|
UGENS RÆB |
Stamværtshuset | På Huset | Uge 51 |
|
Dav min ven. Træd nærmere og slå bagfætteren i barstolesædet og lad mig kræse lidt om dig. Pebernødder er der ikke flere af. Da vi i sidste uge måtte lempe kvartalsdrankeren Skæve Thorvald ud af baren iført middelsvær kæfert, lykkedes det ham at bemægtige sig vores sidste pose pebernødder i den vildfarelse, at der var tale om tørfoder, han kunne hælde på sin vanartede køter! Men helt ærligt, du ligner jo også en, der er ved at kollapse af indkøbs- og planlægningsstress her ind under jul. Så du trænger nok til et ophold i en højtidsbefriet oase, inden decembermåneds clou løber af stablen i selve de forestående juledage. Måske du allerede har fået nok af fedt- og kolesterolpumpet julemad og tunge årstidsbajere ved de obligatoriske julefrokoster! Slå dig ned hos os andre her i baren og tag dig et almindeligt glas bajersk øl, frisk fra fad, eller måske nypresset æblejuice med et solidt skvæt vodka i. Forfriskende og dulmende på samme tid. Man behøver jo ikke være pædofil, fordi man kan li' en lille én! Apropos en lille én. Vidste du, at man faktisk bliver klogere af at drikke? Selvfølgelig gjorde du det, men nu er det også videnskabeligt fastslået. Ifølge ugemagasinet 'New Scientist' No. 2268 har forskere ved 'the National Institute for Longevity Sciences' i Aichi Prefecture (det ligger ca. 250 km vest for Tokyo, hvis nogen skulle være i tvivl) testet IQs på 2000 mennesker mellem 40 og 79 år. Konklusionen var - meget kort fortalt - at mænd og kvinder, der drak moderat havde en IQ hhv. 3.3 og 2.5 points højere, end de, der ikke drak! Et stof ved navn polyphenol skulle give hjernen et boost sammen med en række øvrige faktorer, bl.a. den af alkoholen direkte og indirekte afledte fødevareindtagelse! Uden at vi i øvrigt skal gøre det her til en naturvidenskabelig forelæsning - læs selv mere i benævnte magasin på side 10 - skal vi så ikke bare konstatere, at videnskabsmændene nu har påvist, hvad vi andre jo har vidst længe, nemlig at hovedparten af os, der står på Nedre C hver anden søndag bare er noget af det klogeste!
Denne lille solstrålehistorie kunne jo nok animere os her på stedet til at kåre en 'Årets drink'. Det bliver så først næste år, når vi på denne forholdsvis nystartede bæverding har fået mulighed for at vurdere et passende udvalg! Men ellers er det jo netop tiden for alverdens mulige og umulige kåringer! 'Årets fodgænger', 'Årets vandpolospiller', 'Årets skidtfisk', 'Årets græsrodsradiomodulator', 'Årets angorakaninavler', 'Årets ikke-ryger' ..... you name it! Denne traditionelle uskik har selvfølgelig også for et halvt hundrede år siden vundet indpas i fodboldens rækker. Lad det være sagt straks, at denne bartender får kvalme af alle disse useriøse og dybt subjektive, semikorrupte kåringer. Ligesom jeg ikke bryder mig synderligt om gymnastik, boksning, skihop og lignende discipliner, hvor et mere eller mindre lemfældigt panel skal bedømme, hvem de synes er bedst, så er disse 'Årets spiller' kåringer også resultatet af mere eller mindre inkompetente panelers stærkt farvede og patriotiske vurderinger. Tag nu f.eks. 'Årets Spiller i Europa' a.k.a. 'Ballon d'or' kåret af 'France Football'. Her sidder et panel af europæiske journalister og stemmer hver især sin top-5 ind. Det skal medgives, at der også er særdeles kompetente fodboldreportere og -analytikere imellem. Bl.a. er det en af mine favorit fodboldskribenter, Per Høyer Hansen, der har ansvaret for "de danske stemmer", og bedømt på en kvalitetsskala må netop denne kåring nok anses som den mindst useriøse indenfor fodboldens verden. Netop 'Den Gyldne Bold' regnes jo også almindeligvis for den "rigtige" og mest prestigefyldte pris i denne genre. Alligevel kan man også her - selvom selve stemmeafgivningen holdes meget "hemmelig" - med rimelig sikkerhed antage, at patriotismen spiller med, når de 51 nationale journalister skal indstille deres respektive fem kandidater til 'Ballon d'or'. Franskmanden har næppe stemt på Luis Figo, og den portugisiske journalist har også nok sørget for ikke at være skyld i for mange points til Zinedine Zidane! En pendant til 'Årets Spiller i Europa' er FIFAs kåring af 'Årets bedste spiller i Verden'. Her er panelet bestående af 150 landstrænere, der specielt jo længere ned af landsholdsranglisten, vi kommer, brillerer med sine helt egne eksotiske kandidater. I år præsterede eksempelvis Costa Ricas landstræner, Gilson Nunes Siqueira at have tre Costa Ricanere som sine tre nominerede! Med 5, 3 og 1 point til de tre, betød det, at en kapabel men trods alt særdeles inferiør "13-på-dusinet" angriber som Paulo Wanchope (p.t. Manchester City) med sine 5 points nåede helt op som verdens 21. bedste fodboldspiller i 2000! Der er nok umiddelbart mindst de første 50 spillere alene i Premier League, der er vurderet højere end Wanchope, og selvom en prislap heller ikke skal være endegyldig parameter for en spillers kvalitet, må der nok formodes at være endog rigtig mange spillere i de europæiske og sydamerikanske ligaer, man med rette kan rubricere som "bedre end Wanchope". Dette bare et grelt eksempel fra en grotesk "afstemning", hvor verdens bedste fodboldspiller blev Zinedine Zidane, der dog kun blev vurderet som Europas næstbedste efter Luis Figo hos 'France Football'. Ingen påstår at det her skal være logisk. Men sådan er der så meget, og netop fordi der er tale om strengt subjektive indtryk, vil jeg heller ikke begynde en opremsning af, hvilke spillere, jeg synes, har været de bedste i 2000, thi mine trofaste gæster i baren har nok deres personlige favoritter, og jeres mening kan på dette punkt jo være lige så god som min! Det er god og solid fodboldsnak på Nedre C, på spruthuset, foran fjerneren, hvem der nu er bedst på fodboldbanen. Vi kårer hver især hele tiden vores små favoritter, men ellers går vi jo nok mere konkret op i, hvem der ligger øverst i tabellen, frem for hvem der nu lige blev kåret til 'Årets spiller' hos 'France Football' eller FIFA! Ligegyldige kåringer, ligegyldig viden .... medmindre man da bliver krydsforhørt om disse to 'Årets' titler i Fraktionsquizzen på Løveradioen! Og lad os da så lige trække den mest groteske kåring af dem alle frem, som den så sig beskrevet i TIPSbladet nr. 50. Naturligvis måtte FIFA jo også kåre en 'Århundredets Spiller'. Det afstedkom et absurd hændelsesforløb mellem forstokkede, tudsegamle FIFAlobbyister - FIFAs såkaldte ekspertpanel - argumenterende for Pelé og en sideløbende internetafstemning med majoritet for Maradona, if. FIFAfolkene fordi hovedsageligt yngre folk, der hverken kender Pelé, Cruyff, Beckenbauer eller Puskas, benytter internettet. Samtidig agiterer både Maradona og Pelé hårdnakkede for sig selv, og vel især stabene bag Firma Maradona og Firma Pelé. For man må jo huske på, at der er store penge på spil her. Sponsor-, reklame-, film- og publikationspenge. Selvfølgelig er der mere at hente for 'Player of the Century®" end den næstbedste. Og selvfølgelig - uden at ordet korruption skal komme over disse læber - også økonomiske interesser hos lobbyisterne bag de to kandidater. Der skal jo nok falde lidt af for at bakke den rigtige kandidat op! Puha, det er så vammelt, at jeg sgu også lige må ha' en stor fadøl et skylle efter med, "vagt" eller ej! Gi'r du for en gangs skyld!? Tak!! Nå men, kompromisløsningen her blev, at Maradona og Pelé til begge d'herrers fnysende utilfredshed fik prisen som bedste spiller gennem de seneste 70 år, og den endelige kåring af 'Århundredets spiller' udsattes til 2004!
Også blandt ledere kårer man årets executive dit og årets formand dat! Både i det pulveriserende erhvervsliv og blandt idrætsledere. Her på Stamværtshuset bliver Flemming Østergaard næppe nomineret til årets fodboldleder! Og vi skal næppe heller lede efter kandidater til titlen i bestyrelsen eller direktionen i AGF! Hvad har så Flemming Østergaard og AGF lige med hinanden at skaffe? Tjah, måske mere end godt er! Jeg tænker selvfølgelig på en eventuelt tiltænkt bestyrelsespost i AGF til Flemming Østergaard. Nu er der ingen, der ved, om det nogensinde kommer så vidt, og Østergaards udtalelser på radio og TV stemmer ikke helt overens, men hvad han citeres for i den skrevne presse.Dog er det jo langt fra første gang, at Flemming Østergaard føler sig fejlciteret i pressen, så man kan jo have sine gisninger, om manden er "forfulgt", pressen er konsekvent løgnagtig, eller der måske er lidt selektiv hukommelse og ditto fortrængning med i spillet! Senest kan man i flere aviser i dag se AGF's nye bestyrelsesformand, Erik Meineche Schmidt, citeret for, at en bestyrelsespost til Flemming Østergaard skam har været drøftet, også med Østergaard selv. Jeg citerer fra Ekstra Bladets Sportssektion. 21.12.00: »Jeg talte i telefonen med Flemming Østergaard i aftes, og vi var enige om, at det nok ikke var tiden at indsætte ham i AGF's bestyrelse, selv om tanken har været luftet i offentligheden ...«, sagde Erik M. Schmidt. Okay, måske Erik M. Schmidt også er fejlciteret!? "Ikke var tiden" er nøgleordene i nævnte citat. For hvornår er tiden? Ja, spørger du mig, er tiden, når Flemming Østergaard ikke længere er ansat i eller sidder i bestyrelsen for FCK/PS&E. Ikke ét sekund før. Tanken falder jo i mistænkelig forlængelse af de sonderinger, der tidligere blev bragt i pressen - uanset Flemming Østergaard også her i FCK's egen radio påberåbte sig citatfusk og journalisters fantasi - vedr. FCK's eller Østergaards private opkøb af aktier i AGF! Helst vil man jo gerne tro Flemming Østergaard, når han bedyrer, at han naturligvis ikke kunne drømme om at købe aktier i AGF - for egne eller PS&E's midler - og heller ikke kan indtræde i AGF's bestyrelse! For det lyder jo logisk og "rigtigt". Og lad os da bare foreløbig lade tvivlen komme manden til gode, så længe han vitterligt ikke har taget sæde i bestyrelseslokalet i Århus. Men det er dog stadig et faktum, at det måske godt nok "ikke er tiden" nu, men kun syv af de ni pladser i AGF's bestyrelse er besat, så der altså endnu to ledige poster, som man forventer at få besat i løbet af foråret. Og gerne til bestyrelsesmedlemmer, der medbringer en god pose penge! Hvor det fortsat er ulovligt for en superligaklub at eje aktieposter i en anden, er det altså ikke ulovligt at sidde på flere bestyrelsesposter i erhvervslivet, og således heller ikke i to superligaklubber (fodboldvirksomheder), hvilket da også DBU's formand, Poul Hyldgaard, bekræfter. Men hvor "smart" det lige er i to konkurrerende virksomheder/klubber, kan i høj grad diskuteres. Man ser jo f.eks. ikke folk med bestyrelsesposter i både Dansk Supermarked og FDB. Og i fodboldens verden er der jo ikke kun tale om økonomisk konkurrence, der er i høj grad også sportsligt etiske hensyn at tage. Jeg vil ikke for nærværende opstille en række hypotetiske skækscenarier, men det er da klart, at der kan opstå et habilitetsproblem for en "dobbelt bestyrelsespost" omkring f.ex. spillertransfers til/fra eller indbyrdes mellem (hov! ... hvem sagde Piotr Haren?) FCK og AGF, eller situationer omkring vitale indbyrdes kampe sidst i sæsonen, hvor det ene hold - ikke mindst a.h.t. fremtidige økonomiske udsigter - har hårdt brug for points i medajle-, europacup- eller nedrykningsøjemed. Der er ingen tvivl om, at de ti øvrige superligaklubber nok vil mene, at der ligger et reelt problem omkring sammenfaldende interesser eller rent ud aftalt spil her! I fodbold husker vi i overmorgen hverken 'årets kåringer' eller det største driftsoverskud, men derimod hvem der endte med flest points. Så længe fodbold handler om det sportslige, bør man end ikke kunne komme i tanker om noget så gustent som personsammenfald i klubbestyrelser! For lige at vende tilbage til disse evindelige ikke konkurrencebestemte kåringer, findes de jo også i FCK. Vi kender til 'Ugens FCK'er' fra Løvetimen, og til februar - skulle vist have været i november - skal vi kåre årets FCK'er. Selvom vi ved, at det næppe bliver aktuelt at kåre en ansat i firmaet, vil vi dog stadigvæk her på dette sted pege på • Charles Maskelyne: Den ukuelige ildsjæl, der tegner FCK's informationsafdeling. Trods involvering i kampprogrammer, pressearrangementer, hjemmeside, og trods han altid synes at være på travlt arbejde før, under og efter hjemme- såvel udekampe, tager han sig alligevel tid til en snak og lidt informationer, selvom han mest ligner en, der lige har en 6-800 småting at skulle nå inden "fyraften" og • Chris Hague: Vores muntre greenkeeper og Prestonfan. Få kan vist som han få et længere foredrag om græsstrås vækstbetingelser til at lyde interessant og underholdende. Godt nok på Sportscaféen over en kop øl, men alligevel. På forbløffende kort tid har han omdannet en umulig bane til landets største og flotteste billardtæppe. Det skal blive ekstremt spændende at følge hans kamp mod de utvivlsomt mindre gunstige græsplæneodds, som den forestående overdækning vil medføre. Sporene fra Amsterdam ArenA, der lige har taget hul på sit 43. græstæppe skræmmer unægteligt! Nå, som sagt bliver ingen af dem sikkert nomineret til 'Årets FCK'er', men derfor skal de begge være hjerteligt velkomne til at kigge ind hos os og få en lille en på huset. Lad mig i stedet hylde de dobbeltmoralske principper og lave min egenhændige kåring: ÅRETS POSITIVE OVERRASKELSE i FCK ..... Donatas Vencevicius. Vores lille, trinde ven fra Litauen. Tilbedt endnu før hans første optræden i Parken sidste efterår. Imponerende stærk i sin første håndfuld kampe for klubben og nærmest et ikon og en kultfigur hos flere. Gedigen formkrise i foråret, hånet og udskældt. Derefter næsten glemt, og med ankomst af en Ståle Solbakken i dette efterår helt glemt, afskrevet! Men rengøringskonen fandt hans "magnetbrik" på gulvet, satte den tilbage på taktiktavlen, og Mr. Hodgson valgte altså at flytte denne brik ind i startopstillingen til de flestes - ikke mindst undertegnedes - store overraskelse. Han har udviklet sig til stamspiller og omdrejningspunkt på midtbanen og faktisk med et imponerende stort løbepensum i løbet af efteråret. Læg hertil de egenskaber, vi kender: Sublim teknik, finurlige driblinger, umulig at tage bolden fra, og formidabelt blik for den maskerede, dybe aflevering á la Laudrup d.æ. Lidt mere tempo og fysik og det skal blive rigtigt spændende at se, om Donatas kan udvikle sig yderligere efter vinterpausen.
Her på falderebet skal der lige følge en julegave anbefaling, hvis du endnu mangler at købe den sidste julegave til en FCK'er. Journalist og historiker Allan Mylius Thomsen har skrevet og netop fået udgivet en bog om Danmarks ældste og mest dominerende boldklub, KB, i anledning af næste års 125 års jubilæum. Historien bag Frederiksbergklubben, de sportslige triumfer, anekdoter, statistik m.m.m. Jeg anbefaler ikke kun bogen til forhærdede KB'ere, og fordi jeg selv er gammel, "indfødt" KB'er. Den kan i lige så høj grad anbefales til den lidt yngre generation af FCK-fans, og de som først er kommer til, efter FC København blev født. For der er mængder af betydende historisk ballast og ægte fodboldrødder bag det, der i dag er FCK, og samtidig et vægtigt vidnesbyrd om klubånd og tradition, som man passende kan slå vores "forstadsvenner" nord og vest for byen i hovedet med. FC København er andet og langt mere end en "halvfemserhybrid". Det emmer af fodboldhistorie og klubliv på Peter Bangsvej og Lyngbyvej. Og vi kan så blot håbe, at der kommer en tilsvarende bog om et par år i anledning af B1903's 100-års jubilæum. Så har vi krøniken omkring "FC København før 1992" helt på plads. Det er stadig fodboldagurketider, men vi har lige rundet vintersolhverv, så det også rent bogstaveligt lysner lidt mere for hver dag. I takt med lyset kommer fodboldspillerne frem. Om mindre end fjorten dage starter træningen igen, og om godt en måned spilles den første træningskamp, formentlig på Peter Bangsvej! Inden da skal vi dog lige have juleferien overstået, så herfra skal til jer alle og med særlig adresse til vores ven fra Litauen lyde: Linksmu Kaledu ir laimingu Nauju metu Det er - naturligvis - litauisk og betyder ca. noget i retning af: Glædeligt Nyt Års Juletræ! Holger Og jukeboxen spiller: Ugens sang: John Lennon: ’Happy Xmas
(War is over)'
Ugens album: Freddie Mercury: ’Solo - The Very
Best Of (3CD)’ | |
|
Sidste uges ræb: Den lille sorte kasse oppe i hjørnet |
Næste uges ræb: Hysteriske kællinger og kyniske røvhuller |
