Forbrydelse og straf

tilbage
 

 

På min sidste vagt for 4 uger siden havde vi en flok glade nordmænd hernede, og i sidste uge havde kollega -smølle baren fyldt med svenskere. Men nu hvor de internordiske fodboldopgør er overstået - på dansk grund i al fald - og de ikke-længere-helt-så-tørstige skandinaviske naboer med deres monumentale tømmerfætre og overlæs af københavnsk indkøbt øl og spiritus er draget hjem til deres respektive overformynderiske og autoritets-emmende udørk, ja så er tilstanden mere eller mindre normaliseret her i bulen.

Tilbage til at minde om, at der henstår endnu et "broderlands"- (det må sgu være stedbroderen i så fald) opgør i form af returopgøret mod Djurgårdens IF på Råsunda i Stockholm, er kun de københavnske fans, der stadig svælger i reminiscenserne fra Parkens tribunestemning i torsdags og gisninger om, hvor mange vi bliver, og hvor højt vi synger på torsdag hinsidan.
Helt ærligt, så rager det mig langsomt, om vi bliver 15 eller 2015 i Stockholm på torsdag, og det er mig lige så uinteressant, om vi kan overdøve de svenske hejaklacker eller ej. Det er fodboldkampen, der interesserer mig, altså den der foregår på banen. Fest og stemning på tribunerne er i den forbindelse i givet fald en sidegevinst, en biting. Bevares, en behagelig en af slagsen, men stadig sekundær. Skal man endelig pege på noget stemningsrelateret, vil det være, om Djurgården-fansene kan præstere en lige så koncentreret, fokuseret og organiseret sangvolumen som i Parken, nu hvor de efter alt at dømme bliver spredt for alle vinde på Råsunda. Udeholdstilhængere vil oftest virke meget mere sangmæssigt engagerede, trods mindretallet, fordi de netop er placeret samlet på et forholdsvist lille område ift. hjemmebanetilskuerne. For eksempel kunne jeg da kun høre os selv og vores egen sang i Amsterdam i fjor, trods vi ikke var voldsomt mange Københavnere dernede. Hjemme-allseatercrowd'en på Amsterdam Arena (eller "ArenA", som de kalder det med samme foragt for retskrivning og sprog, som de der har fundet på "PARKEN") kunne vi ikke høre oppe hos os. Omvendt skal jeg heller ikke kunne sige om resten af tilskuerne på stadion, spillerne eller TV-seerne kunne høre os. Sandsynligvis ikke, al den stund vi var anbragt på et afsondret, afspærret og netindrammet tribuneafsnit højt oppe under taget i det ene hjørne.

Jeg skal da ikke være afvisende over for, at spillerne på banen mærker til en effekt fra et intenst og larmende hjemmebanepublikum eller en solid heroisk og vedvarende støtte fra de "trofaste" på udebane. Omvendt tror jeg nu også, man skal passe på ikke at overvurdere denne betydning. For det lykkes trods alt hold at vinde på udebane i Madrid, Barcelona, Liverpool, Dortmund, Kaiserslautern og lignende heksekedler, trods man skulle tro, at hjemmeholdene her ville være uovervindelige pga. den massive støtte fra et infernalsk hjemmebanepublikum. Senest vandt Barcelona i forgårs en CL-kamp i Istanbul over Galatasaray, selvom jeg tvivler på, at Barcelonaspillerne har kunnet registrere et eneste Barca-tilråb i et af de mest infernalske og fanatiske støjhelveder, du som udebanespiller kan befinde dig i. 

Det handler nok mere om intensitet, og den forskel der ligger i intensitet på f.eks. Viborg Stadion med 2000 tilskuere i november og 40.000 i Parken til FCK-Brøndby i maj. Og intensitet er noget, der forplanter sig også hos publikum, der ofte vil opleve en sådan kamp som langt bedre, end den måske reelt er. Tag en FCK-Brøndby kamp på TV, skru ned for lyden, og den bliver pludselig ganske ordinær. Og derfor er der selvfølgelig stadig rigelig grund til vedvarende at arbejde for mange tilskuere på lægterne = intensitet = stemning = (i hvert fald tilsyneladende) mere spændende fodbold. I den forbindelse kan en hujende, råbende, larmende, klappende og spontan tilskuerskare - som f.eks. Nedre C - skabe en ligeså intens stemning som et ensformigt og spejderuniformt fanpublikum med deres unisone top- og megafonstyrede slagsange og gymnastiske øvelser. Tifosupporterkvæg, siger jeg bare! 

Men hver sin lyst, og som vi adskillige gange har advokeret for hernede - senest kollega -smølle for blot en uge siden - så er vi altså nogen, der mener, at holdet, og det der foregår på banen, er til for os, de betalende tilskuere, og ikke omvendt! Det er først og fremmest dem, der skal stå for underholdningen, så kan vi andre "give en hånd og en sang" med som vores bidrag til underholdningen, hvis vi har lyst, og gerne inspireret af, at vi kan lide, hvad vi ser. Man ser jo heller ikke en teateranmelder give karakterer til publikum! Det er ingen forbrydelse som betalende tilskuer ikke at synge højt, inderligt og vedvarende, ej heller er det en straf overfor de velbetalte spillere, hvis vi ikke gør det ... hele tiden.

Organiseret tifosang eller kaotisk larm, så er det stadig et mål med mange tilskuere. Der har i pressen den seneste uges tid været meget fokus på "gratister". Således skulle der i Gladsaxe if. Ekstrabladet være problemer med ABs afregning til ejeren af stadion (Gladsaxe kommune) og betalingen af 50% af minimumsentréindtægten til gæsteholdet som følge af af et stort antal gratister. Og der har også været tilsvarende omtale i Viborg i weekenden, hvor der trods gratis adgang kun kom ca. 3.000 tilskuere. Så er det svært at slæbe tilskuere til stadiontruget! Også når vi efter den første tredjedel af sæsonen vil se en markant stigning af "fribilletter" - ikke mindst på Vestegnen - når klubberne ikke længere skal dele 50/50 hjemme- og udeholdet imellem, og dermed også afregne for ikke entré-erlæggende tilskuere.

Uanset billetterne stammer fra sponsorer, udloddes, foræres væk, så er det jo stadig en i min bog fornuftig gestus. Der kan genereres f&b indtægter på gratisterne, og kan man lokke bare hver anden til at komme igen, og så måske på sigt hver tredje eller fjerde af dem til også at komme igen, når der skal betales, så begynder "gratisbilletter" at ligne investeringer snarere end filantropi! Og stadig er det altså uendeligt meget billigere at gå til fodbold i Danmark end langt de fleste andre steder i Europa.

I den forbindelse har jeg i øvrigt svært ved at fatte, hvorfor folk begynder at råbe og skrige om "hele 40 kr.", som det skal koste at komme ind og se reserveholdskampen tirsdag d. 15/10 mod Brøndby. Folk har galpet op om, at man gerne ville se suppereserverne i Parken også, da man åbenbart har umådeligt svært ved at finde Peter Bangsvej. Nu får man muligheden for at kunne se reserverne på et rigtigt stadion med fuldt overblik over, hvad der foregår, og så glemmes lige detaljen med, at det altså koster knaster blot at åbne Parken til et hvilket som helst arrangement. Og når halvdelen af de 40,- kr. fra Brøndbyafsnittet skal afregnes til Per Bjerregaard, og samtlige sæsonkortholdere og børn under 18 har gratis adgang, så tror jeg ikke ligefrem Parken Sport & Entertainment kommer til at spinde guld på den forretning. Ligesom det med statsgaranti kommer til at koste knapper, i det mindste for os Københavnere, hvis "returopgøret" afvikles tilsvarende på Brøndby Stadion, afhængig af erfaringerne på tirsdag tre uger. Og det er helt fair, og i det hele taget skal begge d'herrer Østergaard og Bjerregaard have ros for et spændende initiativ, nu hvor de har kunnet enes om noget. Og så skal det da i øvrigt blive interessant at se det nye videodommerforsøg ført ud i livet. Endda med selveste Mr. Synoptik på hoveddommerfløjten.

Nå, det var et sidespring omkring reserveholdsturneringen. Markedsføring og bedre forhold og måske bedre udenomsrammer i form af underholdning er nok det, der skal til, for at lokke andre end kernefodboldtilskuere som du og jeg til de danske fodboldstadions i stigende grad. Mht. stadionforholdene var jeg jo allerede inde på på min sidste vagt, at de danske klubber og stadionejere snart ville blive stillet overfor anderledes krav til tilskuer- og spilleforhold. Og i mellemtiden er det så blevet "påbudt" herhjemme, jf. de standardiseringer, DBU lægger op til. Uanset hvordan man end vender og drejer det, vil det komme til at kræve investeringer hos de fleste klubber i superligaen. Investeringer og spekulationer om fremtidige stadionforhold, er måske ikke ligefrem det, der står øverst på bestyrelsesmøde-dagsordenen i f.eks. Farum, Silkeborg og AB, hvor Tilsynsrådet hhv. spillerne hhv. næste regnskabsfremlæggelse kan lukke og slukke de respektive klubber. (Får mig i øvrigt mht. SIF i parentes til at tænke på SIFs John Jensen, der før sæsonen forklarede skiftet fra AGF til Silkeborg med, at han så større økonomisk og sportslig fremtid i Silkeborg ... godt set, John!)

Det kan i værste fald blive en endnu mere parodisk superliga end den i fjor! Og i øvrigt er mange/flere tilskuere ikke i sig selv noget, der vil have den helt store effekt på de danske klubbers resultatopgørelser, heller ikke TV-indtægterne, hvor selv pay-per-view penge batter som en skrædder i helvede. Apropos PPV, så har jeg stadig svært ved at fatte den "flok", der bliver ved med at jamre over, at det koster lidt penge, at de nu har fået mulighed for at se alle favoritholdets kampe, også dem man ikke selv vil/kan overvære live. Herregud, de fleste har, eller kender nogen der har, en Selector eller Viasatboks. Og for 100 kr. kan man købe en kamp med favoritholdet, dvs. en flad tyver pr. næse, hvis man sætter sig fem stykker sammen og ser kampen hjemme i privaten! Selv hvis man ser den alene, er 100 kr. jo peanuts i forhold til totaludgifterne ved at drage til en kamp i f.eks. Viborg ... og hvis man nu alligevel ikke kan tage af sted (eller gider), og kampen ikke er en af weekendens to udvalgte "TV3-kampe", så er det da et tilbud og ikke en forbrydelse fra TV-selskabernes side, ikke en "straf" til fodboldfans. Og en ordning, der har eksisteret i årevis i fodboldlandene omkring os. Visse fodboldtilskuere - både på stadion og i sofaen - bør snart lære, at alting koster, og vi må alle sammen til at vænne os til at betale for vort forbrug af ressourcer, fodbold- såvel alment samfundsrelateret.

Til gengæld kan jeg godt forstå de københavnske bæverdinger, der har sagt tak, men nej tak til Viasats ublu prisforlangende om 50,- pr. sæde og ikke pr. gæst ifm. visning af PPV-kampe fra superligaen. Det taber så både Viasat og dermed også klubberne (lidt) penge på, mens byens værtshuse og caféer diverterer med Premier League fra Sky/Canalplus i stedet! Smart tænkt, Viasat! I den forbindelse er det dog prisværdigt, at Viasat har forhandlet en aftale på plads med Parkens Sportscafés nye indehavere omkring Københavns PPV-kampe og øvrige kampe på Viasat/TV3/3plus bl.a. Champions League. Hvis ellers barekspeditionstiden kan oppes lidt og musikken skrues ned, så fodboldtilskuere rent faktisk kan tale fodbold med hinanden før og efter kampen - også på "almindelige kampdage" - og ikke skal hensættes til skrigeri og tegnsprog i et støjhelvede med decibelniveau svarende til noget diskoteks- eller technopartylignende, ja så vil jeg da bestemt overveje igen at lægge vejen forbi Sportscaféen lidt oftere!

For resten, nu vi snakkede stadions. Et yndet samtaleemne, især for folk der just ikke ønsker FC København voldsomt meget godt, er det stadion, der hedder Parken, og især den aftale omkring landsholdet der eksisterer mellem Parken og DBU. En laaang og gammel debat, men sjovt nok faldt jeg over denne ganske oversete lille notits fra i lørdags, nu jeg var forbi DBU's hjemmeside alligevel: Det interessante ved "nyheden" er sidste linie,  altså man snakker nu om rammer for forlængelse af aftalen! Ikke nidkære spekulationer i den eksisterende aftale, måske endda med tilbagevirkende kraft, som brødnidsmafiaen i dansk klubfodbold ellers har vrælet over i årevis.

Tilbage til Djurgårdens fans, der nu har rømmet København. Som kollega -smølle var ind på i sidste uge var de svenske fans' oplevelse af dansk politis håndtering af fodboldfans noget rystende. Det er i dag som en foreløbig kulminationen mundet ud i dels en officiel klageskrivelse fra Djurgården IFs fanklub "Järnkaminerna" til politidirektør Hanne Bech Hansen og dels en sønderlemmende kritik af det danske politis indsats i form af en rapport udarbejdet af svenske civilpolitifolk med speciale i "crowd-adfærd" ved fodboldkampe. Jeg var selv, inden jeg tog i Parken, i torsdags inde omkring Kr. Bernikowsgade i nogle indkøbsærinder med fru bartenderen, da der ved 17.30 tiden kom hele seks indsatsvogne - formentlig fra et "strategisk flyverskjul" omkring Kongens Have - spækket med kampklædt politi drønende med fuld udrykning ad Kr. Bernikowsgade/Bremerholm og svingende parvis op ad hhv. Østergade (Strøget) og de to efterfølgende parallelgader. Efter den dramatiske udrykning at dømme, tænkte jeg, at en hel del mennesker nu måtte være ved at slå hinanden ihjel eller smadre hele indre by. Når det så senere viste sig at være en manøvre mhp. at rydde et værtshus omkring Amagertorv for fredelige svenske fans, "inden de måske lavede ballade"(!), så hopper min kæde altså også af. 

Jeg og andre har nævnte det før her i bulen, men dansk politi er ikke gearet til eller trænet i at håndtere større mængder fodboldfans, og pressen har altså også stadig en stor, stor del af skylden herfor med deres stempling af tilskuere i fodboldtrøjer som potentielle ballademagere, alle over én kam. Op til Djurgården-kampen skulle gamle hooligan-skrækfortællinger om død og lemlæstelse ved diverse svenske fodboldkampe graves frem i medierne, også selv om historierne rent faktisk intet havde med Djurgårdens fans at gøre. Præcis som der altid skal piskes en hadsk stemning og en frygt blandt "menigmand" op før en FCK-BIF kamp. Det gavner altså ingen steder, slet ikke hos politiet. Lige som det heller ikke gavner at udbasunere f.eks. 10-15 anholdelser ifm. FCK-BIF, som var en borgerkrig brudt ud i København. Vi taler altså om 2,5 til 3 promille blandt 40.000 mennesker, der må en tur på stationen. Lur mig om ikke det er lavere tal end noteringerne i døgnrapporten i en hvilken som helst dansk politikreds på en helt almindelig dag. For slet ikke at tale om, at der nødvendigvis vil opstå lidt "gnidninger" af den ene eller anden art, når 40.000 mennesker, hovedsagligt hankøn, og øl ad libitum er forsamlet på et defineret forholdsvis lille areal. Det behøver man såmænd ikke en fodboldkamp til!

At der så findes hooligans af den "slemme type" (reelle forbrydere), der huserer, er en anden ting. No-brains der arrangerer og koordinerer slagsmål med rivaliserende "firms" forlods og som regel er aldeles uinteresserede i fodboldkampene. Det er nok dem, man skulle forsøge at infiltrere og bekæmpe frem for overvejende glade, om end sikkert berusede, almindelige fodboldtilskuere. Én metode, som ikke i så høj grad involverer politiets indsatsstyrke, kunne være repressalierne overfor de hools, man trods alt fanger. Strafferammen behøver man ikke ændre, den er såmænd høj nok. Problemet er, at de fleste hools, når pågrebet, sigtes for overtrædelse af politivedtægten (= bødeforlæg), i stedet for at blive tiltalt efter en regulær voldsparagraf (= fængsel), som i alle andre samfundsforhold finder anvendelse, når man banker hinanden og eventuelt også uskyldige, der uheldigvis er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, med jernstænger, flasker, sten osv., tilsat en solid omgang hærværk. Tiltale og straf efter en voldsparagraf kunne måske nok få en del hools - dokumenteret ofte ellers "velfungerende" almindelige borgere i dagligdagen med job, kone og børn - til at tænke sig om en ekstra gang. Og ikke mindst have en præventiv effekt på medløberne, gloryhunterne. Forbrydelse og straf kunne godt hænge lidt bedre sammen her.

Apropos vold og fanvold, så kan tragiske historier fra Uruguay nok også sætte tingene lidt i ulykkelig relief. Carlos Raul de Leon Acostas "forbrydelse" var at stritte en spiller ud, og fansenes straf var et jernrør i nakken, med fatale følger. Lad os i det mindste håbe, at den slags ultrarabiate handlinger aldrig når vore breddegrader. I al fald kan en vis Hr. Milton nok prise sig lykkelig for, at Københavnske fans er en kende mere besindige, selvom han - i samarbejde med en vis nordmand ved navn Mykland - sendte sidste sæsons mesterskab tilbage til sjælland.

I det hele taget får fans åbenbart visse steder magt, som de har agt, også på de ikke voldelige linier, når de formår at "straffe" en spiller, hvis "forbrydelse" er, at han er ugleset blandt fanskaren. Følgende historie kunne læses i denne uges TIPSbladet midtuge: Wolverhampton-manager Dave Jones havde en noget alternativ forklaring på udskiftningen af anfører Paul Butler i nederlaget til Reading. - "Fansene havde fokuseret deres vrede på ham. Paul var sur over at blive udskiftet, men alle ventede bare på at han skulle lave en fejl", forklarede han! 

Pendanten til den historie er selvfølgelig vores egen anfører, Christian Lønstrup, jf. også -smølles causeren over kaptajn-problematikken i sidste uge. Lønstrup har hos dele af den Københavnske fanskare også nået et punkt, hvor der skal mindst en halv snes superbe aktioner til at kompensere for selv den mindste fejl. Som min bartenderkollega vedkender også jeg mig et tilhørsforhold til Lønstrup Polizei, men jeg er dog ikke i tvivl om, at Lønstrup nok havde gjort ikke mindst sig selv en stor tjeneste ved at have gennemgået den nødvendige knæoperation for længst, når han vitterligt ikke har været i nærheden af sin optimale ydeevne i kamp, siden han blev tromlet af superligaens mest ubehagelige klods af en traktormøver ovre i Brøndlandia™ i december i fjor. Ret beset burde Lønstrup vel ikke have spillet, når andre - 100% fit, fysisk i al fald - stod klar i kulissen, også selvom jeg langtfra synes, Lønstrup har været så ringe, som mange snævertsynede gør ham til. Og reelt er det jo træner Backes ansvar. Man kan vælge at tro, at det er en eklatant fejldisposition fra Backes side at spille med kun "70% kaptajn", eller man kan vælge at mene, at Lønstrup må være virkelig god - eller alternativerne ret meget dårligere - hvis "70%" er nok til en stamplads!

Der er i øvrigt noget dér, jeg aldrig helt har fattet. Hvordan måler man, at en spiller er på 70% af sin ydeevne? Hvorfor ikke 60 eller 65 eller 75? Halvfjerds procent, betyder det at Lønstrup kun kan tage syv ud af ti på foden, eller kun har luft til 70 meter i en 100 meter sprint, eller ... Måske stammer de 70% - opfundet af Holmstrøm - bare fra Brian Laudrups tid i klubben? Jeg kunne acceptere mere "runde" procenttal svarende til, at man måske kun kunne yde middel/halv kraft (50% - 1/2), lidt under middel (25% - 1/4) eller lidt over middel, men dog ikke på toppen (75% - 3/4). Nå ja, den klassiske 90% eller 99% om det næsten optimale eller sikre er da også til at forstå. Men 70%? Hell, jeg tager en spruthus-videnskabelig måling, og anerkender, at det er sidst på aftenen, hvorfor jeg kun er på 63% - hverken mere eller mindre - af min optimale ydeevne. Skål på det!

Nå, inden jeg lukker ned og sparker dig ud i det tilstundende efterår, så lad os lige vende tilbage til Djurgården en sidste gang for en kort bemærkning. For der er jo returkamp i Stockholm på torsdag. Jeg skal indrømme, at jeg, da vi trak Djurgården i UEFA Cup, ærgrede mig over ikke at skulle til en lidt mere spændende, (øl-)kulturel by/hovedstad, men samtidig glædede mig over en på papiret let modstander. Baseret på svenske holds europæiske præstationer de sidste to-tre år ctr. Københavns i fjor, baseret på UEFAs officielle ranking (FCK vs. DIF og DK vs. Sverige) og IFFHS'  uofficielle ranglister (FCK vs. DIF, den danske vs. den svenske liga), og baseret på Herfølges(!) relativt enkle demontering af AIK Solna for et par år siden! Det FC København hold, der sidste efterår spillede lige op - og lidt til - i seks af otte halvlege mod europæiske sværvægtere som Lazio, Ajax og Dortmund burde i min terminologi være rigeligt stærkt til en relativt problemfri ekspedition af et svensk hold!

Djurgården overraskede mig egentlig ikke. Et par gode individualister, men ellers et typisk svensk hold. Godt organiseret, fysisk stærkt og i stand til at løbe hele kampen, så København ikke som med de fleste superligahold kunne kværne dem ned på tempo og fysik til sidst. Ergo må min konklusion være, at København er dårligere end sidste år på samme tid. Stadig tror jeg dog, vi nok skal fikse den på Råsunda. Det ene vigtige udebanemål, vi få, bør være nok, skønt sjællandsmestrene nok har en anden opfattelse af, hvor stor betydning deres "vigtige udebanemål" i Sofia egentlig havde! Det er stadig min opfattelse, at FC København på samtlige pladser fraset målmandsposten er lige den tand stærkere besat end Djurgården. Der snakkes så meget om deres midtbanefolk, Rehn og Källström. Jeg mener dog helt klart, at vores duo overfor dem i torsdags, Nielsen og Mykland, holder mindst samme klasse og endnu mere international rutine. Og Källström, bevar mig vel, han er da god og har en sublim sparketeknik, men er da langt fra det unikum, han hypes til. Et stort talent, men ikke større talent end f.eks. jævnaldrende danskere som Christian Poulsen og Michael Silberbauer. I så fald var skiftet fra Häcken nok blevet til en noget større klub end Djurgården.

Men vi er selvfølgelig klogere på torsdag. Og jeg skal også nok være på plads i Stockholm, uden at jeg af den grund vil se skævt til de, der ikke har tiden, muligheden, midlerne, lysten, whatever til at tage derop. Det gør dem ikke til ringere fans. Ligesom jeg heller ikke er en ringere København-tilhænger, fordi jeg ikke gider (kunne sikkert "finde på" en masse bortforklaringer og undskyldninger, men hvorfor egentlig?) tage til Odense på søndag!

Og Odensekampen bliver forhåbentlig en fortsættelse af de seneste gode resultater, der  gerne skulle blive til en stime. Selvom "stimer" synes at være en by i Ydre Mongoliet i en højst besynderlig superliga med meget kort mellem top og bund. Vi kan jo følge op på min sidste vagt og sammenligne tre års stillinger efter lige præcis ni kampe:

02/03 01/02 00/01
FCK 14-13 17 BIF 26- 3 22 LFC 17-15 18
AaB 13-12 16 AaB 16-11 19 BIF 25- 8 17
Farum 14-14 15 EfB 14-14 16 FCM 16- 9 17
BIF 19-11 14 AB 13-10 13 FCK 12- 7 16
EfB 22-20 14 FCM    7- 6 13 SIF 12-14 16
OB 16-15 13 FCK 11-10 12 OB 14- 7 13

AGF 13-14 12 LFC 11-10 12 VFF 10- 7 13
AB 11-13 11 VFF 9-10 10 AaB 13-14 13
FCM 13-16 11 VB 12-16 10 HB 12-20 10
VFF 17-18 10 OB 9-14 9 AB 12-14 9
Køge 16-19 10 AGF 6-15 6 AGF 11-19 9
SIF 8-11 8 SIF 3-18 2 HFK 9-29 1

Altså blot ni points p.t. mellem nr. et og sidst, mod tyve points i fjor og sytten i forfjor, og i det hele taget en markant tættere liga. De optimistiske begrunder jævnbyrdigheden og de mange scoringer - og tætte måltal - med et højere bundniveau hos især de "mindre" hold. Jeg vil snarere tale om ustabilitet pba. af et markant lavere topniveau hos de bedste, eller slet og ret længere mellem toppræstationerne. Og så er det altså også så meget desto mere krepérligt, at København ikke har kunnet fortsætte blot nogenlunde i forårets takter, hvorved man som følge af alle-slår-alle-syndromet hos resten ville have haft væsentligt mere luft i spidsen af rækken. Nuvel, vi er bedre placeret, har flere points, scoret flere mål og tabt en kamp færre end både i fjor og mesterskabssæsonen. Det er kun forsvarsmæssigt, at det halter i forhold til de sidste to år. Stadigvæk skulle man dog mene, at vi burde have taget afstand, ikke mindst fordi jeg, som Flemming Østergaard i dagens Løvetimen, vil kalde det en eklatant skuffelse (nogen vil måske endda bruge ordet fiasko), hvis København ikke, med den trup vi har, kører mesterskabet hjem.

Og det er også her, at Hans Backe for alvor skal vise formatet. Det er svært at sætte en finger på hans meritter indtil nu. 22-9-3 i 34 superligakampe siger alt. Men stadig har han "kun" en sølvmedalje og en tabt pokalfinale "to show for it". Med de spillere han har til rådighed - og ikke mindst egne udtalelser om den stærkeste trup, han nogensinde har trænet - skal han hente trofæ(er) hjem til pokalskabet sammen med lidt europæisk succes i denne sæson. På det punkt er han i præcis samme båd - af samme årsager, forholdsmæssigt - som Otmar Hitzfeld i Bayern München. Der skal sølvtøj på bordet i år, ellers er det raus!

Ud, det skal du også nu! En sidste lille skarp og så må du videre, ud af klappen og ud i natten og hjem til tankerne om, at dagslyset nu svinder med foruroligende hast dag for dag. Det kan godt føles som en straf, jeg har bare endnu ikke fundet ud af for hvad! 

Et par ord fra den stedlige drukanemone, W.C. Fields: Thou shalt not covet thy neighbor's house unless they have a well-stocked bar.

Holger

Og på jukeboxen spiller:


Ugens nummer:

Roxy Music: 'Oh Yeah'

Bulens musikorakel, -smølle, lirede i sidste uge et nummer med samme titel af med en gruppe ved navn Ash, som jeg aldrig har hørt om. Efter at have forsikret mig om, at der ikke var tale om en cover-version af Roxy Music's nummer fra albummet Flesh + Blood (1980), kan jag så lire den af her i stedet. Uovertruffent lækkert nummer, som Bryan Ferry for øvrigt "glemte" at spille i Falkoner Salen for knap tre uger siden.  

 

Ugens album:

Bryan Ferry: Boys and Girls

(1985). Sammen med det perfektionerede Mamouna (1994) nok Ferry's bedste soloalbum. Og så kan vi samtidig lykønske Bryan Ferry med fødselsdagen. 57 i dag (26/09-02).

 

 

Ugens DVD:

Roxy Music: Live at The Apollo

En DVD indspillet ved afslutningen af Roxy Music's Reunion World Tour i 2001.

 

Og alt dette for lige at henlede Roxy/Ferry elskeres opmærksomhed på en lille ny sag i sprutbulens jukebox: En gentleman kom forbi Frederiksberg.

mail