|
Nord, syd, øst og Würtz
|
||
|
Nå, for fanden! Så skete det igen. Lige på og hårdt. En ny spiller, to nye spillere, svingdørene kører atter og her står man tilbage og kan næsten ikke følge med. I forvejen er rygtestrømmen enorm. Der er snart sagt ikke den spiller, der ikke har fået et tilbud fra England eller Tyskland og erklæres på vej væk, hvis man følger mediernes daglige bulletiner og overskrifter. På den baggrund er det nok heller ikke så mærkeligt, hvis man griber dybt i flaskerne mere end godt er, mens ord og citater som "usvækket" og "hæve overliggeren" flagrer sammen i en lettere spirituståge af Ole Jastrau'sk kaliber. Alt i mens man blot dunker sig i hovedet for at forstå at de store klubber i de store ligaer er pisse ligeglade med om vi ejer Lalandia, en bunke sommerhuse ved Billund, og i øvrigt er en af de mest velfungerende fodboldforretninger i det ganske Europa - en duks og et forbillede fra nord til syd, når bestyrelsesformanden selv skal sige det. Hvis de store vil have vores spillere, napper de dem. Et kort øjeblik bevægede alt sig dog den modsatte vej. Heldigvis napper vi også fra dem, der er længere nede i fødekæden. Pludselig ankom der nyt blod til midtbanen i form af Rasmus Würtz. Samtidig fik vi lavet en mindre angrebsrokade, der indebærer at Morten Nordstrand er hevet ind fra Farum, mens Berglund er sendt hjem til barndomsklubben Elfsborg oppe i den vestsvenske provinsby Borås. Der var bestemt en del overraskelse under formiddagen i fredags, og jeg fik langet et par ekstra af de kølige fra fadet over disken, hvor alt lige skulle diskuteres og endevendes endnu engang. For en sikkerheds skyld. De to havde vi ikke lige set komme, selvom trommen gik på Nordstrand fra morgenstunden. Omkring middag tikkede Würtz også ind på kontoen. Personligt troede jeg egentlig den var blevet begravet over sommeren. Würtz blev tidligt nævnt som førstekandidaten efter Linderoth, men der kom aldrig noget konkret på bordet. Sandsynligvis fordi Anderlecht også var kommet på banen, og den gode Würtz og formodentlig Aalborg selv så sit snit til en udlandsaffære, frem for det københavnske tilbud. Da Anderlecht sprang fra igen, tænkte alle parter sikkert hurtigt, ikke mindst Rasmus selv, og fredag eftermiddag håndhilste han med sportschef, Carsten Vagn, og Nordstrand på Øster Allé inden hele flokken fluks satte kursen mod træningslejren i Østrig. I øvrigt helt i sportschefens vanligt presse-ignorerende stil. Vi fik lidt billedmæssigt lir på fck.dk og så var det ellers videre i teksten. Den store verdenspresse måtte blot halse efter. CV har ikke noget forhold til pressen, i hvert fald er det ganske anderledes end flere andres i klubben, især et par tidligere direktørers. Det kan jeg egentlig godt lide, selvom det i længden irriterer - en almindelig bartender og tvangsneurotisk fan - at der sjældent falder seriøse frugter til de meget voldsomme rygtestrømme, vi har måttet leve med over denne sommer. I stedet overlades man til disse pludselige serier af konkrete klynge-handler, der gudskelov udligner sig selv nogenlunde.
Men som på min sidste vagt fortsætter jeg lidt skeptisk, hvis vi ser på forholdet Linderoth-Würtz. Vi har fået underskud på den konto. Det kunne dog nok ikke været blevet anderledes. Det er svært at få øje på realistiske afløsere, der med det blotte øje kunne opveje Linderoths betydning. Sagt mindre diplomatisk: de findes ikke i vores indkøbsklasse. De skandinaviske kandidater, der blev smidt ind i rygtestrømmen, fra den ene eller anden side, har slet ikke været i nærheden. De to nordmænd, Kristofer Hæstad og Martin Andresen, nej, de batter ikke hos mig. Johan Arneng fra Djurgården. Han må være plantet af en ondsindet journalist eller en emsig agent, der skal til at forhandle spillerens løn. En vis Marcus Lantz er bedre, væsentlig bedre. På den baggrund står Würtz klart tilbage som det mindst ringe alternativ, når Ståle åbenbart ikke tør en regulær satsning på Hjalte og Kvist som de to omdrejningspunkter. Og det tør - eller vil - han ikke, og vi andre må formode, at han gør klogt i det han gør. Det heftige alternativ kunne være Würtz og Kvist, men den ligger formodentlig heller ikke lige for. Ståle er vældig glad for Hjalte, en pålidelig arbejdsmand der i sidste ende har den rutine som Kvist ikke har. Og måske heller ikke Würtz helt endnu. Han er trods alt kun lige trådt ud af u-landsholdsskyggen. Til gengæld kan han blive en stor fremtidsinvestering, også til noget mere end Hjaltes niveau. Om en sæson eller tre. Tilbage står også at vi har fire stærke bud på den centrale midt. Jeg inkluderer Silberbauer her, selvom hans spidskompetence givet vil være på højrekanten. Midtbanespilleren, Kvist, bliver i første omgang det foretrukne valg på højrebacken og et eller andet sted skriger det til himlen at vi ikke har formået at hente en højre back. I vinters undlod vi netop at sælge Lars Jacobsen med den, meget fornuftige, begrundelse at vi behøvede tid til at finde en ny til pladsen. Nu spiller vi i stedet central midtbanespiller ind på pladsen, en ung spiller der faktisk var fremragende i nogle af efterårets sidste kampe - på netop midtbanepladsen. Den kan man se på to måder. Den ene er at han nu nærmest får foræret en sikker plads i start 11eren, den er langt fra sikker på midtbanen. Altsammen for god og tro tjeneste - og en kolossal mængde talent. Vi vil jo hjertensgerne beholde ham. Det andet synspunkt er at han bliver parkeret på en plads der ikke er hans og derved reelt måske misbrugt på sine spillemæssige kvaliteter. Hvis det også bliver hans opfattelse af situationen, finder han snart en ny klub. Jeg vakler lidt mellem de to og læner mest mod den første. Lad os se tiden an. William selv giver den en skalde, og som situationen i truppen er i dette øjeblik, bliver han næsten enehersker på højrebacken. Der er ingen soleklar konkurrent, det giver ham i hvert fald ro til spille sig ind og finde rollen (med cheftrænerens fulde tiltro). Vi andre håber så bare, at han hurtigt klarer opgaven godt, og i længden kommer ud som en modnet og bedre spiller. Om det bliver som en københavnsk Steven Gerrard eller en landsholdskonkurrent til Lars Jacobsen er sådan set underordnet. Fra mit synspunkt.
Hvem der kom først af Elfsborg og Nordstrand får vi nok aldrig svaret på. Mit gæt er at Borås-klubben har smidt et særdeles godt tilbud på Berglund (i omegnen af de dkk 8 mio, som svenske medier skriver), der har sendt FC København ud i en grundig overvejelse af situationen. Den klare nye mulighed hed Morten Nordstrand - og det forstår jeg godt. Ham ville jeg også lure grundigt på, hvis det var mit job at lure på den slags. Topscorer over et par sæsoner i næstbedste række. Klarer uden de store kvaler transformationen til bedste række og ender som delt vinder af topscorerprisen. Via et godt spillende fodboldhold som FC Nordsjælland. I torsdagens Radio Løvetimen fik vi heller ikke rigtig noget svar på hvem der kom først, Elfsborg eller Nordstrand, da sportschefen skulle redegøre for handlen. Men det fremgik dog tydeligt, at Berglund ikke helt havde levet op til forventningerne internationalt. Nej for fanden! Det så vi også her bag disken. Champions League-kampene i efteråret blev ikke hans store vindue. Til gengæld leverede han egentlig i de fleste mellemliggende kampe i den hjemlige andedam, både ved mål og god indstilling, og en mand der giver os denne afskedssalut med, fortjener en ekstrå skål: "Jeg har så mange gode oplevelser fra FCK. I kommer helt sikkert til at se mig på tribunerne i Parken. Jeg er ikke længere FCK-spiller, men jeg er stadig FCK-fan.", udtalelsen kommer fra den trykte udgave af BT. En spiller der ikke har oplevet sit bedste forår og som lige er blevet solgt for 8 millioner til sin svenske barndomsklub behøver ikke sige sådan. Han kunne i virkeligheden sige så meget andet. Men det gør han ikke. Honnør herfra, Bella!
I de sene timer fyldes bardisken hernede gerne af overordentlig store mængder hjernemasse. Vi er mange bidragsydere, der hælder på, og ude i de yderste afkroge ser de fleste af os altid lyset. Nogle gange bliver det for skarpt, andre gange for uskarpt, atter andre er der bare som en gammel måne, man får lyst at skråle mod, når ingen ser og forstår noget. Glem det igen, gamle måne. Nordstrand er Nordstrand og han er en klejn fætter, der næppe agerer fysisk fyrtårn og trækplaster ved strandene omkring Gilleleje. For fanden da! Jeg kan sige det mere forståeligt: han er intet badejern. Og badejernet er netop ham det klogeste af de kloge hoveder hernede råber efter, når timerne bliver små. En ekstra Allbäck, en ny Allbäck. Personligt tror jeg nu nok, at det går alligevel. Den rå fysik behøver ikke at være det hele for en god angriber, og han er bedre med ryggen mod mål end man tror og langt fra ringe teknisk. Nordstrand bliver bedre end Berglund, han har allerede været det, men på en nemmere baggrund. Han er reelt set også bedre end det, vores eget præmietyrsdyre indkøb Ailton hidtil har vist. Nordstrands næste job bliver så at bevise han stadig kan være bedre end begge - også når vi taler seriøse forretninger som FC København og det at være angriber i en klub, der aldrig har formået at fostre en rigtig topscorer fra sin trup. Jeg giver ham gerne chancen. I en eller anden sæson inden for en overskuelig fremtid bliver det vel også vores tur til at få en ligatopscorer - måske ovenikøbet med internationale talenter.
Jaja for fanden! Så står vi her igen og der er under en uge til sæsonstarten. Foreløbig bliver der ikke handlet mere. Fra klubbens side afventes og det virker helt logisk. Der er en ærgerlig, sportslig lodtrækning, der hedder Beitar Jerusalem i anden kvalrunde til Champions League, som skal afvikles. Der er de eventuelle muligheder i en tredje kvalrunde - alternativt i UEFA Cup'en og dens grupper. Vi behøver i det hele taget bare at skue en måned frem, for at blive fandens meget klogere på hele verdenssituationen. Om fire uger kan jeg stå her bag disken og erklære "mellemsæson" eller "tredje runde". Velvidende at der er en helvedes forskel på de to scenarier. På det tidspunkt har vi også skudt os godt ind på den hjemlige liga. Skal jeg konkludere lige nu, erklærer jeg at vi har solgt ud af det bedste FC København-hold nogensinde, den trup der gav os meget af den bedste sidste efterår. Vi har ikke hævet overliggeren, vi står heller ikke usvækket i drikkende stund. Der mangler en spiller eller to, før jeg ville vove en af de to erklæringer, og en af spillerne skulle være en regulær højreback. På den anden side er der en række åbne spørgsmål, på midtbanen, i angrebet, og på backen, som vi ikke skal lukke ned på forhånd. De kan gå begge veje, meget kan gå alle mulige veje. Vi taler stadig om FC København og jeg er så tilpas miljøskadet fra 90'erne at jeg ikke tror på noget, før jeg ser det. De fleste af de seneste år har vist, at jeg som regel tager grueligt fejl. Det må vi håbe sker igen. Og positivt da: Jeg overværede den interne træningskamp inden truppens afrejse til Østrig. Der er ganske høj intensitet på træningen og spillerne virker tændte. I den grad. Det var endda før Nordstrand og Würtz trådte ind i truppen. Samme tråd kan trækkes videre til træningslejren i Østrig. Resultaterne dernede fra giver sine løfter. 3-0 over Kaiserslautern, som muligvis er 2. Bundesliga i øjeblikket, men ellers er ganske navnkundige på den længere bane, og den uafgjorte 2-2 mod Schalke 04 tirsdag aften. I øvrigt sjovt at konstatere, at vi begyndte kampen mod Schalke med 9 danskere i startopstillingen. Sammen med en brasse og en nordmand. Det er ikke fordi vi har været på den store, desperate strandhugst hverken på det skandinaviske eller internationale marked. At man så godt kunne ønske sig lidt mere, tja... internationalt islæt, er noget andet. Vi kan ikke hverken "hæve overliggere" eller forblive "usvækket" i længden, hvis vi ikke formår at udvide den geografiske horisont på transfermarkedet.
For fanden! Som flere andre ude til den interne træningskamp på Peter Bangsvej observerede jeg en meget mørk mand, som ikke var Atiba, selvom flere af de tilstedeværende skolebørn var overbevist om at det var ham. Navnet er Garra Démbéle og han er åbenbart en lykkeridder fra Frankrig på jagt efter en kontrakt og formodentlig sin egen karriere efter en ganske tvivlsom forhistorie. Et regulært lykkeridt blev det ikke fra københavnsk side, men man prøvede en ekstra gang, og Démbéle blev inviteret med til Østrig og spillede med i Kaiserslautern-kampen. Det er dog de færreste prøvespillere der når så langt. Siden er han forsvundet igen. I glemslen. Formodentlig har det sine grunde, men nogle gange griber man et kim og ønsker at der kan bryde et irriterende mønster. Det sker måske for mig. Jeg savner i den grad at FC København bliver bedre til at operere på et større marked end det skandinaviske, og jeg mangler et bevis for at vi faktisk formår det. Pudsigt at klubber i vores nabolande kan hente spillere fra Slovakiet, Argentina, og selvfølgelig Brasilien åbenbart uden de enorme kulturchok som vi gerne tilbyder på forkant... eller...? Prøv dog lidt mere, København! Det er også tilladt at fejle og baren lukker lige om lidt. Det ligner også en fejl, men er det ikke! Bartenderen styrer! God sæson! Saxo
Og ugens album:
De spillede på Roskilde Festivalen, men jeg var der ikke. De passer også bedre til mørk og regnfuld aften engang i november, hvor de spiller i lille Vega. Smagsprøven hedder meget sigende 'Slow Show'. Nyd den - det er vanvittig fedt!
'A Martyr For My Love For You' er et af de mere stilfærdige numre. Guitar og trommer - man behøver ikke mere! | ||
The National: "Boxer" (2007)
The
White Stripes: "Icky Thump" (2007)