaers bedste. Det er her de danske klubledere, reelt stadig grønskollinger indenfor betalt fodbold, ville kunne lære en hel del. Man kan som sagtens forhandle sig frem til brugbare løsninger - udover slutspil! - selvom man ikke kan døje synet af hinanden, og selvom hele spillet først som sidst handler om magt. For uden konstruktiv vilje - udover egeninteresser - antager magtkampen blot Machiavelli'sk form: Magt er til for at blive misbrugt. Noget de vist kan tale med om i Farum Boldklub. For blot 1 års tid siden godt og vel kørte debatten også om fodbold i Nordsjælland og nødvendigheden af et FC Nordsjælland, som de enkelte klubber, Lyngby FC, AB og Farum Boldklub ikke syntes interesserede i, medmindre netop deres klub blev primus motor i projektet. Jeg var dengang ret overbevist om, at AB ville blive den første klub - uanset deres pæne formue - der måtte give fortabt, ligefrem proportionalt med det daglige driftsunderskuds udhuling af egenkapitalen. I stedet kan det nu meget vel ende med, at AB kommer til at stå alene med magten i det nordsjællandske. Lyngby er kollapset og skiftet fra FC til BK, og Farum står meget sandsynligt foran en større økonomisk rundbarbering, der muligvis efterlader en klub så langt fra den jordforbindelsesløsrevne rødvinsfantasts illusion om en klub, der opkøber FC København og vokser sig på størrelse med Manchester United inden næste kommunalvalg, som tænkes kan. Lidt medfølelse med en stribe spillere og trænere fra det gamle Lyngby FC kan jeg nu ikke helt undsige mig for at nære. Først lukker LFC butikken, da kommunen selv indser, at den hverken vil eller må hjælpe klubben direkte, og nu står de i Farum, hvor kommunen med stor sandsynlighed bliver pålagt at trække tæppet væk under boldklubbens økonomiske fundament. Nå, bortset fra håbet om, at der bliver ryddet godt og grundigt op og eventuelle ulovligheder passende straffet i Farum Boldklub såvel Farum Kommune, er jeg egentlig flintrende ligeglad med, hvad der foregår i en ubetydelig lille provinsklub i en ligegyldig lille sjællandsk by.
Nå skål, du! Der skal vist noget stærkere end rødvin til at fortrænge denne for fodbolden så sørgelige dag. Jeg kan ikke helt slå et det her slutspilsprojekt ud af hovedet, selvom jeg prøver at abstrahere fra det. Godt nok er det ikke endeligt vedtaget i DBU's repræsentantskab endnu, men det er helt sikkert kun en formsag, enten det bliver det foreliggende udkast eller et lettere modificeret ditto. Så jeg må i gang med at håbe på Atlantligaens snarlige komme. Et første skridt i officielt UEFA-regi blev taget i Nyon i sidste uge med en principvedtagelse af et nyt format for UEFA-turneringen. Der bliver altså i først omgang - officielt - tale om en Champions League lignende model, sideløbende med den almindelige nationale turnering. Men det er da også i sig selv en befrielse at kunne se frem til i hvert fald otte kampe mod fire internationale modstandere, frem for fire dræbende, hjemlige suppekampe mod FC Midtjylland! Altså forudsat FC København nu også kvalificerer sig til dette slutspil. Men qua en rimelig god UEFA-koefficient - 24,687 i forhold til Danmarks "landskoefficient" på 8,687 - der placerer FC København på en aktuel 103. plads i Europa (officielt) som bedste danske klub, skulle det "kun" blive nødvendigt med én kvalrunde for at nå UEFA Cup gruppespillet. Det paradoksale er, at det for en klub som FC København aktuelt synes betydeligt lettere at kvalificere sig til UEFA Cup gruppespillet end Champions League. Og seks gruppekampe i UEFA Cup (+ 2 kvalkampe) giver både bedre international matchning rent sportsligt og højst sandsynligt også flere penge i kassen end 2-4 kval-kampe til Champions League. Og selvom vi ville rende ind i "de næstbedste" fra f.eks. Tyskland, Holland og Italien i UEFA Cup, har efterårets kampe mod Dortmund, Ajax og Lazio vist, at København fuldt og helt matcher disse hold. Så en videre færd fra gruppespillet i UEFA Cup synes slet ikke utænkelig. Men noget mærkværdigt, at et dansk hold umiddelbart vil stå med bedre muligheder for sportslig og økonomisk succes i Europa som sølvvinder end som mester! Det skal dog siges, at jeg for nærværende ikke har nogen anelse om, hvordan det kommer til at forholde sig mht., om de slagne i CL-kvalkampene ryger i UEFA Cup efter det nye system. Og uanset hvad vil jeg trods alt alle dage foretrække, at FC København bliver mester ... hvert år. Til gengæld vil jeg med det forgangne efterårs europæiske sus og intensitet in mente glæde mig uanet meget mere til de europæiske opgaver med internationalt snit end fire suppekampe mod OB!
Og UEFA CUP - efter den "gamle" model - må vi nok indstille os på til efteråret. Selvom visse ekstremoptimister og Flemming Østergaard (i TIPS-bladet Uge 6) stadig tror på det, så har jeg afskrevet det mesterskab. Selv med en sejr i regionalopgøret mod Brøndby skal der hentes syv point i tolv kampe (kampen mod Lyngby må være tre point i banken for både København og Brøndby), så Brøndby skal gå meget ned med flaget, samtidig med at FC København skal vinde praktisk taget rub og stub. Og det gør vi ikke! Hvis Kim Madsen og Christian Lønstrup spiller i foråret, vil der være fem (5) gengangere fra guldholdet. Og kun tre, Poulsen, Todi og Zuma, hvis Madsen (væk til sommer) og Kaptajnen (manglende opstart pga. skade) ikke spiller permanent i foråret. Det er for stor en åreladning til, at kontinuitet og sammenspil og automatismer kan udvikles "hurtigt". Og ikke mindst skal et helt nyt forsvar spilles ind. Et forsvar uden superligaens to bedste backs gennem de seneste 1-2 sæsoner. Det var godt nok med blandede følelser, man så Niclas markere sig som en af banens bedste i venskabslandskampen onsdag! For præcis et år siden talte jeg på dette sted om det befriende - og for København aldeles atypiske - i for en gangs skyld at have haft en vinterpause uden betydende spillerrokader, uden trænerskift og med ro til at bygge videre på og optimere efterårets holdrytme. Denne ro og harmoni finder vi i denne vinterpause på vestegnen sammen med et hold meget sultne spillere, mens vi har haft alvorligt gennemtræk i spillertruppen. Vi har en bomstærk trup - mand for mand på det altid taknemmelige "papir" formentlig den bedste i superligaen - men der går mindst en halvsæson, inden vi også har et hold! Det bliver et afsindigt interessant forår, og vi får forhåbentlig også lejlighedsvis et storhold in spe at se; men sølvmedaljer og pokalen må vist være det optimalt opnåelige i dette forår. Til gengæld skal vi se en Martin Albrechtsen og en Erik Mykland som de nye "stjerner", en Todi i comeback, Røll, Fredgaard, Bisgaard mod de endelige gennembrud, en Møller som måltyv, en Zuma i forårsform, en Kihlstedt i VM-form, en Rytter II i VM-forhåbningsfulde Antonelius, en PC som Niclas' afløser, plus Zivkovic, Poulsen, Lønstrup ... og måske endda allerede i foråret det nye stjernefrø Elrio van Heerden. Det bliver med garanti ikke kedeligt.
Kun godt to uger til vi igen står på Nedre C og følger Byens Hold. De sidste agurker kan syltes, og vi kan igen koncentrere os om bold. Herfølge vandt på forunderlig vis mesterskabet i 2000. Nu tyder alt desværre på, at mesterskabet vender tilbage til Sjælland. Men så længe intet er afgjort, skal vi da ikke glemme, at mesterskabsflaget stadig vajer over Parken i København. Håneretten er fortsat vores i hvert fald et par måneder endnu ... we are the champions! Holger Og på jukeboxen spiller: Queen: 'We Are The
Champions' Queen: 'Bohemian Rhapsody' John
Barry's 'Theme from The Persuaders' Weeping Willows: 'Touch Me'
Simple Minds: The Best
Of | ||
