Vi er levende!

tilbage

Nå, for fanden! Nu blev det pludselig sommer igen. Efter måneders venten og monsunregnens trommen sank vandstanden igen så meget i kloakkerne, at vi fik gang i udendørsserveringen. Et omslag på en uges tid har nærmest givet hedebølge, og folk gisper taknemmeligt i glassene under den lune aften. Varmen dunker fra fliser og mure. Jeg elsker det, denne intense og nordiske varme, der aldrig bliver værre end den akkurat er til at holde ud. En uges tid og to eller mere. Den har ikke den dræbende tropiske natur, hvor man dårligt kan ånde og hvert skridt ledsages af en desperat svedperle, der bare ikke kan komme af med sig selv, fordi luftfugtigheden er fortættet, som vi aldrig oplever på disse breddegrader.

Frem med de lette plastborde og stole! Op med omsætningen. Det har stået sløjt til denne sommer. Vejret har ikke ansporet tørsten, den lovende sommer fra det tidlige juni fes totalt ud. Det samme gjorde den positive del af vores årsregnskab.

Men nu er en ny chance ankommet. Den boomede så passende tirsdag aften, hvor vi atter kunne flashe drinkkort i midnatstimen. Friske mojitoer med den friskeste tyrkiske mynte fra grønthandleren nede på hjørnet. Sjældent har jeg set så mange lettede ansigter, på så få kvadratmeter som den aften. Det ene forkrampede udtryk efter det andet faldt som dominobrikker, da Kanal 5-transmissionen gik i baglås med en jublende Markus Allbäck som frossent blikfang. Hele vores københavnske fodboldefterår stod faststøbt der i en rum tid. I en enorm lettelse. For i samme sekund, som han vippede den bold i netmaskerne, vidste man at den var hjemme. Vi var sluppet igennem - vi var videre til den livgivende 3. kvalrunde. Vi kan stadig nå Champions League.

Sjældent har jeg været så nervøs før et par tidlige kvalifikationskampe som de to mod Jerusalem. Fra tidligt i juli skreg det til himlen om en usædvanlig uheldig lodtrækning. Dem af os der overværede den direkte UEFA-trækning tidligt i juli, husker hvordan der endda først poppede et islandsk/færøsk perspektiv frem. Det blev kort efter ændret, af for mig uvisse årsager, måske blot en teknisk misforståelse. I stedet blev det formodentlig det allerstærkeste af de useedede hold, vi ramlede sammen med. Et hold der reelt kun var useedet, fordi de havde været væk fra den europæiske scene i en årrække. Samtidig vinkede den fæle kendsgerning forude, et samlet nederlag over de to kampe havde lukket ned for al videre europæisk fodbold i denne sæson.

Og ganske givet med flere konsekvenser til følge...

Personligt havde jeg simpelthen ikke orket det. Et helt efterår uden et par europæiske eventyr - det gør det ikke nemmere at finde inspiration til superligaen. Det bliver straks nemmere, når krydderier og garniture fra de fremmede følger med i hvert fald et stykke ind i september. Det andet var blevet et ulideligt antiklimaks oven på sidste år, den bedste sæson nogensinde. Som fan behøver man en blødere landing, ikke et totalt crash.

På et mere overordnet plan er der heller ingen tvivl om at en europæisk exit, allerede tidligt i august, havde betydet enden for 2006-succesholdet. Atiba, Hangeland, og måske Silber, ville blive solgt allerede i dette transfervindue. Det ville være helt logisk. For at tilfredsstille spillernes egne ambitioner, og for at begynde en ny opbygning mod et nyt eventyr. Med nye spillere.

Det skete ikke. "Hadet" og "Helvedet" i Jerusalem havde også sine tydelige begrænsninger. Der blev næsten stille som i en læsesal, da Allbäck lavede sit mest fornuftige "move" den aften.

Samlet set var det en rærlig indsats mod israelerne. Hjemmekampen virkede underlig nervøs efter det tidlige føringsmål. Udekampen fungerede egentlig planmæssigt, indtil venstrekanten blev fuldstændig overspillet, Niclas ligner en meget gammel mand efterhånden, og israelerne kom foran halvt inde i anden halvleg. Derfra balancerede vi på en knivsæg til udligningen i ekstratiden.

Sandt at sige, vi var nok ikke uforbeholdent det bedste hold. Til gengæld kom den europæiske rutine fra sidste efterår os givet til gode i det lange løb. Kynisme, koldblodighed, og resultatet over alt andet, nogle gange kommer heldet også i den slags situationer. Også til et hold, der selv har haft travlt med at bekende, at de ikke er der endnu. De sidste 10% mangler. En af dem der var mest ærlig i optaktsfasen med sine udmeldinger var Jesper Grønkjær.

Han manglede til gengæld ikke sine personlige 10% i Jerusalem. Han var der, hvor han skulle være. Det var Allbäck også, han behøvede bare kun at være der i 15 sekunder, kan man sige. Den anden Jesper kan vi også sagtens hylde tilpas meget på lørdag. Solid indsats. Betydningen af en stærk keeper kan aldrig forklejnes, selvom en vis hedengangen sportsdirektør forsøgte sig frem i nogle år. Inden han opdagede Jesper.

Videre, videre, videre, og væk med et iøvrigt ikke synderligt sympatisk israelsk bekendtskab. Hvis man tager dem på deres mange ord om sig selv, arabere og afrikanere, og åbenbart det meste andet der ikke ser lyset i den ultrakonservative højrefløj i deres hjemland. Dertil kan lægges en klubejer der anklages for ulovlig våbenhandel i sit forrige hjemland, Frankrig. Man må dog give dem, at de havde et hæderligt fodboldhold, og især i første kamp fik vores tekniske niveau til at ligne serie 5.

Det kan jeg stadig forbløffes over. Vi har set det samme i flere af de første superligakampe. Spillere der nærmest ikke kan tæmme en bold eller slå en præcis fremadrettet aflevering over 3 meter. Men det var måske de 10%, som Grønkjær og andre talte om. Der bliver lidt bedre igen på lørdag, med de spillere, der nu måtte spille. Den foreløbige bulletin tyder på at et halvt hold kommer til at sidde over mod Esbjerg. Gamle stænger skal plejes, skader skal plejes, og en enkelt dum karantæne overstås.

Forfanden mand! Så står man her igen og sveder sprut som en anden havesprinkler. Følelsen er udpræget god, jeg gentager lige for en ordens skyld, der er intet som en hed dansk sommeraften. Selvfølgelig iblandet pludselige tordenskyld og andet godt fra den allerøverste etage. Forleden faldt jeg i snak med den kurdiske frisør længere nede ad gaden. Han forklarede minutiøst under klipningen, 90 kroner inklusive kaffen, at noget han virkelig hurtigt kom til at elske ved den danske sommer, var selve lyset. I de lange aftener. I hans hjemstavn, det nordlige Irak, blev det senest mørkt ved 7-tiden, det lange lyse efterboom som vi betaler prisen for om vinteren, var ham helt fremmede, da han ankom her til landet.

Sådan kan man finde sine små, nye glæder i dagligdagen. Og om under en uge fortsætter den europæiske kampagne - for vores del - i Lissabon. Et godt gensyn. Jeg ville ikke have noget imod at gentage efterårets tur, trods resultatet. Byen er helt igennem pragtfuld og anbefalelsværdig. Desværre er det umuligt at komme afsted denne gang. For mig. Varslet er for kort til at booke pludselig ferie i forhold til mit civile job. Desuden bliver det knasende dyrt, formodenltig fordi der skal bookes med samme korte varsel hos flyselskaberne. Men dem der skal afsted bør absolut hilse Bairro Alto og brøle "skålão" i vinbarerne fra os andre.

Husk at holde øje med ørnen. Flyver den tre gange rundt på Estádio da Luz inden landing, er vi færdige. Kampen er tabt. Benfica vinder altid, når den laver tre runder. Det gør den formodentlig på tirsdag som ren automatisme. Jeg har svært ved at se, at vi skulle være blevet bedre end i november, og selvom den lokale Benfica-ekspertice mener, at de også står svækket, vil der alligevel være en klasse eller to til forskel. Stadig. Derfor bør der nu alligevel være al mulig grund til at nyde kampen - og måske byen for de heldige. Vi ryger nemlig aldrig længere væk end UEFA Cup'en.

Jeg kan så ikke helt gennemskue om vi ligefrem - i kraft af sidste års europæiske høst - kan opnå at blive seedet i den første runde af Cup'en og indgangen til gruppespillet. Måske. Med lidt held. Som jeg gennemskuer UEFA-regnestykket hos hollandske Bert (en uvurderlig database. Man kan ikke skamrose den nok!), balancerer vi rimelig tæt på grænsen. Og i år kan det måske godt gøre en forskel. De forrige år har ganske solide bekendtskaber som Tottenham, West Ham, eller de dobbelte vindere, Sevilla, figureret som useedet i udgangspunkterne. I år er der ikke den slags "ubehagelige overraskelser" fra de store ligaer gemt blandt de useedet hold. Til gengæld kunne vi - pudsigt nok - støde ind i OS Belenenses fra Lissabon-forstaden Belém.

På november-turen til Benfica-kampen var Belém et af vores udflugtsmål, tynget af nederlaget tog vi en lokal togtur vestover, langs Tejo-floden og ud mod Atlanterhavet. Mod badestrandene i Cascais. De særlige kager, Pasteis de Belém, blev hele stoppet og turen værd. De smager fantastisk. Fodboldklubbens hyggelige stadion med havudsigt besøgte vi også. En dagen-derpå-ekspedition, langt væk fra sæsonens øvrige intensitet og virak, og med kameraet i den forkerte retning - ind mod byen. Det var tomt, men åbent.

Endnu en tur til Lissabon? I september. Jeg vil ikke protesterere voldsomt, hvis lodtrækningen faldt den vej.

Men lad os nu se. Foreløbig skal vi nyde os selv et par dage... mens tiden er. Lørdag ankommer næste virkelighed, Esbjerg-kampen er allerede nævnt.

Jeg er - oprigtig talt - spejlblank. Lørdag bliver BULENs selskabsdag og den dag går det altid resultatmæssigt galt. Det siger traditionen fra de seneste 6-7 år. Det ved vi bedre end andre hernede. Uafgjort bliver det mest optimistiske gæt.

1-1 for pokker.

Eller hvad siger TV2 sprut, eller TV2 sprot? Jeg kan ikke få barndommens Jesper Klein og klydeshow ud af hovedet. Dagens Sprot, hostede Klein sarkastisk i monopol-TV'ets mægtigste tid, fra den ræverødeste og morsomste ungdomsredaktion i 70erne, og rammer lige ned nutidens TV2, dvs. halvdelen af det nuværende TDC-kabelnet! Det er så knokledumt, at man får lyst til at kaste op.

Helt elementært mener de åbenbart, at man kun kommenterer fodbold ved at gætte på resultatet. En ekspert skal have budet klar. Det er vigtigt.

Ikke at det betyder noget, eller vedkommende vinder noget. Slet ikke. Men, TV2-bimboen, den blonde sprotværtinde med bagedejshåret, må til tider ligefrem blive grov i mælet. Eksperten tøver. Det er uhørt, det fornemmer vi som seere, hun er fornærmet. Vi, seerne, behøver selvfølgelig et bud. Vi har krav på at høre et gæt på resultatet. Det er livsnerven i en god sportsoptakt. Eksperten kan ikke svigte, men må og skal byde ind og give sit uforbeholdne gæt på hvem der vinder. Med ciffermæssig akkuratesse. Vi kan slet ikke leve foruden dette gæt - vil automatisk zappe videre til DK4 eller National Geographic, hvis det mangler.

Er det kun mig der er begyndt at savne TV3's magasinprogrammer "Det' bare fodbold" og "Ren fodbold snak". Det er nogenlunde blevet så skrækkeligt, som man havde forestillet sig, efter den nye fælles TV2 Sport har overtaget det meste af det gamle Viasat. TV2 galf, TV2 tennis, TV 2 motor, i døgnlange transmissioner. Montreals Grand Prix i et eller andet, hvor man høvler en lille plastickugle ind i et udstødningsrør... høp-høp-høp, blondinen med bagedejshåret dukker op en gang hver anden time og beder om et konkret ciffertips, 1-2, 6-3, 5-0.

Den substans og de idéer, der trods alt fik luft hos Viasat, er helt væk nu. Fodbold på TV handler om at se kampene direkte, resten er mere ligegyldigt og uvedkommende end nogensinde.

For fanden!

Saxo

Sort Sol: "Glamourpuss" (1993)
En uforbeholden hyldest til min generations største danske rockband. De stod som de uomtvisteligt fedeste og mest hippe fra jeg hørte dem første gang, under punknavnet Sods, i det nu nedlagte Huset i Magstræde (omkring 1980) til sidste gang i KB-hallen i 2002. Kunstnerisk blev højdepunktet nok lavet sidst i 80erne med "Everything That Rises Must Converge", mens det kommercielle gennembrug for alvor kom med netop "Glamourpuss". Ikke mindst fordi den tjente som lydspor til Ole Bornedals gyserfilm "Nattevagten" fra samme tid.

Denne gyldne optagelse stammer fra den svenske Hultsfred-festival fra 1994 og det var noget nær sidste gang Peter Peter spillede guitar for bandet. Han skred kort tid efter, kunstneriske uoverensstemmelser, som det vist hedder. Dem kom der mange flere af, inden den endelige opløsning med "Snakecharmer" for 5-6 år siden. Men smukt var det. Mens det varede.