|
Få dig et liv |
||
|
Apropos, så har jeg sgu da helt glemt dig i al mit tankespind. Du sidder jo og vansmægter, mand. Hvad skulle det være? Øh, Carlsberg Hvede er vi p.t. løbet tør for, og det er tvivlsomt om vi tør bestille nye forsyninger hjem, da en af diskenspringerne hernede for nylig drak sig så læsterligt plankestiv i stadset - han nænnede øjensynligt ikke at sælge det - at han mødte ind på vagt små to døgn for sent. Jeg nævner ingen navne. Blot konstaterede vi, at en stor del af vores faste klientel tilbragte vore lukkedage ovre hos konkurrenten på Café Halvvejen. Men vi har stadig rigelige forsyninger fra kollega Martins introduktion af Semper Ardens serien fra Carlsberg. Skulle det være en Abbey Ale?
Nå, for at vende tilbage til "livet", så kender du sikkert også selv til
de folk omkring dig, der fatter så uendeligt lidt af vores passion for fodbold. Ikke bare kampene, men også debatten, "mandagstræningen" og de
evige spekulationer. Du har det sikkert som jeg. Der skal afses tid - ikke kun af fritiden, men
Fodboldlivet på Nedre C er tilmed blevet en grad forsødet for os bartendere og en stor del af det slæng, vi omgås til fodbold, nu hvor vi har vænnet os til de nye - og i forhold til magelighedspladserne på Company Seats lidt bedre - sæsonkortpladser. Undertegnede har da hvert fald ikke oplevet de fjerneste problemer mht. adgang, tilgang, ophold og udsyn, som har fungeret faktisk optimalt siden forårets første kamp, hvor Dan Hammer da også fik ryddet de fleste småbugs af vejen i konstruktiv dialog med Københavns fans på Sidelinien. Det fortjener han sgu ros for, især da vi just ikke har for vane ligefrem at skamrose ledelsen hernede i de tilrøgede lokaler. Heldigvis synes den voldsomme - og for mig uforståelige - kritik af sæsonkortordningen, som vi altså selv ønskede, efterhånden også forstummet. Dog er der stadig de, der jamrer over priserne i tiltro til, at sæsonkort er en art rabatkort som et DSB månedskort. De skulle måske tjekke sæsonkortordninger i udlandet. Der er ikke store penge at spare, om nogen overhovedet. Man betaler for anvendelig bekvemmelighed, dvs. det privilegium, at der er en - fast - plads til én ved hver hjemmekamp! Det er også det, der er mit incitament til at erhverve mig et sæsonkort. Jeg betaler for at have en plads blandt gode fodboldvenner, som bare venter på mig, uanset om jeg kommer susende fra job to minutter i kickoff på en hverdagsaften eller vælger at gå ind en halv time før og følge opvarmningen på og uden for banen. Jeg betaler for at kunne slippe for lange køer ved tælleapparaterne og slippe for det rendyrkede anarki i først-til-mølle pladsslagsmålet. Jeg betaler for at slippe for at skulle spekulere i billetter til regionalopgøret mod dem fra vestegnen osv. osv. Og de privilegier erlægger jeg gerne forudbetaling for. Også selvom der skulle være 0 kroner i besparelse. Ja, jeg ville sikkert endda gerne betale mere for sæsonkortet; men det skal du nu ikke sige højt, og Stamværtshuset fralægger sig på forhånd ethvert erstatningsansvar, dersom ledelsen skulle kigge os over skuldrene hernede og få "idéer"! Nej, seriøst er det mig en gåde, at folk kan jamre over de aktuelle priser på sæsonkortet. Og det er mig en endnu større gåde, at der stadig findes en håndfuld indignerede klynkere, der føler alverdens uretfærdigheder begået mod dem, fordi der står "reserveret til sæsonkortholder" på en plads, som de syntes at skulle stå på lige ved den næste kamp, eller stod på for et halvt år siden. Noget der altid munder ud i diskussionen om, hvem der er mest trofast eller loyal. Ham der har stået på den samme plads de sidste 25 kampe (den "nye" tilskuer), eller ham der har stået på den samme plads de 25 gange, han har været i Parken siden klubbens fødsel (den "gamle" tilskuer), eller ham der "altid står på den plads", når han ellers ikke lige er på familietribunen eller sponsorpladser på Øvre C eller A. Det er jo umuligt at afgøre. Derimod er der ikke noget at rafle om, når 1500-1700 personer er villige til at betale forud for et halvt års hjemmekampe, selvom de måske endda misser en kamp eller to (dvs. sætter penge til). De der er villige til det, må nødvendigvis også have første ret. Har kan man konkret tale om "loyale" kernetilskuere. Stamgæster. Polemikken opstår dog udelukkende fordi, der stadig er pladser på Nedre C. Lignende diskussioner ville ikke finde sted i f.eks. England eller Tyskland, hvor sæsonkortafsnittene er udsolgt, ja hele stadion praktisk taget er udsolgt længe i forvejen.
Nu vi er på Nedre C, så mente kollega -smølle i sidste uge, at f.eks. HA-rygmærker skulle forbydes i Parken. Det kan jeg ikke umiddelbart være uenig i, men jer er dog alligevel lidt ambivalent. For disse rygmærker er accepteret i samfundet, eller i det mindste ikke forbudt. Og kan man så juridisk set forbyde dem til en fodboldkamp i Parken? Våben, flasker, fyrværkeri osv. er ikke tilladt, og selvom man kunne argumentere, at disse lædervestebamser med rygmærker i deres fremtoning alene kan virke så intimiderende på de små, spinkle visitationspiger ved indgangen, at de måske i praksis kan slæbe alskens isenkram gennem "sikkerhedskontrollen", så er rygmærkerne i sig selv knap en sikkerhedsrisiko. At nogen føler ubehag ved at stå i umiddelbar nærhed af disse fyre, kan jeg godt følge, al den stund deres umiddelbare interesse for motorcykler har udviklet sig til et bizart broderskab med æresbegreber og øje-for-øje-tand-for-tand normer, der leder tankerne hen på cosa nostra og præriens lov, hvor enhver mand var herre over egen skæbne og hævet over loven. Drab var "legitimt", en æressag, som også i mafiakredse helt op til vore dage. Og det er selvfølgelig den kriminelle og voldelige vinkel, der fremkalder uroen frem for bare en "få-dig-et-liv" rysten på hovedet over disse voksne mænd og deres snak om "brødre" og "kværne" og "ære". For en 2-3-4 sæsoner siden på Nedre C stod jeg (vi) selv længere henne mod B-tribunen, ganske tæt på en håndfuld af disse rygmærke-læderveste-klædte individer. Sjovt nok følte jeg mig ikke det mindste urolig derved. Tværtimod, for jeg var da overbevist om, at lige her opstod der i hvert fald ikke slagsmål eller ballade. Der havde rygmærkebamserne en slags præventiv virkning. Jeg ville i hvert fald have været mere nervøs ved at stå endnu længere til højre på Nedre C, der hvor Ultras/Casuals holdt til, mens de stadig alle sammen kunne komme i Parken. Her var risikoen for ballade da langt mere latent, jf. disse typer der stadig i dag i grupper gør deres respektive klubber "ære" ved at besvare smædesange med vold og bruge fodboldkampe som incitament til organiserede slagsmål og vandalisme. De grupperinger - her er vi tilbage ved "få jer dog et liv" - som heldigvis er få i antal, finder jeg da langt mere skræmmende end rockerbamser med rygmærker. Rygmærker som samfundet altså endnu accepterer. Selv bærere af "filthy few mærket" (der ikke just er harmløst som rygmærket) accepteres. Det kan så undre. Hvor man skal tilbage til middelalderen for at finde samfund, der "brandede" forbrydere til skue for alle borgere, så bærer disse personer altså frivilligt - og givet ikke uden stolthed - åbenlyst tegn på at have begået og være blevet straffet for en af samfundets værste forbrydelser. At have taget en andens liv. Hvor det i sig selv er ret ubegribeligt, hvilken alternativ tankegang, der ligefrem får et menneske til at reklamere med at have begået manddrab, kan man i den grad mystificeres af, at samfundet åbenbart accepterer, at folk bærer disse "duelighedstegn" offentligt. Nå, inden det løber af sporet her, så er pointen, at hvis man skal forbyde HA-rygmærker i Parken, hvad bliver så det næste man skal forbyde? FCK-trøjer, fordi hoolstyper iført FCK-trøjer gik amok i Næstved? Fodboldtrøjer i det hele taget, fordi der er optøjer ved fodboldkampe flere steder i Europa hver eneste weekend (noget der i øjeblikket barsles med fælles EU-tiltag imod)? Eller helt aktuelt, skal man forbyde personer med hhv. jødekalotter og partizantørklæder adgang i Parken pga. den højspændte Israel/Palæstina konflikt? Eksempler sat på spidsen, jeg ved det, men hvor skal man trække grænsen?
Vi må hellere lige vende tilbage til fodbolden. Her kan foråret såmænd også bringe uhygge nok i kølvandet af diverse TV-selskabers (rettighedsopkøberes) konkurser. En tikkende bombe ligger og venter under mange klubber i Italien, Tyskland, England, Frankrig mv., hvor flere klubber henter langt over 50% af de samlede indtægter via TV-pengene. Lønstop, transferstop og generelt færre penge mellem klubberne og mellem klubber og spillere ligner umiddelbart løsningen mange steder, hvor alternativet er konkurs. Men mange i første omgang forbigåede TV-selskaber står nu klar i kulisserne som gribbe, så det er nok lidt tidligt at gisne om, hvad konsekvenserne helt konkret bliver. Også hjemme i vores egen andedam, hvor et stort antal klubber i forvejen balancerer på ruinens rand helt uden hjælp fra eventuelle TV-krak! En af de trængte klubber har været og er AGF: Ikke desto mindre sagde AGF-direktør i kampprogrammet til kampen AGF-Vejle: "Vi ER ikke dårligere end dem fra Parken og Vestegnen. Vi har blot slumret, og det gør vi ikke mere". Store ord fra en mand, hvis hold har balanceret med en vis legemsdel i både den sportslige og økonomiske vandskorpe gennem nu flere sæsoner, og p.t. ligger så skidt til, at der er overhængende fare for, at der næste sæson ikke bliver superligafodbold på landets flotteste stadion! Men selvfølgelig har han da ret i, at AGF resultatmæssigt ikke har været dårligere i de indbyrdes kampe med FC København (0-0 i forårspremieren) og Brøndby (2-2 her i midtugen). Og de 0-0 mod AGF er så den ene af kun to uafgjorte kampe for København indtil nu i foråret, der ellers har budt på fremragende spil og fem sejre i syv kampe.
Helt suverænt spillende har vi været i foråret. Og vi er da også endelig kommet foran både AaB og OB på forårsbarometret. Ligesom vi længe har været landets bedste i den tid, Backe har været i klubben. Sjovt nok snakker alle nu om forårsstillinger og "Backe-stillinger" overalt fra Sidelinien til Løvetimen, som du ellers har kunnet ajourføre dig med her i Spruthusets egen Københavner statistik, som endda undtagelsesvis er helt opdateret! Så det skal vi ikke dvæle så meget mere ved end blot konstatere, at holdet under Backe i superligaen i 18 kampe ikke bare har scoret næsten to mål pr. kamp og kun sluppet mål ind i hver anden kamp, men også har spillet noget af det flotteste spil i klubbens historie. Hvis ikke det flotteste! Stort set samtlige modstandertrænere har udtalt, at København med afstand er det bedste hold, de har mødt i foråret, og de har svært ved at se, hvem der skal slå København. Men det måske fornemmeste skudsmål gav den gamle elegantier og supertekniker, Næstvedtræner Erik Rasmussen i kampprogrammet ved Næstved-FCK kampen i DONG Cup: "Jeg sluttede dagen af inde i Parken, hvor jeg så dagens modstander fra FCK spille noget af det flotteste fodbold, jeg har set i Danmark gennem mange år. FCK lammetævede Esbjerg 6-0 på en så elegant og smuk måde, at det mindede om vel udført striptease!" Og manden har jo ret. Jeg kan heller ikke mindes at have set holdet spille så godt. Langt bedre og mere seværdigt og endda effektivt end i selv mesterskabsforåret i fjor. Inden man drager for mange Hodgson/Backe sammenligninger, skal man dog nok huske på, at Backe har langt bedre offensivspillere til rådighed end Hodgson. Men hvorfor også sammenligne. Vi blev mestre i fjor, og vi spiller det i særklasse smukkeste fodbold i landet i år. Så meget desto mere krepérligt, at vi stadig slæber på dødvægten fra en miserabel og turbulent sæsonstart. Dødvægten der gør, at vi næppe kan nå guldet, selvom vi nu halvvejs gennem foråret har hentet eksakt halvdelen af Brøndbys forspring og endda 13 pinde (over halvdelen) på måldifferencen, hvilket betyder, at vi ender á point med Brøndby, men foran pga. bedre målscore, hvis anden halvdel af foråret udvikler sig forholdsmæssigt identisk. Jeg er dog endnu ikke blevet optimistisk nok til at tro på, at det kan lade sig gøre. Nøgternt set bør 5 points forspring med reelt 6 resterende kampe være tilstrækkeligt til, at Brøndby kan tilbageføre mesterskabstrofæen fra København til Sjælland. Men gummiben og gummimentalitet kan hurtigt trænge sig - endnu mere - på ude i Vestskoven, hvis man sætter flere points til i de næste to kampe mod FCM hjemme og AaB ude. For samtidig spiller København mod Lyngby (ude) og Silkeborg (hjemme). Og er vi om fjorten dage i en situation, hvor vi reelt selv kan afgøre mesterskabet, så begynder vi også hernede at tro på det. I det hele taget ser FC Københavns program frem til mødet - det måske afgørende - med Brøndby d. 12. maj aldeles overkommeligt ud. Vi skal møde de fire bundhold og Esbjerg. Man kan argumentere, at tre af de fire bundhold har meget på spil i deres kamp om at undgå at følge Lyngby ud af rækken, men basalt taler vi helt konkret om de fire dårligste hold i ligaen, klart endda, så det er altså fire kampe, der minimum skal give 10 points! Og i Esbjerg er det vel også tid til at gøre op med endnu et udebanekompleks, som vi med eftertryk har gjort i denne sæson i både Silkeborg, Viborg og Midtjylland. Jvf. sprutstatistikken har vi faktisk en ganske forbløffende god statistik i det jyske i denne sæson. En hage ved programmet kan være, at vi skal spille mod Brøndby blot tre dage efter en eventuel pokalfinale. En pokalfinale vi har det ene ben i, og som der formentlig satses benhårdt på. Realistisk er det da også stadig vores bedste chance for at spille europæisk efter sommerferien. Pokalsejr giver bedre UEFA-seednng end både anden- og tredjepladsen. Jeg tror nu ikke ligefrem Backe prioriterer det ene over det andet. Hans filosofi - sammen med Holmstrøm og CV - er, at vi skal forsøge at vinde alle kampe, vi spiller, uanset turnering, og så må vi gøre regnskabet op ved sæsonafslutning. I øvrigt er det paradoksalt, at vi trods de mange pointstab i trænerkaosstarten i denne sæson foreløbig er markant bedre end på samme tidspunkt i fjor. Efter 26 runder +6 points og +10 mål. Kan nærstuderes her. Og endnu mere paradoksalt, at vi så alligevel teoretisk set er ringere stillet i forhold til guldet end i fjor. Det har været altafgørende, at vi har tabt begge opgør indtil nu mod Brøndby.
På søndag venter så Lyngby. Superligaens økonomiske skamplet, som DBU aldrig burde have ladet starte sidste sommer og nu taber sine kampe med ca. fem mål i snit. En ren farce. For København gælder også, at de kun kan skuffe i en sådan kamp, med mindre det ligefrem bliver tocifret. Reelt skal vi nok være tilfreds med de ca. 5-6 stykker, der synes at være kvoten, men det er nok et spørgsmål om, hvordan Backe får motiveret spillerne til at bevare koncentrationen længst muligt. Lyngby må på sin side betegne alt under 0-7 (resultatet mod AaB) som en slags sejr og sikkert også være skrækslagne før mødet med det ubestridt bedste mandskab i foråret. 16-1 (7 kampe) hedder Københavns forårsmålscore før kampen. Hvad den hedder søndag kl. 17 skal jeg ikke spå om, men jeg er villig til væddemål på, at vi får et eller to straffe. Det bliver eneste udvej, når Lyngbys småvamsede amatører skal prøve at stoppe Københavns hær af fodrappe offensivspillere. Lad os håbe at Røll i givet fald har bibeholdt straffesparksformen fra Næstved. Vi andre tager så afsked med Lyngby "Stadion" én gang for alle på søndag. Jeg er ganske sikker på, at vi næppe nogensinde kommer til at spille dér igen, medmindre vi trækker Lyngby í pokalen. Så vel mødt til afdansningsbal i Lyngby og SKÅL! Lad os slutte med et vådt citat i spruthusånden fra vores huspoet, W.C. Fields: "Back in my rummy days, I would tremble and shake for hours upon arising. It was the only exercise I got. Holger
Og på jukeboxen spiller: Frank Sinatra: 'You Make Me
Feel So Young' Gyllene Tider:
'Sommartider'
"24 previously unreleased live tracks from the most famous night club act of all time"! Vi bliver i den grad i spruthusstilen, når Frank træder op med sine lige så alkoholiserede venner Dean og Sammy i det klassiske The Rat Pack, der fødtes i Las Vegas i januar 1960 sideløbende med optagelserne af filmen "Ocean's Eleven"! Selve liveoptagelsen til denne CD fandt sted 7. september 1963 i det legendariske The Copa Room på det lige så legendariske The Sands Hotel i Las Vegas. CD-udgivelsen er dog af nyere dato, nemlig 2001, i øvrigt samtidig med genindspilningen af "Ocean's Eleven" med blandt andre Andy Garcia, George Clooney, Brad Pitt og Julia Roberts. En film som spruthusets egen filmmagister, Jan Saxo, medgiver sin varmeste anbefaling. The Rat Pack er tidens swingmusik tilsat spas, sketches, vittigheder, sang og sprut nonstop fra tre herrer på et værtshus, jeg gerne havde befundet mig i dengang, om end jeg kun var få måneder gammel. Dean Martin synger i sit intro-medley "I love Vegas/like Sinatra loves Jack Daniels". Så er stilen for resten af aftenen lagt. Ingen sang er for fin til at undgå lidt sprutomskrivninger.
|
||
