Her har været stuvende fyldt hele aftenen og natten. Nogen har skullet skylle pokalfinale-frustrationerne ned, andre har bare skullet skylle. Trods nederlaget syntes stemningen generelt ikke så trykket. Måske mange har haft lige så svært ved at koncentrere sig om to "finaler" på fire dage, som det så ud til spillerne havde, da de løb på banen til pokalfinalen. Det virkede i hvert fald som om, det tog ca. en times tid, inden Backes tropper overhovedet vågnede mentalt op. Og da var løbet kørt i en finale, der faktisk reelt var afgjort allerede efter 12 minutter og måske endda kunne have resulteret i større københavnske smæk i en første halvleg, hvor de to bageste kæder sejlede rundt!

Selv ikke to hug på overliggeren og (endnu) en håbløs dommer- og liniedommerpræstation skal ændre på det fortjente ved OBs sejr, som vores gamle kæmpe, Carsten Hemmingsen, meget sympatisk var ovre foran Nedre C for at "undskylde", mens en stor del af vi andre var på vej ud fra stadion ... i en fart, for pokaloverrækkelse og DBU-lir ... nej, det var vist lige meget. Vi havde lige så travlt med at komme ud i Kristi Himmelfarts solen og på diverse knejper, som Tonny K. Poulsen havde haft med at fløjte kampen af.  Åbenbart sådan lige for at krone en helt igennem elendig eftermiddag, mente opmand Poulsen, at der kun skulle spilles 1 minut ekstra, trods en halvleg med 5 udskiftninger og dommer Poulsens egne irettesættelser - med demonstrativ markering af tillægstid på armbåndsuret - ved både et Dennis Siim indkast og en situation omkring Karim Zaza. I sidstnævnte tilfælde brugte Poulsen endda selv mindst ½ minut på at forklare Zaza, at han altså ikke måtte trække tiden! Men hvad, hvis man ikke kender klokken eller kan håndtere et stopur, er man vel undskyldt. Ingen er forpligtet ud over sine evner, heller ikke Tonny K. Poulsen.

Nok om det og den kamp. Lad hvederne, de almindelige bajere, whiskeyen, whiskyen og G&T'erne flyde! Også blandt de sympatiske odenseanske tilskuere, der frekventerer vores lokale bæverdinger. Desværre, sandsynligvis, i skærende kontrast til de blå/gule "supporters", der vil forpeste indre by for en stund på søndag!

Aftenens overskrift er ikke taget fra billetboden i biografen, men henviser i stedet til vore muligheder i denne sæson. De muligheder, der også her mod sæsonens konklusion har delt fanskaren i to. De der benhårdt har ønsket - ventet - at sætte sig på begge stole, og de der overhovedet ikke har ønsket at tale om stole af frygt for at "ramme ved siden af", eller rettere lige imellem, og ende på gulvet med et brag. De der slet ikke har turdet tænke muligheden til ende. Muligheden for en stol med pokalbetræk og en stol mesterskabsbetrukket. Helst ville man måske bare lukke øjnene og lægge på sig på sofaen, den sikre løsning. Der hvor intet sker, andet end evig hvile. Midterplaceringer og evigt brok over det.

Men der hvor det er sjovt i fodbold, er jo netop dér, hvor pokalerne og titlerne uddeles, finaler og guldkampe. Det er jo det, vi fans drømmer om, inden sæsonen starter, og det er altså også det spillere, trænerstab mv. arbejder for. Det det hele handler om. Målet. Hernede i Stamværtshuset holder vi også mest af de gæster, der prøver at bemægtige sig stolene i baren. Her er ingen sikker sofa og nogen kommer ikke helt op på barstolen, mens andre dratter ned, når de har siddet der for længe (og ikke ét ord om Manchester United her, gnæk!). Og til dem ovre i båsene - i sofaerne - nervevragene, skeptikerne, de fødte pessimister, kan vi med en omskrivning af Alfred Lord Tennyson's ord ('Tis better to have loved and lost than never to have loved at all') kun sige: Det er bedre at tabe muligheden for at vinde en titel eller to, end slet ikke at have haft muligheden!

Og således også omkring pokalfinalen. Det er stadig bedre at have været med i en finale med mulighed for at vinde den, end slet ikke at komme i en. At vi så tabte den, er næsten allerede glemt. For hvem husker taberen, hvem husker toeren?

Og hermed er vi nået frem til den samme situation som i min uge 23 vagt i fjor (hvor sæsonen var fire uger senere afviklet i forhold til i år, hvor VM i fjernøsten smadrer klubsæsonen). Tre dage før "finalen" om det danske mesterskab. Egentlig kunne jeg bare smække optaktsgenudsendelsen på og sætte mig på en barstol på den anden side af baren og drikke igennem ...

Njah, det er jo alligevel ikke helt samme scenarie som i fjor. "Finalen" i år gælder udelukkende Brøndby, for med en sejr til SBU'erne må mesterskabet siges at være røget tilbage til Sjælland, al den stund det næppe er indenfor det mentalt legale at tro på, at forstadsholdet taber den sidste kamp til Lyngbys glade amatører, samtidig med at vi slår Aalborg, i Aalborg; vel at mærke med en "samlet" målforskel i Københavns favør på minimum tolv mål! Selv uafgjort på søndag må formodes at være mere end rigeligt nok til Brøndby med den afsluttende Lyngbykamp in mente. Og lad mig da i øvrigt bare erkende, at skulle et af disse to resultater blive udgangen af storkampen i Parken, så er det sgu fortjent, at sjællænderne tager skabet hjem, da de i så fald har ført rækken fra start til slut. Meeen, det kan ændres på søndag!   

Og i modsætning til i fjor, hvor vi førte rækken med to points forspring før næstsidste runde (og finalekampen), så er selv en sejr til København på søndag ikke nok til at fejre guldmedaljerne. Der skal i så fald stadig hives et point hjem på torsdag i Aalborg, i endnu en "finalekamp". Nå, det er nu ret akademisk at snakke om kampen lige syd for Limfjorden. Først og fremmes handler det om regionalopgøret, arvefjendebraget, "nyklassikeren" (hvornår er denne klassiker - med nu 32 turneringsopgør i 10 år på bagen - ikke længere ny?), topdysten, mesterskabs(for)afgørelsen! På søndag brager det løs i Parken i et opgør, der - især i Parken - i fortættet intensitet på såvel udenfor banen sædvanligvis matcher de største kampe i de største europæiske fodboldlande. Og giver det ikke lige det sidste kick til kampen, at der trods alt står noget på spil for København på søndag? Det synes jeg nok, det gør!

Kollega -smølle bevægede sig i sidste uge ud af tangenten, der beskrev denne sæson som værende helt fantastisk. Og lige som -smølle kan jeg også godt bruge vinklen, uden den skal tjene som forhåndsundskyldning, uanset hvordan sæsonen ender, gjort op i pokaler og metal. For det har været en forrygende sæson. I Århus i søndags rundede København 65 point. Det er mere end klubben nogensinde tidligere har opnået i Superligaen, og der er endda to kampe endnu. At det så kan vise sig ikke at række til guld alligevel - check sæsonsammenligning i år/i fjor efter 31 runder her - vil måske netop på den baggrund være om ikke til at leve med, så dog acceptabelt. Holdet har i hvert fald ikke underpræsteret. 

Det blev også sæsonen, hvor FC København i første sæsonhalvdel spiste kirsebær med de helt store i Europa. Og bestemt uden at kløjes i stenene. Vi fik færten af Champions League og i sensommeren til Lazio hjemmekampen smagen af fodbold på et plan, der efterlader kampe som dem i Parken mod f.ex. Viborg og Vejle på samme tidspunkt som gabende ligegyldigheder, ligesom en udekamp på Olimpico i Roma er noget lidt andet end besøg i Silkeborg, Lyngby eller Gladsaxe! Og vi spillede helt lige op med Lazio i sammenlagt ca. tre halvlege - vandt fuldt fortjent i Parken - men måtte betale dyre internationale lærepenge i 20-25 rædselsminutter i anden halvleg på Olimpico. "Bedre" - større - hold end København er blevet besejret af Lazio, selvom man kan ærgre sig over, at vi ikke fik has på romerne netop i denne sæson, hvor Lazio har været til at tale med hele vejen igennem, og italiensk klubfodbold generelt har gået fra fiasko til fiasko på den internationale klubscene. Nuvel, italiensk fodbold rangerer stadig tilstrækkeligt meget højere end dansk ditto, hvorfor et dansk hold stadig har til gode at ekspedere et italiensk mandskab ud af en europæisk turnering - København vandt dog en sejr i den ene kamp mod Lazio - hvilket vore evigt skrydende foreningsvenner ude vestpå også måtte sande, da de blev ekspederet ud af UEFA Cup, mere klart og af et - på papiret - betydeligt ringere hold end Lazio!

I stedet for CL stod den så på UEFA Cup. Den turnering, der onsdag fandt sin endelige vinder i Feyenoord Rotterdam. Feyenoord, der blot blev nr. 3 i den hollandske Eredivisie, efter PSV og Ajax. Ajax? Jo, det er de nykårede hollandske mestre, og det var jo Ajax Amsterdam, som København ekspederede ud af UEFA Cup efter to fremragende kampe, hvor et af Hollands og Europas mest scorende mandskaber ikke var i stand til at få bolden forbi Magnus Kihlstedt over 180 minutter plus det løse. Og returkampen i den fantastiske Amsterdam ArenA står stadig som en af mine største oplevelser med København. En topprofessionel præstation af høj international klasse, kontrolleret og organiseret spil og egentlig en ganske sikker sejr, så sikker som 1-0 sejre nu kan være. Niclas' frisparksmål, der sendte os i ekstase og ventetiden efter slutfløjtet, indtil vi kunne lukkes ud, hvor glade Københavnere sang og festede og fejrede spillerne én efter én på stadion, for ikke at tale om de efterfølgende euforiske dage i Amsterdam, hvor det var uendeligt (selv-)fedt at være Københavner!

Borussia Dortmund blev Københavns endestation i UEFA Cup 2001/2002, men først efter to helt lige kampe, hvor specielt Københavns - og anfører Lønstrups - totale kontrol af det første møde i København står ganske klart i erindringen. Man kan ikke rigtigt indvende noget mod at blive slået ud, når man ikke scorer i 180 minutter (som Ajax), men det var to ganske tætte opgør, afgjort af Dortmunds lige en tand skarpere afslutninger. Dortmund som altså gik hele vejen til finalen i turneringen, og Dortmund som altså for en lille uge siden kunne kåres som Bundesligameister!

Så uanset resultatet på søndag og/eller torsdag, så har vi - selv med nederlaget i den pokalfinale, vi har glemt alt om nu - haft den points- og sejrsmæssigt bedste hjemlige sæson nogensinde, ligesom vi for alvor tog skridtet op på den europæiske scene, hvor København viste sig både teknisk, fysisk og tempomæssigt at kunne matche Lazio samt Hollands og Tysklands - og dermed blandt Europas - bedste fodboldmandskaber. Det er, for nu at sige det på jysk, ikke så ringe endda.

Og der er grund til at tro, at det kan blive mindst lige så godt næste sæson. Ja, Hans Backe forventer, at holdet - især Mykland og Antonelius, samt en Lønstrup tilbage skadesfri og i kampform - bliver endnu bedre end i år. Og så kan vi andre jo kun glæde os til nye europæiske menuer også. De smager altså lidt bedre end suppe, uanset den står på CL-kval eller UEFA-kval til juli/august!

Nu er jeg i mit vennesæle og porøse hjørne - sikkert fordi jeg allerede har glemt den der ... pokalfinale - i aften, så jeg vil godt stange en flok kvajebajere over disken. Jeg har før foråret, og også i starten af forårssæsonen jo proklameret, at vi ikke kunne hente Brøndbys 10 points forspring. Jeg har vist endda nævnt det mere end én gang og på mere end ét sted. Men sommetider tager man fejl, og sommetider er det altså sjovere at tage fejl end ... sommetider! Faktum er, at et optimalt sammenfald mellem Brøndbys store forårsflop og Københavns omvendt helt suveræne forårskampagne altså har bragt os a point i toppen af suppen. Og vel alligevel egentlig mest Københavns forårsserie, for ret beset har sjællænderne ikke været så dårlige endda, 22 points i 12 kampe (fjerdebedst i foråret) er da godkendt. Men i København har det altså været helt forrygende, fantastisk. Hvis du ikke kan huske, hvor godt foråret har været indtil nu, så klik ind her.

Ude vestpå har de så haft uendeligt travlt med både at gøre de famøse 10 points og Københavns forår i det hele taget til held og tilfældigheder! "Javel, vi har tabt 10 points til jer i foråret, men I tabte jo 10 til os i efteråret"! Jo, ja, men de 10 points Brøndby hentede mere før vinterpausen, var for det første over 19 kampe, hvor det altså "blot" tog København 11 forårsrunder at indhente forspringet. For det andet var Brøndbys 10-points-plus inclusive 6 points fra to sejre i de indbyrdes opgør, hvor vi altså endnu har det indbyrdes opgør til gode her i foråret! Og så ved jeg godt, at den skarpe bargæst - ja, dig, du afskyeligt ædru bæst, der lige er kommet, du har sikkert ikke været til pokalfinale, hva'? - vil grave sine tabeller frem og sige; "jamen Brøndby var altså 10 points foran FC København allerede efter 8 efterårsrunder"! True, holdet fra amtets yderpost clinchede et ti-points-forspring til København ved sejren i det indbyrdes regionalopgør ude i motorvejsudfletningen, den 16. september, men - og det er så for det tredje - vi taler om et Københavnsk hold præget af CL-kval-kampe, trænerskift, spillerrokader mv. i en noget turbulent efterårsstart. De første 8-9 efterårsrunder var København pointmæssigt markant ringere end tilsvarende periode sæsonen inden, hvor vi endda havde haft en endnu mere miserabel start på sæsonen (alle husker de rærlige første fem kampe under Roy Hodgson, inden Ståle Solbakken og Jacob Laursen kom til). Man kan vel nok tillade sig at sige, at sjællænderne ikke har haft de samme "problemer" at tumle med i foråret, som København havde i efteråret, ligesom de indbyrdes sammenlignelige forhold som indbyrdes kampe og ikke mindst mest muligt intakt spillertrup og trænerforhold har været til "deres" fordel. Over hele sæsonen faktisk.

At så en god håndfuld af de mere maniske vestegnssupporters - dels i sjov og dels (ubegribeligt) i ramme alvor - har fundet vidnesbyrd i onsidebolde, BT-karakterer, Københavnsk held og dommertække(!) til at begrunde, at "BIF skulle være - er - de sande mestre, og i øvrigt det bedste hold i foråret, er jo gennemgribende patetisk, og indikerer vel mest et vestegnsbagland skræmt fra vid og sans ved udsigten til et Københavnsk eksprestog, der økonomisk har hægtet Brøndbyvognen af, og sportsligt vil gøre det samme, mere og mere de kommende år.

"Bold- og karakterargumenterne" kan man nok kun ryste på hovedet af, måske bifferne bør inddrage karaktererne fra deres elskede fanbarometer fra formiddagspamfleten, der stadig synes at mene, at vi fans ikke blot skal betale for få leveret en vare, vi skal skam også selv levere!

"Heldet" skulle så begrundes i de knebne sejre over f.eks. Silkeborg, Vejle og AGF. Enhver der har set de tre nævnte kampe, vil så vide, at København var oppe mod desperat bundstridskæmpende og særdeles kompakt, defensivt funderede mandskaber, men hvor København trods alt i alle tre kampe havde muligheder til langt større sejre, og "heldet" vist helt og holdent var på modstanderside, mens BIF til gengæld har smidt points både mod VB og AGF! Sejrene - Københavns - var i hvert fald aldrig truede! Og så kan man næppe rubricere 10 turneringssejre (og 2 uafgjorte) i 12 forårskampe som held!

"Dommertække" er så en sandhed, der vil noget. I lige linie fra Emil Laursens fuldstændigt absurde udvisning af Tomas Antonelius blot et par minutter ind i forårssæsonen og til Steen Pedersens groteske annullering af en 100% korrekt Zuma-scoring i Århus i søndags, har vi - især i Parken - været vidner til den ene mere pinlige dommer- og liniedommerpræstation efter den anden. Nævn de allerede anførte navne, eller Mosegaard eller Gerner eller ... og enhver fodboldelskende Københavner vil begynde at rive hovedhåret ud, i totter! (Og så undlader vi helt at komme ind på ham Herr K. Poulsen i en kamp her for lidt siden, som vi har glemt).

Summa summarum, vi har indhentet de 10 points, vi havde "sat til". Holdet har været tro mod Hans Backes og Niels-Christian Holmstrøms devise om ikke at fokusere på Brøndbys forspring, men blot tage en kamp ad gangen, og så må vi gøre facit op på sidste spilledag.

Uanset hvordan sæsonen ender for FC København (et mesterskab vi husker, eller en sølvmedalje, vi i givet allerede har "glemt"), så vil man sikkert nok huske sæson 2001/2002 med mareridtstenderende tanker hos DBU.

Lyngbyfarcen har vi berørt flere gange. Uanset hvor mange "teknikaliteter" Lars Behrendt og Jim Stjerne med flere kan pakke miseren ind i, er og bliver det et faktum, at Lyngby FC aldrig burde have haft lov til at starte sæsonen, ligesom det sætter DBU og dansk fodbold i at lattervækkende skær, at løsningen blev Lyngby Boldklubs amatørers færdigspillen af turneringen. Heldigvis får det ingen direkte indflydelse på turneringen i form af skævfordeling af de øvrige holds kampe mod Lyngby-amatørerne. I toppen har både Brøndby og København én kamp hver mod Lyngby Boldklub, og bundholdene SIF, VB og AGF har hver især to kampe mod boldklubben nord for København.

Straks større direkte indflydelse på nedrykningen kan den anden sag få. AB-sagen. Lad mig straks sige, at jeg inderligt håber, at sagen får DBU til at revidere deres oldnordiske og amatørfodboldinficerede turneringsreglement, der ikke skelner mellem serie-4 fodbold og superligaen. For selvfølgelig skal man da kunne nøjes med - som man praktiserer i alle andre europæiske klubturneringer, der er værd at kigge på - at fratage regelbryderen, i dette tilfælde AB, de tre points uden at tildele Vejle sejr og points også. AB skal straffes, ja! Men Vejle bør ikke belønnes, og AGF og Silkeborg dermed også indirekte, og aldeles uforskyldt, straffes! Det kan få alvorlig direkte indflydelse på nedrykningen fra årets superliga. Og så kan hverken AGF eller Silkeborg i givet fald bruge Per Frimanns harakiri i den forbindelse til noget som helst.

Når det er sagt, så gælder det også, at reglerne, indtil DBU får opgraderet dem til professionelle tilstande og eventuelt også "opdager" den gældende EU-retsakt med associeringsaftalen, er klokkeklare og kendt af alle. Burde i hvert fald være kendt, også i AB, al den stund, klubberne selv er med til at vedtage reglerne i DBUs repræsentantskab. Derfor kan det irritere mig grænseløst, at AB "for AGFs og Silkeborgs skyld" og for at dække over egen inkompetence nu er i færd med at appellere sagen til anden appelinstans, DBUs appeludvalg, og når de - givet - også bliver underkendt her, også vil anke videre til tredje og sidste instans, DIFs appeludvalg. På det tidspunkt er turneringen slut, og med mindre Vejle er røget ud, eller AGF er fire points efter en "sikker" plads, så kan måske to hold et stykke tid efter turneringen er færdigspillet fortsat gå i uvished om, hvorvidt der står superliga eller 1. division på næste sæsons kampkort. 

Apropos regler kan man stadig undre sig over det retfærdige i, at en pokalfinalist - uanset sejr eller nederlag - skal straffes ved overførelse af eventuel karantæne til turneringen. I det mindst kunne man så håbe, at DBU netop ville offentliggøre strafpointene - for en advarsel er jo ikke bare en advarsel i DBU-regi (også her går DBU europæisk enegang) - på egen hjemmeside eller Dong Cups hjemmeside, så klubber og tilhængere m.fl. i det mindst kunne orientere sig om "stillingen". Aktuelt måtte FC København angiveligt selv kontakte DBU for at få at vide, præcis hvor mange point de tildelte gule kort i pokalturneringen var takseret til. Men den slags service skal man nok ikke drømme om fra DBUs side; man kan jo ikke engang offentliggøre strafpointene fra turneringen, hvorfor en videbegærlig fodboldfan må slå op i TIPSbladet eller afsøge de enkelte fodboldklubbers egne hjemmesider omkring de respektive klubbers strafkonti. Man kunne jo godt forestille sig, at det måske var interessant også at kende modstanderholdenes strafpoint. Men betonorganisationen DBU alene vide.

En ny bog om FC København skule være på trapperne. Vanen tro lækkes diverse forskræpslunser via pressen. Forfatterne Kasper Steenbach og Christian Thye-Petersen er sædvanligvis så saglige og seriøse, at jeg forventer en noget mere interessant bog en Kurt Thyboes braldreværk om København. Men jeg har selvfølgelig ikke læst bogen, og kan derfor heller ikke vide, hvor meget og centralt de "emner", f.eks. formiddagspamfletten BT har slået op i tommetykke overskrifter, fylder i bogen.

Men eksempelvis "sagen" om Brian Laudrups kontrakt - klausulen - blev nu igen slået op som artige, sensationelle afsløringer, og selvfølgelig slugt råt af den indebrændte skare ud vestpå. Nu har der vist aldrig været den store sag omkring den klausul, hverken i Københavns bestyrelse - hvor formand Peter Norvig, så vidt denne bartender erindrer, allerede dengang stod frem på direkte TV og undsagde direktør Flemming Østergaard så langt, at han - altså Norvig - da godt kendte til en klausul i Laudrupkontrakten - eller på Københavns Fondsbørs, der heller ikke fandt anledning til andet end påtale i form af en lille næse. At BT så nu sætter "afsløringen" op som sensationel, og de indebrændte ude vestpå griber bolden og spinder ender om kriminalitet og børsinterventioner, siger nok en del mere om dem og deres skræmte fantasi, end den almene fodbolddanskers interesse i en oldgammel sag, der aldrig reelt var en sag!

Men det har bare igen åbnet for vestegnens mudderkiste med paranoide provinsielle antagelser om alskens skumle hensigter og politiske rævekager i og omkring FC Købehavn, Parken og PS&E. Pludselig er det uhæderlig aktiepleje og dække for "lyssky" og dårlige men heldige forretninger. I så fald er det jo påfaldende, at PS&E igen for et par dage siden har fuldtegnet endnu en aktieemission formedelst 155 mio. kr. De professionelle aktiehandlere - vi taler altså ikke om hobbyaktionærer med 3-4 B-aktier i et semikooperativt foreningsforetagende ude vestpå - og de institutionelle investorer ser åbenbart ingen farer ved at investere i Københavns flagskib! Og det er vel næppe heller tilfældigt, at PS&E aktien og selskabets børsværdi på børslister vurderes helt i top både blandt sportsaktier og som decideret investeringsobjekt. Mon ikke professionelle forretningsfolk er en smule mere troværdige bedømmere af PS&Es potentiale og Flemming Østergaards forretningstalent end en håndfuld indebrændte parasitter ude bag vestvolden?

At Flemming Østergaards skudsmål omkring pressetække så også blandt Københavnere ender i det koleriske og name-droppende, ændrer ikke ved mandens forretningsevner. Østergaard har bare valgt ikke at have ansat en spindoctor til at formulere sine budskaber. Måske fejlagtigt, men på den anden side er han ikke politiker (apropos sammenligningen med en vis Farumborgmester og dennes omgang med offentlige midler), om end nogen lider af den vildfarelse, at Østergaard og PS&E får trumfet afgørelser gennem det politiske system ad korruptionens vej. Disse "nogen" glemmer, at alle beslutningsprocesser udgøres af aftaler, tjenester og gentjenester blandt folk, der har indflydelse. Direktører, investorer, politikere osv. Sådan har det altid været, også i borgmester Kelds socialdemokratiske pamperkommune med kammeratskabsvælde helt ned til idrætsforeningens "frivillige", campinghabitklædte ølsurrogatsælgere! At Østergaard og Keld Rasmussen og alle deres ligesindede af og til - måske endda ofte - fremstår som usympatiske personer, tror jeg såmænd selv de er ret ligeglade med. Resultater opnås ikke alene ved flinkeskolemanerer i medierne. Niels-Christian Holmstrøm og Hans Backe er nok heller altid med i spillernes aftenbøn, og din chef er sikkert også "et dumt svin". Og?

Men lad dem spinde alenlange ender over det ud vestpå, ligesom de nyder at svælge i enhver "dårlig historie" om København/Parken i pressen. Det kunne handle om Aldo Petersens forretningsmæssige problemer (der i parentes bemærket intet har med FC København at gøre), "historien" om en PS&E medarbejders sponsorat-og skatterådgivning, eller Østergaards multihalplaner for Østerbro, som jo har vist sig at vinde gehør og optimisme både blandt lokale politikere og idrætsforeningerne omkring Parken/på Østerbro. Nå ja, så har man jo også kørt på med historierne om Cirkusbygningen og Rockshow i Fælledparken. "Sager" som kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen - i øvrigt glødende BIF-fan - har forklaret. Ingen mystik her, heller. Men vil man se spøgelser, så er det jo nemmest at lukke øjne og ører for faktuelle sagsfremstillinger. Hadet til og frygten for København begrunder enhver argumentation fra vestegnen, både blandt ledere og "menige" fansoldater!

Det pudsige ved det er i grunden, at de selvsamme bitre personager altid har jamret over, at København fik alt for meget fokus i pressen. Alle de føromtalte historier, af den "negative" slags, er jo ikke historier København selv har bragt i pressen, men bringes fordi København åbenbart er så uendeligt meget mere interessant end en armodig forenings-fusion vest for København. At de så selv dvæler ved historierne konstant, og selv konstant bidrager til mere omtale af den klub, de mener får for meget omtale, kan man kun slå en skoggerlatter op over. For København gælder, at selv dårlig reklame er bedre end ingen reklame, og gratis reklame/omtale er jo aldrig at kimse ad!

Lad os lige slutte denne tangent med endnu en sammenligning af den stadigt afgrundsdybere forskel på København og Brøndby. De jubler og slår sig selv og os andre i hovedet med deres fantastisk billige sæsonkort og vores ditto dyrere (der ellers endda er billigere end Aalborgs). Bortset fra at det både driftsøkonomisk (Dr. Bjerregaard viser igen sit manglende business-gen) og markedsføringsmæssigt ligner en dødssejler - vist idéfødt af et japanskklingende reklamebureau, der vel også snart må indregne det japanske harakiri begreb i forretningskonceptet - så er det da en klokkeklar devaluering af fodboldproduktet på Brøndby Stadion. Næppe det mest geniale signal at sende til potentielle investorer og sponsorer. Som Lars Behrendt fra DBU også engang begrundede det med, når danske roligans brokkede sig over de høje priser også til venskabslandskampe: "Vi vil ikke sende et signal om, vi nu sælger en dårlig(ere) vare - fodboldlandsholdet - fodbold er ikke discount".

Men discount synes at være konceptet ude vestpå. En Nettobutik, som en af de fordrukne stamgæster hernede nævnte forleden. Og sandt nok. Hvor Brøndby har udviklet sig fra den gode, solide kooperative Brugsforening til en en decideret discountbutik, så er København fortsat det gode, velrenommerede og konstante kvalitetsmarked. Netto vs. Irma City. Jeg ved godt, hvor jeg helst handler.

Men det billige sæsonkort til en udørk af et overbelånt discountstadion i en motorvejsudfletning i en ghettoforstad, hvor alt dog stadig emmer af provinsielle roekule-klapper efterkommere, er vel blot den seneste erkendelse af, at mht. økonomi, geografi, stadion, spillertrup, visioner, udviklingsmuligheder er vestegnen hægtet af! Helt af. Og det præger i stadig højere grad den bitre og indebrændte retorik derudefra.

Svada slut. Fadøl slut. Nu må du hellere skrubbe hjem. Men husk at uanset resultatet på søndag, så er det et skridt på vejen for os, men måske sidste udkald for Brøndby. Jeg er sikker på én ting:

Fremtiden tilhører FC København!

Lad os slutte med et endnu vådt citat i spruthusånden fra vores huspoet, W.C. Fields: "Once ... in the wilds of Afghanistan, I lost my corkscrew, and we were forced to live on nothing but food and water for days".

Holger

Og på jukeboxen spiller:

Ugens sange:

Håkan Hellström: 'Trubbel'
Et fantastisk nummer fra endnu en af vi bartenderes elskede svenskere. Det tredje af fire numre på Håkan Hellströms Maxi-Single "Luften bor i mina steg". Indtil i lørdags totalt ukendt for undertegnede, og vist også et par af mine kolleger, da kollega -smølle hjemme hos sig selv en sen nattetime efter et bartender- ... øh ... personalemøde - over et par flasker whisky og par hundrede bajere smed dette nummer på CD'en. Helt forrygende. Vi græd os gennem nummeret adskillige gange!

Eurythmics: 'Better To Have Lost In Love (Than Never To Have Loved At All)'
Bare som et lille apropos til et af aftenens temaer. Og så et apropos til sidste års guldfinale-optakts-ræb, hvor Eurythmics' "Sweet Dreams" var gennemgående tema! Og i øvrigt også et lille apropos til ugens nedennævnte albumkunstner, hos hvem Eurythmics-guitaristen Dave Stewart har været involveret i det nye album.

Ugens album:

Bryan Ferry: Frantic

Specielt dedikeret til Thomas Thundersen, en af vor tids største Ferry-fanatics! Nå, under alle omstændigheder et strålende nyt album fra gentleman-crooneren over alle, som for øvrigt er koncertaktuel i denne måned i den Østfynske Landsby og i Jelling, og igen i København 7. september - Falconer salen - hvortil denne bartender endelig har fået billetter efter at have misset de to seneste Bryan Ferry besøg i byen. Og siden vi nu har sprunget de ellers obligatoriske Frank Sinatra kig-dybt-i-bunden-af-glasset-druksange over, så kan vi da runde af med Bryan Ferry's version af den gamle boozesang 'Goodnight Irene' fra dette nye album. Godnat!