Her gik jeg og frygtede, at vinterpausen blev stille og tømt for spænding. Jeg burde have vidst bedre. Jeg vidste bedre. Og alligevel frygtede jeg det; en helt og aldeles ubegrundet frygt. For der har været gang i biksen, derinde på Øster Allé, og om det gode nyheder eller dårlige er et fedt for bartendere, for begge dele skylles bedst ned med kold øl.

I anledningen af Carlsbergs fremragende idé med at gentage ølvalgssuccessen fra et par år tilbage, er der i dag frit valg mellem to af kandidaterne, Pivo og Capo. Jeg tvivler på, at nogen af de to får min stemme når det kommer til selve valget, men Deres oplevelse af øllene er måske en anden.

Det har været en tid for pressemøderne.

Det første af slagsen kom med det glædelige gensyn med Ole Tobiassen. En fremragende spiller fra en tid, hvor det gik knap så fremragende for F.C. København. Faktisk er det slet ikke sjovt at huske tilbage til den periode, hvor skæbnen syntes så ond og uretfærdig. Øv. Der er faktisk mange kampe fra den tid, som jeg har arbejdet meget hårdt på at fortrænge.

På den anden side giver det virkelig perspektiv på den udvikling F.C. København har gennemgået siden da. Vi syntes måske, vi var bedre end hvordan holdet klarede sig, men så var vi heller ikke bedre.

Nok selvpineri.

Ole Tobiassens lys skal dog ikke sættes under en skæppe; han var en udmærket fodboldspiller, der samtidig var intelligent nok til at udnytte Bosmansdommens konsekvenser og drage afsted til Holland på en fri transfer. Det ville være usandt at skrive, at dette lille stunt ikke gav sure miner på direktionsgangen, men det var aldrig en uvilje, der for alvor plantede sig blandt de få, der trofast stillede op til kampene; aldeles uden den selvtillid der præger Nedre C i dag, mens selvfedmen naturligvis er uforandret.

Tobiassen er i dag, trods stjernestunder i Ajax og på landsholdet, mest kendt for sit knæ, og det har han tænkt sig at gøre noget ved. Tre korsbåndsoperationer er sædvanligvis lig en tidlig pension som fodboldinvalid, men Tobiassen synes at være oven på igen, og klar til at bevise, at han stadig har landsholdsklasse som højreback. Det bliver interessant, hvor stærk Tobiassen egentlig er, og om han kan gå direkte ind i startopstillingen. Uanset om det varer et par måneder, kan han dog se frem til en varm velkomst fra Nedre C. Der er ikke noget, der kan gejle en forsamling, som vores, op som gensynet med gamle kæmper, der vender hjem.

Handelen er et gamble, og derfor har Ole sikkert været billig. Men det er et gamble. Tobiassens dygtighed kan ikke ændre på, at han er skrøbelig, og at det alt for hurtigt kan blive slut for ham. Vi krydser fingre, banker under bordet, og siger "7-9-13" og andre trylleremser i vores bedste forsøg på at bidrage Ole lidt god karma i resten af sin karriere. Det har han fortjent.

Og så blev pressemødet samtidig en lovende premiere for F.C. Københavns nye web-tv. Det fungerede forbløffende gnidningsløst, og er en god service, for de af os, der som regel ikke har tid til at snige os med, og spise sandwichene mens journalisterne forsøger at få eksklusive vinkler i eneinterviewsene. Når crewet har en anelse mere erfaring med mediet kan det blive uovertruffent, så mere af den slags, tak!

Et pressemøde er kanske undervejs for den anden nys indkøbte spiller; Balázs Rabóczki, hvis navn ifølge General Belgrano på Sidelinien udtales noget i retning af Balaasj Rabååtjki. Ikke at den rette udtale betyder så meget i det lange løb – folk lærte jo heller aldrig at udtale Todis navn korrekt.

Underretningen om købet skete stødvist og under megen morskab, da IFK Norrköpings informations-medarbejder blev sat på overarbejde og måtte slette den hidtidige topnyhed fra deres hjemmeside; at Robotnik var solgt til os, efter en efter sigende rygende arrig Niels Christian Holmstrøm havde fået telefonledningerne til at gløde: Salget var bestemt ikke nogen realitet – der var jo et (som regel ganske pro forma) lægecheck at overstå, inden der kunne blive tale om at skrive under. Sådanne koketterier var naturligvis virkningsløse på især de svenske nyhedsmedier og således var nyheden velpubliceret inden blev formaliseret.

Alt tyder på at Balasz bliver et interessant bekendtskab. Han er 25, født og opvokset i Budapest, og har spillet på det ungarnske ungdomslandshold – som centerforsvarer! Han er følgelig ikke en spiller, der blev sat på mål, fordi han ikke duede til andet, og baggrunden som markspiller har efter forlydenderne givet ham en ekceptionel god spilforståelse, hvor de eneste svagheder er hjørnespark (suk!) og en tendens til at blive stående på stregen lidt for længe... hvilket lyder lidt underligt, med Balasz åbenbare evner som forsvarsspiller in mente. Men vi får tidsnok syn for sagen selv.

Der er utvivlsomt, at vi har anskaffet en dygtig spiller. Norrköpings hjemmeside betegner ham som intet ringere end ”Frelseren”, selvom han ikke kunne frelse Norrköping fra nedrykning til Superettan, hvilket Balasz ambitioner var for store til. Der synes dog være generel enighed, om at han har været Allsvenskans bedste målmand. Bestemt noget man kan være bekendt, og qva forskerskat og bonusordninger kan klubben give en højere realløn end hvad den almindeligvis kan tilbyde. Alt tyder således på et godt køb.

Isoleret set.

For hvad pokker er egentlig meningen? Forhandlingerne med Balasz har nødvendigvis foregået også under forhandlingerne med Rune Pedersen, hvilket alt andet lige må have svækket Runes forhandlingsposition betragteligt, hvis ikke disse forhandlinger altså blot var på skrømt; et spil for galleriet; for Nedre C, så publikumsyndlingen ikke blev affærdiget på gråt papir. Det giver i hvert fald grund til eftertanke, at F.C. København havde stået i en situation med hele tre ”førstemålmænd” – og så en fjerdemålmand om også Rune Pedersen havde skrevet under. En eller anden (eller to!) måtte nødvendigvis trække sig, og især i en trup, hvor spillerne kunne læse i dagspressen, at truppen skulle slankes med et par spillere eller tre. En sådan udmelding er ærlig talt helt unødvendig, og den har næppe tjent andet end at gøre de fleste spillere i truppen usikre for klubbens fremtidige planer for dem.

I det hele taget har det været beskæmmende at følge sagerne i pressen. Pludselig er der dukket tal op på de lønkrav Rune og Todi efter sigende havde forlangt – beløb, der vel at mærke, var betydeligt højere end det, de to efter eget udsagn, forlangte.

Hvordan og hvorfor, disse umiddelbart fejlagtige beløb er dukket op, er uvidst, men det klæder hverken klubberne eller forhandlingsdeltagerne, at sagen pludselig drejer sig om, hvem der er grådig, eller hvem der er nærig. Det klæder ikke klubben, og det må følgelig også påvirke tillidsforholdet mellem ledelse og spillere, at fejlslagne forhandliner ender som shouting matches i formiddagsbladene. Og det er – hånden på hjertet – ikke første gang, det er sket, når klubben har sagt farvel til medarbejdere og spillere.

Naturligvis har aviserne en sensationalistisk interesse i at blæse til gløderne i konflikter af denne slags, men desværre har F.C. Københavns ledere gang på gang taget en udfarende og uværdig rolle i disse konflikter. Hvor meget jeg end respekterer og er taknemmelig for det arbejde, F.C. Københavns ledelse har lagt i opbygningen af F.C. København som en fodboldmæssig supermagt i Danmark, må jeg konstatere, at ledelsen har vist sig fuldstændig ude af stand til at agere i forhold til pressen uden at fornærme og såre deres modparter. Dette er til tider ganske morsomt og aldeles på sin plads, når det tunge skyts og de skarpe kommentarer er rettet mod den anden side af voldene, men når det angår medarbejdere – nuværende som tidligere – er det uacceptabelt og under alles værdighed.

En af ledelsens arbejder for at sikre F.C. Københavns position i toppen af det hjemlige fodboldhierarki var netop anledningen for endnu et pressemøde, selvom regiet var lagt hos Carlsberg. På trods af en til daglig aldeles utroværdig hjemmelavet hjemmeside for år tilbage havde forsøgt at sætte lus i skindpelsen ved at hævde, at de havde kilder, der kunne bekræfte, at Carlsberg og F.C. Københavns veje skiltes efter udløbet af den nuværende kontraktperiode, er den eneste konklusion af pressemødet, at samarbejdet mellem Carlsberg og F.C. København står stærkere end nogensinde.

Fra en fans synspunkt er jeg personligt glad for at sponsorsamarbejdet fortsætter. Carlsberg er et international kendt brand, det er dansk, og de har et produkt, jeg kan stå inde for, og som jeg er entusiastisk forbruger af. Jeg har svært ved at forestille mig noget andet produkt, jeg hellere vil reklamere for, når jeg trækker i den hvide trøje.

Kun hvis F.C. København fravalgte et sponsornavn på deres trøjer, ville jeg være mere tilfreds, men noget sådan sker næppe, når der er så mange penge at tjene ved at lade spillerne agere reklamesøjler. Det er jo også en så indarbejdet del af professionel idræt, at man knap nok lægger mærke til det.

Selvom ingen af parterne er interesserede i at give eksakte tal, er det dog tydeligt at læse, at aftalen er større end den forrige. Hvor meget større er naturligvis ren gætværk, men et kvalificeret af slagsen er, at det endelige beløb, der doneres, afhænger af de sportslige resultater.

Dette er en fortræffelig løsning for F.C. København, for lønudgifterne er i høj grad også bundet til de sportslige udgifter, hvor mesterskaber og europæiske resultater giver meget kontante fordele for spillerne. En meget fornuftig løsning for klubben, selvom spillerforeningen uden tvivl gerne så at deres medlemmer blev betalt en højrere grundløn, så de ikke pludselig må tage ekstra lån i banken, hvis skader eller trænerluner sætte en stopper for kampoptrædender. Men hvad pokker, spillerforeningen er i disse tider nok tilfreds så længe lønnen overhovdet falder.

En betalingsstandsning synes heldigvis ganske utænkelig, for selvom den nye aftale måske ikke havde nogen direkte indvirken, er det værd at notere sig, at Parken Sport & Entertainments overskud vurderes til at lægge sig på de 40-50 millioner kroner, når man benytter den nys indførte og standardiserede regnskabsmetode. Det er mange penge. Faktisk alt, alt for mange, så lad os håbe de bliver investerede i nye og spændende ting, og ikke blot bliver brugt som tarvelig udbytte til klubbens tålmodige aktionærer.

Det er vist efterhånden tid til at smide Dem ud af etablissementet, kære kunde. De har vist også smagt rigeligt på de to kandidatøl. Inden de går, skal de dog ikke snyde Dem selv for dette skærmbillede fra et program, hvor husfædre, Copenhagen Fathers, har stykket sammen for at lette administrationen af Brøndbyernes IF A/S. Det synes at have stort set alle valgmuligheder dækket, så mon ikke de roligt kan afvente pengeoverførslen, så Brøndbyernes IF A/S kan erhverve sig den registrerede version. 

Martin CX

Denne uges plade:
Mahlers symfoni nummer ni

Denne uges single:
Uh... efter Thomas Thiedje CF39 var forbi med en stak plader, er der rigtig mange gode nye numre i jukeboxen, så hør hvad han har at sige og vælg så selv.