|
Tørstig igen |
||
|
Du må jo også til at komme i form igen. For pokker, en måned uden fodbold, en måned forinden med gifler og kaffe i stedet for grillpølser og bajere, og inden da den kolde tyrker, da BIF allerede 12. maj i blinde fandt lyskontakten i det bælgmørke værelse, de havde fumlet rundt i hele foråret. Det er to en halv måned siden. Hvis du som jeg missede sommerkampen mod Brugge, så kommer du jo nærmest til at begynde på en frisk. Det hører ingen steder hjemme. Og det betyder, at nu er der en gevaldig tørst, der ligger og lurer. Både i praktisk henseende, hvor den første gyldne Hof på Nedre C nu står som en art skinnende, hellig gral i det fjerne, trods at den er skabt af skrøbeligt plast. Det er indholdet, og det det står for, der tæller. Det gyldne indhold. Og i det større, mere symbolske billede, er der også en tørst der har indfundet sig, en voldsom tørst efter den skinnende, gyldne pokal, som vi var så inderligt uheldige med ikke at vinde i denne sæson. Det er noget andet end sidste år, det kan man føle helt umiddelbart. Jeg kan umuligt kun tale for mig selv når jeg siger det. Det havde været et forrygende forår, og i modsætning til i år var det endt perfekt. Da så Viborg, netop Viborg, dukkede op bare en god måned senere, havde jeg i hvert fald svært ved at svinge mig op til den helt store entusiasme, for Roy eller ej, så skulle det forstærkede hold jo nok bade sig videre. Og nu havde man jo stadig den der lune følelse fra de jublende dage i juni, som en ryg der havde fået for meget sol i løbet af dagen, og nu glødede rødt under trøjen. Kør videre på autopilot, I vinder jo igen. Det gjorde holdet så desværre ikke, og så er det en ringe trøst at enhver kunne se, at siden Hasse Backe tog over som træner, har hans hold været det med afstand bedste i Danmark. Det eneste gode der var ved den chokerende Uge 19 var, at siden da har tørsten efter at få sat nogle ting på plads, og at få revanche for at tabe mesterskabet til elleve blinde høns og en ditto struds, brændt lige så intenst som trangen til den første fadøl på C3's række 24 på søndag.
Ja ja, jeg kan se at du har hørt det her før, og tænkt de samme tanker selv. Det er indlysende. Derfor kan du godt lade være med at sidde og kratte rundt på baren efter dagens aviser. Det er for det første temmelig uhøfligt, og for det andet helt unødigt. Der står ikke en dadel. Og sådan har det været hele sommeren. Stort set det eneste der har været at læse har været 1) Hasse Backes erklæring om at han gerne ville have en forstærkning i alle kæder, 2) indkøbet af en midtbanespiller, 3) indkøbet af en forsvarsspiller, og 4) indkøbet af en angriber. Resten har været begrænset til det manglende indkøb af en argentiner, der var en klassespiller, og gerne ville til København, men ikke rigtig passede ind i taktikken; til overtagelsen af et par håndboldhold fra FIF, og så af at Flemming Østergaard fremover vælger at arbejde som bestyrelsesformand frem for som direktør, i øvrigt til reaktioner fra vores rivalers fankredse, der var hhv. uvidende, hykleriske og grænseløst perfide. Sjovt at man gider udstille sig sådan, men også lidt sørgeligt at finde mennesker, der virker bitrere end Tryggevælde Å var efter at have fået hældt 50.000 flasker Gammel Dansk i sig. Nok om det. Men essensen i dette er den, at intet nyt jo rent faktisk er godt nyt. Bare det at kunne fortsætte med en god træner hen over sommeren er jo en ren fryd. Og at der simpelthen kan arbejdes videre med den organisation, der er på holdet, er formidabelt. Guderne skal vide, at det er urimeligt at forlange en efterårssæson i ligaen på linie med hvad man så i foråret, men visheden om at der nu er så meget styring, at spillet og strukturen ikke får lov til at stagnere helt, som det skete sidste efterår inden Backe kom, er dejlig at have. Jeg har, skal det siges, selv om det nok ikke behøves, oceaner af respekt for Hasse Backe. Og at han så ovenikøbet i denne mandags Løvetime fortæller, at han er vild med Kent, og at han for tiden er på et Velvet Underground-trip, så er hatten jo ikke mindre klar til at blive taget af. At have den slags rutine og kompetence på plads er trods alt mere værdifuldt end blot at have et 'navn', altså en kendt person med en kæk frisure, som ingen reelt ved hvad rummer som træner, og som ikke ligefrem giver præg af at have en egentlig strategi klar, men som sælger aviser hele sommeren på grund af sit navn. Det pudsige er, at det normalt er det samme som essensen af den vedvarende kritik mod F.C. København er gået på. Ikke mindst da man ansatte Brian Laudrup, og han ikke leverede varen. Men der er da ingen der skal høre et ondt ord for at man prøvede! I det mindste vidste man hvad han stod for som spiller.
Ja, undskyld, mand! "Jeg er ikke kommet herned for at du skal stå og snakke om Brøndby - igen! Det er jo en ren mani med dig!" - ja, jeg beklager, men det er vel ikke så mærkeligt. Og hvis du ikke gider høre om dem, så er der altid sidste uges Ræb, som ikke handler om Brøndby overhovedet, men om en mærkelig fyr som Jan Saxo tit passerer på vej til arbejde. Alt handler jo for tiden om personlighedskulten omkring Brian Laudrups bror ude vestpå, og det passer mig glimrende. Vi kan se en københavnsk klub der bare kører stille og roligt, og egentlig ikke p.t. føler sig særlig kaldet til at gøre opmærksom på det faktum, og så kan vi ellers betragte hvordan de trods alt danske mestre forbereder sig til en sæson, hvor de begynder forfra og kører et nyt system ind under det der fremstår som en meget glamourøs, men også ganske urutineret træner. Han skal godt nok være noget af et naturtalent som træner for at få en trup forbedret spillemæssigt - voldsomt forbedret, for det var en svag forårssæson af BIF - på fire uger, når den ovenikøbet bliver svækket med afgangen af sine to bedste spillere. Krister Nordin er blevet erstattet af Morten Wieghorst, og det kan være en gevinst hvis han for alvor kommer op i omdrejninger. Om han gør det er til gengæld et åbent spørgsmål, også efter en god kamp i Supercuppen. Til gengæld er det en svækkelse, at deres enmandshær fra foråret, Peter Madsen, nu åbenbart skal væk. Det kan noget i hvert fald tyde på, nu Kaspar Dalgas er købt. Og med al respekt for de mål han har scoret, så er Dalgas altså en klasse under Peter Madsen.
Okay, selv med en træner som er våd bag ørerne, ville jeg nu aldrig turde håbe på et kollektivt kollaps som BIF havde i foråret. Så dårligt kan en så stærk trup vel næppe spille igen. Men håbet lever selvfølgelig. Mens vi venter på at det nye tremandsforsvar begynder at slå store revner, gerne allerede på lørdag hvor Thomas Poulsen og den såkaldte 'hvide Giggs' forhåbentlig får frie tøjler af Viggo Jensen til at udnytte al pladsen bag Brøndbys wings. Okay, de forsvarende mestre har selvfølgelig selvtilliden som våben, som det sig hør og bør. Bemærk billede af Kaspar Dalgas fra BIF's hjemmeside. Det bemærkelsesværdige er ikke, at han ligner vores gæstebartender Hans CL i rollen som offer for en specielt grusom practical joke. Det er derimod stjernen over klubmærket på Adidas-kreationen, der bemærkes. Der er én, og den står pr. en ny tradition for fem vundne titler. Brøndby har ni med den seneste. Vi ved jo, at en trøje holder to år. De sidste par år er blevet brugt på at designe den fine nye sag, en helt eksklusiv og fed Brøndbytrøje i stedet for noget standardværk, og som alle kan se er det jo lykkedes over forventning. Men en for alvor vellykket detalje er, at der til næste år ikke skal flyttes på den første stjerne. Den anden kan knaldes på med et strygejern, når titlen er kørt hjem. Så behøver man heller ikke fjerne DM-mærket, der er placeret sådan halvvejs oppe på skulderen. Spøjst, i betragtning af at man for nylig kunne læse, at kun den største idiot i verden ville kunne ende med at sætte mærket i den gale side, den højre, i forhold til DBU's regler. Medmindre BIF's klublogo er en trekant med tre striber, er der vist også andre der har orienteringsproblemer.
PR-mæssigt har det ikke ligefrem været en dans på roser for Michael Laudrup i den første tid. Vi havde alle læst med en vis munterhed om Magnus Svensson, der kom hjem og læste i formiddagspressen, at han skulle ned og træne med ungseniorerne, hvis ikke han hurtigst blev byltet i en pakke og sendt hjem til Halland - en misére, der blev tørret af på generalsekretær Emil Bakkendorff, der åbenbart lider af svensk sprogforbistring. Jeg kan hjælpe Emil: det hedder "Magnus, du är avskedat. Adjö då." Vi har hørt om brevskrivningen til rutinerede spillere som Kenneth Rasmussen, og der er gisnet om indholdet af korrespondancen. Vi har hørt hvordan Michael Laudrup har forklaret, at hvis de fyrede spillere vil have en forklaring på fyringen, så kunne de da godt få det, men egentlig burde fyringen være forklaring nok i sig selv. Og i denne uge fik vi så eksemplet på den mandskabspleje, der gør at Per Bjerregaard betegnes som den der altid er spillerens bedste ven.
Som før var det centrale brugen af skraldesække, et husholdningstilbehør som virkelig finder sin anvendelse i mange situationer på Brøndby Stadion i disse år. Både når der skal dekoreres til fest, og når der for alvor skal ryddes op. Jeg formoder at det der gør Bjerregaards mandskabspleje så excellent er det faktum, at man ikke havde smidt spillernes ting ud, bare fordi andre skulle til, men gemt dem i de omtalte skraldesække, så de lå der når spillerne kom tilbage efter den ekstra uges ferie. Det tyder trods alt på en vis respekt, og man smed da ikke spillerne væk, heller - man venter på fornuftige tilbud. Og i en tid hvor konkurser lurer om hvert et hjørne, skal der da sikkert heller ikke gå længe før nogen kommer med et tilbud på et par millioner for den 25-årige ungsenior Peter Degn. Vel? Ja ja, et let offer, jeg ved det. Og ikke engang rimeligt. Som med Svensson var den sag ude af Per Bjerregaards hænder. Han tager alligevel det fulde ansvar selv, anderledes kan man da ikke læse dette citat: "Hvis jeg sagde noget kritisk, ville det jo være en direkte kritik af mine holdledere, og det ønsker jeg ikke sker." Pyha! Så har holdlederne ingen grund til at føle sig hængt ud, i det mindste. Per tager skraldet! Bogstavelig talt. "Årh hold dog op, Laudrup skal bare finde stilen" - ja, jeg ved det. Nu hælder jeg en af de her gode Franziskaner Hefe op til dig, som vi har fået ind. Tuborg og Carlsberg har været kloge, har de - kopieret den tyske Weissbier og lavet deres Hvede. Og så bliver der lige skiftet plade. Noget Velvet Underground til ære for Hasse. Det bliver noget uden John Cale, for mens jeg holder meget af ham, så har hans skrigende bratsch en tendens til at give folk lyst til at gå hurtigt hjem, og det vil vi ikke have nu. Senere på natten, det er en anden sag. Et tip til folk der vil rydde bulen - spil 'The Black Angel's Death Song' fra debuten. Nu finder jeg i stedet den tredie plade frem, den der bare hedder The Velvet Underground, og som har 'Beginning to See the Light' og 'Pale Blue Eyes'. Den er også guddommelig.
1969 er den fra. Det var det år hvor Woodstockfestivalen fandt sted, ikke langt fra New York i samme stat. Lou Reed hadede hippier, og ville formentlig hellere have hængt sig i en af sine stumper ledning, end optrådt på den festival. Derimod var det der, Joe Cocker fik sit endelige gennembrud, da han krængede sin sjæl ud i en uendelig udgave af Ringos sang fra Sgt. Pepper, 'With a Little Help From My Friends'. Om han har holdt sit momentum lige siden, kan vist diskuteres længe, men han udgiver i hvert fald stadig plader, og spiller stadig koncerter. Men hey, han må godt nok have følt sig snydt efter at den seneste turné blev planlagt. Her havde han regnet med at skulle spille for et sydende menneskehav; op mod 40.000 ellevilde mennesker på Brondby Stadium, og så viser det sig at den lokale fodboldklub og koncertarrangør har andre planer. Sur røv! Da først det rygtedes på Sidelinien, at koncerten skulle være aflyst, spredte de rygter sig hurtigt videre. På SSO, debatforummet for koncertarrangørernes supporterklub, følte arrangørerne sig kaldet til at fordømme rygterne. Koncerten bliver til noget, og billetsalget går fuldt tilfredsstillende; ja, faktisk er det måske på tide at få rubbet neglene og få købt en billet! Og så, ud af ingenting, en forklaring som der faktisk ikke var nogen der havde spurgt efter: "Kendsgerningerne er: Brøndby Stadion er og har fra starten været forberedt på, kun at kunne tage indtil 12.000 tilskuere til denne koncert. Vi ønsker nemlig at beskytte den sårbare sydlige del af græstæppet og undlade at dække dette til. Fodbold er den vigtigste aktivitet i Brøndby IF. Det betyder, at græstæppets kvalitet er meget vigtigt for os. Derfor er der et max på det antal tilskuere, der vil blive lukket ind til koncerten." Hvilket er grunden til, at det er værd at have lidt ondt af Mr. Cocker. Tænk at sætte næsen op efter at spille for et publikum på noget henad den størrelse, der ser deres idoler i f.eks. Parken, og så måtte spille andenviolin for det sårbare græs i den sydlige ende! "Beklager, Mister, men sporten kommer først. Og så er vi ligeglade med at titusindvis af Joe Cocker-fans må græde sig i søvn over ikke at opleve deres store helt i levende live. Fodbolden kommer først, og så kan du være en nok så relevant, aktuel og ekstremt populær kunstner!" Det ville være meget forkert af mig at antyde, at BIF ville stikke en vild søforklaring for at dække over manglende billetsalg til den første store ikke-fodbold-begivenhed, de har klaret at gennemføre - og gennemført bliver den jo åbenbart - i de to år de har haft deres nye stadion. Jeg vil i stedet spekulere over, at hvis 12.000 er maksimumkapaciteten på et stadion uden tag, der ovenikøbet ligger langt fanden i vold, så behøver hverken Parkens eller Forums indehavere formentlig få søvnløse nætter over fremtiden for deres centrale, overdækkede spillesteder. Måske Ishøj Byhave kan miste en Henning Stærk-koncert i ny og næ, til gengæld.
Det ironiske er så, at netop et sløjt musikprogram koster vores pokalovermænd fra OB deres topscorer. Hvem ved; hvis det for det første ikke havde øset ned i ugevis, som det altid gør når de to store festivaler i Danmark afvikles, og hvis desuden det største lokkenavn til søndagens ekstragæster ikke havde været de tragiske skikkelser fra Toto, så kunne det være at Midtfynsfestivalen var blevet en stor succes, og Dalgas havde kunnet blive i OB. Sådan er der jo så meget. Hvem ved, hvis det utænkelige skulle ske, og Joe Cocker ikke kan lokke mange af huse, så kan det jo være at BIF må sælge Peter Madsen til os, og det skal de da være velkomne til. Hvis det er sådan det fungerer. Ganske vist er koncerten om aftenen, hvor vi har mødt Brøndby om eftermiddagen - men hey, Dalgas var heller ikke for skarp i Supercuppen. Man må jo vide hvilken side éns brød er smurt på...
Nå, men nok ræberi for nu. Tid at lukke, så nu ryger side to af den berømte bananplade med Velvet Underground på. Alt det med optakter og gætterier inden den nye sæson kan du læse hos vores husværter, Copenhagen Fathers, så det vil jeg ikke trætte dig med min uforgribelige mening om. Jeg har, ret beset, mest lyst til at se noget fodbold igen, og drikke nogle bajere og se vennerne. Skulle vi så komme i gang, det er på høje tide. -smølle Og på jukeboxen spiller: Bruce Springsteen: 'Restless Nights',
'Roulette', 'Dollhouse', 'Where the Bands Are', 'Loose Ends' og 'Wages
of Sin' The Vines: Highly Evolved The Flaming Lips: Yoshimi Battles the
Pink Robots Simple Minds: Samling 1979-83 |
||
