Stop nu den galpen op. Jeg har jo sagt undskyld, mand! Og jeg har medgivet, at det muligvis er et søm fra vores spånplade, du har trådt op i foden. Du kan drikke på huset som kompensation for tort og få vores visitkort med hen i Birgers Hælebar nede om hjørnet, så skal han nok ordne en bagflækning på vores regning. Jeg beklager, at jeg ikke har ryddet ordentligt op efter at have afmonteret dækpladerne igen i søndags. Vi kan jo ikke tænke på alt, og i sig selv var det jo sensationelt, at vi i det hele taget tænkte på noget så rationelt som forebyggende forsikring. At det så set i det altid utåleligt velpudsede bakspejl var skønne spildte kræfter og aldeles unødvendigt ... nå ja, det er jo bare så skide typisk.

Vi var jo også blevet lidt, om ikke skræmte, så dog betænkelige ved udsigten til de mulige hændelser i forbindelse med EU topmødet. Vi ligger jo centralt, hvor der altid er rav i gaden ved manifestationer, nytårsaftener, demonstrationer og i det hele taget konfrontationer mellem ordensmagt og aktivister. Nu er vi heldigvis altid gået ram forbi - et stamværtshus er ofte "fredet" - men alligevel havde dels politiets voldsomme optrappen og malen fanden på væggen sammen med den evigt blodhungrende presse, og dels hændelser ved lignende EU-begivenheder, både "lokalt" herhjemme og internationalt - sporene fra Genoa og Göteborg var da også lidt skræmmende - fået os til at tænke lidt på bulens facadeparti. Så op med plader for glasportalen, og bulen var nærmest omdannet til en 20'rnes "speak-easy" i 3-4 dage.

Som bekendt skete der ikke mere, end havde det været en Roskildefestival eller lignende. Men vi fik dog omdannet København til noget, der kunne få en til føle sig timewarpet tilbage gennem historien til f.eks. Perons Buenos Aires. Aldeles ubehageligt at skulle bevæge sig omkring i "sin egen by" med kampuniformklædte politifolk (6000 styks, heraf vel 2/3 af den hovedlandsdialekttalende slags, som har "trænet" med os fodboldfans i et års tid) og indsatsvogne om hvert gadehjørne, og sirener og lavtflyvende helikoptere til virkeligt at hensætte én i en tilstand af belejring. 

Her bagefter kan man så stadig undre sig over, at en kombination af

• en flok levebrødspolitikere, der ikke gør deres arbejde godt nok til, at de kan få lov at afvikle deres forretningsmøder som almindelige forretningsfolk (forretningsfolk, det er jo i virkeligheden det, EU-politikerne er, bare nogle knap så imponerende nogen af slagsen) uden ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger

og

• en ekstrem fraktion af aktivister og medløbende bøller, hvis opfattelse af ytrings- og forsamlingsfrihed udtrykkes i en idé om frit lejde til hærværk (sjældent rettet mod de, man opponerer mod, men derimod private menneskers ejendom) og bevidst konfrontationssøgende "happenings" eller målrettet afventen af en marginal provokation fra øvrighedens side 

i samme by i en forlænget weekend nødvendigvis skulle mobilisere en sådan politistyrke med noget nær carte blanche til at handle ud fra en nødretstilstand. For fornuften sejrede blandt aktivisterne, og politikerne fik lejlighed til uantastet at skamrose sig selv, mens almindelige herr og fru København, der i julekommersen var bedøvende ligeglade med EU-topmøde og demonstrationer,  endte som gidsler i eget hjem. Herr og fru Provins derimod fik en ekstra julegave i form af f.eks. "gratis" julebranderthjemtransport selvkørende i egen automobil med den lokale sherif flere hundrede kilometer væk.

Nu kan politikerne, politiet og aktivisterne så skændes om fra nu af og til næste juleaften, hvis fortjeneste det var, at topmødet forløb så fredeligt, som tilfældet var! Hernede i bulen brændte vi som samfundet i øvrigt en bunke ressourcer af, som sikkert kunne være anvendt mere formålstjenligt. 

På den anden side er vi bartendere jo altid i en slags forhøjet alarmberedskab i december måned, hvor den ene fjortenhestes brandert efter den anden vælter ind og ud af døren. Ikke at vi ikke er vant til middelsvære kæferter hernede - erhvervsrisikoen - men julemåneden byder jo også på et stort antal amatørbranderter, der er ganske og aldeles uforudsigelige. Lærlingen/skoleeleven til sin første "voksne" julefrokost, den grå bogholder - asket i dagligdagen - og sekretæren, der slår sig løs én gang om året, fodboldspilleren(!), der har vinterferie osv. osv. Alle folk der ikke er "vant til" at håndtere alkohol, men efter den årlige julefrokost skal i byen efterfølgende, selvom man dybest set ikke er mere tørstig. Og i modsætning til hverdagsdrankeren, der scenevant håndterer selv den største brandert, ved man aldrig rigtigt, hvor man har disse fuld-en-gang-om-året novicer. De vil slås, de falder om, de vælter alt - og alle - og så kniber det også overordentligt med at holde væskeindtaget - og dermed også den i løbet af aftenen konsumerede føde - indenbords. Så vi har ekstraordinære rengøringsremedier af den virkelig kemikaliefyldt desinficerende slags klar sammen med et velvoksent arsenal af spande, klude og papirruller. Og de er i brug konstant, i baren, i båsene og - især - på lokummerne. Og vores faste taximand, Muhammeds Taxiservice, nægter da også at afhente gæster her i etablissementet i julemåneden. Én gang klumpet mavefluidum i ventilationssystemet, og bilen er mærket for altid. Jeg kan derfor ikke ringe efter en vogn til dig i aften, når du skal hjem.

Så den professionelle afstand til julen, som vi bartendere må holde, kan jeg jo f.eks. så lægge oveni min almindelige aversion mod det kommercielle og hykleriske julehelvede, der efterlader folk i tilstande af stresskollaps, økonomisk ruin og middelsvære depressioner, men den har jeg trættet selskabet med både i fjor og forfjor, så det vil jeg undlade i aften. Blot skal du ikke forvente, at der julehygges om dig på min vagt, som f.eks. hos Martin CX for et par uger siden. Okay, jeg kan svinge mig op til at vise dig bulens bud på en julekalender, der med én "låge" til åbning, da 15. december blev til 16. december, mest var møntet som en morsom ironisering over et tifofolkefærd, på hvem sarkasmen desværre syntes at flyve helt hen over hovedet. Trist, det er nu ulige mindre morsomt at forsøge at tage strøm på nogen, der ikke fatter en bjælde af morsomheden.

Men ellers må jeg bedrøve dig med, at hvis du er til brunkager, kravlenisser og gløgg, så må du forføje dig ud til boderne og caféerne længere nede ad gaden. Og som om det ikke var nok med alle mulige mærkværdige folk i havenisse- og juletræskostumer med oppustelige rensdyr i gadebilledet, så får vi i disse dage oven i hatten en bizar flok voksenentusiaster iført folk-, fæ- og botanikkostumer i deres fejring af en eventyrfabel på celluloid, som vi åbenbart nu skal martres af årligt. Man bliver helt forvirret, er det fastelavn eller jul?

Nuvel, julen har også sine positive sider. Udover roen og stilheden, når det er blevet den fireogtyvende, og alt har lukket og alle holder fri, så er der jo juleædelsen. Og den går jeg selvfølgelig heller ikke af vejen for. At det så synes at tiltage år for år - ikke mindst med hensyn til julefrokosterne, tidligere var der jo "bare" den årlige firmajulefrokost plus de traditionelle juledagsfrokoster i familiens skød, nu drikker man jo julefrokost uafladeligt på kryds og tværs af alle mulige relationer - startende allerede omkring mortensanden, kulminerende selve juleaften, og efterslæbende i januar mht. de julefrokoster, man ikke kunne nå i december, gør unægteligt, at man rammes af en ubeskrivelig fedt- og kolesterollede, allerede inden jul, og man stønner og pruster, stressslæbende de ekstra kilo på sidebenene rundt under sidsteøjeblikspanikindkøbene med infarkten faretruende i hælene. Til sidstnævnte spæder også det faktum, at al julemaden jo skylles ned med helbredstruende mængder af øl og brændevin (blodfortyndende, hvorfor et vist forebyggende plus må skydes ind her) og så videre. Så i stedet for at mumle med på trenden omkring dette årtusindeskifte "det er jul, det er cool", vil jeg hellere sige; det er jul, det er sul! Skål!

En ting er sikker på denne tid af året. Det er tid for tilbageblik, evalueringer og alle mulige og umulige kåringer af årets dit og sæsonens dat. Og hernede går snakken da også om året, der svandt for FC København og den øvrige fodboldverden. Hvilket mine gode kolleger Martin CX, Hans CL og -smølle da også har causeret over i de seneste tre uger, mens min fjerde gode kollega Jan har afsøgt inkasporene for ungdommens kilde.

Så der er jo ingen grund til at gentage for meget, hvad der er sagt hernede. Et ting jeg vil huske 2002 for, er, at det var året, hvor Parken Sport & Entertainment "outsourcede" kampprogrammet for FC Københavns hjemmekampe i Parken til 3 sider i en gratisavis. Nekrologen skrev kollega Jan Saxo allerede i uge 9, og den var og er jeg så rørende enig i. Og gennem sæsonen har Jan og jeg da stået side om side på Nedre C og skumlet over det uhåndterlige avispapir (ikke mindst i regn og rusk), når man lige skulle finde ud af, hvem ham modstanderens nr. 27 var. "Avisprogrammet" har just heller ikke været til at stikke i lommen og tage med hjem - at programmerne kan downloades som .pdf fil på www.fckobenhavn.com er stadig ikke "det samme" - og slet ikke noget at prale med overfor gæstesupportere, ikke mindst dem fra udlandet. F.eks. var det jo direkte pinligt på høflig forespørgsel at skulle forklare nogle læsebegærlige og købelystne järnkaminer (eller Guldkaminerna Sthml, som de kalder sig for tiden) fra Djurgårdens IF, at de skam ikke kunne købe et kampprogram, men måske var der nogen, der delte en gratis "tidning" ud, hvor de kunne læse et 2-3 siders kampprogramsurrogat et eller andet sted! Det virker ærligt talt meget sølle og ugæstfrit, og muligvis det var blevet for dyrt med et rigtigt kampprogram - dog ikke dyrere, end de stadig udgives de fleste andre steder i DK, selv i Herfølge til en pokalkamp - men det er og bliver tarveligt med tre sider i en gratispamflet, uagtet selve layoutet er ganske flot, både fodbold- og håndboldprogrammet. Den ros skal designeren dog have.

Og nu jeg nævner håndbold, så har jeg fattet bagtanken med opstart af FCK-kamprogram for fodboldholdet i metroXpress, for i løbet af året kom der også håndbold ind under aktivitetsparaplyen, og håndboldholdene skulle selvfølgelig have et lignende program i samme avis. Synergi kalder han det, Flemming Østergaard. 

Og netop Flemming Østergaard stoppede jo som administrerende direktør i 2002 til fordel for bestyrelsesformandsposten. Underligt nok fik det mange udenfor FC København - både i presse- og fankredse - til at tro, at Østergaard trådte tilbage. Nogen "fejrede" det ligefrem, men blev sikkert klogere. Det er nu en ren administrativ bogholder, der sidder i direktørstolen, mens den arbejdende bestyrelsesformand Østergaard tegner biksen udadtil. Hvilket i øvrigt er et ganske almindeligt fænomen alle andre steder end i Danmark. Jeg mener, alle fodboldinteresserede kender da eksempelvis Ken Bates (Chelsea), Martin Edwards (Manchester United) og Peter Ridsdale (Leeds), chairmen i deres klubber, der også fører ordet i medierne. Hvem har hørt om direktørerne i de respektive klubber?

Ellers har Flemming Østergaard også været i vælten i føljetonen om en eventuel multihal på Østerbro, omkring Parken-komplekset. Det er fra denne side af baren givet, at Østergaards frembrusende og meget patroniserende stil ikke er vejen frem overfor lokalpolitikere, græsrødder og beboere i området. Ja, dårlig stil overfor mennesker i det hele taget i det enogtyvende århundrede, hvor dialog er alfa og omega. Det kan næppe lade sig gøre at studehandle sig frem til en multihal ved Parken med nok så mange lobbyister på speeddial'en. Personligt er jeg ret ambivalent med hensyn til, hvor en eventuel multihal skal ligge, men jeg er ret overbevist om, at der kun er behov og belæg for én af slagsen (max. to, hvis den anden" ligger i Malmö) her i regionen, og så kan Københavns Kommune/Københavns Amt mosle videre med beliggenhed, infrastruktur, kulturtilbud osv., uanset om bygningskomplekset skal opføres i Høje Taastrup ("den ukendte plan"), Valby ("græsrøddernes plan"), Ørestaden ("den politisk korrekte"), et femte sted eller på Østerbro/Parken.

Til Parkens fordel tæller, at den i modsætning til de øvrige steder ligger midt i byen med omfattende kulinariske og kulturelle tilbud lige om hjørnet, tillige med langt bedre vilkår for adgang via offentlige transportmidler end de øvrige kandidater. Især Høje Taastrup som øde og trist forstad og Ørestaden, satellit- og sikkert også spøgelsesby mange, mange år endnu, har jo intet "udenoms" at tilbyde publikum, ikke mindst et udenlandsk publikum, som man vel også gerne skulle tiltrække med et sådant projekt. Man kommer muligvis nemt dertil i bil, og så ellers derfra igen i en fart. 

Om der så er plads til et bæredygtigt og fuldt udbygget projekt med sports-, kultur-, hotel- og konferencefaciliteter omkring Parken, kan man tvivle lidt på. Noget af det bestående byggeri må nødvendigvis vige. Her kunne man i en munter stund foreslå at fjerne Brumleby, ikke pga. manglende respekt for beboerne, men fordi netop deres argumenter for at multihallen ikke skal ligge ved Parken er tåbelige. Bl.a. fremføres teser, om hvor forfærdeligt det bliver, når endnu flere end de 40.000 - der iflg. de lokale kommer hver søndag(!) - skal til arrangementer! Øh? Nu bliver der jo ikke tale om, at der spilles fodbold i Parken og foregår noget andet i multihallen samtidig, så trafikpresset bliver ikke mere massivt. Det vil godt nok forekomme hyppigere, men i multihallen givet kun med 5-10.000 (max.) tilskuere pr. gang. Og med hensyn til det trafikale er der jo kun at tilføje, at multihalsprojektet dels opererer med parkeringshuse enten under hallen eller et stykke derfra, og dels skal tilføre området yderligere muligheder for den offentlige transport i form af flere buslinier og - på sigt - metro. Det skulle betyde mindre biltrafik (bilfri zoner) og bedre kollektiv trafik, og det burde vel nok være noget, der kunne tiltale de grønne økologer, der residerer i Brumleby med et ønske om at "bo på landet i byen" og dybest set burde have vidst bedre, al den stund Idrætsparken med dens arrangementer for 40.000+ mennesker har ligget der, før de nuværende brumleboeres børnebørn flyttede dertil.

Som sagt, jeg er lidt indifferent i dette spil, håber blot at den multihal, der bliver bygget et eller andet sted, bliver et resultat af fornuft, dialog og enighed, så vi undgår protester, boykotter, voldgiftssager og lignende kævl, længe efter det første spadestik er taget. Men, som jeg tidligere har nævnt på dette sted, det kan vel vise sig at være for sent, når en gang beslutningstagerne endeligt får bestemt sig. 

Et andet medieslagsmål, der har kørt hele dette år også og til dels har involveret Flemming Østergaard, har jo været snakken om DBUs aftale med Parken. Den aftale har DBU så, nu valgt at indbringe for Konkurrencestyrelsen, ikke med henblik på prisaftaler - hvor man også ville risikere en for DBU ubehagelig regulering i forhold til Parkens faciliteter i dag ctr. ved aftalens indgåelse - men omkring lovligheden af aftalens længde. Med baggrund i, at DBU blev pålagt at genforhandle en TV-aftale med DR/TV2 pga. for lang løbetid, er skridtet sikkert meget forståeligt, om end det kan resultere i et mindre selvmål, når Konkurrencerådet, der ikke er vilde med monopoler i forvejen, gransker lidt i virksomheden DBU, herunder DBUs monopol på landskampaktiviteter (bl.a. prisfastsættelse og merchandise) og fodboldafvikling i det hele taget i Danmark.

Uanset hvad anmeldelsen måtte resultere i, så er der næppe fare for, at DBU flytter de indbringende fuldt-hus-landskampe væk fra Parken, så længe der ikke i DK findes et stadion med større kapacitet og bedre totaloplevelse end i Parken, jf. da også DBUs egen lovprisning af Parken (førnævnte link). DBU scorer kassen på landskampe i Parken, hvorfor det ville være naturstridigt tåbeligt at flytte andet end inferiøre venskabskampe til provinsen, også af hensyn til de ovenfor nævnte kulturelle og infrastrukturelle forhold omkring Parken i forhold til "alternativerne". At Parken er landets/Skandinaviens i særklasse bedste stadion og eneste stadion af international standard gik også op for vore gæster fra Stockholm i efteråret, jf. beretning3n; Köpenhamnsdrama, hvori det bl.a. hedder: När man till slut kom in på Parken kändes det som att stiga in i ett tempel,  vilken arena! Väldigt tajt, inga löparbanor eller annat tjafs, branta läktare och heltäckande tak. Faktum var att det kändes som om man var inomhus så här då mörkret lagt sig. Råsunda kändes som ett såll i jämförelse, Nya Ullevi ska vi inte ens ens tala om ängvarning på den arenan. Jo, intet over og intet ved siden af Parken i Norden!

Nu vi er ved DBU, så barslede gammelmandsvældet i tirsdags med en "ny" indstilling omkring afvikling af Danmarksturneringen, der fik både mine kolleger og en del stamgæster til at tro, at jeg ville lukke bulen i protest. Det var også tæt på, men nu er der jo foreløbig kun tale om en indstilling fra bestyrelsen til repræsentantskabet, som alene kan vedtage den nye struktur ved kvalificeret trefjerdedels flertal. Så indtil den 22. februar undlader jeg at gå helt i sort over udsigten til amerikaniseret og usportsligt slutspilsgøgl, forvirrende og uoverskuelige turneringsforløb og Tordenskjolds soldater igen og igen og igen og igen, når FC København skal møde de samme hold fire gange (mindst) pr, sæson! Men der er jo stort set intet nyt under solen der. Og mine sportslige og økonomiske indvendinger, ikke mindst fra tilskuervinklen, har jeg talt meget og længe om hernede bl.a. her i starten af året, og diskuteret stolper og ned om med bl.a. kollega Saxo lige her. Min holdning til sagen har ikke ændret sig - sikkert heller ikke Saxos og Martins, jf. deres tilsvarende pro-slutspil enetaler her i bulen - for der er som sagt intet nyt i det, som DBUs bestyrelse nu indstiller. Det er prik det samme, som den såkaldte turneringskommission kom frem til. Den turneringskommission, som DBU satte fra bestillingen! Altså en masse træden vande.

Det er sjovt nok, at så mange herhjemme synes så forhippede på det slutspil. Et slutspil, der i europæisk fodbold kun praktiseres i Skotland (hvor ligaen dog i princippet kun består af to hold, uanset turneringsform) og i Schweiz. Ingen andre steder i Europa overvejer man slutspil, hvorfor mon? I Sverige er man gået bort fra slutspil, hvorfor mon? Og i Brasilien, hvor man ikke mindst geografisk betinget har haft slutspil "altid", er der nu også vægtige ønsker i retning af en straight alle-mod-alle turnering, ude og hjemme efter europæisk mønster, for at give den mest retfærdige afgørelse af en given sæson. Det bedste hold over hele sæsonen.

Og lad mig så lige knytte et par kommentarer til noget af det, der blev sagt til pressen efter tirsdagens bestyrelsesmøde fra DBU-side, f.eks.: "Den skæve model, som vi kender i dag, dur simpelthen ikke rent sportsligt. De seneste to år er mesterskabet blevet afgjort på, hvem klubberne har to hjemmekampe mod". Javel så, i 00/01 sæsonen vandt København alle tre opgør over nærmeste konkurrent, Brøndby, og i 01/02 sæsonen tabte mestrene Brøndby heller ikke udekampen i København (dét blev rent faktisk afgørende!). Så det er fair at sige, at de indbyrdes kampe afgjorde mesterskabet, men fordelingen af hjemme/ude kampe havde dog ingen direkte indflydelse. Mere: "De tre-fire øverste klubber (...) kan internationalt set få gavn af en bedre matchning, og det bliver ikke længere så afgørende om man bliver nummer 10 eller 11 i Superligaen". Javel ja, det er altså ligegyldigt, om man bliver nr. 10 eller 11, det skal jo nok skærpe spændingen, intensiteten og interessen!  I artiklen hedder det i øvrigt videre - uden for citat: Det ligger også i forslaget, at Superligaklubberne ikke kan få andetholdene med i den nederste division, som det ellers er foreslået tidligere. Der røg så, som det eneste virkeligt "nye" i sagens udvikling, en af de meget få spiselige ingredienser i hele strukturændringsforslaget. Der skal altså intet gøres for at gøre springet fra andetholdet (DS) til superligaen mindre. Og så snakker man om talentfremme!

Godt nok er jeg sjældent stivnakket i denne sag, men hvis man ikke kan bringe bedre argumenter for slutspillet på bordet - til samlingen af dårlige argumenter, jeg tidligere har rystet på hovedet af - så skal man vist ikke gøre sig håb om nogensinde at sælge dette misfoster til mig. Manden fra DBUs bestyrelse med citaterne er i øvrigt Per Bjerregaard. Og denne gang ingen spydige kommentarer herfra til doktorens mange kasketter, for i denne sag er han og f.eks. vor egen Niels-Christian Holmstrøm og de fleste øvrige superligaledere helt på bølgelængde. Og stadig har de ikke gidet høre et suk efter input fra f.eks. spillere og trænere. Stadig er 9-10 af 12 superligatrænere modstandere af slutspil! 

Ydermere indebærer slutspilsforslaget et efterårsgrundspil, hvor superligaklubberne skal afvikle 22 kampe plus 1-2 pokalkampe, plus for enkelte klubber 2-? europacupkampe. Det bliver et monsterprogram af hidtil usete dimensioner for dansk klubfodbold. Det får vi i hvert fald ikke bedre kampe af!  Okay, så lad os affærdige den med, at dansk klubfodbold alligevel ikke har noget at skaffe i Europa for tiden, og lad os antage at efterårets pokalkampe for eliteholdene bliver ren walkover, så resterer altså stadig 22 (toogtyve) ligakampe, der skal afvikles i løbet af efteråret.

Hvornår? - kan man så spørge sig selv. Det synes sammenpresset nok med de nuværende 18 kampe. Skal man starte tidligere, dvs. ca. i industriferien? Næppe ladsiggørligt, både spillere og tilskuere skal holde sommerferie. Skal man slutte senere? For at følge med de øvrige lande ville det være gunstigt, men hverken de danske baner eller tilskuere synes gearede til fodbold langt ind i december. Skal man arrangere flere midtugekampe, så? Hensynet til landskampe, pokalkampe og de europacupdeltagende hold (evt. kampflytninger og dermed endnu mere sammenpresset program) udelukker de fleste midtugemuligheder. I øvrigt, Tyskland, som vi i det mindste klimatisk kan sammenligne os med, gik til vinterpause på baner, der var mere egnede til bandy, sidste weekend, 14/12, efter 17 spillerunder ... sytten! Og man startede 10/8, så vi er henne og skulle opstarte superligaen sidst i juni for at nå 22 runder, hvis man vel at mærke er indstillet på at fortsætte til medio december, to uger senere end "vi plejer".

Og selv hvis man finder en løsning, så vil det kræve både flere kampe, hyppigere kampe, og i endnu dårligere klima på landets i forvejen aldeles rærlige baner. Fornemmelsen for græspleje har på de fleste anlæg ikke ændret sig en tøddel fra et helt århundredes stadsgartnerovervågede direktiver. Sæt dig foran fjernsynet i oktober/november/december/marts/april og zap mellem lørdagskampen fra superligaen og  Premier League kampen eller blot den fra den engelske 1. division samtidig på en af de kanaler og betragt forskellen på græsset! Den er ikke bare stor, den er enorm (hvilket selvfølgelig er endnu mere udtalt, når man ved selvsyn konstaterer fænomenet på de respektive steder, "live"). Og godt nok er klimaet på de britiske øer mildere - dog næppe i Nordengland/Skotland, og deres baner er lige så gode - og godt nok er der fætter golfstrømmen, men så stor forskel er der ikke på vejret. Så der er nok en ting eller to omkring græspleje, som danske stadioninspektører kunne suge til sig. Og før det sker, tror jeg ikke man skal satse på at afvikle 22 kampe om efteråret, for der vil simpelthen ikke være baner tilbage at spille på.

En sidegevinst er selvfølgelig, at også spillet kan hænde at blive bedre og mindre tilfældigt, for så længe banerne reelt kun er brugbare i august/september og maj/juni - højsommeren med afsvedne og asfalthårde baner duer åbenbart heller ikke herhjemme - skal vi nok leve med elendigt spil på elendige baner ca. halvdelen af sæsonen. Jeg synes faktisk, det har en tendens til at blive værre. Trods tiltag og påbud omkring græsplejefolk og varme i banen osv. Det her efterår har været ekstremt slemt, både set på stadion og på TV. Det værste eksempel var kampen i Gladsaxe d. 10/11 (Mortensaften), hvor "banen" grangiveligt lignede et gigantisk, frostsprængt oasis-bed med huller, som havde der været kuglestødskonkurrence før kampen. Hård og ujævn var banen, og de mest mærkværdige opspring fra bolden kunne observeres.

Vores egen bane i Parken er et kapitel for sig. Tagkonstruktionen og diverse udenomsarrangementer har just ikke virket befordrende på en græsplæne, der i forvejen havde meget dårlige trivselsbetingelser. Ondt er blevet værre, og jeg misunder ikke groundsman Chris. Græs var der næsten intet af, slet ikke i de "befærdede" områder, sidst på efteråret, og banen så mildest talt forfærdelig ud og indbød næppe mange til frivilligt at spille i korte rør, hvis man skulle få en kuretur hen ad banen. En formildende omstændighed er, at banen trods alt - modsat så mange andre baner, også med græs -  var og er helt jævn. Det eliminerer i det mindste en god portion tilfældigheder. Men jeg må erkende, at jeg nu har opgivet håbet om en prangende flot græsplæne efter britisk mønster - trods britisk groundsman - i Parken, undtagen enkelte kampe i for- og sensommeren, hvor der ikke har været for megen trafik på græsset i ugen/ugerne op til kampen. Eksemplet fra Amsterdam Arena tjener til afskrækkelse. Her er banen om muligt endnu værre, og man har vel efterhånden lagt 60-70 græstæpper på dernede. Lige lidt har det hjulpet, og da jeg ikke tror, man ikke forsøger at købe/udvikle det allerbedste og dyreste, så må man nok bare erkende, at det ikke bliver bedre. Tagkonstruktionen og den ringe mulighed for ilt/lys bliver græssets største fjende både i Amsterdam og i København (hvor det var skidt nok allerede før taget). Og med udsigt til endnu flere arrangementer, både med og uden tag, i 2003, skal vi nok bare forberede os på at leve med banen, som den er.

Og så endte vi lige i København igen. I FC København. Og der er ikke så meget at sige om kalenderåret og efteråret specifikt for FC København, som ikke allerede er blevet analyseret og evalueret på dette sted af mine gode kolleger. Så skal vi ikke bare lade spillerne få fred og ro og velfortjent juleferie - og hvis de tilbringer ferien i buler som denne, er det ikke mig, der bringer historien til torvs - og så genoptage fodboldsnakken i uge 3, når træningen starter, eventuelle ændringer i spillertruppen er faldet på plads, og vi gør klar til at klæde os på til den første polartestmatch på Peter Bangs Vej.

Vi går som bekendt i vinterhi med et forspring på ni points - hvilket ikke kan være bare "heldigt" - og i stedet for selv at sige dét, som vi jo inderst inde godt ved, så lad mig citere den tidligere Lyngbytræner, Benny Lennartsson, som har sagt det: I Norden finns bara ett stort lag - FC Köpenhamn. Lad os da bare lukke biksen for i aften med den hængende i luften.

På søndag er det vintersolhverv, og så kan vi da trøste os med, at det langsomt men sikkert går mod de tider, hvor man igen kan skelne kl. 16 fra kl. 22 uden at kigge på uret! Og vi drager ind i den længste og mest rædsomme af vinterens rædsomme måneder, nemlig januar, hvor mange af os fuldender vinterdepressionen med at pines gennem (for) ambitiøse slankekure og renselsesprocesser, der skal bearbejde julesulet og decemberspritten.

Lad mig på vegne af Spruthuset - dvs. Jan, -smølle, Martin, Hans og mig selv - ønske dig og dine lige præcis den jul, som du/I ønsker jer.

Vores posthume æresdranker W.C. Fields om julen: "Christmas at my house is always at least six or seven times more pleasant than anywhere else. We start drinking early. And while everyone else is seeing only one Santa Claus, we'll be seeing six or seven.

Holger

Og på jukeboxen spiller:

Ugens album:

Christmas With The Ratpack

Just landet med pakkeposten fra Amazon (jeg tror ikke, den kan erhverves herhjemme). Hvad er mere passende på et spruthus end at lade de evigt tørstige herrer Frank Sinatra, Dean Martin og Sammy Davis, jr. - "venner af huset" - synge julen ind? 20 klassiske amerikanske/britiske julesange udsat for løssluppen croon og promiller og så selvfølgelig 'Auld Lang Syne' at drage ind i det nye år med!

 

Rolling Stones: Forty Licks

Så blev det officielt. Rolling Stones, "the greatest rock'n' roll band in the world", er også klar til Parken, der virkelig kører legenderne i stilling. Jeg glæder mig - sammen med CF13 Anders, vore husværters nestor - som et lille barn. Læser man koncertreviews fra Forty Licks touren (og Springsteen's The Rising Tour i øvrigt), er der sjovt nok stadigt flere unge/yngre mennesker, der vil opleve begge navne live. For de, der ikke er helt hjemme i Stones' fantastiske univers, er 2-CD'en Forty Licks en gylden mulighed til at opleve 36 af de allerstærkeste (plus 4 nye numre). Og jeg lever også med, at 'Out of Time' af en eller anden grund ikke er med. Sådan vil det altid være med compilations!

 

 

Ugens numre:

Vi fortsætter nedtællingen til Bruce Springsteen, der går på scenen 29 dage før Stones. Her med tre af de sjældne, han sandsynligvis ikke spiller i Parken:

'Point Blank'  - barsk og meget bevægende sag, der indleder Disc 2 på The River. Bruce når han er sit allerbedste stille og eftertænksomme hjørne. Jeg elsker den sang.

 

'The E Street Shuffle'  - åbningsnumret, der med sin soulfunkede lyd helt lever op til albummet The Wild, The Innocent and The E Street Shuffle (1973), nok Bossens "mærkeligste" og ganske genre-udefinérbare album med alt fra tubaer over harmonikaer til klassisk koncertpiano. 

 

'American Skin (41 Shots)'  - et nummer af nyere dato (2000), præsenteret under The Reunion Tour og derfor kun at finde på livealbummet Live In New York City. En kontroversiel sag om et lige så kontroversielt drab i 1999, hvor fire NYC-politifolk skød en ung, sort gadesælger med ... 41 skud! En fantastisk stærk sang, som i øvrigt fik NYC Police Department til at boykotte Springsteen.