Jamen, sådan rent æstetisk eller interessebetonet kan jeg da kun være enig med dig i, at de to nye pokermaskiner ikke hører til vores stolteste nyanskaffelser her i BULEN! Men vi skal jo følge med tiden, og samtidig skammer vi os da ikke over at skovle et grotesk provenu i kassen, når den ene håbefulde techno-opportunist efter den anden sidder klistret til de blinkende monstrumer, som de propper med mønter fra vi åbner til vi lukker. Og vinder de endelig, bliver der lidt ekstra ølomsætning i baren, mens resten geninvesteres i de bundløse maskiner. Win/win for os. Og også for dig, så længe robotterne med de glubske møntindtag holder prisstigningen på en bajer i ave hernede.

Så jeg lever med det, hellere end de nørdede kegler, der somme tider kommer ind og bestiller en stribe alkopops og forføjer sig over i hjørnet og spiller netpoker via deres medbragte bærbare. For dem kan vi sgu ikke leve af. Det er så bare fagre nye tider, og jeg kan da godt savne råheden, tobakstågerne, mandehørmen, whiskysjatterne og kaffekolberne fra dengang for ikke så længe siden, hvor folk - stamgæster og personale - sad i smug i vores baglokale hele natten og spillede kort med hinanden, ansigt til ansigt med rigtige penge på bordet (schyh, uofficielt forstås). Mausel, blackjack, whist og ... poker.

Det Københavnske kortspil er stadig endog særdeles godt blandet. Med den ultrakorte sæsonpause og det sandsynlige trænerskifte - Solbakken historien er i hvert fald endnu ikke dementeret fra Øster Allé parnasset -  til vinter, så kunne jeg stadig godt have foretrukket et mere pakket deck, hvor cheftræner Backe kunne være lidt mere sikker på, hvad han havde at spille ud.

I stedet har vi smidt en del trumfer og driftssikre kort overbord med trumfesset Zuma i spidsen. I spil er så kommet et par solide billedkort i form af Jesper Christiansen, Michael Gravgaard og Marcus Allbäck, et par jokere i den svingende Ijeh og de skadesforfulgte Røll (tilbage fra Silkeborghånden) samt Bergvold (i kortbunken hele tiden dog) plus ligeledes tilbagevendte, men næppe supermotiverede Fredgaard. Kvist og Brandrup fra talenttruppen og Qvist i talenttruppen kan vel i bedst fald regnes som wild cards. Pimpong-kortet har sportsdirektør Holmstrøm endnu ikke fået revet ud af hænderne før tiden på kollega Ørgaard, der stadig synes at spille en gedigen og snu gang midtjysk bondewhist.

Esset, den nye 10'er mangler til gengæld stadig. Manden, man føler, kan kitte midtbanen sammen i fællesskab med den nye kaptajn, Tobias Linderoth. Også selvom der hernede - f.eks. kollega -smølle i sidste uge - er blevet causeret om, hvorvidt vi har 10'eren i truppen i skikkelse af enten Martin Bergvold eller Elrio van Heerden. De har begge fået hver en kamp på den centrale, offensive midt foran Linderoth - 10'er pladsen - og begge gjort det absolut godkendt. Ganske godt endda. Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at de hver for sig ikke endnu magter at løfte opgaven på spilfordelerpladsen, men omvendt heller ikke vil dømme eller afskrive nogen af dem uden rimelig spilletid på pladsen. 

I det hele taget har ingen af dem fået specielt meget superligaspilletid på deres indslusningspladser i hhv. venstre og højre side af midtbanen heller. Slet ikke Elrio, hvorfor det især mht. den klejne sydafrikaner er galmandsværk allerede nu at hylde ham som løsningen eller afskrive ham. Han har spillet sig ind på en stamplads for Sydafrika. At spille sig ind i Københavns start-11'er er også op til primært op til ham selv. Og Hans Backe. Og Holmstrøm, der måske stadig har et es i ærmet, når han får tid fra den øjensynligt meget magtpåliggende opgave at belære presse og klubbens radioværter og -lyttere om, at den store spillerkarrusel skam ikke er hasard.

Om det bliver et es i form af den stadig varmrygtede, teknisk fremragende pasningsspecialist Martin Ericsson, som Aalborg formenlig skal sælge, i form af vores kommende træners højrehånd, den ligeledes teknisk begavede og fysisk langt stærkere Jan Michaelsen, eller i form af en helt tredie, er, hvad der stadig gættes og spørges lystigt om henover stambordene. Og på sms'erne, der løber ind fra de stadigt mange ferierende.

Sidste nye kort i det københavnske spil var så den norske back André Bergdølmo. At han har vist fremragende evner på højeste plan på den her i klubben så skæbnesvangre venstreback-plads - trods han er højrebenet - er indiskutabelt, men man bliver lidt lang i spyttet med tanke på, at han i sine to sæsoner i Borussia Dortmund kun nåede 16 hhv. 12 optrædener for Bundesliga-Elf. Det var så "heldigvis" for lidt spilletid til at give en placering på Kickers berygtede rangliste, hvor man skal have været med i mindst halvdelen af af kampagnens 34 kampe. Så vi ved i det mindste denne gang ikke statistisk, om vi igen har hentet Bundesligaens ringeste venstreback, som det var tilfældet med Janne Saarinen!

Nu er der så andre klubber herhjemme, der ser sig varme på spillere fra den tunge ende af de de tyske Noten-lister. F.eks. hentede Brøndbyerne en vis Thomas Rytter i sidste uge: Nr. 185 totalt, ud af 211 spillere. Sammen med angriberen Diego Klimowicz dårligste Wolfsburg-spiller. Eller hvis vi nu kun kigger forsvarsspillere: Rytter nr. 64, af 71. Altså ottenderingest (og fem af de syv dårligere var fra degraderede klubber). Så det lugter da lidt af Saarinen. På begge lister er Rytter i øvrigt lige en plads over en mand ved navn Søren Colding dog.

Og så ikke et ord mere om Thomas Rytter. Han har vist været vendt nok den seneste uges tid. Tilbage til Bergdølmo er at undre sig over, hvad der har fået ham til at skifte mening så drastisk. For allerede først på sommeren rygtedes han til både København og Brøndbyerne, men det blev både af ham selv og hans agent affejet med, at København og dansk fodbold ikke havde nogen større interesse. Da det nu alligevel blev til København, fortalte Bergdølmo til TIPSbladet i fredags: "Jeg har fået et meget positivt indtryk af klubben, og da FC København henvendte sig, var jeg ikke i tvivl. Klubben spiller med om mesterskabet hvert år, og har en målsætning om at nå langt i UEFA Cup'en i år. De ambitioner vil jeg gerne være med til at indfri". 

Når det ikke kunne være anderledes! Nordmanden har endnu sin debut til gode i København, hvor vi foreløbig kan konstatere, at sæsonstarten med vores dramatisk forandrede hold heldigvis er forløbet overmåde godt. Den svære udekamp i Aalborg blev vundet ovenpå især en bundsolid anden halvleg. dernæst pligtsejren i Parken over nyoprykkede Horsens, hvor vi godt nok ikke imponerede, men hev en solid sejr i hus og trods alt med hele 32 forsøg på mål (mod Horsens' 5). Vi var dermed med afstand rundens mest målsøgende hold, og kun Brøndbyernes forsvar var med 4 forsøg imod (mod Silkeborg hjemme) "bedre"! Derfor efter omstændighederne bestemt ingen grund til klage. 

Vi skal bestemt heller ikke - end ikke Holmstrøm (sportsdirektøren, ikke køteren) - klage over programudvalget i år. For blødere start kan man næste ikke ønske sig til at sammenspille et nyt hold i. Fraregnet åbningen ved Limfjorden, så hedder det fra runde 2 til 7: Horsens (hj, vundet 2-0), Farum (u), AGF (hj), Haderslev (u), Viborg (hj) og Silkeborg (hj), inden vi går ind i september måned, endda med fjorten dages turneringspause til at evaluere, ligesom transfervinduet også endeligt klapper i med udgangen af august.

Nu er en af de mest fortærskede fodboldklichéer jo, at der ikke findes lette kampe - og den københavnske historie (ikke mindst just afvigte sæson) hælder jo litervis af sandhedstændvæske på dét klichébål - men de to af kampene er allerede vundet, og de fem næste er mod hold, der med endog meget stor sandsynlighed kommer til at udgøre bund seks sammen med Horsens den 14. maj næste år.

Bare de tre næste mod Farum, som vi foreløbig har slået 10 gange af 10, AGF - som vi kun har tabt én af de sidste fjorten kampe mod (10 vundet) - og så nyoprykkede Haderslev, ja med fare for Hr. Jinx og Frk. Nemesis, det skal sgu give ni points. Kampene mod Silke- og Viborg er traditionelle faldgruber for København, men begge kampe er i Parken, og hvis Holmstrøm, som hævdet i forbindelse med udrensningen, har ret i, at der er gjort op med tilbagelænetheden og forstærket med professionalisme og frem for alt sult, ja så bør vi vel også komme godt ud af disse sidste to opgør i opstartsperioden.

Udover at vi har sejret i de to første kampe, har kampene også det tilfælles, at Tobias Linderoth har fået gult i dem begge. Så allerede nu er vores anfører blot ét gult kort fra en karantænedag, og vælger han at holde den rate, kan vi se frem til at måtte undvære ham en del gange i løbet af sæsonen. For slet ikke at tale om mulige skader. Det er er trods alt bekymrende, da Linderoth må formodes at være den mand i truppen, vi dårligst kan undvære, og som der i hvert fald ikke er en egentlig, direkte afløser for.

Backeske rygter har talt om Lars Jacobsen i givet fald. Men det var muligvis før Bergdølmo, og selv om han, som  jeg husker ham, bestemt ikke besidder Linderoths løbepensum eller arbejdsraseri, så kan han muligvis nok qua stor international rutine og ro spille den bageste midtbane med overblik, omtanke og placeringsevner. Lidt á la Christian Lønstrup. Som for resten stadig er i klubben, skulle det knibe!

To kampe mere skal spilles i august udover ligakampene. Nemlig de to kampe i UEFA-kval.runde 2, 11. hhv. 25. august. Tidligere var det noget, der kunne få forventningens fryd helt i vejret hernede. Udsigten til europæisk bold, helst Champions League, men UEFA cup'en kunne også gøre det. Nu er det vel snarere formodningens frygt, givet ikke mindst de senere efterårs penduleren mellem europæiske skuffelser og skandaler for Team Backe. Der trækkes lod i morgen kl. 14 i schweiziske Nyon, og vores modstander  skal findes blandt disse ti:

Tromsø IL,  Metalurgs Liepaja, MyPa-47, Allianssi Vantaa, IBK Keflavik, Cork City, Linfield Belfast, Rhyl FC, Carmarthen Town og B36 Tórshavn. Så Nordnorge (et RL-gensyn), Baltiske Hav, Nordatlanten, Wales eller den grønne irske ø er de potentielle rejsemål for FC København. Hele puslespillet med regioner, koefficienter, seedninger etc. ser jo ganske tilforladeligt ud for København. 

På papiret, hvor vi er seedet trediehøjest af de 20 i nordgruppen. Belært af erfaringer skal jeg i år ikke nyde noget af at gisne om, hvem der eventuelt kan blive vores modstander i 1. runde, runden inden UEFA-gruppespillet. Det er endnu kun knapt et år siden, jeg gik sammen med kolleger her fra Bulen plus stamgæster mod Parken. Vanen tro havde vi varmet op til en euro-kamp i Parken med at spise middag på en restaurant, der laver mad fra det land/den region, som vores euro-modstander repræsenterer. Og på vej over til det, der lignede en walkover mod slovenske Gorica, som vi havde slået 2-1 på udebane, var vi i færd med at arrangere bord på en fransk restaurant, thi vi vidste allerede, at vi skulle møde Monaco i næste runde, sidste hurdle før Champions League. BANG! Guernica!

Så jeg nøjes med at håbe, at vi i år får fortrængt mindet om Gorica. Måske vi trods den manglende sammenspillethed har fået tilført truppen det mix af kynisme og koldblodighed, der hindrer et totalt black-out mod et formodet ringere modstander. Måske vi vil være lidt bedre forberedte. Ligesom både Brøndbyerne syntes at være i deres første CL-kval.kamp i Tbilisi og Esbjerg i det æresrejsende comeback i Tallinn.

Apropos Champions League, så er det også i morgen, at der trækkes lod til kval.runde tre. Sidste stadie inden gruppespillet. Og selvom min umiddelbare interesse er so-so, givet at København ikke spiller nogen rolle i CL i år, og givet at Chelsea og Real Madrid først kommer på banen, når Champions League starter for real, så er der en perlerække af prominente klubber i bowlerne i morgen, som altså lige skal kvalificere sig først, hvis de vil lege med. F.eks. ellers velkendte gruppespilsnavne som Manchester United, Inter, Ajax, Monaco, Panathinaikos og Dynamo Kiev. Samt Anderlecht, Liverpool og Celtic(!), der dog lige har en formalitet af en kval.runde 2 returkamp at skulle overstå først. 

Mens de klubåndsinficerede fra Vestegnen håber på en revanche mod et Rosenborg, der synes ringere end nogensinde, så frygter David Moyes den helt store Mersey-jihad, hvis Liverpool og Everton (useedet) trækker hinanden! Nå ja, så var det jo lidt af joke, at jeg lige nævnte Celtic - UEFA-cup finalister for blot to år siden - for det kræver en seksmålssejr på Park Head i næste uge, hvis de skal nå til anden CL-kval.runde. Celtic oplevede deres Guernica i går. Og givet Celtics internationale ry og storhed, så blegner vores blamage mod Gorica faktisk. Slovakiske Artmedia Bratislava aka. Artmedia Petrzalka aka. FC Petrzalka rangerer faktisk på niveau med slovenske Gorica.

Gordon Strachan, hans stab og britisk presse måtte gå fra selvsikkerhed til vantro: F.eks. illustreret af The Guardian før kampen: Celtic order a quick slovakian takeaway og efter kampen: Strachan's 'worst football night ever'. Og kritikken har efterfølgende været nådesløs. Uden sammenligninger i øvrigt, så har Celtic for resten skiftet meget ud i truppen her i sommerpausen.

Der er endnu en del timer til CL-lodtrækningen og mere interessant UEFA Cup ditto. Så vi kan jo passende sidde og drikke os i sommerhegnet her i den halvtomme Bule, der bærer præg af, at omkring en trediedel af stamgæsterne stadig er på ferie. Gin & Tonic er stadig den skønneste og mest læskende sommerdrik, og en aften som i aften, hvor vi her omkring midnat kan måle 19,8°C i gårdhaven, kan man da vist godt tillade sig at tale om sommer.

Og så kan man sidde her i den stille nattestund, ventende på den adviserede monsun i morgen, søbe sine G&Ts og ryste på hovedet af det klimaforskrækkede og påklædningsforvirrede danske folkefærd, der har fartet rundt en tilforladelig dag som i dag som mennesker fra 10 forskellige klimazoner samlet på ét sted. Nogen i shorts og ingenting, andre i dynefrakker(!), forede hættejakker etc. med lag indenunder! Mærkeligt. Jeg mener, okay, det er ikke længere hedebølge, men temperaturen ligger da omkring en snes grader, hvilket er påfaldende lig almindelig stuetemperatur, så overtøj turde være en kende overdrevet.

Nå. Hver sin lyst. Fortsat god sommer, god ferie (hvis det stadig er aktuelt) og god bedring. Vi ses måske søndag i Farum!

Holger

og på jukeboxen spiller

Ugens albums:

Coldplay: X&Y
[Ugens Nye]  Nå ja, helt ny er den ikke, men dog blandt det nyeste hernede, der endnu ikke har været i jukeboxen. Og skiven er trods alt endnu ikke to måneder gammel. En skive, hvor forhåndshypen lovede det helt exceptionelle og banebrydende. Hvor Coldplay ville skære igennem majestætisk som "de nye U2". Til det må jeg - trods ihærdige forsøg på at efterligne The Edge's guitarriffs - sige; not even close! Skal det endelig minde mig om noget, så er der til tider en del A Flock of Seagulls (1980-1986) over lydbillederne. Ikke at det nødvendigvis er skidt. Det er en god gedigen popplade, som Coldplays to første, men den hæver sig nu ikke nævneværdigt over det hørbare, men forglemmelige, bortset fra 'Square One' og 'White Shadows'. Resten forbliver ganske ensformigt og trivielt. Næsten kedeligt. Derfor lokker det ikke mig, at gruppen gæster Forum 30. oktober. For at sammenligne dem med U2 - også live - forekommer mig nærmest blasfemisk.

 

U2: Under A Blood Red Sky
[Ugens LIVE Genhør]  Den ægte vare. En "lille" skive med otte numre, udgivet første gang i 1983 med liveoptagelser fra Boston, Denver og tyske "Rockpalast" fra samme år. Fødslen af et af verdens absolut allerbedste live-rock bands. Hvor U2 kun havde tre studiealbums på bagen og var mest uspoleret og allerbedst for min smag. Et niveau og en "lyd", de har ramt tilbage til med den nyeste How To Dismantle An Atomic Bomb. Hvilket formenlig kan høres på søndag i en udsolgt Parken. 

Ugens sang:

Razorlight: 'Stumble and Fall'
Et af denne slags numre, der går rent ind. Og bliver siddende. Og som man aldrig bliver træt af at høre. Fra Razorlights første og foreløbig eneste - toeren skulle være på trapperne - album, Up All Night. Unge gutter i starten af tyverne fra Nordlondon, hvor vi - bartendere og stamgæster i "London Team" - skulle have set dem live i februar, men koncerten blev desværre aflyst. Razorlight er noget af det bedste nye på den britiske musikscene i mange, mange år. Tag The Kinks, The Clash, The Smiths og Television, mix det, bring det op til vore dage, og du har Razorlights brit-punk-rock lyd. Storslået. Razorlight varmer op for U2 i Parken på søndag! Og mon ikke, de fyrer 'Stumble and Fall' af? Jeg tror det.